Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010

Transkript

1 Antimobbestrategi og handleplan for Langeskov Skole 2009/2010 Målsætning På Langeskov Skole arbejder vi på at skabe et trygt indlæringsmiljø, hvor respekt og hensyntagen præger det sociale miljø. Langeskov Skole accepterer ikke mobning, og elever, lærere, forældre og ledelse arbejder sammen om at forebygge og minimere mobning og andre krænkelser. Skolens seneste undervisningsmiljøundersøgelse viste, at ca. 75% af de elever, som havde set mobning, havde lyst til at gribe ind, men gjorde det ikke. Det indikerer, at eleverne mangler metoder/måder til at gribe ind med. Derfor skal den forebyggende indsats give eleverne handlemuligheder i tilfælde af mobning. Procentdelen af elever, der oplever mobning, er faldende (måles gennem intern undersøgelse på skolen). Definitioner Konflikt o En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning kan magtforholdet mellem de involverede generelt være lige. Drilleri o Kan have karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Generende drilleri o En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning. Mobning o Mobning er først og fremmest kendetegnet med, at magten er skævt fordelt mellem de involverede mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan. Det er et overgreb. Mobning er et systematisk forløb af ondskabsfulde handlinger, som har til formål at udstøde en person eller gruppe fra fællesskabet. 1

2 Når en klasse præges af mobbekultur, sker der et værdiskred i gruppen, der også kan rive velfungerende børn med ind i mønsteret. De voksne kan let overse, at en velfungerende elev også kan være en mobber, og at der kan mobbes på indirekte, usynlige eller tavse måder (kropssprog, handlinger). Det er derfor meget vigtigt, at forebyggelse og indgriben omfatter hele klassen /elevgruppen omkring den eller de elever, der føler sig mobbede. Det er ligeledes af stor betydning, at både elever, forældre, lærere og ledelse har en aktiv rolle i forebyggelse og indgriben. Alle voksne bør desuden være bevidste om, at de fungerer som rollemodeller for eleverne, og alle henvendelser fra elever og forældre skal tages alvorligt. Handleplan for forebyggelse Skolens forebyggende indsats er implementeret i mange af skolens aktiviteter, som det ses af det følgende. Alle klasser laver ikke helt det samme, men lærerne i hvert klasseteam vælger nogle få metoder ud, som derefter bruges i arbejdet med emnet trivsel/mobning. Metoderne evalueres i teamet flere gange i løbet af skoleåret og suppleres eller erstattes med andre, hvis det er nødvendigt. Fælles aktiviteter: o Hvert år sørger ledelsen for at afholde et pædagogisk arrangement for eleverne/forældrene med konsulenter fra AMOK. o Skolens undervisningsmiljøgruppe afholder hvert år en aktivitetsdag for indskoling og mellemtrin med fokus på adfærd (udgangspunkt i de 4 adfærdsfarver, se bilag). Klasseaktiviteter: o Indskolingen arbejder bl.a. med Trin for trin, Zippy, Den gode cirkel, Den gode stol og Ridder i Mobbeland som forebyggende indsats. Der arbejdes også med anerkendende pædagogik, fælles aktiviteter og positiv tilgang. o Mellemtrinnet arbejder bl.a. med Ugens elev, rollespil, fortællekreds, dilemmaer, temaer, skiftende grupperinger og fremtoning/signaler/sprog. o Overbygningen arbejder forebyggende bl.a. via cases, filosofi og emner i undervisningen. o Specialklasserne arbejder bl.a. med klare udmeldinger, tydelighed, synlighed, gode rollemodeller, løbende dialog om fælles regler og belønning af god adfærd. Skolens fælles regler: o Fokus på god opførsel, hensyn, respekt, fællesskab. Klassens regler: o De enkelte klassers spilleregler/trivselsregler skal være ajourførte og offentliggjorte på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældrene har adgang. Spillereglerne skal være aftalt i klassen, så de kan præsenteres på et forældremøde. 2

3 Classroom management: o Alle afdelingsteams har udarbejdet fælles retningslinjer for organisering af undervisning og aktiviteter i indskolingen / skolefritidsordningen, på mellemtrinnet og i overbygningen. Klassens tid: o Hver uge/jævnligt tager klasselæreren klassens sociale liv op til drøftelse med eleverne. o Der kan arbejdes med teambuilding-aktiviteter. o Der kan laves aftaler om at være sammen uden for skoletiden. o Klikedannelser tages op og forsøges undgået. o Eleverne gøres bevidste om, at de skal sige det til en lærer, hvis de ser eller hører om en elev, der bliver mobbet, behandlet dårligt, er ensom eller lignende, for ellers er de med til at fastholde eleven i situationen. Det er lettere for de elever, der ikke selv er involveret, at hjælpe med til at stoppe en dårlig behandling af en anden elev, end det er for den, der selv er involveret. o Etiske spilleregler i forhold til digital kommunikation indgår. Hensigtsmæssig adfærd: o I klasse introduceres de 4 adfærdsfarver på en temadag, som UVMgruppen arrangerer i foråret 09. Farverne skal herefter danne grundlag for klassens samtaler om hensigtsmæssig adfærd og kommunikation (se bilag). Sprog: o Det forventes, at eleverne bruger et pænt sprog over for skolekammerater og lærere og andre voksne, og at lærerne ligeledes taler i et pænt sprog til elever, forældre og kolleger. Det vil sige, at man f.eks. ikke bander og bruger nedsættende udtryk. Alle medarbejdere fungerer som rollemodeller. Nye elever: o Når en klasse får en ny elev, sørger klasselæreren for, at eleven får optimale muligheder for at etablere sig i den nye klasse. Mange klasser bruger at knytte nogle udvalgte elever til den nye elev. Disse elever har bl.a. til opgave at være sammen med den nye elev i frikvartererne, hjælpe med at finde rundt og hjælpe med at finde ud af skolens og klassens regler og kultur. o Klasselæreren er opmærksom på, om den nye elev inddrages i frikvartersaktiviteterne og inviteres med hjem efter skole. o Klasselæreren tager jævnligt en samtale med den nye elev for at høre, hvordan det går. o Hvis den nye elev er blevet mobbet på sin tidligere skole, sørger klasselæreren for at forberede klassen på elevens specielle situation, og både lærere og elever gør en ekstra indsats for at få den nye elev etableret i klassen. o Klasselæreren sørger for at informere klassens forældre om den nye elev, så de kan hjælpe med til at tage godt imod de nye forældre og deres barn. Social årsplan: o Klasseteamet udarbejder en social årsplan med sociale mål for klassen med henblik på at fremme elevernes trivsel. 3

4 Elevplan: o Elevens sociale kompetencer og trivsel indgår i elevplanen. I samarbejde med elev og forældre udarbejder klasselæreren sociale mål for eleven. Overlevering mellem skole og SFO: o En SFO-pædagog deltager i klassens sidste lektion (i indskolingen) for at skabe større helhed i elevens hverdag. Gårdvagten: o Skal være aktivt synlig, konfronterende og konfliktløsende. o Opmærksomhedskrævende situationer formidles til den næste gårdvagt og klasselærere. o Det tilstræbes, at vikarer ikke benyttes som gårdvagter, med mindre de har været fast vikar i en længere periode, men den vikaransvarlige fordeler i stedet den fraværende lærers gårdvagter på faste lærere, når der laves vikarskemaer. Legepatruljer: o Er blevet drøftet, men kan ikke etableres, da skolen fysisk er delt op i en indskoling, som ligger 1,5 km fra den afdeling, hvor mellemtrinnet og overbygningen går. o Lærerne sætter lege i gang for indskolingseleverne, men ikke efter en fast plan. Venskabsklasser: o Er etableret i løbet af 2008/2009. Årgangskoordinatorerne aftaler, hvordan klasserne sættes sammen, og hvordan de kan bruge hinanden. Erfaringer deles med indskoling og mellemtrinslærere. Samarbejde på tværs af klasserne: o Udvalgte undervisningsforløb kan planlægges med elevsamarbejde på tværs af klasserne. Lejrskoler: o På lejrture, hytteture og skolerejser arbejdes der aktivt med sociale relationer i gruppen. Skole/hjem-samarbejde: o På forældremøder drøftes emner af betydning for barnets trivsel: Legeaftaler i fritiden, telefonkæde blandt forældre, fødselsdagsfester, private fester, alkoholaftaler, fritidsadfærd m.m. o De 10 forældreråd drøftes (se bilag). Kan evt. udleveres første gang af Skolebestyrelsens repræsentant på første forældremøde i 1. klasse og derefter tages op på et forældremøde hvert år. o Hver klasse udarbejder forventninger mellem forældre, elever og skole (se et eksempel som bilag). o Det gøres tydeligt for forældrene, at deres måde at omtale andre elever og forældre på derhjemme, påvirker deres eget barns indstilling til og samspil med de andre elever i klassen. Derfor bør der ikke tales nedsættende om andre børn og forældre (og heller ikke om lærerne og skolen). 4

5 o Det gøres tydeligt for forældrene, at de skal reagere og henvende sit til skolen, hvis de hører om eller oplever mobning. Hvis de forholder sig passive, er de med til at fastholde mobbesituationen. Dette gælder også for deres børn. o Til skole/hjem-samtalerne drøftes barnets trivsel. SFO-pædagoger deltager i samtalerne i indskolingen. o I alle klasser afholder lærerne mindst 1 socialt klassearrangement med elev, lærer- og forældredeltagelse. Målet er, at alle børn i en klasse deltager også selv om deres forældre skulle være forhindret i at deltage. o Klassens forældreråd planlægger fælles aktiviteter for klassens elever og forældre i fritiden. Elevsamtaler: o Det er lærerens/pædagogens ansvar at afdække elevernes trivsel og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. via individuelle elevsamtaler, der skal finde sted på alle klassetrin i forbindelse med skole/hjem-samtalerne. Den voksne er tillige forpligtet til omgående at handle professionelt, hvis mobning konstateres. Samtaler med ledelsen: o Alle lærerteams bliver indkaldt til mindst 1 årlig samtale med ledelsen, hvor bl.a. klassens trivsel drøftes. o Et lærerteam kan bede om en samtale med ledelsen for at få drøftet problematikker i klassen evt. med deltagelse af PPR eller en SSP-konsulent. Skolefe: o En lærer med AKT-kompetencer tager samtaler med elever, som har det svært af den ene eller anden årsag. Skolefeen samarbejder med lærere, forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Undervisningsmiljøundersøgelse: o Mindst hvert 3. år udfylder alle elever et digitalt spørgeskema, som undersøger elevernes fysiske, psykiske og sociale undervisningsmiljø. o En undervisningsmiljøgruppe (UVM-gruppe) bestående af 4 elever, skolens sikkerhedsrepræsentant og skolens souschef udarbejder en handleplan på baggrund af undersøgelsen og følger løbende op på planen. o Resultat og handleplan tages op blandt elever, lærere, forældre og ledelse. Psykosocial vurderingstest (PSV): o Som en del af skolens faste evalueringsredskaber tages en PSV-test på 3. og 6. årgang samt efter behov. Testen vurderes af en AKT-lærer og drøftes med klasselæreren. Testen erstattes evt. af en lignende test. 5

6 Handleplan for indgriben Formålet er at stoppe mobningen og genopbygge gruppens / klassens kultur og fællesskab. Alle, både elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og andre voksne, skal handle, når de ser mobning af andre eller selv oplever mobning. o Eleverne informerer deres klasselærer eller anden lærer. o Forældrene informerer klasselæreren, en anden lærer eller ledelsen. o Lærerne informerer de lærere, som de implicerede elever har. o Andre voksne samarbejdspartnere informerer klasselærer eller ledelse. o Ledelsen informerer de lærere, som de implicerede elever har. o Hvis lærerne får kendskab til mobning i SFO-tiden, informeres SFO-ledelsen. o Hvis pædagoger får kendskab til mobning i skoletiden, informeres den eller de lærere, som de implicerede elever har. Hvis mobningen foregår i SFOtiden, informeres de øvrige pædagoger og SFO-ledelsen. Den fornødne viden om mobningen fremskaffes i første omgang via klasselæreren, som tager en samtale med den aktuelle elev/gruppe, der bliver mobbet og en anden samtale med den elev/gruppe, der mobber. o Skolens holdning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der er problematiske, ikke eleven / gruppen. o Læreren får eleven/gruppen til at komme med forslag til, hvordan de kan få mobningen til at ophøre. Forslagene skrives ned. o Klasselæreren holder et opfølgende møde med eleven/ gruppen en uge senere for at følge op på, om forslagene blev afprøvet, og om de virkede. Der kan hentes hjælp til disse samtaler. o Klasselæreren kan hente hjælp hos skolefeen eller hos en fra skolens ledelse. o En pædagog kan hente hjælp hos SFO-ledelsen. Forældrene kontaktes. o Klasselæreren til de implicerede elever kontakter forældrene for at informere om mobningen og sammen beslutte, hvordan skole og hjem hjælper med at få det stoppet. Klasselæreren tager mobbesituationen op i klassen. o Der drøftes, hvad klassen kan gøre for at hjælpe til med at stoppe mobningen. Klassen arbejder med de 4 adfærdsfarver for at synliggøre en hensigtsmæssig kommunikation og kan evt. benytte sig af rollespil for at synliggøre en hensigtsmæssig adfærd. Klasselæreren tager mobbesituationen op i andre sammenhænge. o Situationen fremlægges til drøftelse og handling i klasseteamet / årgangsteamet / afdelingsteamet (alt efter omfanget af de implicerede elever) med henblik på at få iværksat en fælles indsats blandt de lærere/klasser, som er involveret i mobbesituationen. 6

7 Forældregruppen inddrages o Forældregruppen orienteres skriftligt om situationen. o Hvis lærerne skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at involvere hele forældregruppen i løsningen af problemstillingen, kan de indkalde til et forældremøde, hvor man i fællesskab aftaler det videre forløb. Klassens/gruppens fællesskab og fælles kultur genetableres. o Klasselæreren sætter ekstra fokus på klassens sociale liv f.eks. via samarbejdsøvelser, lær-hinanden-at-kende-øvelser, lærerstyrede gruppeinddelinger og fællesarrangementer for elever og forældre evt. for flere klassers elever eller forældre, hvis mobningen har involveret elever fra andre klasser. Det kan i den første tid efter episoden være hensigtsmæssigt at lade eleverne arbejde alene og undgå gruppearbejde. Evaluering af handleplan Der evalueres på, - om indholdet i handleplanen er blevet implementeret i alle klasser - om indholdet er fyldestgørende i forhold til praksis - om handleplanen har en positiv effekt (eleverne udfylder et spørgeskema om mobning sidst på skoleåret) Blandt lærere /pædagoger o Punkt på sidste pædagogiske rådsmøde / KO-møde / MED-udvalgs-møde inden sommerferien. Blandt elever o Punkt på sidste elevrådsmøde inden sommerferien. Blandt forældre o Punkt på skolebestyrelsens sidste møde inden sommerferien. I ledelsen o Punkt på et af de sidste ledermøder inden sommerferien. Undervisningsmaterialer Trin for trin Zippy Den gode cirkel / Kort og godt Fortællekredsen (bog) Ikke-voldelig kommunikation (IKV) Anti-mobbe-portalen Dcum s hjemmeside Er du med mod mobning 42 metoder. (bog eller på dcum s hjemmeside) Roman: I år er alting anderledes og Intet, novellesamlingen Se mig dog. Film: Kundskabens træ og Drømmen. Jeg har ret til du har ret til (bog) 12. januar 2010 Inger Damgaard (afdelingsleder) og AnneMette Andersen (souschef) 7

8 10 forældreråd om mobning Nr. Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller om deres forældre 2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme o.s.v. 4 Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn 8 Prioritér samvær med de andre forældre i klassen 9 Støt læreren der prioriterer det sociale live i klassen. 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbe-arbejdet. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en top-prioriteret skoleindsats Kilde: 8

9 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 9

10 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 10

11 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 11

12 Fra: Jeg har ret til du har ret til af Janne Hejgaard 12

13 Forslag til Langeskov Skoles forventninger til forældre At de sikrer, at deres barn er undervisningsparat ved, at det o er udhvilet o kommer til tiden o har fået morgenmad o har frokost med eller penge med til at købe mad i boden o har styr på bøger, sedler, lektier, idrætstøj og lignende At de bakker op om skolen ved at o sørge for at overholde aftaler med skolen o respektere skolens principper, retningslinjer og regler o respektere og samarbejde positivt med skolens personale At de deltager aktivt i skole/hjem-samarbejdet ved at o deltage i skole/hjem-samtaler, forældremøder og andre sociale arrangementer o holde sig orienteret om skolens aktiviteter o indgå i en positiv dialog med skolen o tage medansvar for løsning af problemstillinger o kontakte skolen, hvis der sker betydningsfulde ændringer i barnets liv. At de tager medansvar for klassens trivsel ved at o drøfte fælles spilleregler for klassen på forældremøder o drøfte fælles regler for alkohol på forældremøde i 7. klasse sammen med en SSP-medarbejder o efterleve de 10 forældreråd om mobning (se bilag) o bidrage positivt til et godt forældresamarbejde o kontakte skolen omgående, hvis man får kendskab til mistrivsel i klassen 26./ AnneMette Andersen 13