Review Organisering og Styring. Jesper Holm, RU

Transkript

1 Review Organisering og Styring Jesper Holm, RU

2 Hvilken merværdi er der opnået i det enkelte projekt i kraft af det tværkommunale samarbejde? Vandråd: model for konstruktiv vandrammeplanlægning med interessent-inddragelse og brobygning ml. kommune og lokalinteressenter, opløsning af fastfrosne positioner Usserød: substantiel indsats i skybrud/styrtregn indsatser på baggrund af enighed fagforvaltninger og politikere indbyrdes. Jorden gødet for fornyede indsatser. Life70: faglig selvstændighed blandt fagpersoner med stor opbakning fra eksterne til at give den fornødne respekt til at opprioritere naturbeskyttelse af udvalgte naturtyper på en måde der også bliver meningsfuld for lodsejerne

3 De udløsende faktorer for at skabe merværdi i de enkelte projekter ifht styring og organisering Evne til at danne et netværksstyret praksisfællesskab af lodsejere, NGO ere og forvaltninger og politikere (Wenger og Schön: Communities of Practice) At det giver afsæt for enighed om datafangst og fortolkning At f.eks. berørte lodsejere i Usserød Å, Fyn Natura og Vandråd i Ringkøbing har kunnet få oversat mere abstrakte miljø-mål til at blive medieret ind over praktiske tiltag der matcher deres egen praksisfaglighed og specifikke vilkår.

4 Styring og organisering gevinster LIFE70: kunne drøfte sideproblemer for lodsejerne og tage afsæt i deres praksisvirkelighed for at kunne bidrage dertil Praksisfællesskaber kan give realistiske konkrete, nøje gennembearbejdede tiltag! Fordrer et hav af møder til at skabe konsensus og proces-kundskab Stærk fokus på praktikere organisationer kan støje

5 Styring og organiserings gevinster Frirum fra daglige politiserende interessehensyn At man har formået at gå meget konkret til værks og kunne hente felt-erfaringer i best pracice MEN: Governance under skygge af krav fra Stat/EU håndfaste mål der ellers senere skal sanktioneres

6 Til Diskussion spm 1 Kan lignende faglige praksisfællesskaber på tværs af forvaltninger og kommuner organiseres for at finde smarte løsninger i naturbeskyttelse- klimatilpasningvandkvalitet? Hvad forudsætter det i givet fald fra politikere, ledere, startvilkår? Hvad spærrer herfor?

7 Godt ex. på multi-level governance/styring U.å

8 Studerende undersøger U-å som multilevel governance I sig selv et tegn på at der er læring at læring at hente!

9 Styrings succes Puljer viden der ellers er distribueret nogle steder distribueret for tyndt Formår at koble praksisviden-til-handling før viden til plan-formalia-tiltag politiseres! Giver plads til en både politisk konsensusskabelse om offentlige og private fællesgoder og faglig afstemning og adskiller disse hensyn i to sfærer

10 Spørgsmål 2 Hvem er de innovative løsningers repræsentanter? når alle skal blive enige leveres sikker = plejer viden? Ekstrem kort tid til at bygge et nyt regime op De lavest hængende frugters politik i fare for at være fulgt for at undgå konflikter dvs. miljøeffekt ikke som evt. ønsket

11 opsummering Investér i etablering af tvær-faglige-sektorkommune praksis samarbejde det giver fælles standarder, praksisviden der giver politiske mål en faglig mening! Skab politisk et frirum for praktikere som derpå bakkes politisk op til ledelsesmæssige dispositioner til at formidle opadtil til det politiske niveau.

12 opsummering Praksisfællesskab af lodsejere, interessenter, forvaltere og forsyning omkring et fælles sprog, ud fra praksis om fælles opgave. I vandløbsindsatser, er der allerede et udbredt fælles sprog. Med Vandplaner NATURA m.m. befæstes aktuelt et sådant praksisfælleskab i den faglige sfære kan det kobles til klimatilpasning, naturstrategier, fredning?

13 Spørgsmål 2 Hvis det er rigtigt at Kort tid til at bygge et helt nyt regime op Fare for at følge de lavest hængende frugters politik for at undgå konflikter dvs. miljø- og natureffekt ikke godt nok! Hvem er så de innovative løsningers repræsentanter? Når alle skal blive enige og derfor leverer sikker = plejer viden?

14 Tak!