Evalueringsrapport for Dansk Naturvidenskabsfestival Evaluering og resultater

Transkript

1 Evalueringsrapport for Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 Evaluering og resultater

2 EVALUERINGSRAPPORT FOR DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2011 Evaluering og resultater Januar 2012 Redaktion: Laura Ørsted-Jordy Nicolai Nyströmer Layout: Søs Jensen, artegrafix Forsidefoto og bagsidefoto: Carsten Andersen Tryk: PE Offset Alle citater stammer fra evalueringerne af festivalens aktiviteter 2011 Udgiver: Dansk Naturvidenskabsformidling Øster Voldgade København K Telefon [email protected]

3 Foto: Thierry Wielemann Indhold Forord... 5 Sammenfatning Indledning Om Dansk Naturvidenskabsfestival Festivalens resultater Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 har været en succes Arrangører Festival som tradition Festivalen skaber begejstring og synlighed for naturfagene Lokale festivalaktiviteter Olafur Eliasson på Kunstmuseet Arken Syvende klasse eksperimenterer med energi fra kartoffelskræller Festivaljournalistik på efterskolen Brobygning på Espergærde Gymnasium Kæmpearrangementer i zoologiske haver Tilbud fra sekretariatet Kontaktlærernetværk og nyhedsbreve Festivalkatalog Hjemmeside Tema Kick off-konference Foredragsordningen Videnskaben på besøg Festivalforsøg Masseeksperiment Pressekit Synergi Festival i kemiens tegn Markedsføring Gratis plakater og bannere Annoncering og omtale Pressedækning Efterord... 31

4 4 Fotograf: Sanne Vils Axelsen

5 Forord Dansk Naturvidenskabsfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i hele landet. Festivalen blev i 2011 afholdt for 10. gang, og festivalsekretariatet skønner, at mere end elever var med. Danmarks største festival I sin 10. udgave har Dansk Naturvidenskabsfestival vokset sig større end Roskilde Festivalen, og kan nu kalde sig Danmarks største festival. Formålet med festivalen er at skabe begejstring for naturvidenskab blandt børn og unge samt at styrke og udvikle skolerne og gymnasierne i en naturvidenskabelig retning. Festivalaktiviteterne skal lægge grunden til permanente naturvidenskabelige tiltag på landets skoler og gymnasier og styrke de naturfaglige miljøer. for Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne Anja Philip, børne-tv-vært Sebastian Klein og meteorolog og tv-vært Peter Tanev. Rigtig mange organisationer, virksomheder, museer, universiteter, kommuner, lærere og skoleledere har gjort en kolossal indsats i uge 39. Uden disse bidragydere kunne festivalen ikke gennemføres. Bestyrelsen for Dansk Naturvidenskabsformidling vil gerne takke de mange, der bakker op om festivalen. En særlig tak skal gå til ministerier, fonde, organisationer og virksomheder, der trofast støtter projektet økonomisk. En liste over bidragydere kan ses på side 11 i denne rapport. I år er der en fremgang på syv procent på de naturvidenskabelige uddannelser. Det er en meget vigtig udvikling, der viser, at den store indsats på naturfagsområdet har gjort en forskel Tak for opbakning og støtte Festivalen var på manges læber i 2011, heriblandt børne- og undervisningsminister Christine Antorini, administrerende direktør i Industriens Fond Mads Lebech, tidligere kulturminister Jytte Hilden, vært på ungdomsprogrammet Store Nørd Emil Nielsen, projektchef Jens Oddershede Rektor for Syddansk Universitet Bestyrelsesformand for Dansk Naturvidenskabsformidling 5

6 Sammenfatning Én uge sætter spor hele året Festivalen har i løbet af de sidste ti år opnået en høj kvalitet, der ikke blot skaber begejstring hos børn og unge i en enkelt uge i løbet af efteråret, men også formår at skabe synlighed, tværfaglige samarbejder og styrke naturfagene gennem hele året. Selv om 2011 har været et år, hvor skoleområdet har været presset, har Dansk Naturvidenskabsfestival formået at øge antallet af gymnasier, der deltager i festivalen med to procentpoint og holde antallet af grundskoler stabilt. DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL SEPTEMBER TEMA 2011: LYS OG LUFT PLAKAT: CLAUS LYNGGAARD/OKTAN.DK TRYK: NOFOPRINT A/S JORDFOTO: STOCKPHOTOS.COM MASSER AF OPLEVELSER I HELE LANDET 6

7 Resultater for Dansk Naturvidenskabsfestival Resultat 2008 Resultat 2009 Resultat 2010 Resultat 2011 Grundskoledeltagelse 32% 36% 34% 34% Gymnasiedeltagelse 56% 63% 62% 64% Aktiviteter tilmeldt festivalens online aktivitetskalender * Arrangører af besøgstilbud til skoler og gymnasier * Gennemførte foredrag Tilmeldte klasser i Masseeksperimentet *Nedgangen i tallene for arrangører og aktiviteter i aktivitetskalenderen skyldes, at sekretariatet i år ikke har opfordret foredragsrekvirenter til at skrive sig ind i aktivitetskalenderen. Nedgangen er altså ikke et udtryk for, at det reelle antal aktiviteter og arrangører har været lavere end tidligere år Brug fornuften med lys og luften Festivalsang, luftballoner, vind og vejr. Kreativiteten fejlede ikke noget, da op mod børn og unge tog fat på årets tema Lys og luft. Anders Jacobsen, der tidligere har vundet prisen for årets danske børnesang, havde komponeret den festivalsang, der i fremtiden skal være festivalens musikalske brand. Melodi, tekst og noder kunne hentes fra festivalens hjemmeside og Utterslev Skoles kor optrådte med sang og musik både i Zoologisk Have og på Københavns Hovedbanegård. Netværk på tværs og på langs Mange steder var der fokus på formidling, og der blev bygget broer både vertikalt og horisontalt i uddannelseskæden. Rigtig mange benyttede festivalen som en mulighed for at arbejde på tværs af faggrænser, alder og institutioner. I evalueringsrapporten for Zoo København fremgår det tydeligt, at festivalarrangementet i høj grad har skabt netværk på kryds og tværs for deltagerne. Som eksempel nævnes, at: folkeskoleelever har samarbejdet med lærerstuderende og gymnasieelever studerende fra Ingeniørhøjskolen, farmaceutuddannelsen og KU Life har samarbejdet med folkeskole- og gymnasieelever om udstillinger der er skabt en stærk relation mellem Frederiksberg HTX og Ingeniørhøjskolen Hærens Officersskole har samarbejdet med læreruddannelsen om en udstilling Læreruddannelsen har samarbejdet med DTU Scienceshow om en udstilling Både Aalborg Zoo og Zoo København havde store og meget synlige arrangementer, der sammenlagt tiltrak omkring besøgende. Fokus på sundhed Masseeksperimentet havde i år fokus på UV-stråling og hud. Allerede i starten af foråret havde 1300 klasser fra 0. klasse til 3.g tilmeldt sig det populære eksperiment, og det var nødvendigt at oprette en venteliste til de, der måtte gå forgæves. Eksperimentet var udviklet i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. De mange resultater blev behandlet af Professor Hans Christian Wulf og Peter Philipsen fra Bispebjerg Hospitals Hudafdeling. Elevernes deltagelse i Masseeksperimentet har bidraget med en væsentlig portion ny viden til brug i forskningen i hudkræft. Elevernes forskning har været med til at udvikle helt nye metoder til at måle hudtype. Resultaterne viste blandt andet, at det stadig er moderne at være brun, solen gør danske unge i bedre humør - også selvom de bliver solskoldede og dermed udsætter sig selv for en sundhedsrisiko. 7

8 8 Fotograf: Sanne Vils Axelsen

9 1. Indledning Dansk Naturvidenskabsfestival blev i 2011 afholdt for 10. gang. Den foregik i perioden mandag d. 26. fredag den 30. september, og årets tema var Lys og luft. Evalueringen af Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 er foretaget af Dansk Naturvidenskabsformidling. Den er baseret på en omfattende elektronisk spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle de festivalarrangører, som sekretariatet har haft mailkontakt med, dvs. til både lærere og øvrige arrangører. Spørgeskemaet blev desuden sendt til festivalens 1956 kontaktlærere. I alt svarede 647 ud af 2600 (25%) inviterede respondenter på evalueringen. En del af de inviterede respondenter deltog ikke i festivalen, idet spørgeskemaet blev sendt til alle festivalens kontaktlærere, uanset om de deltog eller ej. Spørgeskemaundersøgelsen kan ses på OM DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL Hvert år i uge 39 Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Den første festival blev afholdt i 1998, og de næste tre i 2000, 2002 og Fra 2006 er festivalen blevet afholdt hvert år. Formål Formålet med festivalen er at skabe begejstring for naturvidenskab, teknik og sundhed blandt børn og unge, samt styrke og udvikle de naturfaglige miljøer på skoler og ungdomsuddannelser. Vision Det er festivalens vision, at alle børn og unge får en særlig oplevelse med naturvidenskab i løbet af deres skoletid, som både er sjov, vedkommende og lærerig. Mål Dansk Naturvidenskabsfestival skal: give inspiration til den daglige og længerevarende undervisning i naturfagene på skoler og ungdomsuddannelser skabe rammen for og anledningen til at afprøve ny og sjov naturfagsundervisning bidrage til at skabe netværk og nye samarbejdsrelationer, der kan udvide og forbedre den fremtidige naturfagsundervisning gøre naturvidenskab vedkommende være tværfaglig og inddrage mange forskellige fag styrke naturfagene som almendannende fastholde naturvidenskab på den politiske dagsorden både lokalt og nationalt Målene blev opfyldt gennem en masse lokalt arrangerede festivalaktiviteter (se kapitel 3) samt en række tilbud fra sekretariatet (se kapitel 4). 9

10 Treårig strategi Der er planlagt en treårig strategi for Dansk Naturvidenskabsfestival. Således kendes dato og tema for festivalerne i 2012, 2013 og 2014 (se figur 1). Dette skal dels imødekomme skolernes og ungdomsuddannelsernes forholdsvis lange planlægningshorisont og dels bidrage til at gøre festivalen til en fast tradition. Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 blev koordineret af festivalsekretariatet hos Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF). Festivalen er non-kommerciel. Nedenfor præsenteres sponsorer og samarbejdspartnere, som støttede festivalen 2011 generelt. Herudover støttede et meget stort antal fonde, virksomheder og organisationer de mange lokale arrangementer. Generel økonomisk støtte Dansk Naturvidenskabsfestival var i 2011 sponsoreret af: - Industriens Fond - Lundbeckfonden - Fabrikant Mads Clausens Fond - DI Organisation for erhvervslivet - IAK Industriens Arbejdsgivere i København - Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser - Nordea-Fonden - Oticon Fonden - Ministeriet for Børn og Undervisning Figur 1 Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje Der blev til festivalen 2011 uddelt kr. til 70 naturfagsprojekter fra den nye Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje. Støtten var en saltvandsindsprøjtning til en lang række af undervisere, som havde en masse spændende og nyskabende idéer, men manglede de sidste midler til at gøre dem til virkelighed. Projekterne var så forskelligartede som 10

11 heliumluftskibe, biobrændsel, robotshow, dragefestival, Jupiter-observationer, scuba-dykning, stand-up fysik, sansehaver og mange andre spændende emner. Det er endnu ikke afklaret, om det bliver muligt at uddele midler fra fonden igen til næste år. Festivalsekretariatet håber dog, at det bliver muligt, for det fremgår tydeligt af evalueringen, at midlerne fra fonden virkede efter hensigten. En lærer skriver: Nordea-Fonden bidrog med økonomi, der ændrede vores muligheder betragteligt Samarbejde om Masseeksperiment Masseeksperiment 2011 blev udviklet og gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Bispebjerg Hospitals Hudafdeling ved professor Hans Christian Wulf. Samarbejde om Videnskaben på Besøg Videnskaben på Besøg 2011 blev udviklet med støtte fra Industriens Fond. DMI bidrog til at rekruttere foredragsholdere, der kunne tilbyde særlige temarelevante foredrag under festivalen. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Industriens Arbejdsgivere i København Medlem af DI 11

12 2. Festivalens resultater 2.1 Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 har været en succes Antallet af deltagende grundskoler er stabilt på 34 % og antallet af deltagende gymnasier er steget med to procentpoint og er nu oppe på 64%. Med deltagelse menes, at én eller flere klasser på skolen deltog i én eller flere af nedenstående aktiviteter. Skolen/ gymnasiet: - Besøgte festivalaktiviteter uden for skolen - Var arrangør af festivalaktiviteter på skolen - Fik besøg af en foredragsholder - Bestilte markedsføringsmaterialer - Deltog i Masseeksperiment - Modtog støtte fra Nordea-fondens naturvidenskabelige festivalpulje - Svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at de havde særligt fokus på naturfagene i uge 39 På figur ses et kort over andelen af deltagende grundskoler og gymnasier i landets kommuner. Der er i enkelte kommuner en lille nedgang i forhold til det foregående år. Det bliver dog opvejet af, at festivalen til gengæld er nået endnu bredere ud, end den tidligere har været. Det kommer til udtryk ved, at der på dette års kort kun er seks grå kommuner, mens der på kortet for 2010 var ARRANGØRER Dansk Naturvidenskabsfestival arrangeres i samarbejde med lokale festivalarrangører i hele landet. Det er disse arrangører, der som ambassadører for naturvidenskaben er med til at skabe festivalen og gøre naturvidenskaben vedkommende og spændende. Festivalen har de senere år haft flere store arrangementer med flere tusinde tilhørere, og dette års festival var ingen undtagelse. Aalborg Zoo har i flere år dannet ramme om Jyllands største festivalarrangement, og i 2011 kom også TABEL Grundskoler og gymnasiers deltagelse i festivalen % grundskoler svarer til andelen af landets privat-, fri- og folkeskoler. % gymnasier svarer til andelen af landets almene og tekniske gymnasier Grundskoler Gymnasier Grundskoler Gymnasier Grundskoler Gymnasier Grundskoler Gymnasier Resultat 32% 56% 36% 63% 34% 62% 34% * 64% * I alt deltog 768 af landets grundskoler, hvilket svarer til 34%. Festivalsekretariatet har navne og kontaktpersoner på 720 af skolerne, svarende til 32 %. De sidste 2% dækker over 48 skoler, der deltog i Science i Zoo i København uden at opgive navnet på skolen. 12

13 Figur Kort over andelen af deltagende grundskoler (privat-, fri og folkeskoler) og almene og tekniske gymnasier fordelt på kommuner. 0-15% 15-30% 30-45% 45-60% 60-75% % 13

14 Zoo i København med. Mere end besøgende gik ombord i den overflod af naturvidenskabelige aktiviteter, som Zoo i samarbejde med en lang række aktører havde stablet på benene. 2.3 FESTIVAL SOM TRADITION Festivalen er blevet en tradition på rigtig mange skoler. En tredjedel af landets skoler og over to tredjedele af landets gymnasier deltog i festivalen i I spørgeskemaet svarede 88 %, at de er interesserede i at lave naturvidenskabelige aktiviteter i uge 39 igen i Om dette flotte tal bliver gentaget til næste år er naturligvis uvist, men sikkert er det, at hele 78 % af evalueringens respondenter er gengangere fra Dansk Naturvidenskabsfestival I evalueringen af festivalen omtaler flere lærere festivalen som en tradition: Jamen, det er blevet en tradition på skolen, pga. en god hjemmeside, plakater, banner og idéer. Vores gode skolebibliotekarer har skabt en tradition for at lade sig inspirere år efter år. 2.4 FESTIVALEN SKABER BEGEJSTRING OG SYNLIGHED FOR NATURFAGENE De deltagende skoler og gymnasiers engagement i festivalen varierer, men festivalen er helt sikkert med til at gøre naturfagene mere synlige på skolerne. Dette erklærer 73 % af respondenterne sig enige i evalueringen (fig ), mens 61 % siger, at festivalen er med til at styrke naturfagene hele skoleåret (fig.2.4.2). Nogle lærere skriver: Festivalen har medvirket til, at naturfagene er blevet mere synlige på skolen, og flere lærere kan se fordele af tværfagligt samarbejde. (Se fig ) Figur 2.4.1: Festivalen har medvirket til, at naturfagene er blevet mere synlige på skolen. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget enig Enig Hverken enig Uenig Meget uenig Ubesvaret eller uenig Figur 2.4.3: Har du samarbejdet med andre om at lave naturvidenskabsfestival? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ja, Ja, Ja, Ja, Nej Ubesvaret med andre med andre med andre med virklærere på lærere fra uddannelser, somheder tværs af samme fx. brofaggrænser faggruppe bygning 14

15 Figur 2.4.2: Vores indsats i forbindelse med festivalen i uge 39 har styrket naturfagene gennem hele skoleåret. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget enig Enig Hverken enig Uenig Meget uenig Ubesvaret eller uenig Vi bruger syv hele dage på naturfag, hvilket sætter sit præg på resten af skoleåret. 15

16 16

17 3. Lokale festivalaktiviteter På næste side gives eksempler på nogle af de forskellige typer aktiviteter, der blev arrangeret lokalt. Både kunstmuseer, grundskoler, gymnasier, efterskoler og zoologiske haver deltog aktivt, men på hver deres vis. 17

18 3.1 Olafur Eliasson på kunstmuseet ARKEN På ARKEN i Ishøj fik en klasse fra Det 10. Element i Albertslund et fantastisk og anderledes eksempel på, at naturvidenskab kan føre alle steder hen. Olafur Eliassons Din blinde passager er en 90 meter lang tunnel fyldt med lys og tæt tåge. Her oplevede eleverne, hvordan deres sanser på forunderlig vis spillede dem et puds, da de efterfølgende fortalte om farver i tunnelen farver, som til deres overraskelse kun eksisterede i deres hoveder. Det interessante ved Olafur Eliasson i denne sammenhæng er, at hans kunst bliver skabt på en naturvidenskabelig baggrund, og Din blinde passager er et eksempel på, hvor overvældende og magisk naturvidenskaben også kan være. 3.2 Syvende klasse eksperimenterer med energi fra kartoffelskræller Elever fra 7. klasse på Kildebjergskolen i Mørkøv eksperimenterede med energi: Hvordan kan man fremstille energi, og hvordan beholder man den, når man har skabt den? Omdrejningspunktet for klassens projekt var et hus, de selv havde bygget af lægter og krydsfiner. Huset blev brugt til at illustrere, hvordan solen er udgangspunkt for alt liv på Jorden. Fra solcelle til strøm, fra solfanger til varmt vand, fra kompostering af planter til varme og ny jord. 3.3 Festivaljournalistik på efterskolen Aalestrup Naturefterskole havde ryddet kalenderen i hele uge 39 for at fejre Naturvidenskabsfestival. På tværs af fag kastede alle lærere sig ud i festivalen, som ud over en masse naturvidenskabelige aktiviteter bød på et journalistisk værksted. Her kunne eleverne lære at formidle al den viden, der blev opbygget på skolen i løbet af ugen. De kunne bl.a. rapportere om elevernes arbejde med at optimere en luftballons flyveegenskaber og andres forsøg med sæbebobler. 3.4 Brobygning på Espergærde Gymnasium Eleverne fra de lokale grundskoler var inviteret til elevtil-elev-formidling på Espergærde Gymnasiet. Her lavede grundskoleeleverne bl.a. forsøg med høj- og lavtryk, og gymnasiets fysiklokale var blevet omdannet til en vindmøllevingefabrik, hvor eleverne konkurrerede om at bygge den mest effektive vinge under kyndig vejledning fra gymnasieeleverne. Grundskoleeleverne var rigtig glade for at kunne benytte gymnasiets faciliteter, der er meget bedre end deres egne. Samtidig arbejdede gymnasieeleverne med deres pensum på en anderledes og meget givtig måde. 3.5 Kæmpearrangementer i Zoologiske Haver I både Aalborg og København fejrede de zoologiske haver festival i stor stil. Aalborg Zoo havde besøg af elever fra hele regionen, som besøgte standene i haven. Der blev budt på mange spændende aktiviteter som fx intelligenstest af rotter, racerbiler, bolsjeproduktion, kroppens forbrænding af slik, kørestolsrace, jordemodervidenskab og styring af en kunstig hånd via nerverne. I København var der opstillet en kæmpe teltby, hvor de mere end besøgende bl.a. kunne prøve at dissekere griseøjne og eksperimentere med solceller, natkikkerter, biogasanlæg, vand- og vindenergi og rensningsanlæg. 18

19 4. Tilbud fra sekretariatet Sekretariatet producerede en lang række landsdækkende tilbud til festivalens deltagere: Kick Off-konference i starten af foråret med workshops og konkrete bud på festivalaktiviteter, et festivalkatalog med inspirationsmateriale til undervisningsforløb, det årlige Masseeksperiment, mulighed for at rekvirere foredrag via Videnskaben på Besøg, 20 gratis temarelevante hands on forsøg på Test-o-teketet og et hav af links til hjemmesider med temarelevant undervisningsmateriale. 4.1 KONTAKTLÆRERNETVÆRK OG NYHEDSBREVE DNF servicerer nu 1956 kontaktlærere for festivalen på landets skoler og ungdomsuddannelser (se tabel 4.1.1). Kontaktlærerne modtog i foråret et trykt festivalkatalog samt festivalplakater. Pr. mail fik de hver måned nyheder om festivalen gennem DNF s nyhedsbrev. TABEL Antal kontaktlærere * * Faldet fra 2042 kontaktlærere i 2010 til 1956 kontaktlærere i 2011 skyldes en omfattende oprydning i vores database. festivalens tema samt inspirerende idéer og artikler fra tidligere festivaler. Kataloget blev sendt ud til samtlige landets skoler og gymnasier. I alt modtog 3295 personer kataloget. 4.3 HJEMMESIDE Al information vedrørende festival 2011 var tilgængelig på festivalens hjemmeside Nogle lærere skrev i evalueringen: Jeg har stor gavn af hjemmesiden i det daglige også. Det er en rigtig god uge, bl.a. fordi der findes så meget god undervisningsinspiration på festivalens hjemmeside. TABEL Unikke besøgende på Dansk Naturvidenskabsfestivals hjemmeside August September Oktober Statistikken i tabel viser, at trafikken var særlig stor i Dette skyldes en særlig webbaseret presseevent, der genererede rigtig mange besøgende. 4.2 FESTIVALKATALOG Formålet med festivalkataloget var at give et overblik over Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 og inspirere lærere til at deltage i festivalen. Kataloget indeholdt foredragsoversigt, information om tilbud fra sekretariatet, tidsplan, idéer til hvordan man kunne arbejde med 4.4 TEMA Festivalens tema 2011 var Lys og luft et bredt emne, der gav mulighed for at arbejde med drivhuseffekt, lufttryk, vindmøller, UV-stråling, luftmodstand, fotosyntese, luftballoner og meget andet. 19

20 Fotograf: Sanne Vils Axelsen Kick off-konference 2011 Dejligt med en masse konkrete idéer, som jeg lige fik lyst til at gå hjem og gå i gang med. 20

21 På festivalens hjemmeside blev der lavet en samling over links, der var relateret til temaet. Linksamlingen skulle give festivaldeltagerne idéer til aktiviteter, de kunne arrangere i festivalugen. En lærer skriver i evalueringen: Hjemmesiden er supergrundig og nem at gå til. Fed linksamling! 4.5 KICK OFF-KONFERENCE I april 2011 blev der afholdt en heldagskonference på Experimentarium i Hellerup primært for landets grundskole- og gymnasielærere. Formålet med konferencen var at give festivalens aktører konkret inspiration og idéer til festivalaktiviteter til årets tema, Lys og luft. Desuden var formålet at give lærerne og de øvrige aktører mulighed for at mødes, udveksle erfaringer og sammen udvikle idéer til festivalen 2011 i uge 39. I alt deltog ca. 200 personer. Formiddagens program bød på to oplæg. Først Anja Phillip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, der introducerede årets Masseeksperiment Klassens hud på prøve og satte fokus på UV-stråling. Derefter fortalte Ida Guldager fra University College Syddanmark om det internationale Fibonacci-projekt, hvor 26 europæiske lande arbejder sammen om at fremme undersøgelsesbaseret undervisning i matematik og naturfagene (Inquiry based Science Education). Hun viste desuden, hvordan metoden kan anvendes i naturfagsundervisning. Inden frokost blev der afholdt en fælles session, hvor deltagernes viden og erfaring blev sat i spil, og hvor de sammen udviklede idéer til festivalaktiviteter om Lys og luft. Idéerne blev efterfølgende samlet i en idébank. Peter Petersen fra Bindslev A/S guidede deltagerne gennem processen. Om eftermiddagen havde deltagerne mulighed for at deltage i otte forskellige workshops og gå på opdagelse på en markedsplads, hvor en række festivalaktører såsom Økolariet, Arken og Experimentarium deltog. Konferencen blev afsluttet med et oplæg af Peter Tanev, meteorolog og TV2-vært på Vejret, som satte temaet Lys og luft i sammenhæng med verdens vilde vejr. Evaluering af kick off-konferencen Kick off-konferencen blev evalueret separat. Evalueringen bestod af ca. 100 besvarelser fra deltagerne på konferencen. Da vi spurgte til motivationen for at deltage, svarede 80 %, at de ønskede at få konkrete idéer til festivalaktiviteter, 55 % søgte inspiration til den daglige naturfagsundervisning og 30 % ønskede at opdyrke netværk med andre naturfagsformidlere (flere svar var mulige). Kick off en gav 77 % af respondenterne konkrete idéer til festivalaktiviteter, mens 76 % mente, at de havde fået inspiration til den daglige naturfagsundervisning. 77 % af respondenterne mente, at kick off en havde givet dem lyst til at skrue op for deres institutions deltagelse i festivalen. Der var generelt rigtig stor tilfredshed med konferencen. Citater fra respondenternes kommentarer: Det er fantastisk, hvor mange idéer vi kan komme op med, når vi er samlet. De forskellige workshops var virkelig gode - jeg ville gerne have prøvet endnu flere. Støttet af industriens fond 21

22 4.6 FOREDRAGSORDNINGEN VIDENSKABEN PÅ BESØG Den populære ordning Bestil et Foredrag har i 2011 skiftet navn til Videnskaben på Besøg. Ordningen består stadigvæk i at frivillige foredragsholdere tager rundt i hele landet i forbindelse med festivalen i uge 39 for at dele ud af deres viden om naturvidenskab, teknik og sundhed. Foredragsordningen er blevet udviklet, så den nu består af tre formidlingskategorier, et optimeret bestillingssystem og et ændret design på hjemmesiden. Elever fra Rask Mølle Skole i Horsens oplever Ålens Historie med naturvejleder Thomas Johannes Juel Johansen. 22 Fotograf: Mette Reinhardt Jakobsen Børnene er interesserede og opdager, at naturfag slet ikke er kedelige. Det er vigtigt for fremtidens forskning og undervisning.

23 De nye formidlingskategorier er: Lyt og lær Et klassisk foredrag, hvor foredragsholderen fortæller sin egen gode naturvidenskabelige historie. Historien skal give eleverne et naturvidenskabeligt perspektiv på deres hverdag og verden omkring dem. Det kan være kontroversielt og lægge op til debat, men det kan også blot være en god historie, oplevelse eller opdagelse fra naturvidenskabens verden. Prøv selv Foredrag, hvor eleverne involveres aktivt i hele eller dele af oplægget. Det kan fx være i form af en tilhørende aha-dims, et eksperiment, et måleinstrument, et dyr eller et rollespil. Ved at involvere eleverne aktivt, skabes der bedre basis for læring, og det vil sandsynligvis pirre deres nysgerrighed og spørgelyst. Eleverne skal gerne få et indblik i, hvordan man arbejder med naturvidenskab i den virkelige verden. Rør og spørg Formidling i børnehøjde, specielt rettet mod de små klasser. Foredraget tager udgangspunkt i et emne, der interesserer børnene, fx et dyr, robotter, planeter eller noget fra skoven. Der skal gerne være masser af muligheder for at røre, undres og stille spontane spørgsmål. Foredragsholdere kunne tilmelde sig online, ligesom brugerne kunne bestille foredrag online. Derudover blev foredragene annonceret i festivalkataloget, som også kunne læses online. I 2011 havde ca elever besøg af en foredragsholder i uge fagfolk besøgte skoler og gymnasier i hele landet og gennemførte 536 foredrag. Foredragene handlede om alt fra blåmuslinger til fjerne galakser. Som det ses af figur og tabel 4.6.1, blev der, på trods af en lille nedgang i antallet af foredragsholdere, i 2011 gennemført flere foredrag end nogensinde før. Figur Udvikling for foredragsordningen Bestil et Foredrag Bestillinger Gennemførte foredrag Foredragsholdere Gode foredrag Lærerne blev bedt om at evaluere foredragsholderne med det formål at kvalitetssikre foredragsordningen og hjælpe foredragsholderne til at blive endnu bedre formidlere. Evalueringerne af de enkelte foredrag blev efterfølgende sendt til foredragsholderen. Respondenterne skrev bl.a.: Bliv endelig ved med at holde foredrag for gymnasiefolk. Vi er superglade for ordningen. Det er meget vigtigt, at eleverne møder rigtige forskere. 23

24 I en kvantitativ evaluering af foredragene blev der dels spurgt til foredragets indhold og relevans, og dels til foredragsholderens evne til at fortælle eleverne den gode historie om sit fag og begejstre dem. Her blev foredragene evalueret med samme score som sidste år begge spørgsmål opnåede en gennemsnitlig score på 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Tabel Statistik over foredragsordningen fra Foredragsholdere Udbudte foredrag Bestillinger Gennemførte foredrag Kilde: Festivalsekretariatets database Antallet af gennemførte foredrag er højere end antallet af udbudte foredrag, fordi nogle foredragsholdere afholder deres foredrag flere gange. 4.7 FESTIVALFORSØG Tabel Unikke besøgende på i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival August 450 September 700 Oktober 100 I 2011 producerede vi små film til ni af forsøgene. Filmenes værter er Go Morgen Danmarks husnørder Søren og Kasper, som bl.a. har lavet forsøgsfredag. Søren og Kasper laver forsøgene og giver en let tilgængelig forklaring på de fænomener, man ser på filmene. Der er også lavet små tegneserier til nogle af forsøgsvejledningerne, hvor vi ved hjælp af vores festivalmand illustrerer, hvordan man udfører forsøgene. Både tegneserierne og de små film kan forhåbentlig være med til at gøre det endnu sjovere for børnene at lave forsøg fra Test-o-teket. Et andet nyt tiltag på Test-o-teket er en funktion, som genererer en indkøbsliste til de enkelte forsøg, så læreren nemt kan få overblik over, hvad der skal købes ind. Forsøgene til årets festivaltema Lys og luft blev udviklet med støtte fra Industriens Fond Festivalsekretariatet har igen i år udviklet 20 festivalforsøg med emnet Lys og luft til det virtuelle laboratorium Test-o-teket. De omhandler forskellige emner lige fra fotosyntese og vindmøller til sæbebobler og bolde, der svæver i luften. De enkelte forsøg retter sig mod forskellige trin i grundskolen og er tilpasset trinmålene for de enkelte fag. Forsøgene gav mulighed for at inddrage eleverne aktivt i undervisningen. Respondenterne skrev bl.a.: Fint initiativ og gode forsøg og ideer i Test-o-teket. Test-o-teket er helt fantastisk! Gode forsøg med superlette tilgange hvor alle kan være med. 24

25 4.8 MASSEEKSPERIMENT Temaet for Masseeksperiment 2011 var Klassens hud på prøve, og eksperimentet blev udviklet i et samarbejde mellem festivalsekretariatet, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne samt Bispebjerg Hospitals Hudafdeling ved professor Hans Christian Wulf. Hypotesen for årets Masseeksperiment var, at vi danskere tror, at vores hud er mørkere, end den er. Det kan betyde, at vi opholder os for længe i solen og får skader som fx kræft i huden klasser deltog i eksperimentet, og omkring skole- og gymnasieelever fra 0. kl. til 3.g indtastede resultaterne fra testen af deres hud. Evalueringen af Masseeksperimentet var særskilt, så det kun var de deltagere, der indtastede resultater, der havde mulighed for at evaluere. 389 personer svarede på spørgeskemaet. Masseeksperimentet er et godt bindeled mellem forskning, uddannelse, politik og virksomheder. At eleverne fik indblik i forskningens verden kommer bl.a. til udtryk i dette citat fra evalueringen af Masseeksperimentet: Det er en fantastisk mulighed for at lære eleverne om videnskabelige arbejdsmetoder. Engagementet er helt i top, fordi eleverne ved, at deres omhyggelige arbejde er vigtigt for andre. Også forskerne bag eksperimentet giver udtryk for, at de får et stort udbytte ud af at være med. Seniorforsker Peter Philipsen siger: Vi ville jo aldrig selv have fundet forsøgspersoner! Og så er det vigtigt, at eleverne selv har gennemført eksperimentet. Der har ikke været noget filter fx forældre, lærere, eller andre voksne, der kunne påvirke de deltagende børn og unge til at svare på en bestemt måde. Ideen med kropsnære undersøgelser fungerer godt i forhold til teenagebørn, det sværeste var det at skulle stille sig op på række og dermed blive sammenlignet. Det var megafedt i år! Eleverne synes det var spændende og materialet var fedt. Det var også bedre end sidste år, synes jeg. De har fået uv-perlen med på ferie i efterårsferien, og jeg runder forløbet af efter efterårsferien. 80 % af respondenterne syntes at eksperimentet havde været godt eller meget godt og over 85 % ville gerne deltage i Masseeksperiment 2012, som handler om et nyt emne, mens 14 % måske ville deltage i Film med Store Nørd For tredje år i træk blev der produceret en lille film som optakt til Masseeksperimentet. I filmen møder Kåre og Emil fra Store Nørd forskeren Hans Christian Wulf og bliver klogere på UV-stråling og hud. For at forstå, hvad solens stråler egentlig er, bygger de to nørder et spektrometer, der kan dele lyset fra solen, for at vise, hvad sollys består af. Der bliver i evalueringen givet udtryk for tilfredshed med filmen: Filmen var super god, inspirerende og børnene blev tændte på opgaven og på at hjælpe forskerne. 25

26 Det er lettere at huske de naturvidenskabelige arbejdsmåder, når eleverne selv har været en del af processen, fra undren til ny viden. 26 Masseeksperiment 2011 bestod bl.a. i at vurdere sin egen hudtype ved sammenligning med tegneserieansigter Fotograf: Carsten Andersen

27 27

28 4.9 PRESSEKIT Sekretariatet havde udviklet et pressekit og en skabelon til en pressemeddelelse, som deltagerne i festivalen kunne gøre brug af. Pressekittet indeholdt tips til, hvad deltagerne kunne gøre for at få deres historie i pressen, og fra sekretariatets hjemmeside kunne der hentes festivallogoer, som kunne bruges i tryksager og på deltagernes hjemmeside. Desuden blev der udviklet et særligt pressekit til eleverne, som kunne bruges, hvis læreren ønskede at inddrage eleverne i pressearbejdet SYNERGI På opfordringer fra deltagerne i festivalen sidste år, har vi i år haft fokus på at skabe synergi mellem de mange initiativer og kampagner, der finder sted på naturfagsområdet. Helt konkret betyder det, at festivalsekretariatet har afholdt synergi-møder med bl.a. Aktiv rundt i Danmark og Grønt flag - grøn skole. Det er der bl.a. kommet nedenstående mindmap ud af: 4.11 Festival i kemiens tegn 2011 var FN s internationale kemiår. Det fejrede festivalen med en række initiativer. Jytte Hilden, der er kemiingeniør og tidligere kulturminister, afholdt fx en række foredrag om, hvorfor kemi både er festligt, farligt og en uundværlig del af fremtiden. Filmkonkurrence I samarbejde med Kemilærerforeningen og en lang række sponsorer arrangerede festivalsekretariatet en filmkonkurrence for de ældste klasser ( kl.) i grundskolen og gymnasiet. Eleverne skulle lave film, der med udgangspunkt i deres viden og fantasi skulle vise, hvordan kemi kan være med til at løse nogle af fremtidens udfordringer og opfylde forskellige samfundsbehov. Der blev uddelt præmier på , og til de tre bedste film fra både grundskolen og gymnasiet. Der blev indsendt flere end 100 film, og præmierne blev overrakt i november 2011 på Nationalmuseet af miljøminister Ida Auken. Mindmap over, hvordan man kan udnytte synergierne mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og Grønt Flag Grøn Skole. Orkaner Lyn, torden og monsterregn Udledning af partikler og CO 2 Lufttransport Luftforurening Genbrug Ekstreme vejrsituationer Fra luftballon til hydrogenbiler Afbrænding af affald Klimaforandringer Transport Affald G Vand Rensning af vand Vandets kredsløb Natur Rent vand med UV-lys Fordampning Vands tilstandsformer Planter og dyr Fotosyntese Respiration Lys- og lufttilpasning Lysforurening Luft som brændstof Solenergi Vindenergi Alternative energiformer Energi Bæredygtigt forbrug Fra kakaobønne til chokoladebar Forurening ved produktion Forurening ved transport 28

29 5. Markedsføring 5.1 GRATIS PLAKATER OG BANNERE Årets festivalplakat blev sendt til alle kontaktlærere og indgik sammen med et gratis stofbanner i arrangørpakken, som i september blev sendt til alle, der var tilmeldt festivalens online aktivitetskalender. Plakaten kunne desuden rekvireres gratis fra festivalens hjemmeside. Herudover var det muligt at købe balloner og bluser med festivalens logo på. 5.2 ANNONCERING OG OMTALE I løbet af foråret har Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 været annonceret i bladene Folkeskolen og Gymnasieskolen. Festivalen blev herudover markedsført gennem bl.a. DNF s nyhedsbrev og via andre skoleaktørers nyhedsbreve og websider. Festivalen har fx sin egen profilside på undervisningsportalen EMU.dk. Hen over foråret har forskellige fagblade for lærere og andre arrangører bragt mere end 13 artikler og omtaler af festivalen. Artiklerne indeholdt reportager fra forrige års festival, samt idéer til den kommende festival som inspiration til både nye og gamle deltagere. 6. Pressedækning Succesfuldt samarbejde med højskole og gratisavis Dansk Naturvidenskabsfestival havde indgået et samarbejde med journalistelever fra Vallekilde Højskole og gratisavisen 24timer. Hver dag i uge 39 rapporterede højskoleeleverne fra festivalaktiviteter rundt omkring i Danmark, hvor børn og unge havde fået en særlig oplevelse med naturvidenskab. Journalisteleverne har alle en drøm om at komme ind på en journalistuddannelse og fik i uge 39 afprøvet journalisterhvervet i praksis, da de som reportere for 24timer var ude at interviewe elever, lærere og mange forskellige festivalarrangører. Artiklerne blev bragt hele festivalugen samt mandag i uge 40. Det blev i alt til 8 reportager, 3 voxpops og 7 faktabokse om festivalen og samarbejdskonceptet, samt 6 interviews med politikere, fagfolk og kendte danskere. Tabel 6.1 Statistik over pressedækningen for Dansk Naturvidenskabsfestival * 2009** 2010** 2011** Landsdækkende dagblade Fagblade Regionale dagblade Distriktsblade/ lokale blade Elektroniske medier (web, tv, radio) *** *Kilde: Infomedia **Kilde: Infomedia og Presswire *** Den store pressedækning i 2009 skyldes en særlig webbaseret presseevent, der genererede ekstra opmærksomhed 29

30 sport4 i naturvidenskab 4Når der4går gør hinanden k logere i zoo 4 ver skræller ndet bedrager skarpe til Mads Lebech skarpe til Anja Cetti Andersen skarpe til Emil Nielsen skarpe til Sebastian Klein 4 skarpe til Christine Antorini (S) Med enzoo, uendelighedskikkert, selvlysende væsker og en gigantisk røgaf elever besøger hvor de under viser hinanden i naturvidenskab viden videre til dekøbenhavns mindre elever ken ringskanon håber alle eleverne ved Science Cup, at de løber med sejren r flest får konstateret hudkræft. På Aalestrup Naturefterhud i et kæmpestort dansk eksperiment GÆSTESKRIBENTER HVAD ER DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL? SFESTIVAL? Journalistelever fra Valleunge og at styrke og udvikle Hvad er lys? Hvorfor ser at styrke og udvikle kilde Højskole vil hele ugen skolerne og gymnasierne i en man farver?i Hvordan bygger e og gymnasierne en Mads Lebech er administrerapportere til 24timer fra naturvidenskabelig retning. man enretning. vindmølle, så den enskabelig rende direktør i Industriens Emil Nielsen er vært på Af Nanna Løstbæk Vinther og skoler, der er tilmeldt Dansk giver energi? Hvad er solcelfond. Magnus Riis Christiansen, Store Nørd på DR. Naturvidenskabsfestival. Alle grundskoler og gymrundskoler og gymler? Hvordan raket? Vallekilde Højskole Anja Cetti Annasieskoler kan tilmelde sig oler kan tilmelde sigvirker enastrofysiker Journalisteleverne har Og hvordan bruger man et Sebastian Klein er kendt fra dersen fra Københavns Uni-er gratis at festivalen, og det n, og det er gratis at drøm om at komme En gokart ræser forbi. tv, hvor han alle haren været medfor naturvære med. ed. håndspektrometer? versitet brænder på enprojournalistuddanvirkende i enind masse videnskab og stjernestøv. Solen står højt på den blå, Svarene får de mere end nelse. grammer for børn. Pressefoto Foto: Joachim Adrian/Polfoto skole- og gymskyfri himmel. Området I denne uge får de afprønasieelever, der i omkring Faaborg Gymnavet deres drøm, når de tager denne uge deltager i sium summer af liv. Folkeud på danske skoler og indansk Naturviskoler fra hele området er terviewer elever og lærere, denskabsfestider laver naturvidenskamødt op for at deltage i val med Hvad synes du om belige forsøg og eksperifokus på Dansk Naturvidenden årlige Science Cup Af Felix Østergaard, menter. naturviskabsfestival? Vallekilde Højskole under Dansk Naturvidendenskab,»Det er fedt, at alle helt fra skabsfestival. Hvad synes du om teknik og eleverne i folkeskolen til foraf Asbjørn Ravn Olsen Dansk Naturvidensundhed. skerne samarbejder. Det er»jeg har været med som delskabsfestival? Masseeksperimentet, som er tager tre gange, men i år skal Det er 10. Af Katrine Pinborg Hvad synes du om»festivalen viser, hvor meget der kan være 110 vagtelæg i en del af festivalen, et godt jeg være dommer for folkegang, festivadansk Naturvidender berøres af naturvidenhvadskolernes synes du om eksempel på. Det er både ét strudseæg. projekter,«siger len afholdes, skabsfestival? skab, og hvad viden om det Dansk Naturviden»Detgod er sjovt at undervise sjovt for eleverne og bruges Emil Ramming, som er elev og denne gang»det er en rigtig idé, for betyder og giver af muligheskabsfestival? de interesse andre børn mange vagtelæg kan der være i et strudseæg? Det forsøger påhvor Faaborg Gymnasium. sker det med teder mangler for om na- æggene,«også af forskerne til at indder. Det er afgørende for Jeg synes, det er skidegodt, samle data. Og så kan man siger Vi Jens Ottesen. I hallen springer en grimaet lys og luft. turvidenskab. skal have Danmarks fremtid, at der er at festivalen sætter fokus på Der slås to fluer naturen, bliver du simpeltnende elev til siden for at Børn og unge går på flere unge til også at synes, med ét jo håbe, at nogle af eleverne fokus på det.«naturvidenskab. Det er et smæk, når eleverne selv skal får lyst til at arbejde videre hen et afstumpet menneundvige en stor røgring. opdagelse i naturvidenat naturvidenskab er en rigkanongodt tilbud til folkemed naturvidenskab.«opnå ting.«naturvidenskabelig Kammeraterne fra klassen MODELHvad I 9. klasse påske,«svanninge Skole hartig Agnes Klingenberg, Laura Bøgh og Iben Møller Larsen arbejdet på en model af skaben sammen med spændende fascinerer dig siger hun. skoler og gymnasier, og jeg viden for atfremstillet kunne formidle Et andet stedaf i haven står og deres lærere på landets Modellen består en jordklode en måne af papmache og en lampe, som kaster papmamest ved naturvidenfatter ikkehar en bygget brik af,en atkanon, der som de en solformørkelse. det videre til andre. Jens Ottesen og Asger DaHvornår fandt ud Bøgh. skoler. bruger til at blæse ringe genchemånens skygge på jordkloden.»det er en sjov måde at lære på, nu håber vi bare på, at vi vinder,«sigerdulaura Hvornår fandt du ud skab? er nogle, som ikke tager»underviserne vids fra 7. klasse på Syvstjer-af, at du af, at du var vild med nem lokalet med.? var vild med skal kunne»at der er en sammenhæng, Festivalens formål er at det gratis imod tilbud om at hele projektet selv og lure neskolen naturvidenskab? Gymnasieeleven Emil? i en og kolbe, resulta- i Værløse. De harnaturvidenskab? Lea Toxvig og Mithuna Je- sammen hvor logiske forklarlige skabe begejstring for natur- i festivalen. deltage HØJSKOLEELEVER SKRIVER I 24TIMER målgruppen af.in-det får de»jeg tror, det en bevistand, hvor de laver ægvar i slutninramming er enig. heraf er den selvlysende ganathan viser, hvordan far- tet»jeg var som barn rigtig processer beregnes og videnskab blandt børn og vildt meget ud af,«siger Ulla sperimenter, som de grigen af folkeskolen. Det var teresseret i dyr, især rovdyr.»jeg tror, at det gør barvæske flouricens, hvis neonver i nordlyset skabes, og de ses. Og at der er mere end Hvornår fandt du ud på en journalistuddannelse. Journalistelever fra ValleDet var fantastisk, alestrup Naturefterskole har fundet deres rette ivrigt pladser hvor den med den lyseste Didriksen. det der nende siger. hud omkring det tidspunkt, hvor institutiorieren mellem gule lys påvises i etog selvudtodu piger forklarer tili rækken, tro mellem himmel jord.«af, at var vild med kilde Højskole vil hele ugen I denne uge får de afprøvet med, at der var dyr, som spikigvi fik fysik. Jeg kanmindre, huske ennerne jeg havde jo viklet mørkekammerjens lavetog eleverne, der alle, der vil lytte. naturvidenskab? rapportereste til andre 24timer fra skoderes drøm, når de tager ud til enværet Jeg blev rigtig på, regner sig frem til, at dyr. gang forelæsning pågange i [email protected] her en del papkasse. Overalt hallen Hvorfor er detger vigtigt, 24TIMER 7. klasse.i Der kom ien uni- er der op- ud af en ER HØJSKOLEELEVERISKRIVER ler, der er vild tilmeldt Dansk på danske skoler og interviemed naturvidenskab, da lige hudfarver ud til de nysuniversitetet, hvor min kekeskoletiden, så det var I? standen ved siden af har stillet stande. at elever har naturfag versitetsstuderende ud på Naturvidenskabsfestival. elever og lærere, der jeg kiggede i min farswer fuglemilærer brændte hulmig i gulnemt for at tage sprintravlt med at frem»vi har gerrige rimelig gode chan- to drenge Journalistelever framin Valle-skolejournalistuddannelse. studdannelse. i skolen? og fortalte omelever. bog som otte-ni-årig og fandt laver naturvidenskabelige Journalisteleverne har alle vet. Han havde et get til opstillet gymnasiet.«deres produkt. cer at vinde,«siger Victo- vise Højskole ugen»naturfag er både? teori og gik hjem Jeg I for denne uge fårtil de afprøvet ne ugekilde får de afprøvetvil heleastronomi. dematikomme naturen.«glemmer solcremenpraktisk forsøg og eksperimenter. en drøm om ind forsøg, der Selv dannede rapportere fra skoom hanflyog de andre synes, at sagen. uendelighed ria Gottwald, sammen syn for Kommor og far og sagde, deres drøm, nårtosom deat tager ud Louise»Vi øm, når de tager til ud24timermin DeHøyrup veninder Lardende jern, men han havde ler, der er tilmeldt Dansk ELEV PÅ AALESTRUP gymnasieelever på de naturlød ret overdrevet, derfor med Olivia og Emibineret med dansk kreativijeg ville være astronom. I på danske sen skoler ogmaria intervieke skoler og intervieog Holm står i efhvad kan Danmark glemt at lægge et lag sand ud videnskabelig linjer efter»jeg synes, at Science Cup»Det har været rigtig sjovt, vi NATUREFTERSKOLE at lave dendet her,«ernst fremstiller selvly- valgte tet og nysgerrighed, at dag er jeglie kollega med ham der wer elever og lærere, er ognaturvidenskabsfestival. lærere, der terårssolen og sammenligbruge naturfags til at fange jernet i, og det hånden er dygtige, mener siger Andersen sende væsker. stille Thomas spørgsmålstegn ogfra un-7. fordi det var ligesom os, der er en rigtig god måde at laverinstituttet. naturvidenskabelige Journalisteleverne på harniels alle Bohr turvidenskabelige uddannede ner farven på deres klasse under- på giver ret sjovt.«han også, at de får noget ud og gymda vitil?bringe folkeskolernevar Toftegårdsskolen De tre piger går iog7.eksklasse dersøge, naturfaglig var lærerne i klassen, forsøg en drøm at komme ind forsøg ogom eksarme med hudfarvemålerne.»naturfagsuddannede er vigbaggrund mest sikre vej fortalte de andre om det,«nasiet tættere sammen på. af dagens arrangement: peger den på uendelighedspåkan Toftegårdsskolen og har og Hvad Danmark perimenter. påperimenter. en erder så består varmt udenfor,«ind- Lasse Selv om pigerne godt tige for Danmarks fremtid, Hvad kan Danmark til ved, spændende job såvel i fortæller»nogle af tingene anede Først og fremmest kan vi inandersen.? af to netop fået fysik bruge naturfags - på skemaet. kikkerten, Louise Larsen. at solen kan være farlig, tæn- rømmer hvis vi skal være en eksportør Danmark som ude i verbruge jegnaturfagsudintet om, så jeg har også Pia Halkjær Gommesen er spirere hinanden. Desuden spejle, som er»det har uddannede til? været rigtig sjovt kvadratiske De smiler smørret til hin- af naturvidenskab, for ekker de ikke altid over den.«det. dannede til? i dag.«lært noget Det er os, der driver samfunat lære om lyset,«fortæller placeret over for hinanden, koordinator for Science Lab, er optaget på gymnasiet ste»jeg har tit hørt, at solen anden og tænker tilbage på sempel med viden om vindsynes, at det er rigtig det. UdenEmilie naturvidenskab vi starernst og hælder væ- hvoraf der er boret et kighul som arrangerer konkurren- get markant efter, at»jeg er farlig, men jeg vidste ikke, en dag, hvor de havde glemt møller. Det er det, Danmark Hvad kanene. Danmark ville der skerne ikke være noget vigtigt, alle kender til tede projektet,«siger hun. at [email protected] cen. af det oxygen og luciferin i midten at man kunne få væskebyl- solcremen og endte med skal satse på i fremtiden. Derbruge unge med nasamfund, der ville ikke være noget naturvidenskab. Det er der på grund af solen,«siger meget røde og forbrændte for er det rigtig vigtigt at få turvidenskabelige noget demokrati. Hvis man vigtigt for at få en generel Maria Holm, mens hun ryn- skuldre. flere unge til at interessere uddannelser til i fremtiden? skar os fra, ville samfundet forståelse for, hvordan ver»det gør vi aldrig igen!«ker på næsen. sig for naturvidenskab.danmark skal leve af dygikke fungere. den hænger sammen. Derud»Jeg kan godt glemme at tige medarbejdere i virksomover er det rigtig vigtigt, fordi bruge solcreme, når det ikke [email protected] Hvad fascinerer dig hederne, som ved alt om nahvad fascinerer dig der er så mange arbejdspladmest ved naturvidenturfag og Dens samtidig kan en flue. Som de fleste insekmest ved naturvidenser, som kræver naturvidenden måde. synsvinkel skab? tænke selv. Hvissiger ikke de dertoer skab? skabelig forståelse.«gps Pigerne skal også forsammensatte er jo minimal,«8. ter har fluer»åh, det er svært, fordi jeg er ingeniører, bioanalytikere og øjne kaldet facetøjne,søge Det spændende ved fysik er, at løbe med gps-måklasseselever Michael Hanfascineret afhvilket al slags naturvifysikere i Danmark, kan vi at hvis man lærer én ting Hvad fascinerer dig lere spændt omfalivet samt vil sige, at denskab. de har øjne, der erer især sen og Andre Thomsen. Men jeg Af Mads Gordon Ladekarl og ikke med,står nårog detkigger gæl- sammensatte af flerefaldskærme eller en formel, åbner det mest ved naturvidenefter Defølge to elever Simon de Visme, Vallekilde scineret aftusinde zoologi ogsvævende ornimaria HOLM, 15 ÅR der specialiseret ASKE TOFT, 14 ÅR nye døre. Det er altid samme skab? så de kanafmåle Højskole med hver sinfascineret nerud gennem de produktion hjemmela- enkeltøjnetologi. Jeg sig, er dy- deres acog udviklingsopgaver. princip bare i forskellige»det er at få svar på, hvorceleration i forhold vede øjne, som snart Det rene og deres specielle evner, til tyng»efterår,»at den er skal veforbindelse. betyder, atpå virksomhederne størrelser. Eleverne Jeg er enormt nysi 8. og 9. klasse deforholdene. skal dan verden hænger samnår et objekt monteres den store flue. som vi observeres, mennesker ikke»pigerne har, når Det er til flytter deresder. aktiviteter for gerrig. Hvis jeg ser en regnmen. Man kan forklare, lære, at alt, vi laver, har med for eksempel at tigre kan bliver det registreret i flere De har arbejdet hele ugen på Høng Skole bygger en bladene et dejligt eksempel Kina og efterlader orm, tænker jeg, hvorfor hvorforeleverne plastik fluens eller metal atførste gøre,«dag byggede springe meter. også og de 10 ernaturvidenskab derfor Men med lys ogfredeligt synsvinkler på enkeltøjne, FLUEN skelet, og dagen kæmpeflue fordet at lære, skifter Danmark som et udkantskommer den frem, når vi kan dyrenes opharmalet. deres specifikke egensigeraftræner Allan Anderden lære mindste deres skolested«i Høng under gode til atat se efter blev den filtet og hvordan enfarve«flues område. Så vi har hårdt brug regner? Laver den langesyn funfor eksempel at ja-er uddanskaber ved at se på atoder til daglig Dansk Naturvidenskabsfesti- bevægelse.bygning sen, for, at flere unge får øjnene gange under jorden? Jeg kan gerer. gerfly er designet merne.«det som at se igennem tunelsesleder påjagtnørresundby arbejder flittigt på det. Det er lidt svært at fore- efter val. Eleverne bygger fluen så op for den naturvidenskabeikke lade være med at være fugles form.«gymnasium, men nu har Michael og André kigger sindvis af øjne, fordi vores alt det hønsenet stor, at man kan gå ind i den stille sig, at lige vej.«nysgerrig. Af Nanna naturvidenskaben øjneoger indrettet anderledes ud gennem fluens øjne igen.vinther til den»vi kan slet ikke forstå, for på den måde at finde ud og ståltråd skal blivetaget Magnus med på fodboldbanen. end insekters,«siger de.»for os mennesker følesriis Christiansen hvordan en flue kan se på af, hvordan det er at se som kæmpe flue, men eleverne»jeg vidste, jeg ville være astronom, i 7. klassemere end tro mellem himmel og jord« »Jeg er især fascineret af zoologi«kemilærer brændte hul i gulvet 2 2»Ej, så bleg er jeg sgu ikke!«borg sparker liv i natur videnskaben 3 3 øjne«30»vi skal have flere piger ind i naturvidenskab«hvad synes du om Dansk Naturvidenskabsfestival?»Det er et fint initiativ, der viser det eksperimenterende og nyskabende ved naturfagene, og som derfor vækker børn og unges nysgerrighed for at lære mere inden for dette faglige felt.«1 Hvornår fandt du ud af, at du var vild med naturvidenskab?»jeg kunne lide at have geografi i skolen og gymnasiet, men de mere matematisk orienterede naturfag som fysik var jeg ikke særlig glad for.« Gennem tusindvis af øjne Emma Villefrance Olsen 4 4»Jeg har lært, at man kan bruge halm til at isolere med«christine Antorini er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og så er hun vild med naturvidenskab. Hvad kan Danmark bruge naturfagsuddannede til i fremti- den?»der er en meget bred vifte af job til naturfagsuddannede, og vi har brug for endnu flere, der har lyst til at uddanne sig inden for disse områder. Især flere piger. Naturvidenskabsfestivalen kan være med til at skabe lysten og interessen.«hvad fascinerer dig mest ved naturvidenskab?»at det har været forudsætningen for en række skelsættende opfindelser, der har revolutioneret udviklingen på godt og ondt. Lige fra vindenergi til atomvåben.«af Magnus Riis Christiansen Vallekilde Højskole [email protected]

31 Efterord Evalueringen viser, at Dansk Naturvidenskabsfestival er en event, der når ud til tusindvis af børn og unge over hele landet. Festivalen har mange ansigter. Nogle arrangementer er store og prangende og åbne for offentligheden, mens andre er ganske små og kun involverer en enkelt klasse. Fælles for aktiviteterne på både grundskoler og på gymnasier er, at festivalen skaber synlighed og tværfaglighed, og for langt de fleste er festivalen med til at styrke naturfagsundervisningen gennem hele året ikke blot en enkelt uge. de yngre elever. Kommunikationen vil fortsat ske via udsendelse af breve, plakater, kataloger og nyhedsbreve samt hjemmesiden. Men vi vil også gerne benytte andre kommunikationskanaler, fx Facebook eller små videoer i så vidt et omfang det er muligt. En af de store udfordringer sekretariatet står over for er, at udvikle og forbedre Aktivitetskalenderen, så den både bliver mere tilgængelig og brugbar for festivaldeltagerne og arrangørerne og samtidig bliver et bedre værktøj for sekretariatet til optælling og afrapportering af festivalens omfang. Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 Selv om festivalen har fundet sted i over 10 år er ambitionerne fortsat store, og der er områder af festivalen, hvor der er rig mulighed for udvikling og forbedring. I 2012 vil festivalsekretariatet bl.a. arbejde på at Masseeksperimentet får en treårsstrategi, der følger festivalens temaer. Det er dermed også målet at indgå aftaler med samarbejdspartnere til Masseeksperimentet tre år frem i tiden. Arbejdet med Videnskaben på Besøg vil fortsat have fokus på at udvikle foredragskategorierne. Her er der især fokus på Rør og spørg og Prøv selv, så der bliver mere at vælge imellem for Alt det vi ikke ved Festivalen 2012 tager fat på temaet Alt det vi ikke ved. Og det er måske hele grundessensen i naturvidenskaben. Vi observerer, eksperimenterer og forsøger at forklare og målet er i sidste ende at have forklaret alt det, vi ikke ved, eller ikke vidste, før vi gik i gang. Videnskaben har ikke alle svarene, nye spørgsmål dukker hele tiden op, og festivalen skal inspirere nye generationer af videnskabsfolk til at tage fat på opdagelserne. Det bliver spændende at se, hvad temaet bringer med sig og sekretariatet glæder sig til at afholde Dansk Naturvidenskabsfestival for 11. gang. 31

32 naturvidenskabsfestival.dk