FORTSAT FØDEVARER OG ENERGI BAG HØJ INFLATION

Transkript

1 5. maj 2008 Af Luise A. Hansen g Frederik I. Pedersen (tlf FORTSAT FØDEVARER OG ENERGI BAG HØJ INFLATION Resumé: Inflatinen har i starten af 2008 ligget relativt højt efter en stærk stigning igennem 2. halvår Stigningen kan dg fr langt størstedelen frklares med stærkt stigende priser på energi g fødevarer. Kerneinflatinen, dvs. inflatinen renset fr energi g fødevarer mv., har set ver de seneste år ligget på et relativt lavt niveau g ligger i marts 2008 på 1,7 prcent. Det er markant lavere end den samlede inflatin, der i marts 2008 lå på 3,1 pct. Inflatinen - målt ved den årlige stigning i frbrugerprisindekset er steget kraftigt de seneste måneder g lå på 3,1 pct. i marts Det viser figur 1. Figur 1. Udvikling i inflatin g kerneinflatin til g med marts ,5 3,5 3,0 3,0 2,5 1,5 1,0 2,5 1,5 1,0 0,5 0, Inflatin Kerneinflatin Anm.: Kerneinflatinen viser inflatinen renset fr energi, føde- g drikkevarer samt tbak. Kerneinflatinen viser, hvrdan inflatinen ville være frløbet, hvis priserne på energi, føde- g drikkevarer samt tbak var steget på samme måde sm de øvrige varer g tjenester i frbrugerprisindekset. Den kraftige stigning i inflatinen fra kun knap 1,1-1,2 pct. i august/september 2007 til 3,1 pct. i marts 2008 har på ny sat gang i spekulatinerne m verphedning af dansk øknmi. Sagt med andre rd så skulle de tiltagende lønstigninger, evt. i kmbinatin med en sløj prduktivitetsudvikling i 2007, have været med til at drive inflatinen i vejret. Det er imidlertid svært at finde belæg fr dette med udgangspunkt i inflatinstallene. D:\Prfiler\sjabr\Skrivebrd\AE_Kerneinflatin.dc

2 2 Kerneinflatinen (Eurstats standard definitin 1 ) dvs. inflatinen renset fr energi g fødevarepriser mv. viser, at frbrugerpriserne kun ville være steget med knap 1,7 pct. i marts 2008, såfremt energi g fødevarer mv. var steget i samme takt sm de øvrige vare- g tjenester i frbrugerprisindekset. Kerneinflatinen er gdt nk øget fra 1,1 pct. i september 2007 til 1,7 pct. i marts Stigningen skal imidlertid ses i lyset af, at kerneinflatinen faldt fra 1,8 pct. i maj 2007 til 1,1 pct. i september Set ver det seneste år kan man ikke påstå, at der har været ngen nævneværdig stigende tendens i kerneinflatinen. Kerneinflatinen har svinget mkring 1½ pct. siden starten af 2005 dvs. på et relativt lavt niveau. Stigende priser på fødevarer g energi ligger bag inflatinsstigningen Det er kendt, at stigende priser på fødevarer samt energi har været med til at øge inflatinen på det seneste, men at disse grupper strt set frklarer hele pgangen i inflatinen gennem det seneste år g især igennem de seneste måneder, har ikke været fremme i lyset. Figur 2 viser inflatinen målt ved frbrugerprisstigningerne på energi g fødevarer mv. 2 i et samlet indeks. Figur 2. Inflatinen renset fr energi g fødevarer mv. 8,0 8,0 6,0 6,0 4, , ,0-4,0 Energi g fødevarer 1) Kerneinflatin 1) Prisudviklingen i et sammenvejet frbrugerprisindeks fr energi, fødevarer, drikkevarer samt tbak. 1 Jf. Danmarks Natinalbank, kvartalsversigt 4. kvartal Fødevarerne dækker både frarbejdede sm ikke frarbejdede. Drikkevarer dækker både alkhliske sm ikke-alkhliske.

3 3 Sm det fremgår, er der ret markante udsving i prisstigningstakten fr energi g fødevarer mv. F.eks. steg priserne på energi g fødevarer mv. samlet set med ca. 2,8 pct. i januar 2007, de faldt 0,2 pct. i august I marts 2008 steg den med 6,8 pct. Da energi g fødevarer mv. vejer gdt 26¼ pct. i det samlede frbrugerprisindeks, bidrg prisstigningerne på disse varegrupper med knap 1,8 pct.enheder til inflatinen i marts Med en samlet inflatin på 3,1 pct. i marts 2008 betyder det, at var priserne på energi g fødevarer mv. ikke steget ver det seneste år, så ville inflatinen kun have været på 1,3 pct. (3,1 pct. minus 1,8 pct.enheder) i marts Det viser tabel 1, der dekmpnerer den samlede inflatin i bidragene fra energi g fødevarer mv. samt de øvrige varer g tjenester i januar 2007, marts 2007, september 2007, januar 2008 g marts Tabel 1. Dekmpnering af inflatinen - udvalgte måneder Januar 2007 Marts 2007 September 2007 Januar 2008 Marts 2008 Samlet inflatin, pct. 1,8 1,2 2,9 3,1 Heraf bidrag fra pct.enheder energi g fødevarer mv. 1) 0,7 0,8 0,5 1,8 1,8 - energi 0,2 0,1 0,8 0,7 - ikke-frarbejdede fødev. 0,5 0,3 0,1 0,1 0,2 - frarbejdede fødev. 0,1 0,2 0,2 0,7 0,7 - drikkevarer 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 - tbak 0,1 - øvrige varer g tjenester 1,1 1,2 0,8 1,1 1,3 1) Føde- g drikkevarer samt tbak. Anm.: Afrunding gør, at summen ikke nødvendigvis passer med ttalen. Sm det fremgår, faldt inflatinen fra 1,8 pct. i januar 2007 til kun 1,2 pct. i september Faldet på 0,6 pct.enheder dækker ver strt set lige bidrag fra energi g fødevarer mv. samt de øvrige varer g tjenester. Det var især de ikke-frarbejdede fødevarer, der faldt i betydning. Fra september 2007 til marts 2008 steg inflatinen fra 1,2 pct. til 3,1 pct. altså 1,9 pct.enheder. Heraf frklarer stigende priser på energi g fødevarer mv. ca. 1,4 pct.enheder, mens de øvrige varer g tjenester frklarer ca. 0,5 pct.enheder. Fr fødevarerne er det næsten udelukkende de frarbejdede fødevarer, der bidrager mere. De ikke-frarbejdede fødevarer bidrager kun marginalt mere til inflatinen i marts 2008 sammenhldt med september 2007.

4 4 Ser man ver det seneste år, dvs. fra marts 2007 versus marts 2008, er inflatinen øget gdt 1 pct.enhed. Bidraget til inflatinen fra de øvrige varer g tjenester ligger i marts 2008 kun marginalt højere end i marts Til gengæld bidrager energi g fødevarer mv. med ca. 1,0 pct.enhed mere. Det dækker primært ver større bidrag fra energi g frarbejdede fødevarer, mens de ikke-frarbejdede fødevarer faktisk bidrager mindre til inflatinen. Det er en understregning af, at begrebet ikke-frarbejdede fødevarer er dårligt, g at det i særdeleshed er dårligt til at beskrive nget sm helst vedrørende prisudviklingen relateret til de internatinalt fastsatte priser, der er steget meget på det seneste, jf. afsnittet nedenfr. Alt i alt er det altså primært energi g fødevarer, der har løftet inflatinsniveauet set ver det seneste år. Misvisende definitin af frarbejdede g ikke-frarbejdede fødevarer Flere øknmer har med udgangspunkt i en anden definitin af kerneinflatinen, nemlig inflatinen hvr der ud ver energi kun renses fr ikkefrarbejdede fødevarer (frugt, grønt, kød samt fisk), argumenteret fr et stigende indenlandsk prispres. Det er da gså rigtigt, at inflatinen renset fr energi g ikke-frarbejdede fødevarer ligger relativt højt (2,6 pct. i marts 2008). Men dels glemmer disse øknmer at skrive, at de kun renser fr ikke-frarbejdede fødevarer, således at man får indtrykket af, at der er renset fr alle fødevarer. Men endnu værre er det, at selve definitinen af ikke-frarbejdede fødevarer er svær at få til at give mening. Det gælder særligt i relatin til diskussinen m betydningen af de internatinalt stigende fødevarepriser. Går man ned g ser hvilke varegrupper, ikke-frarbejdede fødevarer dækker ver, finder man klare eksempler på varer, der reelt er frarbejdet. Det gælder specifikt alle fiskeprdukter g alle kødprdukter. Fx indgår alt fra hakket kød til leverpstej g spegepølse, til fyldte fiskefileter, fiskefars i gruppen af ikke-frarbejdede fødevarer! Mdsat finder man i varegruppen af frarbejdede fødevarer fx æg, mælk, ris, mel. Og specielt da det netp er de internatinale priser på krn, ris g andre råvarer, der er centrum fr hele diskussinen mkring betydningen af de stigende fødevarepriser, er det ifølge definitinen mindst ligeså relevant (m ikke mere) at rense fr gruppen af frarbejdede fødevarer sm fr de ikke-frarbejdede fødevarer.

5 5 Man kan altså i det hele taget spørge sig selv, m ikke definitinen af ikkefrarbejdede fødevarer er meningsløs i den frstand, at den j helt klart indehlder varer, der er frarbejdet, g hvr graden af frarbejdning synes en dels større end ngle af de varer, der indgår i gruppen af frarbejdede varer. I appendiks 1 er der en versigt ver, hvad de ikke-frarbejdede g frarbejdede fødevarer dækker ver. Appendiks 1: Definitinen af frarbejdede g ikke-frarbejdede fødevarer Fødevarer kan ifølge Danmarks Statistiks pgørelse psplittes i frarbejdet g ikke-frarbejdet fødevarer: 01.1 Fødevarer i alt Brød g krnprdukter Frarbejdet Kød ikke-frarbejdet Fisk ikke-frarbejdet Mælk, st g æg Frarbejdet Smør, spiselie g margarine Frarbejdet Frugt ikke-frarbejdet Grøntsager ikke-frarbejdet Sukkervarer, marmelade, chklade mv. Frarbejdet Andre fødevarer Frarbejdet Anm.: Danmarks Statistik har plyst hvilke varegrupper der indgår i definitinen af ikkefrarbejdede fødevarer. Resten af varegrupperne er derfr residualt benævnt frarbejdede fødevarer. I ikke-frarbejdede fødevarer indgår: Kød: Hakket ksekød, Oksebv, Oksesmåkød, Oksemørbrad/engelsk bøf, Hakket ksekød, øklgisk, Kalvesmåkød, Kalvekød, inderlår, Skinkekød i tern, Svinekam uden spæk, Svinemørbrad, Svinekam med spæk, Hakket svinekød, Hakket svinekød, øklgisk, Lammekød, Kyllinger, dybfrsne, Ænder, høns, Kalkunbryst, kyllingfilet, hønsesalat, Kød af indvlde, Afskåret pålæg, hamburgerryg, Afskåret pålæg, saltkød, Afskåret pålæg, svinefilet, Færdig middagsret, dybfrst, Færdig middagsret, dåse, Hamburgerryg, Afskåret pålæg, rullepølse g kødpølse, Leverpstej, Tilberedte kødvarer, Bajerske pølser, Afskåret pålæg, spegepølse. Fisk: Trsk, Rødspætter, Sildefileter, Laksefilet, Trskefilet, frsne, Rødspættefilet, frsne, Røget makrel, Røget laks i skiver, Makrel i dåse, Trskergn i dåse, Marinerede sild, Makrelsalat, Fyldte fiskefileter, fiskefars, Rejer. Frugt g grønsager: Æbler, Appelsiner, Kiwi, Bananer, Vindruer, Rsiner, svesker, Nødder, mandler, Frugt på dåse g frsne bær. Grønsager:Gulerødder, Prrer, Tmater, Salatagurker, løg, Champignns, Icebergsalat, Peberfrugt, Hvidkål, Blmkål, kartfler, Frsne grøn, Pmmes frites, Franske kartfler, Stegte løg, Karrysalat, italiensk salat.

6 6 I frarbejdede fødevarer indgår: Brød g krnprdukter: Ris, Mel, Gryn, Rugbrød, Trekrnsbrød, Franskbrød, Rundstykker, Flute, pølse-/pitabrød, Knækbrød, Wienerbrød, Fløde- g tørkager, Sandkage, rulade g tærte, Småkager, Kiks, Spaghetti, makarni, pasta g nudler, Crnflakes, Pizza, frårsruller mv., dybfrst. Mælk, st g æg: Alle typer Mælk, Piskefløde, Creme fraiche,yghurt, Kakamælk, Smørest, Brie, Ost, 45 %, æg. Smør, spiselie g margarine: Smør, Blandingssmør, Alm. Margarine, Plantemargarine, Spiselier. Sukkervarer, marmelade, chklade mv.: Sukker, Syltetøj g marmelade, Hnning, Chklade, Slik, Flødeis Andre fødevarer:salt, Peber, Vanillesukker, Krydderurter, Eddike, Sennep, Tmatketchup, Færdige sauce, Salatdressing, Bageingredienser, Maynnaise, Remulade, Grønsagssuppe, babymad.