Agenda for denne korte præsentation (15 min):
|
|
- Bo Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 v. Henrik Lynghus, Agenda for denne korte præsentation (15 min): Lidt om synergi og hvordan man finder det Usserød Å review LIFE-70 review Vandråd review Konklusioner og afrunding 1
2 Synergi hvad er det egentlig??? Συνεργία. Græsk oprindelse. Betegnelse for samarbejde, hvor der etableres: et samspil mellem faktorer, der forstærker hinanden, således at den kombinerede effekt bliver større end summen af de enkelte faktorers bidrag Min forkortning: merværdi gennem tværgående samarbejde Og det magiske ord er : Tværgående Hvornår og hvordan opstår synergi? Når vi er innovative og teknologisk udviklende Når vi øger vores effektivitet, forbedrer processer Dette kræver betydelig indsats og tid! 2
3 Måske er der synergi andre steder? Tænk hvis vores grænser er placeret forkert? Synergi findes ved at krydse grænser mellem: Fagområder Organisationer Geografier Love, regler, normer, standarder ( burn the blueprint ) Hvorfor? Menneskers grænser er skabt de seneste 200 år vi begår fejl. Naturen er skabt gennem flere milliarder år den begår ikke fejl. Let tilgængelig synergi findes ved grænsekrydsning fordi: Her er synergi ofte synlige for enhver Her udnytter vi kendt viden ikke nyopfindelser Gængs praksis er ofte den største hindring. 3
4 En let metode til at identificere og udnytte våde synergier på, er: Gør synergi-søgning til en bevidst handling Glem respekt for grænser og regler de er skrevet til den måde det plejede at regne på. Respekter naturlove f.eks. gravitation, vandkredsløbet, vand = energi. Tænk og ager som vandet løber. Politisk accept af synergiarbejde opnås ved at dokumentere de enorme besparelser, der opnås. Personlig erfaring på vand/klimatilpasning: 50-90% besparelse mulig. Spørgsmål: Kan denne metode lade sig gøre, hvor du arbejder? 4
5 5 KL konference om tvær-kommunalt samarbejde KORT review af tre tværkommunale projekter med fokus på resultater og synergi: Usserød Å-projektet LIFE-RARE Nature Vandråd
6 Før: Usserød Å indsatsen Tværgående samarbejde omkring UÅ har eksisteret i ca. 20 år Indsats: Måleprogram med fokus på natur og vandkvalitet Vilje og midler manglede, begrænset fysisk indsats omkring klimatilpasning og naturkvalitet/målopfyldelse Oversvømmelse i 2010 udløste borgmesteraftale ikke midler... Strategi+handleplan , EU-finansiering ultimo 2012 Finansiering øger tværgående samarbejde. Processen kronologisk grænsekrydsning: Tværpolitisk, geografisk (Aftale om tværgående samarbejde) Administrativt (strategi, handleplan, vision, organisation) Teknisk (fælles måleprogram, hydr. model) Fysiske indsatser (dob.profil Fr.Borg, slusestyring Rudersdal) Sådan burde det foregå alle steder. 6
7 Usserød Å projekterne hvad gjorde udslaget? - Oversvømmelse og POLITISK holdningsændring Resultater (overordnet set): Klimatilpasning iht. serviceniveau ja Besparelser ift. individuel kloakindsats ja Forbedret drift ja Muligt uden indsats på tværs af kommuner : Nej. Andre potentielle resultater: Miljø, natur, rekreativt, kulturhistorie, bymiljø? Fælles bindende projektkatalog Fælles pengekasse = øget optimeringsmulighed Fælles beredskab? Det kan nås endnu gennem fortsat samarbejde. 7
8 Opnået synergi (overordnet set): Besparelser på anlæg og drift ift. individuel kloakindsats Nye fysiske indsatsmuligheder (helhedsperspektivet) Øget samarbejde på tværs og mellem organisationer Fælles værktøjskasse => fælles beslutningsplatform Øget erfaringsopbygning med tværgående indsats Synergi-hindrende elementer: EU LIFE rammer indsats var fikseret fra start Kommunale samarbejdsrammer systemet er ufleksibelt Flere synergier mulige ved fortsat tværgående samarbejde. 8
9 Før: Gængs praksis omkring N2000 områder: Opgaverne håndteres af kommunerne manglende økonomi og faglig kapacitet reducerer indsats Udpegede naturområder på land er små, ligger spredt Stordrift derfor nødvendig for indsats LIFE RARE indsatsen: Succesfuld ansøgning om finansiering Organisering 7 kommuner, NGO'er, NST, Villumfond mv. Fysiske indsatser - naturpleje ERFAgrupper, formidling, fælles billeddannelse, dialog Fællesindsatser: udbud, myndighedsbeh., metoder mv Samarbejde indledt med andre aktører (HØ Fyn, Naturturisme) 9
10 Resultater (overordnet set): Faktuel, fysisk indsats, restaurering/pleje Sikring af indsats over tid Formidling Indgåede lodsejeraftaler Var det muligt uden indsats på tværs af kommuner : Nej. Individuelt savnes midler og tværfaglighed i kommuner. Andre potentielle resultater: Indsatser låst til udpegede N2000 områder. Hvad med resten? Flora/faunakorridorer kan ikke rummes i programmet Det kan måske nås endnu gennem fortsat samarbejde på tværs? 10
11 Opnået synergi (overordnet set): Stordrift = indsats på mange små projekter Besparelser på administration Øget samarbejde på tværs og mellem organisationer Fælles viden => Erfaringsopbygning => øget effektivitet Fælles værktøjer => udnyttelse af best practise Synergi-hindrende elementer: EU LIFE rammer indsats fikseret fra start EU LIFE = tung administration, kun egnet til store indsatser samarbejde nødvendigt Lokal delfinansiering sjældent til stede Naturerhverv landdistriktsprogram-rammer uegnede 11
12 Før: Gængs praksis følger VRD, vandløbslov, regulativer. Kommuner er myndighed med begrænsede ressourcer Vandplaner er diktat fra København - og fejlbehæftede Vandplaner giver konflikt ml. landbrug, NGO, miljø Statsligt initiativ Vandråd. Styrkelse af lokal inddragelse i vandplanlægning, legitimering af statens vandplaner. Vandråd indsatsen omkring Ringkjøbing Fjord: Tværkommunalt samarbejde 9 kommuner Ekskursioner, formidling, fælles billeddannelse, dialog Organisering 18 medl., 2 fra landbruget, NGO'er mv Fokus er oplandsfunderet (bravo!) 12
13 Resultater (overordnet set): Indsatskatalog, webside, holdningspapir Interessent-involvering, formidling, øget forståelse ml. politikere, myndighed, erhverv, NGO mv. Var det muligt uden indsats på tværs af kommuner : Nej. Væsentlig udfordring: Indsats låst til fast program, Tid <=> resultater. Tidsplan har været for stram. Andre potentielle resultater: Afstemning af indsatser ovf. vandplaner Lodsejeraftaler, eller aftaler med landbo-organisationer Sikring af indsats over tid Fysiske indsatser, restaurering, ændret vedligehold 13
14 v. Henrik Lynghus Opnået synergi (overordnet set) OBS: Synergi fravalgt aht. tidsplan/budget men alligevel er: Netværk på tværs af kommunegrænser = synergi Besparelser på administrativ indsats = synergi Øget motivation og gensidig forståelse - på tværs = synergi Synergi-hindrende elementer: Alt for stram tidsplan Fravalg af synergi fra start (!!) Problematiske vandløb er bevidst fravalgt Erhvervspolitiske dagsordener Manglende accept af vand som et kredsløb Projektrammer indsats og tid fikseret fra start Lodsejeraftaler tager lang tid Lokal finansiering begrænset Naturerhverv landdistriktsprogram-rammer uegnede 14
15 Spørgsmål: Alle projekterne har opnået resultater og synergier. Hvad har haft størst betydning : Finansiering Tværkommunalt samarbejde Organisering Tid Politisk opbakning...andet? 15
16 Konklusioner og afrunding: er opnået ved tværkommunal indsats VI KAN GØRE DET ENDNU BEDRE. Hvorfor kun tværkommunalt samarbejde? Vær bevidste: fokus + accept omkring ud af siloen udløser synergi, der giver merværdi+ besparelse. De tre projekter begrænses primært af: Fastlåst opgavebeskrivelse, mangel på bevægelsesfrihed Utilstrækkelig tidsplan og manglende finansiering Normaler weise spøger i kulissen 16
17 17 KL konference om tvær-kommunalt samarbejde Anbefalinger - om at finde og udnytte synergi : (Please try this at home) Det kræver øvelse at finde synergi derefter bliver det let Kan man finde synergi, er der besparelse og forbedring at opnå Follow the money (50-90% v. klimatilpasning/vand). Undlad at boxe projekter inde fra start flex er godt! Projekter udvikler sig ALTID over tid dette skal accepteres, før man kan finde og udnytte synergi. Synergipotentialet er størst ved projektstart. Inddragelse/dialog virker synergifremmende men koster tid. Synergi findes i grænseflader Derfor: dyrk og kryds grænser. Ved konflikt med vand/natur: Vand/natur har altid ret. Vand/natur indsatser og samarbejder kan organiseres ved at iagttage og kopiere vand/natur s modus. Synergi-udnyttelse kræver praksisændringer Vær kritisk ovf. regler, rammer, grænser og gængs praksis - kontinuerligt.
18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Lynghus Consult Aps, Dorthesvej 4, Farum, 18
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel Formål Formålet er at styrke lokal inddragelse i vandplanlægningen. Motivation Første generation vandplaner har været voldsomt kritiseret af
Læs mereLIFE70 Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016
LIFE70 Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark Indhold Om LIFE projektet Motivation til at gå i gang med et LIFE projekt LIFE projektets
Læs mereVELKOMMEN
VELKOMMEN Intro & vision Vandet kender ingen kommunegrænser Det unikke ved Usserød Å projektet er, at indsatsen er et fællesskab mellem tre kommuner Klimatilpasningen omkring åen planlægges og gennemføres
Læs mereReview Organisering og Styring. Jesper Holm, RU
Review Organisering og Styring Jesper Holm, RU Hvilken merværdi er der opnået i det enkelte projekt i kraft af det tværkommunale samarbejde? Vandråd: model for konstruktiv vandrammeplanlægning med interessent-inddragelse
Læs mereFremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning
Læs mereOpsamling på vandrådsworkshops
Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard 2 1.1 Rammesætning er afgørende
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereFremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereUsserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H
Usserød Å Samarbejdet Inspirationsmøde 25. november 2015 DI, KL og Region H Lidt baggrund Hvorfor samarbejdet? Hvad samarbejder vi om? Hvordan gribes det an? Læring og perspektiver Usserød Å: Urbaniseret
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereKL henviser i øvrigt fortsat til sit høringssvar fra okt (vedhæftet). KL høringssvar på ændringer i LDP august EU & Erhvervsudvikling
EU & Erhvervsudvikling KL høringssvar på ændringer i LDP august 2016 KL hilser det velkommen, og finder det relevant at der oprettes nye ordninger, der sikrer større synergi i vådområdeindsatsen. Vi finder
Læs merePIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016
PIXI-udgave af Strategi for Opdateret september 2016 2 Grafisk overblik over indhold Vision Kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen tænker klimatilpasning på nye måder og har forankret en praksis,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark
LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark Introduktion, baggrund og resultater Afsluttende konference 2018 Indhold Om LIFE projektet LIFE projektets rammesætning hvad er udfordringen
Læs merePræsentationens indhold :
Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur
Læs mereROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING
ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereKLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereSkybrudsikring af bygninger
Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier
Læs mereHjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon
Læs mereVirkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer
Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Plantekongres 13. januar 2011 i Herning Baggrund: EU-direktiver
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereHandleplan 2016 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi 2015-17 1 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og potentialer
Læs mereSamarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats
Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereInvitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer
Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merespilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014
spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for
Læs mereKlimatilpasning samspil mellem aktørerne
Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er
Læs merePolitiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling
Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereKommunernes klimatilpasning - Erfaringer fra møder med rejseholdet
Kommunernes klimatilpasning - Erfaringer fra møder med rejseholdet v/ rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Baggrund Rejsehold for klimatilpasning blev etableret i foråret 2012, som en del af regeringsgrundlaget
Læs mereDAGSORDEN Dato: :30 Sted: Mødelokale S-02. Mission. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt
DAGSORDEN 2015 TEKNIKERKONTAKTUDVALG ET Dato: 06-02-2015 09:30 Sted: Mødelokale S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereJordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft
Jordstrategier Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ 2019 Kontakt: Jette Karstoft JKT@NIRAS.DK 2 Hvad skal en jordstrategi understøtte? 3 strategiske paradigmer Hvad er en jordstrategi? Ideliste
Læs mereNæste generation af vand- og naturplaner
02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereUsserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016
Usserød A Samarbejdet Seminar om tværkommunalt samarbejde 27. januar 2016 Motivationen for projektet Skybrud august 2010 Fredensborg Oversvømmede villakvarterer! Regnvandsudløb fra Kokkedal Udløb fra Hørsholm
Læs mereDAGENS PROGRAM. 17/08/2015 EU LIFE Klimatilpasning i Region Midt 1
DAGENS PROGRAM 8:30 Morgenbrød og gensyn 9:00 Velkommen, v/ Rolf Johnsen, Region Midtjylland 9:15 Hvad er LIFE IP? v/ Birgitte Karnøe Frederiksen, Central Denmark EU Office 9:30 Introduktion til KLIMAmidt
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs mereDagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1
Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl. 13.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Vandplaner.... 2 LIFE projekt Rigkilde.... 3 LIFE projekt St. Vildmose.... 4 Grønt Råds sammensætning....
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereSillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier
Frederikssund Kommune John Schmidt Andersen Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier 17/06/2015 Sillebro Ådal meget mere end klimatilpasning 1 Naturpark
Læs mereErfaringer fra vandrådsarbejdet
Erfaringer fra vandrådsarbejdet v/, Assens Kommune Hovedvandopland Lillebælt/Fyn HOVEDVANDOPLAND 1.12 LILLEBÆLT/FYN 993 km 2 (ca. 28 % af Fyn og øer) 6 oplandskommuner 531 km målsatte vandløb 4 hovedvandoplande
Læs mereBilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb
NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereByerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGSSKEMA Ansøgning om støtte fra Byerne og det stigende havvand - Pilotprojekter, 1. ansøgningsrunde Vi skal have modtaget ansøgningsmaterialet
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereTEAMLEDER VAND OG NATUR CENTER FOR PLAN OG MILJØ NÆSTVED KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre
København december 2017 Job- og personprofil TEAMLEDER VAND OG NATUR CENTER FOR PLAN OG MILJØ NÆSTVED KOMMUNE GENITOR APS LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereHandleplan 2017 Implementering af Turismestrategi
Handleplan 2017 Implementering af Turismestrategi 2015-17 Side 1 af 5 Baggrund Kommunalbestyrelsen i Kommune vedtog den 19. marts 2015 Turismestrategi 2015-17, som fastlægger en overordnet målsætning og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning
Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var
Læs mereOrganisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune
Organisering internt og tværkommunalt Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune Den 14. august 2010 1979 2007 2008 2009 2010 2011 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereVANDRÅDSARBEJDE OG SENESTE NYT OM VANDLØBSADMINISTRATION. Miljø og Natur
VANDRÅDSARBEJDE OG SENESTE NYT OM VANDLØBSADMINISTRATION Vandråd 2017 OPGAVER 1. Afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne med et opland under 10 km 2. 2. Udpegning af vandområder til analyse mhp. at
Læs mereKlima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning
Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereBlå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune
Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereUsserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereVelkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for
Velkommen til femte møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Gate 21 kan vi bidrage til fremme af UBU? 3. Kort status på aktuel GGI-rolle ifht. kommuners GGkoordinatorer
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereOdsherred Kommune & Odsherred Forsyning
Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning Introduktion til projektet: Grønnehave Bæk og Regnvandshåndtering Offentligt møde d. 21. april 2018, Pakhuset, Vig. Henrik Lynghus rådgiver og projektleder 1 20
Læs mereEkspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger
Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger Henrik Høegh 2 / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation Året der gik Vandtopmøde december 2016 Interessentmøde
Læs mereEksempler på forskellige typer samarbejder fra Værebro Å og Kildedal. Jens Stærdahl og Signe Boelsmand Proceskonsulenter, KLIKOVAND
Eksempler på forskellige typer samarbejder fra Værebro Å og Kildedal Jens Stærdahl og Signe Boelsmand Proceskonsulenter, KLIKOVAND Samarbejde som forudsætning for klimatilpasning Vandet går på tværs af
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereDCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018
nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereN OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering
N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mere