Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning
|
|
|
- Grethe Simonsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen i grundskolen og gymnasiet mere vedkommende og interessant for eleverne, ved at udvikle undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases. Herved bliver undervisningen mere vedkommende for eleverne, fordi den tager udgangspunkt i konkrete anvendelser, som de kan relatere til enten deres egen dagligdag eller problemstillinger, der diskuteres i samfundsdebatten. Undervisningen bliver samtidig mere interessant, fordi eleverne arbejder med åbne problemstillinger og oplever, at de selv kan bidrage med nye løsninger og idéer. 1. Formålet med projekt CASE Anvendelsesorienteret undervisning integreret i naturfagsundervisningen Formålet med projekt CASE har været at gøre anvendelsesorienteret undervisning til en integreret del af naturfagsundervisningen på alle niveauer fra indskoling til gymnasium og i alle de naturvidenskabelige fag. Dette mål er søgt nået på tre forskellige niveauer: Ny tænkning omkring naturfagsundervisning På det overordnede plan har vi ønsket at bryde den traditionelle, akademiske tradition i naturfagsundervisningen, hvor tilegnelse af teori har været i centrum, og hvor eleverne sjældent har arbejdet med fagenes anvendelse i fx produktudvikling. Anvendelsesorienterede eksempler har ofte været fra forskningsverdenen, hvilket har bidraget til et meget snævert billede af de mulige karriereveje med en naturvidenskabelig uddannelse. Formålet har derfor været at gøre lærerne bevidste om og i stand til også at inddrage naturfagenes mangeartede anvendelser i virksomheders produktudvikling og produktion i deres undervisning. Udvikle model for anvendelsesorienteret undervisning Formålet har også været at udvikle en model for, hvordan konkrete problemstillinger fra virksomheder kan omsættes til undervisning, der er tilpasset elevernes faglige niveau og fagenes faglige mål. Modellen skal desuden sikre, at undervisningsforløbene indeholder de elementer, der medvirker til at øge elevernes motivation; at forløbet tager udgangspunkt i en vedkommende problemstilling, at eleverne arbejder problemorienteret med åbne opgaver, og at eleverne er producerende, dvs. at de enten fremstiller et produkt eller formulerer en løsning på et problem. Modellen skal også sikre, at eleverne oplever en høj grad af autenticitet i forløbet både i form af arbejdsformer, problemstillinger, fysisk udstyr og mødet med rollemodeller. 1
2 Konkrete bud på anvendelsesorienterede undervisningsforløb På det konkrete plan har projektets formål været at udvikle 30 bud på anvendelsesorienterede undervisningsforløb, som dækker alle trin fra indskoling til gymnasium. Forløbene skal være en ressource for lærerne, som gør det nemmere at gennemføre anvendelsesorienteret undervisning, og som samtidig fungerer som gode eksempler på, hvordan anvendelsesorienteret undervisning kan tilrettelægges. Formålet har været at udvikle to forskellige typer forløb; én type forløb med tilhørende opstillinger og aktiviteter i Naturvidenskabernes Hus, og én type forløb med et webbaseret, virtuelt undervisningsrum og tilhørende materialekasser, som kan lånes eller købes af skolerne. 2. Resultater 30 anvendelsesorienterede undervisningsforløb I projektet er der udviklet 30 anvendelsesorienterede undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin, overbygning og gymnasium, herunder både stx og htx. Forløbene til mellemtrin, overbygning og gymnasium tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases, som fx forløbet Ungdomsbrødet, hvor ingrediensvirksomheden DuPont giver eleverne den udfordring, at de skal udvikle en opskrift på et brød, som både har en høj sundhedsværdi og appellerer til unge. Et andet eksempel er forløbet Rent vand til Karago, hvor eleverne arbejder med, hvordan Grundfos LifeLink-teknologi kan anvendes til at skaffe rent vand til den kenyanske landsby Karago. Indskolingsforløbene er anvendelsesorienterede, men ikke med udgangspunkt i konkrete virksomheder, som fx forløbet omkring broer, hvor eleverne lærer om forskellige typer af broer og konkurrerer om selv at konstruere broer. Forløbene dækker bredt anvendelse af naturfagene inden for fødevareproduktion og ingredienser, miljøovervågning, energiteknologier og rumfart. Elever fra overbygningen på Bjerregrav skoleundersøger deres mini-økosfære, hvor de under kontrollerede forhold kan undersøge effekten af tilførsel af næringsstoffer og organisk forurening. Resultaterne af undersøgelserne skal eleverne bruge til at komme med forslag til, hvordan en forurenet sø i lokalområdet kan renses. 2
3 Mellemtrinselever fra Randers Realskole undersøger effekten af kulde og varme på indmaden i en Danfoss-termostat. I forløbet Sparetips arbejder eleverne hen mod at komme med forlag til, hvordan de kan spare på energien derhjemme eller på skolen. En gymnasieelev fra Risskov Gymnasium er koncentreret om at holde pumpen, som hun sammen med en klassekammerat er ved at samle under aktivitetsdagen i Naturvidenskabernes Hus. I forløbet Vandkraft til Dødehavet arbejder eleverne med, hvordan man på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde kan undgå udtørring af Dødehavet og samtidig afhjælpe den ekstreme vandmangel i Jordan. I alle forløb er der lagt stor vægt på, at eleverne oplever en høj grad af autenticitet, både i form af selve problemstillingen, arbejdsformen og udstyr og mødet med virksomheden. Problemstillingerne i forløbene er hentet fra virksomhederne og har i sagens natur en høj autenticitet. Derudover arbejder eleverne i de fleste forløb selv som virksomhedsmedarbejdere og imiterer de produktions- eller udviklingsprocesser, der finder sted i virksomheden. Til alle forløb er knyttet enten en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus eller en materialekasse, som skolen kan bestille. Via materialekassen eller aktivitetsdagen får eleverne mulighed for at arbejde med autentisk udstyr, fx pumper, termostater eller fødevareingredienser, som ikke normalt er tilgængeligt på skolen. Endelig møder eleverne i forløbet virksomhedens medarbejdere gennem film, hvor medarbejderen også præsenterer virksomheden. Herved får eleverne langt hen af vejen næsten samme indblik i virksomheden, som kan fås i et egentligt virksomhedsbesøg. 3
4 Webplatform caseweb.dk Der er udviklet en webplatform caseweb.dk hvor alle undervisningsmaterialerne til de 30 forløb er gjort gratis tilgængelige for skolerne. Undervisningsmaterialerne består af diverse lærer- og elevvejledninger suppleret med film fra virksomhederne, hvor eleverne får indblik i virksomhedens produktion eller opgaver og møder virksomhedens medarbejdere og får indblik i deres dagligdag. På caseweb er der desuden mulighed for, at eleverne fører logbog over deres arbejde, og de kan dokumentere deres endelige produkt i tekst, film og billeder og lægge det op, hvor det kan deles med andre klasser, der gennemfører samme forløb og med virksomheden. Virksomhederne får herved adgang til de idéer og løsninger, eleverne er kommet frem til, og har mulighed for at give eleverne en tilbagemelding på deres produkt. På den måde kan eleverne bidrage til virksomhedernes innovationsprocesser. Model for distribution af materialekasser I de forløb, som foregår udelukkende på skolen, er den fysiske materialekasse central, da det er gennem denne, at eleverne får hands-on -erfaringer med virksomhedens teknologi. I projektet er der indgået samarbejdsaftaler med Center for Undervisningsmidler, CFU, og Frederiksen A/S om distribution af materialekasserne. Center for Undervisningsmidler har et velfungerende distributionsnetværk, hvor de kan levere udlånskasser til skolerne. Dette gør det muligt at distribuere materialer, der er for dyre til at skolerne selv kan anskaffe dem. Frederiksen A/S har stor erfaring med salg af udstyr til naturfagsundervisningen, og i deres webshop er der oprettet særlige materialepakker knyttet til CASE-forløbene. Det gør det enkelt og hurtigt for lærerne at finde frem til præcis de materialer, der skal anskaffes til forløbet. Etablering af ambassadørnetværk Undervisningsforløbene er udviklet i samarbejde med en stor gruppe skoler og lærere, som i projektets første fase meldte sig som ambassadørskoler for projektet. Over 70 lærere har medvirket i udviklingen af undervisningsforløbene og har testet forløbene med deres egne elever og virker fortsat som ambassadører for projektet. Lærere til workshop på ingrediensvirksomheden DuPont. Der udvikles idéer til emner og aktiviteter til undervisningsforløb. 4
5 På Big Bang naturfagskonferencen i 2012 blev der hvervet testskoler til afprøvning af forløbene i efteråret 2012, og her meldte lærere fra 40 skoler sig som testskoler, som testede CASE-forløbene med over 2000 elever. Bæredygtig drift Alle materialekasseforløbene vil kunne køre i det virtuelle undervisningsrum på caseweb og med distribution af materialekasser gennem CFU og Frederiksen, og der vil således ikke være nogen praktisk begrænsning for, hvor mange klasser, der kan gennemføre forløbene, og heller ingen driftsomkostninger for Naturvidenskabernes Hus. For de forløb, hvor der er knyttet en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus, vil forløbene indgå som et helt centralt element i de aktiviteter til tilbydes til besøgende skoler. CASE forløbene forventes således at kunne øge antallet af besøgende i Naturvidenskabernes Hus. Evaluering I samarbejde med Center for Science Education ved Aarhus Universitet er der udviklet og gennemført en evaluering af, hvorvidt CASE-forløbene bidrager til at øge elevernes interesse for naturfag og giver dem indblik i fagenes praktiske anvendelser i virksomheder. Tillige er der gennemført fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, og disse har været en vigtig ressource i tilretningen af forløbene. Evalueringerne viste, at inddragelsen af virksomheder bidrager til at gøre stoffet mere virkelighedsnært for eleverne, og især er virksomhedsfilmene motiverende for elevernes arbejde med forløbet. Samtidig svarede næsten 90 % af lærerne positivt på, at de ønsker at bruge et CASE-forløb igen. Udbredelse Over 100 lærere har været involveret i både udvikling og test af CASE-forløbene, og disse lærere er vigtige ambassadører for CASE-projektet og medvirker til udbredelse af forløbene i hele landet. Derudover er forløbene blevet markedsført til en række konferencer og messer, herunder Big Bang-naturfagskonferencen, skoleledernes årsmøde, Forskningens Døgn m.fl. CASE-forløbene markedsføres også gennem det Nationale Center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed samt fagbladende for folkeskolen og gymnasierne. CASE-aktiviterne blev også bredt omtalt i de regionale medier, da Undervisningsminister Christine Antorini besøgte Naturvidenskabernes Hus og blev præsenteret for udvalgte CASE-forløb. Undervisningsminister Christine Antorini udtrykte stor begejstring, da hun under sit besøg i Naturvidenskabernes Hus i januar 2013 bl.a. oplevede elever, der arbejdede med Danfoss-forløbet Sparetips. 5
6 3. Fremadrettet perspektiv CASE-projektet har spillet en vigtig rolle i forhold til at etablere Naturvidenskabernes Hus som et nationalt center for anvendelsesorienteret undervisnings med udgangspunkt i virksomhedscases, og erfaringerne fra projektet er essentielle i forhold til vores videre arbejde med at fremme anvendelsesorienteret undervisning og skole-virksomhedssamarbejde og øge interessen for naturfag og teknik blandt børn og unge. Det betydelige antal af CASE-forløb giver en solid basis for udbredelse af anvendelsesorienteret undervisning i praksis. CASE-forløbene er en central del af tilbuddene fra Naturvidenskabernes Hus og har bidraget til at sikre et bredt udbud af undervisningsforløb og aktivitetsdage med anvendelsesorienterede cases til grundskoler og gymnasier. Vi forventer, at de 8 forløb, der inkluderer en aktivitetsdag i Naturvidenskabernes Hus, vil kunne bruges af op mod elever årligt. De resterende 22 forløb er der ikke nogen øvre grænse for, hvor mange klasser kan gennemføre, da der ikke er begrænsning på antallet af materialekasser, og da forløbene foregår virtuelt på caseweb uden involvering af Naturvidenskabernes Hus. Hvis hvert forløb årligt gennemføres af i gennemsnit 50 klasser, vil årligt elever gennemføre et CASE-forløb. Vi vil fortsætte med at evaluere forløbene med henblik på at hente viden omkring, hvad der virker i forhold til at øge elevernes interesse for naturfag og teknik, og hvordan fagenes anvendelse i virksomheder bedst inddrages i undervisningen. Center for Science Education vil fortsat behandle de indsamlede data ud fra et forskningsmæssigt perspektiv og herved genere viden, som også vil være en ressource for fremtidige projekter i Naturvidenskabernes Hus. 6
Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus Virksomhedssamarbejde som inspiration til Undervisning i Bæredygtig Udvikling 17. januar 2013 Nanna Seidelin Direktør Disposition Naturvidenskabernes Hus Globale udfordringer Hvad
VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE
PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse
ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Dansk Naturvidenskabsfestival
EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Naturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Kompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Invitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Naturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Hvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Gymnasieelever ud i virkeligheden
Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: [email protected] eller pr post til Region
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Natur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner [email protected]
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner [email protected] 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Teknologi. Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne. Endelig rapport. Projektnummer:
Udvikling af nyt grundfag til erhvervsuddannelserne Teknologi Endelig rapport Projektnummer: 125269 Projektansvarlig: Tradium (Randers Tekniske Skole) Kontaktperson: Lisbeth Randlev Johnsen Tradium, september
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium
TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Problemorienteret undervisning med Geodetektiven
d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t Problemorienteret undervisning med Geodetektiven Rie Hjørnegaard Malm, Lene Møller Madsen, Niels Vinther & Morten Winter Ravn Big Bang
Fællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Kompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
