Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Transkript

1 Provstegårdskolen Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Provstegårdskolen

2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Den Sammenhængende Skoledag giver mulighed for en større variation af undervisningsmetoder og læringsformer, hvor også praktisk-musiske aktiviteter indgår. Skoledagen vil i langt højere grad inddrage fysiske aktiviteter, bevægelse og plads til kreativitet. Den Sammenhængende Skoledag giver mulighed for at anvende holddeling til gavn for alle børn. Det betyder, at skolen i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og kompetencer, og derved møder det enkelte barn, hvor det er. Skolens hverdag vil være fleksibel og variabel, og der vil være øgede valgmuligheder for den enkelte børnegruppe og for det enkelte barn. Alle børn vil tilhøre et fællesskab/klasse, men i Den Sammenhængende Skoledag er det også muligt at være en del af flere sociale fællesskaber f.eks. efter interesser, køn, alder, kompetencer, niveau, motivation og måder at lære på. Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

3 Rammer for Den Sammenhængende Skoledag besluttet i Børn og Ungeudvalget den 29. januar * Implementering fra skoleåret 2013/14 for 0.-3 klasse * Implementering for skoleåret 2014/15 for klasse. Enkelte skoler påbegynder dette allerede for skoleåret 2013/2014 * En skoledag på 6 timer med undervisning og pædagogiske aktiviteter for klasse * SFO som et pædagogisk tilbud for klasse. Forældrebetalt morgen og eftermiddagsmodul * En plan for styrket lokalt samarbejde for inklusion på skolen * En lokal udviklingsplan for en tættere involvering af fritidstilbud, frivillige, foreninger og lokalsamfund m.m. i skolen I Den Sammenhængende skoledag er der en udvidet læringstid. Det betyder et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger, ligesom der er fokus på at skabe helheder og sammenhænge mellem skole, hjem og fritid. Det giver dig som forælder mulighed for: * at du kan være medudvikler af skolens hverdag * at skabe et øget samarbejde og en øget kontakt med skolens medarbejdere * at skabe en øget indsigt i det enkelte barns sociale og faglige udvikling

4 * et større helhedssyn på barnet * en øget indsigt i de øvrige børns vilkår * en øget sammenhængskraft i lokalområdet * fælles forældremøder, arrangementer og skole-hjemsamtaler for skole og SFO * fælles dialogmøder med alle relevante aktører ift. børn i udsatte positioner Det lokale råderum til at udfolde Den Sammenhængende Skoledag. De fælles rammer for Den Sammenhængende Skoledag forpligter alle. Hvordan den lokale skole udfylder indholdet indenfor rammerne af Den Sammenhængende Skoledag er helt afgørende for, om vi når de ambitiøse mål for børnene. Der er et stort lokalt råderum og skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse, forældre og andre lokale interessenter har et stort ansvar for at give skoledagen det rette lokale indhold til gavn for børnenes udvikling og læring. Den Sammenhængende Skoledag vil løbende blive evalueret lokalt på skolen og centralt.

5 Den Sammenhængende skoledag - Provstegårdskolen Provstegårdskolen har arbejdet med Det Brede Læringsbånd siden aug Fra aug starter vi op med Den Sammenhængende Skoledag for alle børn i 0 6 kl. Vi har en lang tradition og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger på årgangen, ligeledes har vi et godt samarbejde med skolens øvrige fagpersoner. Børnenes dag er bygget op således børnene far 0 3 kl. kan starte i morgen SFo kl derefter er der undervisning, værkstedstimer og pædagogiske aktiviteter mellem kl. 8 og 14. Fra går børnene i SFO igen. På 4 6 årgang går børnene i skole fra 8 14, efter 14 er der er tilbud om klub. I procesbeskrivelsen for DSS på Provstegårdskolen er der lagt vægt på følgende fire punkter: Fælleskaber og trivsel At skolen er et stærkt fællesskab med respekt for den enkelte At der er tryghed for den enkelte og i gruppen (plads til alle) At eleverne oplever ansvar for egen og gruppens trivsel/læring/udvikling Alle tager udgangspunkt i fælles normer At eleverne som gruppe og fællesskab efterlever, håndhæver og praktisere de gældende normer At eleverne oplever en positiv gruppedynamik Det kunne f.eks. være:

6 Tydelige mål og handlinger for elever, forældre lærere og pædagoger Kammeratskabskursus Træning og viden i konflikthåndtering Samtaler med den enkelte og gruppen Forebyggelse frem for brandslukning Styrkelse af elevernes kommunikations kompetencer fokus på sprog Inddragelse af elevrådet Legegrupper, Taktil rygmassage, fælles oplevelser, venskabsklasser, fælles samlinger Krop og bevægelse At eleverne har det godt med dem selv og deres krop Trivsel og positiv kropsbevidsthed Fysisk trivsel vil overføres til social og faglig trivsel Øget selvværd blandt eleverne At eleverne mestrer deres krop alderssvarende (motorik) At der er en generel sund livsstil blandt eleverne Det kunne f.eks være: Tydelige mål og handlinger for elever, forældre lærere og pædagoger Brug af uderum i undervisningen Tilrettelæggelse af aktiviteter der udfordrer elevernes fysisk og motorisk eks. motoriske lærerplaner

7 i indskolingen Sund og Glad inklusion SundSkoleNET Inddrage lokalområdet og foreningslivet Systematik i undervisningen af kroppen (både teori og praksis) Understøtte fysiske aktiviteter i pauser og frikvarter Faglighed og medie/it-kompetence: Eleverne skal have grundlæggende kendskab og selvstændigt kunne arbejde med de mest almindelige it-programmer og it-redskaber. Tilegne sig IT-kundskaber, således at IT kan være en faglig støtte. Eleverne skal have kompetence i kritisk informationssøgning og databehandling. Eleverne skal have kompetence til at fortolke, de digitale mediers forskellige virkemidler og udtryksformer. Eleverne skal være kritiske modtagere og aktive deltagere. Eleverne skal udvise god takt og tone på nettet og i diverse medier / netetik. Det kunne f.eks. være: Inddragelse af medieværksteder Fokus på systematik i IT-undervisningen. Fokus på sammenspil mellem fag og IT-undervisning Inddragelse af lokale medier Fokus på mediernes indflydelse på elevernes hverdag

8 Inddragelse af IT og medier i fagene (undervisningsforløb og fremlæggelser) Inddragelse af lokalmiljøet: At eleverne oplever at deres skoletid er et aktiv for og i lokalområdet At der er et dialektisk sammenspil mellem lokalområdet (både borgere og faciliteter) og skole/eleverne At eleverne bliver præsenteret for lokalområdets muligheder Det kunne f.eks. være: Samarbejde mellem Børnehuse, Klub Provstegård og Ungdomsskole i forhold til elevernes overgange i skoletiden. Samarbejde med de lokale idrætsforeninger og det lokale erhvervsliv om aktiviteter, der understøtter fælles mål og undervisningen i øvrigt. Inddragelse af Bolbro Brugerhus omkring udstillinger og elevfremstillinger Inddrage elevrådet i forhold til samarbejde med f.eks. Bolbro Brugerhus Øge elevernes kendskab til de muligheder, der er i lokalområdet, både i skoletid og fritid. Inddragelse af lokale frivillige i forbindelse med f.eks. lektiehjælp Styrke samarbejde med klassernes forældreråd og lokal miljøet (udnyttelse af tilbud og faciliteter) SFO samarbejde med svømmehal, bowlinghal og skøjtehal Samarbejde med den lokale kirke omkring projekt Minikonfirmander og kirkekor. Brug af fælles faciliteter eks. skolehaver projekt Have til mave.