Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice.

Transkript

1 Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice. Samfundsfag: Færdighedsmål: Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Det politiske system, retsstat og rettigheder, fase 2: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) Historie: Færdighedsmål: Historiebrug: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid Historiske scenarier, fase 2: Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier Kilde: Opgave: Ret og dom i middelalderen I middelalderen var retssystemet meget anderledes end i dag. Hævet over alt var Gud, og hans straf var i sidste ende den værste. Men i middelalderen var der også love og straffe, der skulle sørge for ro og orden. De mange voldsskader på skeletter og de meget nøje nedskrevne love tyder på, at der har været et behov. Mange af lovene er målrettet et bondesamfund og handler om arv og jord, men i Jyske Lov er der kapitler om blandt andet lemlæstelse, afhug og sår. I skal lave en film i Adobe Voice, der handler om ret og dom i middelalderen i forhold til i dag. Tag udgangspunkt i skeletternes skader og i de kilder, der er tilgængelige om lov og ret i middelalderen. I kan søge inspiration her i arket og i udstillingen. Fokuser på et bestemt område inden for lov og ret og perspektiver til retssystemer eller etiske problemstillinger omkring lov og ret i dag. I kan for eksempel komme ind på emner som: Dødsstraf i middelalderen og dødsstraf i dag: Hvordan foregik det dengang, hvor og hvordan foregår det i dag? Skulle vi genindføre dødsstraf i Danmark? Og hvad med ydmygelsesstraffe som fx gabestokken? Religion og lov: I middelalderen var der ikke nogen opsplittelse mellem kirke og stat som i dag. Dengang havde kirken stor indflydelse på, hvordan loven så ud og man havde ikke mange rettigheder, hvis man ikke var døbt. Hvordan er det i dag? Kender I til lande i dag, der blander religion, samfund, love og straf? Bøder: I middelalderen kunne man betale sig fra de fleste forbrydelser ved at betale mandebod til offeret eller offerets familie. Det skulle forhindre hævntogter fra offerets familie. I USA i dag kan man bliver løsladt mod kaution og i nogle tilfælde også i Danmark. Giver det mening at kunne betale sig fra straf, eller kan det give problemer? Samfundets rolle og ansvar: I 1800-tallet reformerede man straffesystemet, så forbrydere ikke blot skulle straffes for sin forbrydelse men også opdrages og blive bedre mennesker. Derfor blev Horsens Tugthus bygget. Men er det overhovedet samfundets opgave at opdrage? I dag fokuserer man meget på, hvordan

2 forbrydere kan blive en del af samfundet igen, når de har afsonet deres straf, men hvorfor er det samfundets ansvar? Og bør det være samfundets ansvar? Baggrundsviden: Ret og dom i middelalderen Mange af skeletterne i udstillingen har brud og brækkede knogler. Hvad disse skyldes kan være alt fra uheld til vold. Et af skeletterne i udstillingen, en ca. 40 år gammel mand, døde ved et økse- eller sværdhug i nakken og på kraniet. Man ved, at han ikke er blevet henrettet, for han var begravet på kirkegården i indviet jord, og det blev henrettede forbrydere ikke. Han kan være død i krig og være blevet hentet hjem og begravet, eller han kan være blevet overfaldet og slået ihjel af forbrydere. Der har helt sikkert været forbrydere i middelalderen, for så tidligt som i 1241 vedtog man landskabsloven Jyske Lov, der var gældende i Jylland og på Fyn (se billedet herunder, Det Kongelige Bibliotek). Den kom under Valdemar d. 2., og den beskrev samtlige typer forbrydelser, man kunne blive udsat for, samt de straffe, man kunne blive idømt, hvis man brød loven. Jyske lov har 239 kapitler, som hver beskriver lov og straf inden for forskellige dele af datidens jyske samfund. Af loven fremgår, at den henvender sig til et samfund, hvor de fleste var bønder, og kristendommen har haft en stor betydning for lovens udformning. Lovens første sætning lyder: Et barn skal tage arv, hvis det bliver døbt, og ellers ikke. Denne sætning illustrerer, at man skulle være kristen for at være en del af og have rettigheder i samfundet. De hårdeste straffe Nogle af straffene var meget hårde. Straffen for drab var fredløshed. Fredløshed betød, at den fredløse blev sat udenfor samfundets fred uden nogen form for beskyttelse. Den fredløse kunne skades og dræbes straffrit af enhver. Den fredløse blev betragtet som død, den fredløses kone som enke og den fredløses børn som faderløse. De fredløse mistede alt, de ejede, og hvis nogen gav de fredløse husly, blev de straffet. I Danmark blev dødsstraf endeligt afskaffet i I middelalderen var der flere forskellige former for dødsstraf. For tyveri var det hængning, for manddrab var det halshugning og for trolddom blev man brændt på bålet. En ekstra voldsom dødsstraf var radbrækning, hvor knoglerne først blev knust så meget, at personen kunne flettes ind i et hjul, og derefter kunne udstilles til skræk og advarsel for befolkningen, som

3 på billedet herunder ( da.wikipedia.org). Hjulet blev først taget ned, når knoglerne var raslet af. En anden version af denne straf er hjul og stejle, og blev brugt helt op i 1800-tallet. Her blev personen først henrettet, derefter parteret og til sidst blev kropsdelene hængt på hjul til frit udsyn. Andre former for straf handlede om at ydmyge og håne forbryderen. Det kunne bl.a. ske ved at man kom i gabestokken som på kalkmaleriet fra Tirsted Kirke herunder ( Nationalmuseet). I gabestokken var man låst fast på offentlige steder, så resten af befolkningen kunne håne og ydmyge forbryderen. Måske er der også blevet kastet med rådne grøntsager eller æg. Ydmygelsesstraffen kunne også være den spanske kappe, hvor man blev ført rundt i en tønde gennem byen ledsaget af vagter og udsat for spot og spe af befolkningen. Herunder ses en illustration af en, der bliver straffet i den spanske kappe ( Det Kongelige Bibliotek).

4 Den værste straf var en billet direkte til Helvede Den værste straf af dem alle var at blive begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Blev man begravet her, var man sikker på at komme i helvede. I middelalderen var Gud, helvede og himlen ligeså virkeligt som døden og livet selv, og derfor var samfundet og lovene også indrettet efter denne opfattelse. Man kunne ikke blive begravet på kirkegården, hvis man var udøbt, havde begået selvmord, var blevet henrettet eller erklæret fredløs. Mandebod Bødetaksterne, der nævnes i Jyske Lov, er nøje udregnet efter forbrydelsens art. Bøderne bliver kaldt mandebod fordi de svarer til værdien af en mand. Har man såret nogen så slemt, at de fx har mistet begge øjne, skal der betales fuld mandebod. Har man derimod kun stukket ét øje ud, skal man kun betale halv mandebod. Bøden afhænger af forbrydelsens størrelse og konsekvensen for offeret. I Jylland og på Fyn var fuld mandebod 3 gange 18 mark sølv. Fængslet forbrydere skulle forbedres I mange hundrede år straffede man forbrydere fysisk, gjorde dem fredløse eller fandt på andre kreative strafmetoder, der dels skulle stoppe forbryderen og dels skulle have en afskrækkende effekt på den øvrige befolkning. I løbet af 1800-tallet begyndte man at ændre syn på forbrydere og straf. I stedet for at smide forbryderen i en celle, indtil han skulle have hugget lemmer af eller hænges, ville man nu forbedre mennesket bag forbrydelsen. Fængslets opgave blev altså at genopdrage forbryderne, så de kunne komme ud igen som gode samfundsborgere. En dansk kommission skulle reformere strafsystemet og søge at realisere det formål, at fængslingen ikke alene virker som en afskrækkende straf, men tillige bliver til forbryderens moralske forbedring. Dette blev gjort gennem isolation, hårdt arbejde og streng disciplin. For 150 år siden blev der bygget et tugthus i Horsens (billedet herunder er fra 1902). Tugthuset skulle løfte denne opgave. Det blev senere til Horsens Statsfængsel. Dengang var der omkring 500 fanger, som var overflyttet fra andre tugthuse. Fangerne boede i natceller, som de var i, når arbejdsdagen var slut. Cellen var 3,2 kvadratmeter, og der har kun lige været plads til en seng. Derudover var cellerne placeret i midten af bygningen, så der næsten ikke kom lys eller luft ind.

5 Uddrag fra Jyske Lov Jyske Lov beskriver detaljeret om lov og straf i mange forskellige sammenhænge lige fra hvis nogen går ind på en andens bigård (kap. 41, Jyske Lov) til, hvad man gør hvis en anden mand hugger (og sårer) en anden mands hest under ham (kap. 37, Jyske Lov). Her under præsenteres nogle af de love og straffe, som har været aktuelle i middelalderen, men som virker noget bizarre i dag: Kap. 25. Hvorledes der skal bødes for Afhug på en levende Mand: Mister en Mand sin Tunge eller Næse eller begge Øjne eller begge Hænder eller begge Fødder eller det Redskab, der hænger i Bukserne, da skal der for hver af disse bødes fuld Mandebod. Men mister en Mand et Øje eller en Hånd eller en Fod, skal der for hver af disse bødes halv Mandebod. Men mister en Mand sit Øre, da skal der bødes Fjerdedels Mandebod, fordi det kan dækkes med Hue og med Hår. For Tommelfinger bødes Fjerdedels Mandebod, og for de andre fire (tilsammen) ligeledes Fjerdedels Mandebod, dog således, at for de to nærmeste bødes for hver en Ottendedel af en Mandebod og for hver af de to yderste en Sekstendedel af en Mandebod, og hvis en Negl og det yderste Led bliver afhugget, skal man bøde derfor, som om Fingeren var helt afhugget. Kap. 26. Om Lemlæstelse: Bliver en Mands Lemmer beskadiget, men dog (således, at det pågældende Lem er) nogenlunde brugeligt, så at han kan bøje og strække det, da skal der bødes derfor, som det vurderes til af gode Mænd. Men bliver det dødt og unyttigt, da skal der bødes for det, som om det var helt borte. Kap. 30. Hvorledes der skal bødes for Sår: I rette Sårbøder skal der, når der ikke er hugget ind til Benet og ikke gennemstukket, bødes tre Mark Penge. Men er det Hulsår, eller er der hugget ind til Benet, så at der tages Ben ud, eller der er Ar i selve Benet, og det flyder ud, eller der er tvemundet Sår, såsom hvis man bliver stukket gennem Lår eller Læg eller Arm eller Hånd, eller hvor som helst en Mands Legeme bliver gennemstukket, da skal der altid bødes seks Marks Penge derfor. Men Sandemændene kan sværge en Mand (skyldig at bøde for) indtil fem Sår i en Gerning og ikke mere. Kap.32. Om Slag: For Stavhug og Stenhug og Benhug og Nævehug og Greb i Håret og Kasten til Jorden skal den sagsøgte enten give seks Marks Penge eller Kønsnævn. Men bliver en Mand trælslået, så han ikke kan flytte sig selv fra Stedet, men må køres eller bæres derfra, og er der brækket Ben, så han ligger deraf og er ufør, da er Gerningsmanden skyldig at betale hans Kost og give Lægeløn og desuden bøde tolv Mark Penge. Kap. 37. Hvis en Mand bliver såret i Horseng: Bliver en Mand såret i Horseng med en anden Mands Kone, og slipper han bort levende, men dør af Sårene, da skal han ligge på sine egne Gerninger, og Bonden skal være sagesløs. Men bliver han skriftet og får oprettet sin sidste Vilje, da skal han begraves på Kirkegården, hvis han dør. Men bliver han dræbt i Horseng, da skal den, det dræbte ham, føre Dyne og Lagen, som han blev dræbt i, blodige til Tinget med to Mænds Vidnesbyrd på, at han blev dræbt i Horseng og ikke andetsteds. Da skal han ligge uden for Kirkegården og på sine egne Gerninger. Men hvor som helst en Mand bliver dræbt uden for Horseng, selv om han sigtes for Horsag, eller hvad han eller sigtes for, da skal Sandemænd altid træde til for at afgøre Sagen.