0. årgang på Auning Skole

Transkript

1 Skoleåret 2018/19

2 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene lever i. Vores ambition er at danne og uddanne børnene til fremtidens liv og udfordringer. Auning Skole skal stimulere børnene til livslang læring, en læring, som foregår i en vekselvirkning mellem det kendte og det nye. Samfundet stiller krav til kompetencer og færdigheder, som skal udvikles og læres i fleksible fællesskaber. Forældre og børn stiller krav til os om at lave en skole, der rummer den enkeltes behov og læringsmål samt udvikling af muligheder for at indgå i fællesskaber. Samtidig er der øget fokus på, hvordan børn lærer bedst. Derfor vil vi skabe en skole, der organiserer sig i forskellige fællesskaber. Videnskaben ved i dag, at udviklingen af hjernen foregår, når vi er sammen og udveksler med hinanden. Man skal lege, lytte, skrive og tale sammen. Børn interagerer med hinanden og med de voksne, og her er styrken: Forskellene mellem voksen og barn, mellem dreng og pige, disse forskelle har betydning for udvikling og læring. Formålet med 0.klasse At styrke børns indlæring, udvikling, trivsel i skolestarten med særlig fokus på sprog, læsning, matematisk opmærksomhed og sociale kompetencer At børn og forældre oplever en god sammenhængende overgang mellem børnehave og skole. At der skabes en god sammenhæng for det enkelte barn mellem tiden i børnehaven og indskolingsforløbet bl.a. her sikrer den formaliserede overlevering mellem børnehave, TSFO og skole den gode start i skolen At 0. klasse giver det enkelte barn de bedste betingelser for: tilstedeværelse, deltagelse og læring.

3 Faglighed og fællesskab Når barnet starter på Auning Skole optages det i en klasse. Klassen er basis, det er her, der bliver afholdt forældremøder, klassearrangementer, skolehjemsamtaler, det er i klassen man holder fødselsdag m.m. Ø Hver klasse har en kontaktlærer og en pædagog tilknyttet. Det er kontaktlærerne for 0. årgang, der fortrinsvis dækker undervisningen, således at børnene hurtigt bliver kendte med og trygge ved de faste voksne på årgangen. Ø Kontaktlæreren følger med i barnets udvikling både fagligt og socialt. Ø Ved elevsamtaler og ved undervisning i klassen er kontaktlæreren med til at danne den røde tråd for barnet, så der bliver sammenhæng mellem undervisning i klassen, på årgangen, i SFO og i hjemmet. Ud over den daglige relation og undervisning har kontaktlæreren samtaler med det enkelte barn eller grupper af børn fra klassen. Kontaktlæreren har ansvaret for, at der samles information og dokumentation omkring barnet. Ø Skole-hjemsamtalerne afholdes med kontaktlæreren, som sikrer information fra barnets øvrige voksne. Der er tæt samarbejde mellem kontaktlæreren og årgangspædagogen, så der er flere øjne på barnets ressourcer og udfordringer. Undervisning på årgangen Undervisningen på 0. årgang foregår i vores lokaler i skolens SFO, dette er et velkendt og trygt sted for barnet, som har haft dette som base siden sin tidlige start i SFO fra 1. april Der er indrettet et klasselokale til hver klasse, samtidig er her mulighed for lokaler til morgensamling, kreative værksteder, læsekroge samt masser af rum til bevægelse og leg. På årgangen dyrkes relationer og refleksioner, traditioner og fælles oplevelser. Der skabes en Vifølelse med fællesskabsforpligtelser alle skal mærke og opleve, at de bidrager til årgangens sammenhold, undervisning samt aktiviteter. Arbejdet med trivsel og fællesskab foregår også i klassen, hvor eleverne udvikler sig sammen og spejler sig i hinandens ligheder og forskelle. Indholdet i undervisningen er: sprog og læsning med fokus på sproglege, oplæsning og samtale. Derudover arbejdes der med en matematisk forståelse for tal og begreber. Sideløbende er der fokus på skiftende temaer. Disse temaer tager udgangspunkt i kompetenceområderne: naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer samt krop og bevægelse. Her vil være fokus på skiftende arbejdsformer, forskellige samarbejdsmuligheder, holddeling samt stor diversitet i aktiviteter og opgaver.

4 Fællesskab og trivsel i skolen Vi lægger vægt på at opbygge en tryg og spændende hverdag i skolen for det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Det er vigtigt, at alle trives i skolen, det giver overskud til at optage læring. Et harmonisk læringsmiljø med god trivsel mellem eleverne indbyrdes og mellem lærerne, pædagogerne og eleverne er en nødvendig forudsætning for dette. Barnet skal navigere i mange fællesskaber, derfor er der fokus på det enkelte barns ressourcer, kompetencer og udfordringer samt samspillet og samværet eleverne imellem. Vi arbejder med: at opbygge relationer tryghed glæden ved at lære respektfuldt samvær klasseregler og værdier for fællesskabet forebyggende arbejde i forhold til mobning Børnene får en skoleven den første dag, de starter i skole, det er en elev fra 3. årgang, som kan fungere som ven i det store fællesskab, bl.a. når 0. årgang deltager i samlinger på skolen for hele indskolingen, går på biblioteket eller er på besøg i frikvarterene.

5 Hverdagens rutiner Vi ønsker at skabe en hverdag med en fast struktur og gode rutiner. Børnene møder stille ind fra kl. 7.50, overtøjet hænges op i garderoben, maden i køleskabet og tasken ind i klassen. Der er stilletid hver morgen i klassen fra kl , hvor de f.eks. kan vælge at tegne. Kl startes dagen med morgensamling; kalenderen opdateres og dagens program bliver gennemgået. Der bliver bl.a. sunget, spillet eller fortalt historie. Spisning foregår i klasserne. Dagens dukseopgaver skal gøres, hentes mælk, feje og tørre borde af, dette går på skift mellem eleverne. Fødselsdagsbørn fejres med flag og sang. Børnene må gerne dele ud i klassen. Inden dagen slutter, rydder den enkelte op efter sig selv og det sikres, at lokalet er klar til brug af SFO. Hver dag afsluttes med god ro og orden, og vi siger pænt farvel til hinanden.

6 Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau for den enkelte. Den understøttende undervisning kan have både et direkte fagrelateret indhold, f.eks. temaerne fra undervisningen på klassen, et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, der skal styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Dette kan eksempelvis være indsatser i forhold til at styrke fælleskabet i klassen eller på årgangen. Disse timer varetages på 0. årgang af kendte pædagoger fra huset, mens teamet omkring 0. årgang vil sparre og planlægge med hinanden. Det styrkede samarbejde mellem lærere og pædagoger udvider det professionelle blik på det enkelte barn. De to faggrupper komplimenterer og forstærker hinanden godt i deres arbejde med det enkelte barn og hele børnegruppen.

7 Bevægelse og motion Mange undersøgelser viser, at bevægelse fremmer indlæringen, koncentrationen og trivslen. Det er derfor vigtigt, at eleverne bevæger sig i løbet af skoledagen. Dette kan vi sætte fokus på ved at: alle elever skal ud i pauserne idræt bevægelse i undervisningen indlagte pauser opgaver, hvor bevægelse er en del af opgaveløsningen Motion og bevægelse handler om at få pulsen op og energi til hjernen. Det handler om at være sammen om at udfolde sig fysisk på en sjov måde. Formålet er, at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. S p r o g l i g o p m æ

8 Sproglig opmærksomhed Arbejdet med sproglig opmærksomhed er grundlaget for en stor del af det mangeartede arbejde, eleverne møder på 0. årgang. En god forståelse for sproget danner grundlag for en senere succesfuld læseindlæring. Vi gør derfor brug af mange forskellige tiltag i arbejdet med udviklingen af børnenes sprog: Dialogisk læsning Fokusord Struktureret tematisk sprogarbejde Daglige samtaler Gennem sproglig opmærksomhed, samtale og leg øger vi elevens sproglige kompetencer i et positivt læringsfællesskab med kammeraterne og de voksne. Når eleverne starter i 0. klasse gennemfører vi den obligatoriske sprogvurdering. Efterfølgende danner resultatet af denne basis for en undervisning tilpasset de enkelte elevers styrker og svagheder på området.

9 Bogstaver på vej til den første læsning En del af grundlaget for en succesfuld læseindlæring er kendskab til sprogets opbygning, et godt ordforråd samt kendskab til bogstavernes lyde og form. I 0. klasse præsenteres eleverne derfor for de fire alfabeter: Bogstavets navn Bogstavets lyd Bogstavets form Bogstavets bevægelse (håndfonem) Undervisningen tilrettelægges, så vi sikrer gentagelser på en legende måde med flere vinkler på det samme. Alt dette, så eleverne bliver sikre i arbejdet med bogstaverne. Efterhånden som eleverne kender flere og flere bogstaver, begynder vi at sætte dem sammen til ord og gå videre med den tidlige læse- og skriveindlæring. Matematisk opmærksomhed Leg med matematik er styrket ved at have sit eget kompetenceområde. Kompetenceområdet skal bygge på de erfaringer, eleverne har med sig fra dagtilbud og hjemmet. Eleverne skal gennem leg, spil og undersøgelser i den nære omverden og på ture udbygge deres tidligere læring i matematik. Der arbejdes med grundlaget for den matematiske forståelse: Tal Antal Former og figurer Begreber Hverdagens matematik Sproget omkring faget

10 Synlig læring Synlig læring betyder at både lærer, elev og forældre skal være klar over, hvad det er, eleven er i færd med at lære lige nu. Vi ved, at det er noget af det, der rykker ved elevens læring det virker, når eleven er fortrolig med målene for arbejdet. Målene kan opstilles på mange måder: Læringsmål i faget Læringsmål for personlig udvikling og trivsel Læringsmål for klassen Læringsmål for året Læringsmål for emnet Læringsmål for den enkelte lektion Det er vigtigt for eleven at vide, hvad målet med arbejdet er, men det er samtidig også vigtigt, at eleven kan se, hvornår målene er opfyldt tegn på, at eleven nu mestrer noget nyt. Herefter er det vigtigt at vide, hvad næste trin er hvor er jeg nu på vej hen? Det, at opstille tydelige mål og se en progression, vil vi bruge i hverdagen med eleverne. Ved starten på et nyt emne vil vi sammen med eleverne opstille og tydeliggøre målene for arbejdet.

11 Forældresamarbejde På Auning Skole vil vi gerne prioritere vores samarbejde med forældrene. Hermed også nogle ideer til, hvordan vi kan bevare og udvikle det gode samarbejde: Etablering af forældreråd knytter sig til hver klasse o Planlægge forældremøder i samarbejde med lærere og pædagoger o Planlægning og praktiske opgaver ved arrangementer o Sætte sociale tiltag i gang i klassen, f.eks. legegrupper Ugeplaner o Hver uge op til weekenden udgives planen for næste uges arbejde på forældreintra. Det giver mulighed for, at hjemmet kan bakke op om arbejdet i skolen ved at forberede børnene på den kommende uges arbejde. o Samtidig giver det mulighed for, at I som forældre kan spørge specifikt ind til arbejdet og læringen i skolen. Intra kontaktbog beskeder o Vi ønsker et tæt samarbejde med hjemmet om det enkelte barn o Der gives besked om elevens fravær i kontaktbogen o Der kan skrives beskeder til læreren, hvis der er informationer eller oplevelser, som ønskes formidlet i samarbejdet omkring barnet.

12 Velkommen på Auning Skole