Krisehjælp i Region Syddanmark

Transkript

1 Krisehjælp i Region Syddanmark Indhold: Arbejdsgruppens forord side 2 Konklusioner side 2 Anbefalinger side 3 Kommissorium side 4 Arbejdsgruppens sammensætning side 5 Metode side 5 Er vi forpligtet til at yde krisehjælp? side 6 Forebyggelse af kriser relevante aktører side 6 Bilag: Pjece: Viden om Krise og krisehåndtering i Region Syddanmark Afrapportering fra arbejdsgruppe nedsat af hovedudvalget April

2 Arbejdsgruppens forord: Arbejdsgruppen ser som målet med sit arbejde, at medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor mennesker trives og har mulighed for en kontinuerlig udvikling. Derfor er det nødvendigt at forebygge nedslidning eksempelvis ved at medarbejderne involveres og medinddrages i forhold omkring deres arbejdsplads. Arbejdsgruppen ser Region Syddanmarks personalepolitiske værdier som fundament og udgangspunkt for arbejdet med kriser og krisehåndtering på Region Syddanmarks arbejdspladser. Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Det er arbejdsgruppens hensigt, at Region Syddanmark har et godt og velfungerende kriseberedskab for alle medarbejdere. Der skal arbejdes med håndtering af den akutte krise og med forebyggelse af, at kriser opstår. Kriser og krisereaktioner kommer vi til at se også selvom der for alle ansatte findes et godt kriseberedskab. Kriseberedskabet kan aldrig erstatte det ansvar og den gensidige forpligtelse ansatte har til at være opmærksomme og drage omsorg for kollegerne. Selve krisen og håndteringen af den er kun toppen af isbjerget (se illustration i den vedlagte pjece). Ligesom der kan ligge mange faktorer bag selve krisen, skal håndteringen af krisen rettes mod hele isbjerget. Der skal arbejdes med forebyggelse og organisatorisk læring, der skal ydes psykisk førstehjælp fra kolleger, leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsgruppen ønsker med sine anbefalinger at sikre, at de gode kriseberedskaber, der fungerer, kan videreføres; at dialogen om kriser, krisereaktion og krisehåndtering tages på alle regionens arbejdspladser og at alle ansatte med implementeringen bliver dækket af et aktivt kriseberedskab, der er velovervejet og tilpasset behovene på den enkelte arbejdsplads. Arbejdsgruppens hovedkonklusioner er: En del af medarbejderne i Region Syddanmark er ikke omfattet af en formaliseret krisehjælpsaftale eller nogen fastlagt procedure for håndtering af krisehjælp. På de sociale institutioner findes en række velfungerede ordninger, som man generelt gerne vil bevare. Der findes endvidere en række mere eller mindre uformelle ordninger, som træder i kraft på de enkelte institutioner og sygehuse, f.eks. ved træk på internt personale eller tilknyttet supervisor. Udfordringen ser ud til at være, at der skabes value for money og at ordningerne kan skræddersyes til de enkelte arbejdspladsers behov. Institutionerne har indsendt en række beskrivelser af procedurer vedr. psykisk førstehjælp, krisehjælpspolitikker, voldspolitikker. Disse er lagt ud på en database på HR-portalen, så de kan bruges til inspiration for andre. 1. Der er store forskelle og også mangler i det beredskab, der findes på Regionens institutioner og sygehuse. 2

3 2. Der er brug for at etablere/opruste det organisatoriske beredskab på den enkelte arbejdsplads gennem udarbejdelse af interne retningslinjer, vejledninger, kurser og lignende. Det væsentlige er, at hver enkelt ansat forstår, hvad krisereaktioner indebærer og hvordan de håndteres gennem interaktioner. 3. Mange arbejdspladser har allerede velfungerende ordninger, som de er trygge ved og som imødekommer de ansattes behov. Derfor er der ikke brug for en central indgået aftale om ekstern bistand til krisesituationer (psykolog mv.). Det anbefales, at aftaler indgås lokalt, så de kan tilrettes arbejdspladsens behov. 4. Der er generelt brug for større opmærksomhed på forebyggelse af kriser hos regionens ledere og medarbejdere. 5. Det er vigtigt i ethvert krisearbejde at være opmærksom på at uddrage læring af det skete med henblik på forebyggelse blandt andet fordi, det kan være organisatoriske problemer, der kan være medvirkende til at udløse en krisereaktion. 6. Det er afgørende at alle har adgang til behovsbestemt og relevant krisehjælp, og at alle er bekendt med, hvordan kriseberedskabet fungerer. 7. Der er brug for, at kriseberedskabet løbende evalueres og udvikles. (Evaluering kan eventuelt ske i forbindelse med APV) Arbejdsgruppens anbefalinger er: 1. Alle regionens arbejdspladser har inden udgangen af 2010 en formuleret krisevejledning med relevante instruktioner, så alle sikres relevant indsats ved krise- og stressreaktioner. 2. Der gennemføres på den enkelte arbejdsplads en dialogproces i MED systemet, som sikrer, at kriseberedskab og krisevejledning passer til arbejdspladsens behov. 3. Det skal på alle arbejdspladser sikres, at de ansatte har den fornødne viden om kriser og krisereaktioner, f.eks. gennem intern/ekstern undervisning af ledere og medarbejdere i krisereaktioner. 4. Der skal på områdeniveau (FMU) aftales, hvordan kriser og håndtering kan registreres med henblik på, at erfaringerne anvendes til organisatorisk læring. Materialet kan i anonymiseret udgave stilles til rådighed for de relevante MED-udvalg. 5. Der iværksættes en central kampagne vedr. vigtigheden af krisehjælp til udrulning ultimo Den kan bestå af: a. Et road-show, hvor et undervisningstilbud tilbydes. Målgruppen er MED-udvalg, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøgrupper. b. En interaktiv e-læringsside på intranettet. 6. Det skal i MED systemet løbende vurderes, om de lokalt etablerede krisevejledninger og beredskaber fungerer tilfredsstillende, eller om der er behov for yderligere initiativer (fx centrale ordninger eller anonyme rådgivningstilbud) Evalueringen skal inddrage vurderinger fra ledere, kolleger og berørte ansatte. Afrapportering vedrørende kriseberedskabet indarbejdes i Hovedudvalgets årshjul. 3

4 Kommissorium Hovedudvalget i Region Syddanmark nedsatte primo 2008 en arbejdsgruppe for at se på krisehjælpen i Region Syddanmark. Arbejdsgruppens kommisorium: Opgaven: Overordnet ønskes et eller flere forslag til standard for krisehjælpen i Region Syddanmark. Der kan være behov for forskelligheder i de lokale løsninger, da regionens opgaver er meget vidtfavnende og der er forskelligartede traditioner. Men overordnet er det vigtigt, at der kan ses en linje i de grundlæggende principper for hvordan og hvornår der ydes krisehjælp. Da der i et givet omfang er behov for i særlige tilfælde at kunne rekvirere ekstern/intern assistance, ønskes ligeledes et eller flere forslag til hvordan dette kan håndteres. Hvilke fordele vil der være i at lave en samlet aftale, der omfatter alle Regions Syddanmarks ansatte? Er der ulemper ved det? I punktform ønskes forslag til følgende: 1. En kortfattet redegørelse for hvordan status på området er nu og hvilke problemstillinger og udfordringer der ses. Der skal belyses følgende forhold: Afdækning af former for krise-/stresshjælp med det formål at kvalificere indsatsen. Hvordan og på hvilke konditioner hjælper vi hinanden, når det brænder på? Evt. uddannelses- og supervisionsbehov for krise- og stresshjælp. 2. Forslag til skabelon(er) for vejledning om krisehjælp, der med lokale tilpasninger kan være fælles for Regions Syddanmark. 3. Forslag til indgåelse af aftaler om ekstern/intern assistance. Der skal belyses følgende forhold a. Økonomi. b. Forsyningssikkerhed. c. Ydelsernes art, bredde og fleksibilitet. d. Differentieret tilkøb af ydelser efter individuelle vurderinger. e. Modeller for tilbagemeldinger, opsamling og evaluering af ydelserne som styringsredskab for ledelsen. 4. Forslag til en implementeringsplan/proces for en samordnet krisehjælp i Region Syddanmark. 4

5 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens nuværende og tidligere medlemmer: Formand: Agnete Philipsen (repræsentant for koncernledelsen) Judith Mølgaard (OUH, repræsentant for sygehusledelserne). Oprindeligt indgik direktør Jens-Otto Jeppesen, OUH, i arbejdsgruppen og derefter økonomidirektør Erling S. Pedersen, SVS. Lars J. Mikkelsen (Ungdomskollegiet, Fredericia, repræsentant for institutionslederne på det sociale område) Jens Egon Hansen (repræsentant for psykiatriledelsen, voksenpsykiatrien i Haderslev) Karlos Maruri (børnepsykiatrisk afd., Esbjerg) Jens Erik Spedtsberg (Vejle Give Sygehus) Susanne Jakobsen (Sønderborg Sygehus) Jannie F. Holst (Sydvestjysk Sygehus) Edel Laursen (Regionshuset) Gitte Møller (Østruplund, det sociale område) Suppleanter: Keld Hansen (Nyborgskolen) Lone Rasmussen (Regionshuset HR) Jytte Laen (OUH). Tidligere var Bert Asbild, OUH, suppleant. Fra - HR-sekretariat og arbejdsmiljø: Edtvar Krogh, Tine Dahl Hald og Flemming Baktoft Metode Arbejdsgruppen blev nedsat marts 2008 i Hovedudvalget. Gruppen er sammensat af medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter fra en bred del af Region Syddanmarks arbejdspladser. Der er holdt 4 møder. Gruppen er blevet betjent af HR, Sekretariat og arbejdsmiljø, som indimellem møderne har skrevet på såvel anbefalingerne som den vedlagte pjece. Der har gennem MED udvalgene været spurgt på Region Syddanmarks arbejdspladser, hvordan de eksisterende erfaringer med kriseberedskaber er. Der er undervejs indhentet materiale fra forskellige udbydere på markedet. 5

6 Gruppens arbejde er blevet forsinket af flere gange. Dette begrundet i strejken i sommeren 2008, flere sygdomsbetingede mødeaflysninger samt den opståede timeout for arbejdet med politikker og retningslinjer. Er vi forpligtet til at yde krisehjælp? Arbejdspladsen har pligt til at sikre sine ansatte efter arbejdsmiljøloven. I Arbejdsmiljølovgivningen og dertil hørende bekendtgørelser og cirkulærer samt i Arbejdstilsynets anvisninger er det et krav, at arbejdspladsen kan yde relevant førstehjælp og psykisk krisehjælp. Særligt gælder det for arbejdspladser med stor risiko for arbejdsulykker og vold. Herudover skal der iværksættes forebyggende initiativer. I den for Region Syddanmark vedtagne arbejdsmiljøpolitik er der formuleret en klar målsætning om at minimere arbejdsrelaterede lidelser og nedslidning. Regionens institutioner skal arbejde forebyggende med psykisk arbejdsmiljø, især forebyggelse af stress og vold. Personalepolitikkens formuleringer om den attraktive og ordentlige arbejdsplads må ligeledes siges at være en form for forpligtelse til at forsøge at hjælpe kriseramte medarbejdere på fode igen. I forbindelse med implementering af trepartsaftalerne er der i overenskomstaftalerne 08 indføjet, at temaet sundhed og trivsel er et særligt indsatsområde. Der skal lokalt ske konkrete initiativer omkring sundhedsordninger og initiativer til nedbringelse af sygefraværet. Herudover er der en vejledning undervejs omkring indsats mod vold, chikane og mobning. Den væsentligste og vigtigste forpligtigelse må findes i en af regionens værdier Ordentlighed i det vi gør og siger. Forebyggelse af kriser relevante aktører MED udvalgene skal tage stilling til, hvordan og hvornår der gives krisehjælp, og hvordan arbejdsmiljøgrupperne involveres i arbejdet. Arbejdsmiljøgrupperne orienteres normalt, når der etableres krisehjælp, dette for at følge op på og udvikle procedurer for, hvordan kriseproblematikker identificeres, håndteres og forebygges. Det anbefales, at arbejdsmiljøgruppen udfærdiger vejledende tjeklister i stil med den, der findes bagest i den vedlagte pjece. Forebyggelse af krisesituationer og kendskabet til procedurer vedrørende krisehjælp bør indgå i afdelingens APV. Det er lederens ansvar, at krisereaktioner håndteres tilfredsstillende og at der følges op på dem. Det skal udmøntes i lokale procedurer, og der skal være opmærksomhed på medarbejdernes reaktioner og udvikling af et samarbejdsklima præget at gensidig omsorg og ansvarlighed. Tillidsrepræsentant og MED-system bør være opmærksom på problemer vedr. krise- og stressreaktioner og bør tage initiativer, såfremt situationen ikke håndteres tilfredsstillende. Det kan anbefales at MED-udvalgene udarbejder en procedure for, hvordan den slags sager kan tages op. 6