att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej København Ø Telefon Telefax
|
|
- Augusta Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Sundhedsministeriet att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Abdominalcentret Ernæringsenheden Blegdamsvej København Ø Telefon Telefax Til Sundhedsministeriet Notat om kost på sygehuse Overordnet målsætning: 1. Alle patienter screenes for ernæringsproblemer ved indlæggelsen 2. Hver afdeling har kriterier for identifikation af risikopatienter 3. For risikopatienter udarbejdes kostplan inkl. plan for opfølgning mht kostindtag og vægt Bilag 1: status i forhold til mødet mellem Sundhedsminister Carsten Koch, Jørn Jespersen (SF) og undertegnede d , herunder status for projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Bilag 2 og Bilag 3: abstracts sendt til kongressen i European Society for Parenteral and Enteral Nutrition, München, september Disse abstracts er en hel aktuel fremstilling af problemets omfang. Bilag 4: Organisation, konsulenter og netværk. Bilag 5: Forskningsplan Bilag 6: Oversigt over de aktive sygehusmiljøer Jens Kondrup Overlæge, dr.med. Leder af Ernæringsenheden Personsøger
2 Bilag 1: Status og videre plan i henhold til den plan, der blev forelagt ved møde med sundhedsminister Carsten Koch d Oprindelig plan: Projekt Underernæring på Sygehuse 1.1. Projekt Underernæring på sygehuse (UPS): Der udvælges 3 modelhospitaler (et universitetssygehus, et centralsygehus og et lokalt sygehus) som gennemfører et projekt i 3 faser. I den første fase undersøges, i hvor høj grad Levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger efterleves. Patientforløbene og årsager til evt. manglende succes noteres. I den næste fase rettes der op de problemer, der blev registreret i den første fase (ved hjælp af undervisning, omlægning af arbejdsgange/ansvarsplacering, omlægninger i køkkenet). I den sidste fase stiles der mod at dokumentere, at alle patienter screenes ved indlæggelsen, at der på de enkelte afdelinger er formuleret klare kriterier for identifikation af risikopatienter, og at disse risikopatienter behandles professionelt med hensyn til kostindtagelse og bevarelse/forbedring af ernæringstilstanden, med en success rate på > 85%. Projektet strækker sig over 2 år og vil koste ca. 3 mio kr. (8 sygeplejerske/diætistårsværk, EDB udstyr og statistisk assistance). Projektets resultater vil dokumentere overfor andre sygehuse, at målrettet ernæring kan gennemføres ifølge de officielle retningslinier på alle sygehusniveauer. Projektet sigter primært på de underernærede patienter, men hvor der ved screeningen i forbindelse med indlæggelsen identificeres patienter, som på grundlag af kontrollerede undersøgelser vil have klinisk effekt af en kostomlægning (f.eks. hjertepatienter), vil disse også indgå i projektet Status: Projektet forløber som planlagt med 11 projektansatte i deltidsstillinger, inkl. overholdelse af budgettet. Første fase har bekræftet, at ca. 20% af ny-indlagte patienter er i ernæringsmæssig risiko. Kun 1/4 af disse patienter får kost svarende til deres behov - resten underernæres under indlæggelsen. Det tager 5 uger, før 95% af risikopatienterne er udskrevet (mod kun 2 uger før 95% af ikke-risikopatienterne er udskrevet) - så der er tale om lange indlæggelsesforløb, hvor risikopatienterne får for lidt mad. Projektet viser, at de hyppigste årsager er (nævnt i faldende rækkefølge mht.betydning): manglende instrukser på afdelingerne mht. til at varetage patienternes ernæringsproblemer, manglende viden blandt personalet mht. praktisk gennemførelse af en målrettet ernæringsindsats, patienternes manglende appetit, køkkenernes menu 1.3. Videre plan: Pkt er iværksat på alle 3 deltagende sygehusene vha. klare, detaljerede retningslinier fra sygehusledelserne. Dette gør det meget nemmere at gennemføre pkt , idet "pensum" nu er fastlagt. Problemet er imidlertid, at mange afdelinger reagerer trægt og ikke tager det op i praksis. Det er mit indtryk, at ledelserne er lidt rådvilde med hensyn til deres næste skridt (i modsætning til forhold omkring medicingivning og hygiejne, hvor hammeren falder). Et initiativ fra Sundhedsministeriet vil give ledelserne en "hjemmel" til at komme videre med de træge afdelinger. Der er udført undervisning og supervision på alle interesserede afdelinger (løber indtil ), således at der i projektets slufase forhåbentlig kan påviseses en mærkbar forbedring. Herefter vil der være behov for at få erfaringerne mere fast forankret i formaliseret efteruddannelse for læger, sygeplejersker og kliniske diætister. Pkt og 1.2.4: Disse problemer vil formentlig vokse i betydning i takt med at pkt og afhjælpes. Der er i projektet ansat køkkenassistenter, som for tiden prøver sig frem med nye retter, men der vil dog givet efter UPS projektets afslutning være et stort behov for en mere målrettet forskningsbetonet indsats i, hvordan patienters ændringer i appetit og smag kan omsættes til mad, under medvirken af f.eks. kokke og ekspertise i sensorik. 2
3 2. Oprindelig plan: Sundhedsstyrelsen 2.1. Sundhedsstyrelsen bør udsende en vejledning til sygehusene vedr. varetagelsen af ernæringsproblemer hos særlige risikopatienter, omfattende identifikation af patienterne samt dokumentation i journal vedr. iværksættelse af plan og opfølgning af plan Status: På Sundhedsministeriets initiativ blev der i Sundhedsstyrelsens regi nedsat en følgegruppe vedr. kost på sygehuse. Det blev dog her hurtigt gjort klart, at Sundhedsstyrelsen af diverse årsager ikke kunne medvirke til udarbejdelsen af retningslinier, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, særligt når man tager i betragtning, hvor betydningsfuld tilstedeværelsen af retningslinier er, jvnf. ovenstående. Flere amter/h:s har siden 1998 indført retningslinier på egne sygehuse, men disse er uensartede mht. detaljeringsgrad og mulighed for evaluering, og desuden har et flertal af amter endnu ikke sådanne retningslinier Videre plan: Den omtalte følgegruppe bør aktiveres igen. Det bør atter overvejes, om ikke Sundhedsstyrelsen kunne tilkendegive en opbakning til de Anbefalinger for den danske institutionskost (herunder sygehuskost), som er udgivet af Fødevaredirektoratet, men som oprindeligt blev udgivet i Sundhedsmisteriets regi. Disse anbefalinger er dækkende for sygehuse, men er i sin form ikke egnet til hospitalsbrug, hvorfor en let bearbejdning i Sundhedsstyrelsens regi ville have stor betydning for gennemslagskraften. 3. Oprindelig plan: Undervisning Der bør følges op i forhold til undervisningsministeren med hensyn til omfang og indhold af ernæringsundervisning, således som Folketinget blev stillet i udsigt i 1996 & Særligt graverende er det, at der ikke findes sammenhængende undervisning i ernæring ved de Sundhedsvidenskabelige Fakulteter i København og Odense Status: Endnu i 1998 var der håb om, at ernæringsundervisning kunne indføres i den nye studieplan for lægestudiet i København, men det viste sig at anstrengelserne var helt forgæves. Status er således lidt frivillig ernæringsundervisning på studiet i Århus og intet i Odense og København. I sygeplejeuddannelsen er det obligatorisk med ernæringslære, men omfang og indhold er op til den enkelte skole. Siden 1998 er der desuden sket det beklagelige, at uddannelsen til klinisk diætist ved Århus Universitet, i stedet for at blive styrket i universitetsregi, nu er i fare for at blive nedlagt og erstattet af en (endnu mere utilstrækkelig) uddannelse i MVU regi Videre plan: Samlet set er der således sket en tilbagegang for undervisningen i klinisk ernæring, og det er i høj grad tiltrængt, at der i et samarbejde mellem Sundheds- og Undervisningsministeriet gøres et forsøg på at tilvejebringe præ- og postgraduat ernæringsundervisning for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt kliniske diætister. 4. Oprindelig plan: Forskning 4.1. Der bør bevilges et beløb til specifikke forskningsprojekter inden for området, ikke mindst på grund af signaleffekten, som vil give området en tiltrængt status. Der bør udføres projekter vedr patienters øgede næringsstofbehov, årsager til nedsat appetit, metoder til registrering af patienters kostindtagelse samt forsøg med kostformer til småtspisende patienter. En bevilling på f.eks 5 mio. kr. over 3 år vil have en væsentlig betydning, set i forhold til de små bevillinger, som de aktive inden for området hidtil har kunnet tiltrække. 3
4 Status: Det har fortsat vist sig (næsten) umuligt at tiltrække forskningsmidler og forskertalenter via de traditionelle kanaler. Emnet egner sig heller ikke til regeringens aktuelle politik med de større tværgående forskergrupper inden for 4 hovedområder Videre plan: At Sundhedsministeriet afsætter en pulje til forskning inden for dette område. Et særdeles stærkt middel ville være at finansiere et 5-årigt forskningsprofessorat i klinisk ernæring, med hovedvægt på patienters underernæring. Der er adipositasprofessorater ved KVL og Århus Universtet, professorat i børneernæring og forebyggelse ved KVL men intet, ikke engang et klinisk lektorat, i underernæring.
5 5 Bilag 2: Abstrakt om UPS projekt Inadequate nutrition support in hospitals: analysis of patient admissions J Kondrup, N Johansen, LM Plum, L Bak, I Højlund Larsen, A Martinsen, JR Andersen, H Bærnthsen, E Bunch, N Lauesen Nutrition Unit, Rigshospitalet, Copenhagen, Dept Int Med, Nykoebing Falster Central Hospital, Dept Surg, Hobro Hospital, Denmark. Rationale An analysis from admission to discharge was undertaken to identify the relative importance of various reasons for inadequate nutrition support in hospitals. Method In 3 hospitals (local, regional, university), a total of 750 randomly selected patients were surveyed from admission to discharge according to a well defined standard of nutritional care: 1) screening for undernutrition at admission, 2) working out a nutrition plan if undernutrition is present and 3) monitoring intake and body weight. Each time the department had not followed one of these steps, the reasons were identified by preformed questionnaires. The investigators also followed nutritional risk status, dietary intake and body weight during the entire admission. Results The investigators found that 22% of the patients were nutritionally at risk, and that only 25% of these patients received an adequate amount of energy and protein during the stay. The departments had only screened 60% of the patients, the main reason being lack of instructions to do so. Of those screened, the departments found 21% to be nutritionally at risk. Only 47% of these patients had a nutrition plan worked out, the main reasons being lack of training in doing this and the custom of simply observing the patient, and only about 30% were monitored by recording dietary intake and/or body weight. The main reasons for insufficient intake were lack of appetite (not being attended to), insufficient knowledge about recording dietary intake and lack of knowledge about provision and role of snacks between meals. Composition of food, or lack of time, was responsible in a few cases only. Conclusions To improve nutritional support, detailed instructions for a standard of nutritional care have to be worked out at the executive level, and the staff must be trained in theoretical and practical aspects of these standards.
6 6 Bilag 3: Prævalensundersøgelse Prevalence of unattended undernutrition in hospitals HH Rasmussen, J Kondrup, M Staun, K Ladefoged, H Christensen, A Wengler. Dept Gastroenterol, Ålborg Hospital, Nutrition Unit, Dept Gastroenterol, Rigshospitalet, Copenhagen, Koege Hospital, Denmark Rationale Audit of patient records, and clinical evaluation of patients, in order to identify the prevalence of unattended undernutrition. Method Among all departments in the country within 3 specialities: internal medicine, gastro-surgery and othopaedic surgery, in hospitals with >200 beds, a total of 15 were randomly selected, 5 departments in each speciality. On a day unknown to the departments, 630 of 822 possible patients were examined. Results BMI was <19 in 20% of the patients. BMI was found in 3% of the records, whereas a body weight measured within the preceding week was found in 38%. Since the admission, 26% had lost weight, but weight loss was noted in only 4% of the records. During the preceding week, 50% of the patients had eaten less than 50% of that required, but inadequate intake was noted in only 4%. All together, 36% of the patients were found to be nutritionally at risk as judged by the investigators from actual BMI, recent dietary intake and recent weight loss, combined with severity of diease. In 8%, the records contained information about nutritional risk. In 14%, the records contained information about a nutrition plan, among which only 69% included an estimate of energy requirement and only 54% included a plan for monitoring intake or body weight. The presence of a nutrition plan was related to severity of disease, not to the variables related to undernutrition. Conclusions The prevalence of undernutrition/nutritional risk was similar to that of other studies. It seems to be due, at least in part, to an almost complete negligence.
7 Bilag 4: Organisation, konsulenter og netværk i en 5 årig periode 7 1. Overordnet formål: at udbrede gode erfaringer med forbedret patienternæring til Danmarks øvrige sygehuse, at monitorere/overvåge ernæringskvaliteten fremover og at kunne give råd/stille ekspertice til rådighed for andre. 2. Middel: En centralt enhed placeret på Rigshospitalet til overvågning og rådgivning vedr. implementering og udvikling på enkelte sygehuse. Enheden udgør også kernen i et forsknings- og udviklingsnetværk. Tildeling af igangsætningsmidler til anvendelse på de enkelte sygehuse, f.eks. kr per sygehus, hovedsagligt anvendt til etablering af lokal handlingsplan samt opfølgning og justering af denne. 3. Metode: Indsats overfor sygehusledelser og afdelingsledelser, læger, plejepersonale. Registrere sammenligninger af forskellige implementeringsmetoder. 4. Bemanding: Sekretariat med sekretær og IT-medarbejder, daglig leder (½ sygeplejerske + ½ klinisk diætist), et antal konsulenter (læger, diætister, sygeplejersker) til rådgivning og udsendelse til sygehuse i landet (a la inspektorordning). Konsulenter kan rekrutteres blandt kvalificerede medlemmer af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring. 5. Målemetoder: Audit i henhold til overordnet målsætning (Alle patienter screenes for ernæringsproblemer ved indlæggelsen, hver afdeling har kriterier for identifikation af risikopatienter, for risikopatienter udarbejdes kostplan inkl. plan for opfølgning mht kostindtag og vægt). 6. Økonomi: Skøn 1-2 mill/år til centralt enhed + løn til konsulenter. Investering: IT-udstyr: kr. Projektstøtte til enkelte sygehuse: 1 mill/år per 10 sygehuse.
8 Bilag 5: forslag til forskning i henhold til overordnet målsætning 8 Rigshospitalet Sygdom har den uhensigtmæssige virkning både at medføre appetitløshed og øgede næringsbehov, hvilket er den grundlæggende årsag til underernæring blandt patienter. Dette skyldes de stofskiftemæssige ændringer, som de fleste sygdomme medfører. Appetitløshed Det er beskrevet i enkelte studier, at patienters oplevelse af standardiserede former for smag og lugt er forskellig fra raskes oplevelse. Desuden er der dyreeksperimentelt holdepunkter for, at forskelllige former for sygdomme påvirker appetittens komponenter forskelligt. Appetit (madlyst) er en balance mellem sultfornemmelse og mæthedsfornemmelse. Under visse omstændigheder påvirkes sultfornemmelsen mest, dvs. de syge dyr har længere måltidsintervaller end de raske, men under andre omstændigheder påvirkes mæthedsfornemmelsen mest, dvs. de syge dyr spiser lige så ofte som de raske, men indtager mindre portioner end de raske. Det ville være af betydning at afklare disse forhold, samt deres biologiske årsager, mere detaljeret hos f.eks. kræftpatienter, patienter med kroniske lunge-, lever-, nyre- eller tarmsygdomme, patienter med langvarige kirurgiske forløb og ældre syge generelt (geriatriske patienter). Desuden kan der rent pragmatisk forskes i, om problemerne i højere grad kan afhjælpes ved at tilbyde patienterne en mere hensigtsmæssig kost, ved at belyse, hvorledes forskellige retter (mht. smag, lugt og konsistens) påvirker hhv. sultfornemmelse og mæthedsfornemmelse. Dette bør gøres i samarbejde med en kok og ekspertise i sensorik. Øgede næringsbehov Det er velkendt at mange patienter har øget behov for protein og energi, men de biologiske årsager hertil er endnu ikke fastlagt. På RH har vi i flere år forsket i proteinbehov ved måling af proteinomsætning (stabile isotoper og massespektrometri). Der er nu desuden mulighed for at etablere måling af helkrops energiomsætning vhja direkte kalorimetri, hvis der kan skaffes ca. kr til etablering af udstyret. Kostregistrering Det mest tiltrængte værktøj for sygeplejerskerne er en nem metode til at registrere kostindtag. Der er beskrevet en lovende semikvantitativ metode fra Sverige, men en grundigere validering er tiltrængt, særligt med henblik på optagelse af kostanamnese. Alle projekter er afhængige af tilførsel af midler til drift og lønninger til køkkenassistent, klinisk diætist, sygeplejerske og laborant samt ekstern ekspertise (kok og ekspertise i sensorik). En bevilling på årligt i 3 år vil sikre grundlaget, hvorfra andre fonde kan søges. Nykøbing Falster Centralsygehus Overlæge Jens Rikardt Andersen, Med afd, finder det særdeles påfaldende, at læger generelt er så lidt engageret i ernæringsproblemer på sygehusene, i betragtning af den rimeligt overbevisende dokumentation, der findes for ernæringens betydning. Han vil derfor gerne udføre en psykologisk kognitiv undersøgelse blandt læger for at udforske årsagerne. Protokol er udarbejdet, men jeg kender ikke budgettet. Problemstillingen er oplagt, idet der allerede findes ca. 50 kontrollerede undersøgelser, som viser klinisk affekt af ernæring, så yderligere dokumentation, hvor nyttigt det end er, vil næppe være tilstrækkeligt til at motivere læger.
9
10 Bilag 6: Aktive miljøer i henhold til den overordnede målsætning. (UPS) = deltager i UPS projekt. * = igangværende aktiviteter som omfatter hele sygehhuset/det meste af sygehuset. # = Enkelt aktiv afdeling på sygehus med potentiale for flere afdelinger/hele sygehuset. Sygehus Aktiv afd (-er) Afd personale Afd ledelse (-er) Sygehusledelse Aktivt Amt/H:S Spl Læger Hobro (UPS) 1 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja Ja Nyk F (UPS) 2 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja Ja RH (UPS) 3 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja Ja Vejle* 4 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja Ja Randers* 5 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja? Århus KH* 6 Flere Ja? Ja - ikke alle Ja? Slagelse/Holbæk* 7 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja? Bispebjerg* 8 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja Ja Fåborg* 9 Flere Ja Ja Ja - ikke alle Ja? Århus amtssh # 10 Kir afd L?? Ja - på afdelingen?? Herning CSH # 11 Med afd?? Ja - på afdelingen?? Ålborg SH # 12 Med afd Ja? Ja - på afdelingen? Ja Svendborg # 13 Intensiv afd?? Ja - på afdelingen?? RAS Køge # 14 Med afd Ja? Ja - på afdelingen?? KAS Herlev # 15 Med afd F? Ja Ja - på afdelingen?? 10 Kontaktpersoner (er næsten alle læger, men de har med deres virke inden for de sidste år vist et seriøst og tidskrævende engagement i emnet, i samarbejde med sygeplejersker og/eller kliniske diæstister) 1 Chefsygeplejerske Linda Greffel, som også er formand for ernæringsgruppen i Netværket af forebyggende sygehuse. Engagementet fra sundhedsudvalget i Nordjyllands amt tæller stærkt. 2 Overlæge Jens Rikardt Andersen, Med afd 3 Overlæge Jens Kondrup, Ernæringsenheden 4 Overlæge Bent Enig, Onkologisk afd 5 Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen, Med afd 6 Professor Hendrik Vilstrup, Med afd V 7 Overlæge Henriette Bott-Petersen, Anæstesiafd 8 Overlæge Allan Engquist, Intensiv afd 9 Overlæge Lars Riishede, Anæstesi afd 10 Overlæge Ib Hessov, Kir afd L 11 Overlæge Jan Eriksen, Med afd 12 Overlæge Henrik Højgaard Rasmussen, Med afd. Engagementet fra sundhedsudvalget i Nordjyllands amt tæller stærkt. 13 Overlæge Kurt Jacobsen, Intensiv afd 14 Overlæge Karin Ladefoged, Med afd 15 Afd læge Ole Hamberg, Med afd F
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereTil Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).
Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs merePatienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.
Patienten som kunde Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12. Juni 2018 EU Interreg South Baltic project - http://sbfoodinno.eu
Læs mereForum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereUnderernæring på sygehusene
60 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE ERNÆRING Jens Rikardt Andersen m.fl. Underernæring på sygehusene Experiences from a large-scale, interdisciplinary
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereSocialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B
Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive
Læs mereLearnings from the implementation of Epic
Learnings from the implementation of Epic Appendix Picture from Region H (2016) A thesis report by: Oliver Metcalf-Rinaldo, oliv@itu.dk Stephan Mosko Jensen, smos@itu.dk Appendix - Table of content Appendix
Læs mereØnsket dødssted for danske cancer patienter
Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted
Læs mereMad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs merePuljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab
Dato 06-03-2018 Sagsnr. 7-3210-1012 ceaa ceaa@sst.dk Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab Regeringen og satspuljepartierne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mereHvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat
Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat Perspektiver Sundhedsloven Akademisk Hvad siger sundhedsloven om forskning? Alle hospitaler
Læs mereDagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group 1. 21.01.09-12.02.09
Dagsorden Herlevs Herligheder Baggrund for udviklingen af Herlevs Herligheder Målet med Herlevs Herligheder Udvikling, afprøvning, effekt (pilot) Udvikling, afprøvning, effekt (RCT) Implementering Udfordringer/fordele
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereOversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Region Hovedstadens Ernæringskomité 18-10-2013 Bilag til besvarelse af RR spørgsmål nr. 131. Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereKostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
Læs mereSikkerhed & Revision 2013
Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereTelemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord
Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus Fionia Park Odense 6. november 2008 After 12 weeks:
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs merePlaner for implementering af FMK i Region Nordjylland
Planer for implementering af FMK i Region Nordjylland Projektleder Berit Fabricius, Sundhed Plan og Kvalitet Kick-off arrangement for implementering af FMK på sygehuse i RN 5. maj 2011 Effekter på sygehusene
Læs mereDet geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
Læs merePHADIA Legatet 2011. Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi
PHADIA Legatet 2011 Dansk Selskab for Pædiatrisk Allergologi og Pulmonologi Endnu engang tak for Phadia Legatet, der blev brugt til at medfinansiere mit ophold i Istanbul i forbindelse med den 30. EAACI
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereStatus of & Budget Presentation. December 11, 2018
Status of 2018-19 & 2019-20 Budget Presentation December 11, 2018 1 Challenges & Causes $5.2M+ Shortfall does not include potential future enrollment decline or K-3 Compliance. Data included in presentation
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereDen 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende
Læs mereAdmission criteria for the Danish Section For at blive optaget på Europaskolen skal du have aflagt Folkeskolens Adgangsprøve eller lignende.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 30. august 2018 Optagelseskriterier til uppersecondary S5-S7 (gymnasiet) på Europaskolen København Optagelseskriterierne til uppersecondary
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereTværfaglig ernæringsintervention
Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereVAS SÅ! Har du scoret i dag?
VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereI Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Læs mereNotat om Krop og Kræft
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mere1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune
Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereDet geriatriske landkort
Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående
Læs merePersonale mangel 3 mulige løsninger
Hvis man har noget godt udstyr, så bliver det lettere at få opgaveglidning til at fungere på en harmonisk måde. (Radiograf) Bedre udnyttelse af ct scannere mulighed for opgaveglidning vi mangler konstant
Læs mereErnæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker
Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker 1 Præsentation Resultater om ernæringen hos en udfordret patient gruppe Studie 1. Barrierescreening
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereJournalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD
Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler
Læs mereProteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan
Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan Underernæring på hospitaler 4 ud af 10 patienter er i ernæringsmæssig risiko Kun 50% får dækket deres mindstebehov for energi og
Læs mereKlinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital
Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb
Læs mereForsøg med demensvenlige sygehuse. Demensdagene, København maj 2019
Forsøg med demensvenlige sygehuse Demensdagene, København 23-24 maj 2019 Præsentationen Baggrunden for det danske initiativ Organisering af initiativet Eksempler på indsatsområder National handleplan for
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereOm ludomanibehandling i Danmark. En kommentar af Søren Skensved Direktør, Dansk MisbrugsBehandling
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 138 Offentligt Om ludomanibehandling i Danmark En kommentar af Søren Skensved Direktør, Dansk MisbrugsBehandling 1 Ludomani 2014 Trends Siden
Læs mereBeskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet
Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs merePatientinddragelse i forskning
Patientinddragelse i forskning FORSKIGS- OG IOVATIOSPROGRAMMET FOOD GO EMPOWER MEDICISK AFDELIG O, HERLEV HOSPITAL, RT, MSc, Phd Food n Go Empower Formål At udvikle, teste og implementere it-løsninger
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereNutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereStandardisering af specialespecifikke EPJ på Vejle-Give sygehuse. Peter Krogh Afdelingslæge medicinsk afdeling Give sygehus
Standardisering af specialespecifikke EPJ på Vejle-Give sygehuse Peter Krogh Afdelingslæge medicinsk afdeling Give sygehus EPJ IBM`s EPJ På sygehuset siden 1998 Indført afdelingsvis først på ortopædkir.
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereDansk Laryngologisk Selskabs Årsmøde 2009 State of the Art in Phonosurgery
Dansk Laryngologisk Selskabs Årsmøde 2009 State of the Art in Phonosurgery Mødet afholdes på Vejle Sygehus i lokalet På Bjerget, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle. fredag den 16. Januar 2009. Programmet opdateres
Læs mereCystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020
Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.
Læs merePatienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde
Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereCONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS
CONTINUOUS PROFESSIONAL DEVELOPMENT (CPD) OF RADIOGRAPHERS IN THE CAPITOL REGION OF DENMARK KONTINUERLIG PROFESSIONAL UDVIKLING (KPU) AF RADIOGRAFER I REGIONH R H Master of Science in Diagnostic Radiography,
Læs mere