Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
|
|
- Philip Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi (1826)
2 Baggrund Møde i Folketingets Sundhedsudvalg 1996 Debat i Folketinget 1997 Projekter i Sverige og England har vist øget kostindtag: identifikation af risikopatienter kostregistrering mellemmåltider mv. Ernæringsenheden RH: 90% af risikopatienterne holder vægten/tager på og/eller får >75 % af deres behov dækket
3 Projekt UPS: Underernæring På Sygehuse blev finansieret af Sundhedsministeriet, Nordjyllands Amt, Storstrøms amt og H:S. Projekt forløb i 3 faser, som beskrevet nedenfor, i årene Denne rapport blev fremlagt af Jens Kondrup ved det afsluttende møde på Rigshospitalet i maj 2002
4 Fase 1: Indlæggelses-screening ved UPS Team (Gns SEM) 3 sygehuse: N= 750 udtrukket tilfældigt blandt alle nyindlagte via Grønt System; N=10 med insuff data til risikovurdering. Risikopt 1 Ikke-risiko 2 Antal Alder, år Vægt, kg Højde, cm BMI Vægttab, 0-3:3-6:6-9:9-12 mdr 43:5:2:13 49:15:3:19 Nyligt vægttab 0-3 mdr, antal Nyligt vægttab, kg Nedsat kostindtag (<75%), antal Kostindtag, 0-25:25-50:50-75%, antal 16:40:42 0:3:74 ET grad Sygdomsgrad Samlet score Score >3 2 Score <3 3 Blandt dem med nyligt vægttab
5 Fase 1: Screening ved afdelingerne Antal Screenet iflg. Bilag Screenet v. eget system Totalt screenet 445 % Vægt + højde + nyligt vægttab + nyligt kostindtag + sammenhæng m vurdering af sværhedgrad af sygdom. 2 Vægt dokumenteret + sammenhæng m vurdering af sværhedgrad af sygdom 3 % spontant screenet, dvs iflg. bilag 5 + eget system
6 Fase 1: Afdelingernes varetagelse af screenede patienter. 3 sygehuse: total screenet: 678, heraf 5 terminale som udgår Antal % Risikopatient v indl 79 Forebygg risikopatient 47 Risikopt under indl 1 11 Risikopt i alt Plan Kost registr dgl Vejning 3 ugl Blandt ptt indl > 1 uge 2 Blandt risikoptt: Ja, hvis der er foretaget: skøn over behov + stillingtagen til kostform + plan for monitorering 3 Blandt risikoptt: Ja hvis 3 af 5 dage i 3 af 4 uger. Hvadenten J/N til plan: afd kan gøre det rigtige uden at have en plan. Hvis pt udskrevet/død <4 dg: ingen data, idet kostreg J/N gøres op per uge. Terminale ptt ikke medregnet. Dvs kan evalueres. 4 Blandt risikoptt: J hvis vejning 2 ugl i 3 af 4 uger. Hvis pt udskrevet/død <4 dg: ingen data, idet vejning J/N gøres op per uge. Terminal ptt ikke medregnet, ej heller 'uvejelige' ptt, dvs kan evalueres.
7 Årsager til manglende screening Antal ved ikke - instruks glap Årsager
8 Årsager til 'ikke risiko patient' Antal retningslinier kort tid uenig Årsager
9 Årsager til manglende plan Antal mañana glap ser an behov kostplan monitor mekanisk mad tilskud TEN TPN læge diætist patient terminal -----Praksis Uddannelse Kost Støtte----- Årsager
10 30.0 Årsager til utilstrækkeligt kostindtag; N = Antal behov indtag motiv appetit svag kv_opk faste t madn t nødn fejl tilber anret menu t mel mel småtsp ensf TEN TPN Termin --- Udd Patient Pleje Mad Årsager
11 Paratviden: 268 sygeplejersker svarede på 20 hurtige spørgsmål % J N V Er en pt med collum fem fraktur, med BMI 18,5-20,5, en ernæringsmæssig risikopatient, ifølge de officielle anbefalinger? Er en apopleksipatient med kostindtag 25-50% af skønnet behov i den sidste uge en ernæringsmæssig risikopatient, ifølge de officielle anbefalinger? Er en patient med kronisk lungesygdom, som har haft et vægttab på 5-10% i løbet af 6 uger, en ernæringsmæssig risikopatient, ifølge de officielle anbefalinger? Er 2 ugers præoperativ ernæringsterapi tilstrækkeligt til at reducere postoperative infektioner? Kan tidlig enteral ernæring efter større gastrokirurgi reducere behovet for smertestillende medicin? Må der startes sondeernæring efter større gastrokirurgi, selv om ventriklen indeholder 150 ml? Taber de fleste underernærede patienter sig yderligere under en indlæggelse? Hvis en patient har tabt 10% af sin kropsvægt: er tabet af muskelkraft også 10%? Udgør patienter i ernæringsmæssig risiko ca. 30% af alle indlagte patienter? Udvikler de fleste apopleksi patienter tegn på underernæring under sygehusopholdet? Standard-planen for sygehuskost forudsætter, at patienten indtager ca. 25% som mellemmåltider? Er patienters gennemsnitlige proteinbehov g/dag? Er patienters gennemsnitlige energibehov kj? Er bouillon godt som kost til småtspisende? Indeholder ymer ca. 3 g protein/100 ml? Indeholder Ret 1 (sygehuskost) ca kj i de 3 hovedmåltider? Er Ret 1 et bedre valg til den småtspisende patient end Ret 2? Hvis en hovedret til aften ønskes ændret til flydende kost: kan det lade sig gøre til kl. 16 (uden merpris)? Hvis man har husket at bestille: er der 5-10 frostretter, der kan anvendes som alternativ til en hovedret? Var disse spørgsmål relevante? V = ved ikke. Fed skrift er rigtigt svar.
12 Team's daglige kostregistrering i quartiler (0-25%, 25-50%, 50-75%, %) Blandt risikopatienter indlagt >3 dage (N = 83): I gennemsnit 50-75% af proteinbehovet dækket % af proteinbehovet dækket: 24% af patienterne
13 Fase 1: Konklusioner Retningslinier Uddannelse: viden, behov & planlægning, rekvirering Menuvalg et problem, men ellers var maden ikke det store problem - men de fik jo heller ikke noget at spise
14 Fase 2: september 2000-august 2001 Retningslinier indført efter 2, 4 og 12 måneder på de 3 sygehuse Undervisning mv, % fordeling af gns. 230 timer HS NF RH Gns sygeplejerske konf læge konf introduktionsundervisning tema dage supervision etablere ernæringsgrupper køkkenprojekt Sum Køkkener: Hjemmelavede energi-proteindrikke Mellemmåltider Kost til småtspisende
15 Fase 3: august 2001-marts patienter: screening ved afdelingerne % Fase 1 Fase 3 Screenet iflg. Bilag ) Screenet v. eget system Totalt screenet ) 1) P< ) P = Vægt + højde + nyligt vægttab + nyligt kostindtag + sammenhæng m vurdering af sværhedgrad af sygdom. 2 Vægt dokumenteret + sammenhæng m vurdering af sværhedgrad af sygdom 3 % spontant screenet, dvs iflg. bilag 5 + eget system
16 Fase 3: Afdelingernes varetagelse af screenede patienter. Fase 1 Fase 3 Risiko-patienter i alt, N Plan, % Kost registr dgl, % ) Vejning 3 ugl, % ) 1) P< ) P= Blandt risikoptt: Ja, hvis der er foretaget: skøn over behov + stillingtagen til kostform + plan for monitorering 2 Blandt risikoptt: Ja hvis 3 af 5 dage i 3 af 4 uger. Hvadenten J/N til plan: afd kan gøre det rigtige uden at have en plan. Hvis pt udskrevet/død <4 dg: ingen data, idet kostreg J/N gøres op per uge. Terminale ptt ikke medregnet. 3 Blandt risikoptt: J hvis vejning 2 ugl i 3 af 4 uger. Hvis pt udskrevet/død <4 dg: ingen data, idet vejning J/N gøres op per uge. Terminal ptt ikke medregnet, ej heller 'uvejelige' ptt.
17 Andel af patienter indlagt >3 dage, som fik proteinbehov dækket Fase 3 Gns. af hver uges quartil <75-100% % Kontrolleret us. Gns. af dgl. registrering <75% 75% 100 (83) (103) (96) (90) % af patienter Fase 1 Fase 3 Kontrol Team
18 Indtag ved >3 dages indlæggelse i fase 1 og 3 Gns. af hver uges quartil (N) (83) (103) (19) (34) (32) (27) (32) (42) <75-100% % % af patienter Alle 1 Alle 3 HS 1 HS 3 NF 1 NF 3 RH 1 RH 3
19 Årsager til utilstrækkeligt kostindtag Fase 1 (N = 71) Fase 3 (N = 107) % af ptt, hvor svar er angivet behov indtag motiv appetit kv_opk faste menu Udd Patient Pleje -- - Mad - Årsager
20 Paratviden: 20 hurtige spørgsmål Er patienters gennemsnitlige proteinbehov g/dag? Fase 1 N = 268 Fase 3 N = 234 % J N V J N V Indeholder ymer ca. 3 g protein/100 ml? Indeholder Ret 1 (sygehuskost) ca kj i de 3 hovedmåltider? Hvis en hovedret til aften ønskes ændret til flydende kost: kan det lade sig gøre til kl. 16 (uden merpris)? V = ved ikke. Fed skrift er rigtigt svar
21 Konklusioner: UPS førte til Retningslinier Øget viden Større opmærksomhed: screening kostregistrering vejning Kostindtag uændret lavt med afdelingens indsats: patientens dårlige appetit og manglende motivation er hovedproblemer Særligt uddannet sygeplejerske og diætist kan øge kostindtaget i forening med afdelingens øgede viden og opmærkomhed
22 TAK til Sundhedsministeriet Nordjyllands amt Storstrøms amt H:S Sygehusledelser og til de ret sejge sygeplejersker og diætister, der var med 1000 filer til tiden!
Til Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).
Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereMad og Motivation -et ernæringsprojekt
Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereRingkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereErnæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH
Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mere14 Sammenhæng mellem dækning af minimumsbehov og screening/overensstemmelse. 71 15 Kostformer...75
- -!! Indholdsfortegnelse Forord.....3 Resumé.....4 1 Forslag til handlingsplan...6 2 Indledning...8 2.1 Baggrund...8 2.2 Formål...8 2.3 Problemformuleringer...8 3 Metode...9 3.2 Uddybende metode om primær
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereKostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereOversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Læs mereatt fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13
1 Sundhedsministeriet att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Abdominalcentret Ernæringsenheden Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 28-04-01 Til Sundhedsministeriet Notat
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereDagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09
Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereHvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereMellemmåltider et projekt med Kræsevogn
Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn Tværfaglig efteruddannelsesdag ved Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS Marie Nerup Mortensen, Kostkonsulent, Stud MHH
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereRigshospitalet, Januar 2005.
En undersøgelse af: effekten af to forskellige kostforplejningsmodeller på indlagte patienters kostindtagelse patienters opfattelse af faktorer, som har betydning for om de kan spise på trods af manglende
Læs mereBehandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Læs mereDSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH)
DSKE temadag 17. marts 2014 Tina Beermann, ledende klinisk diætist og Marie Nerup Mortensen, kostkonsulent Aalborg Universitetshospital (AUH) Hvor for interessere sig for morgenmåltidet? Vi havde 3 grunde:
Læs merePatienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Læs mereKost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereStudiespørgsmål og oversigt over emneuger
Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående
Læs mereKostpolitik for Plejecentret Solgaard
Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.
Læs mereOversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet
Oversigt over eksisterende madkoncepter, produktionsmåder og leveringer til andre hospitalet Hospital Madkoncepter Produktionsmåde Kommentar Hillerød Afdelingschef for Facility Management Søren Damm 03-06-13
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereNotat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereProjektet. Samarbejdspartnere. Projektperiode: 1. november 2012 til 31. oktober 2014. Støttet af: (Fornyelsesfonden)
Problem Svært at skaffe fødevaredata elektronisk til videre anvendelse/udnyttelse ift. Næring, tilsætningsstoffer, allegener, indhold (halvfabrikata), økologi m.m. Hvordan får vi data fra køkkenet til
Læs mereMaden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.
Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereFra køkken til patient
Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring
ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereBrug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen
Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data
Læs mereBilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
Læs mereErnæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Læs mereMad til borgere i plejeboliger
Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives
Læs mereGennemgang af UTH ere Parallelsession. Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen
Gennemgang af UTH ere Parallelsession Simon Feldbæk Peitersen Anne Otto Hansen Parallelsessioner 13.40 14.40 Formål: At blive introduceret til nogle af de analysemetoder I skal arbejde med, således I får
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereIntroduktion. Sektion A - Demografiske data. 1. Køn? 2. Alder? 3. Hvad er din uddannelse?
Spørgeskema til sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedshjæ lpere i Kommune vedr. ernæring og dokumentation Introduktion Dette spørgeskema handler om dine rutiner, din viden og dine
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2017 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereOM FORFATTERNE. Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?
HÅNDBOG I ERNÆRING OM FORFATTERNE ANNE MARIE BECK er autoriseret klinisk diætist, MSc i gerontologi og ph.d. Hun har i mange år arbejdet med området ældre og ernæring, bl.a. via sin ansættelse på Danmarks
Læs mereBEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT. Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats
BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats 2007 Bedre mad til syge - fællesrapport Erfaringer fra 14 projekter og idéer til den fremtidige
Læs mereERNÆRINGSSCREENING AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN/HJEMMESYGEPLEJEN
ERNÆRINGSSCREENING AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN/HJEMMESYGEPLEJEN Københavns Kommune Februar 2019 INDHOLD 1.0 Introduktion 2 2.0 Baggrund og formål 2 3.0 Sammenfatning af resultater 2 4.0 Metode 3 4.1 Datagrundlag
Læs mere