Bilag til Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren
|
|
- Svend Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren Uddybning af det sundhedsfaglige grundlag Arbejdsdragt og smitstoffer Flere studier har vist, at sygeplejerskers uniform/arbejdsdragt samt lægers kitler bliver forurenet med mikroorganismer i løbet af en arbejdsdag (1-13). De hyppigst fundne mikroorganismer er almindeligt forekommende hudbakterier, herunder Staphylococcus aureus og MRSA, men C. difficile og vancomycinresistente enterokokker med flere er også beskrevet (1-5). Studier af forekomsten af Staphylococcus aureus på arbejdsdragten af sundhedspersonale har vist, at ca. 20 % af Staphylococcus aureus isolaterne stammede fra uniformsbrugeren, mens hhv. 35 og 73 % stammede fra patienterne (1,6). Et studie har påvist svær forurening af både overtrækskitler og uniformsoverdelen nedenunder med Staphylococcus aureus i forbindelse med pleje af brandsårspatienter (7). 89 % af Staphylococcus aureus isolaterne fra overtrækskitlerne var patientstammer, imens det tilsvarende tal for uniformsoverdelen var 54 %. Mikroorganismerne på arbejdsdragten stammer således fra patienterne, det patientnære miljø samt uniformsbrugeren selv. Der findes få studier, som har påvist smittespredning fra personalets arbejdsdragt til patienten. Et klinisk studie fandt, at Staphylococcus aureus fra sygeplejerskens arbejdsdragt ofte overføres til patientens sengelinned i forbindelse med sengeredning (8). To eksperimentelle studier påviste spredning fra patient til en sygeplejerskes uniform, fra sygeplejerskens uniform til patient og fra patient til patient via sygeplejerskens uniform i forbindelse med sengeredning (7,9). Et klinisk studie fra Japan, hvor man undersøgte spredning af MRSA fra en afdeling med MRSA udbrud til en anden, viste, at det fælles personales uniformer havde en rolle i smittespredning (5). De mest forurenede områder på uniformen er svarende til maveregionen, lommer og nederste del af ærmet (3,4,9). Dette svarer til de områder, som kommer i kontakt med patienten og omgivelserne samt berøres af hænder. Hændernes rolle i smitteoverførsel er velbeskrevet. Mange arbejdsgange indenfor undersøgelse, behandling og pleje indebærer brug af hænder, håndled og underarme. Undersøgelser viser, at bl.a. håndled forsømmes ved
2 håndhygiejne (14,15). Praktiske forsøg med glitterbug 1 bekræfter dette, og armstrømper, håndskinner og lange ærmer forstærker denne forsømmelse (16). Endvidere vil man, når man smøger de lange ærmer op, afsætte mikroorganismer på stoffet (17). Kortærmede kitler anbefales derfor i situationer, hvor håndhygiejne som led i smitteforebyggelse skal udføres (4). Fra huden overalt på den menneskelige krop afstødes hudceller indeholdende hudbakterier (18-21, 27). Afstødningen er størst fra alle blottede/bare områder, som ikke er dækket af tøj, dvs. arme, hoved og hals (18-21, 27). Særlig stor afstødning ses fra ørerne (27). Også hud, der er dækket af tøj, afgiver hudceller med bakterier til omgivelserne, da tøjet i større eller mindre grad er permeabelt for bakterier (22-27). Særlig stor afgivelse ses fra perianalregionen. Det er vist, at brusebad og håndvask øger afstødningen af hudceller væsentligt (28,29). Denne viden er baggrunden for anvendelse af hue, maske og kittel med lange ærmer og manchetter ved operationer, hvor risikoen for infektioner som følge af operationspersonalets hudflora er stor (24, 25, 30-32). Tekstilmateriale Der er flere infektionshygiejniske forhold, som har betydning for valg af materiale til en arbejdsdragt i sundhedssektoren: bakteriers evne til at adhærere til / overleve på forskellige typer af tøjfibre, tøjfibres permeabilitet for bakterier, materialets afgivelse af fibre og materialets maksimale vasketemperatur. Der er kun foretaget et studie, som direkte har målt forskellige materialers bakteriebindende evne (33). Der blev anvendt 5 typer af materialer: akryl, bomuld, nylon, polyester og uld. Disse materialers bakteriebindende egenskaber blev undersøgt med anvendelse af referencestammer og kliniske isolater af S. aureus og P. auruginosa. For både S. aureus og P. aeruginosa gjaldt, at den største binding var til akryl-, polyester- og uldfibre. Den laveste binding forekom ved bomuldsfibre. S. aureus havde desuden en meget lav bindingsgrad til nylon, hvor P. aeruginosa havde en noget højere bindingsgrad (33). Andre studier har undersøgt, hvor lang tid bakterier kan overleve på forskellige overflader, men kun få har beskæftiget sig med overlevelse på tøjfibre (34-36). Et studie har vist, at S. aureus kun overlevede 4-24 timer på bomuldsfibre (lavt inokulum på 102 CFU) (34), hvorimod 2 andre studier, der anvendte højere inokulum, fandt, at S. aureus kunne overleve op til 1 uge på bomuldsfibre og 2 uger på bomuldsfrottéfibre (35,36). Det ene af disse studier undersøgte også andre tøjfibre (polyester samt en blanding af bomuld og polyester) samt flere bakterier end S. aureus (36). Stafylokokkerne (både koagulase negative og S. aureus) overlevede længst tid på polyester med en mediantid på 18.8 (1-56) dage. Enterokokkerne (E. faecalis, E. faecium m.fl.) havde generelt en længere overlevelsestid end stafylokokkerne på alle tøjfibrene, men også her sås den længste overlevelse på polyester med en mediantid på > 80 (43 - >90) dage. På bomuldsfibre overlevede enterokokkerne med en mediantid på 39 (11- >90) dage. E. faecium overlevede længst tid på alle tøjfibre (36). Der er flere studier, der har undersøgt forskellige tøjfibres permeabilitet. Disse studier har især haft fokus på operationstøj, særligt overtrækskitler (37-41). Bomuld yder næsten ingen barriere mod bakterier, særligt ikke i våd tilstand (37). Polyesterfibre anvendt i en- eller flergangstøj yder en meget større barriere over for bakterier end bomuld (37-41). Vævet polyester, som flergangstøj består af, mister barrierefunktionen efter gentagen vask, hvorfor ikke-vævet polyester, som engangstøj består af, foretrækkes (42). Et studie, der undersøgte permeabiliteten af bomuld (både med og uden vandafvisende behandling) og ikke-vævet 1 Glitterbug består af en fluorescerende lotion, som indgnides i hænderne. Herefter foretages håndvask, og hænderne tørres. Når hænderne belyses med en UVA lampe, kan områder på hænderne, hvor der stadig er rester af Glitterbug, ses som udtryk for mangelfuld håndvask.
3 kunststof overfor bakterier, luft og vand, viste, at ikke-vævet stof yder høj grad af beskyttelse overfor bakterier og vand, men ikke overfor luft (43). Bomuld, der har fået en vandafvisende behandling, yder også en høj grad af beskyttelse både overfor bakterier, vand og luft, men ved gentagen vask reduceres disse egenskaber. Bomuld uden vandafvisende behandling udgør en meget ringe barriere overfor bakterier (43). Tekstilvask i sundhedssektoren Når tekstiler skal vaskes indenfor sundhedssektoren, skal vaskeproceduren både have en rengørende og en antimikrobiel effekt. De fleste vaskeprocedurer anvender varmebehandling som desinfektion. De fleste bakterier kan overleve ved 60 0 C, men ikke ved 75 0 C. Foruden temperaturen er den mekaniske bearbejdning af tøjet samt fortyndingen, som sker i forbindelse med tilførsel af frisk vand til vaskeprocessen, også vigtig (44). En case rapport og et retrospektivt studie på baggrund af, at to patienter var blevet diagnosticeret med Bacillus cereus meningitis, udpegede linned herunder operationstøj som værende skyld i forurening af personalets hænder og successivt smitteoverførsel. Man fandt, at linned før vaskeproceduren havde et højt indhold af Bacillus cereus sporer, som også blev fundet efter vaskeprocessen. Opformeringen af Bacillus blev skønnet at være sket i forbindelse med opbevaring af brugt linned i plastikposer før vask (45, 46). Smitteoverførsel fra linned blev også fundet i forbindelse med et udbrud af Salmonella gastroenteritis på et plejehjem. I dette tilfælde var det vaskeripersonalet, som i forbindelse med håndtering af snavsetøj blev smittede. Smitten skønnedes både at skyldes kontaminerede hænder samt inhalation af aerosoler (47). En slovensk undersøgelse anvendte testmikroorganismer (Enterococcus faecium, Staphylococcus aureus og Candida albicans) til at evaluere vaskeprocessen og fandt, at selvom testorganismerne ikke overlevede vaskeproceduren, var mikroorganismer i stand til at forurene det rene område, enten via luften, via de ansattes hænder, som var forurenede på grund af insufficient håndhygiejne, eller udbredelsen af mere resistente mikroorganismer (fra det snavsede linned), som overlevede vaskeproceduren. Undersøgelsen konkluderede, at risikovurdering med identifikation af kritiske kontrolpunkter og indførelse af hygiejniske forholdsregler kan medvirke til at begrænse forureningen af vasketøj i hospitalsvaskerier (48). En undersøgelse fra England, hvor det stadig er almindeligt, at sundhedspersonale vasker egne uniformer, viser, at dette kan gennemføres tilfredsstillende, hvis vask ved 40 0 C kombineres med enten strygning eller 30 minutters tørretumbling (49). To studier påviser desuden enterokokkers varmetolerance, som ydermere findes forskellig fra stamme til stamme. Enterokokker tåler således op til 71 0 C (50,51).
4 Referencer 1. Babb JR, Davies JG, Ayliffe GAJ. Contamination of protective clothing and nurses uniforms in an isolation ward. J Hosp Infect 1983; 4: Perry C, Marshall R, Jones E. Bacterial contamination of uniforms. Short report. J Hosp Infect 2001; 48: Wong D, Hollis P, Nye K. Microbial flora on doctors coats. Br Med J 1991; 303: Loh W, Ng VV, Holton J. Bacterial flora on the white coats of medical students. J Hosp Infect 2000; 45: Osawa K et al. Significance of methicillin-resident Staphylococcus aureus (MRSA) survey in a university hospital. J Infect Chemother 2003; 9: Speers R, Shooter R, Gaya H, Patel N. Contamination of nurses uniforms with Staphylococcus aureus. Lancet 1969; 2: Hambraeus A. Transfer of Staphylococcus aureus via nurses uniforms. J Hyg (Lond) 1973; 71: Lidwell OM, Towers AG, Ballard J, Gladstone B. Transfer of micro-organisms between nurses and patients in a clean air environment. J Appl Bacteriol 1974; 37: M Tero SS, Sayed M, Tyrrell. Quantitative studies on preventing the spread of microorganisms in a hospital isolation unit. J Hosp Infect 1981; 2: Hambreus A, Ransjo U. Attempt to control clothes-borne infection in a burn unit, I: Experimental investigations of some clothes for barrier nursing. J Hyh (Lond) 1977; 79: Nystrøm B. The contamination of gowns in an intensive care unit. J Hosp Infect 1981; 2: Boyce JM, Potter-Bynoe G, Chenevert C, King T. Environmental contamination due to Methicillin-resisstant Staphylococcus aureus: Possible infection control implications. Infect contr hosp epidemiol 1997; 18: Callaghan I. Bacterial contamination of nurses uniforms: a study. Nurs Stand 1998; 13: Taylor LJ, et al. An evaluation of handwashing techniques-1. Nursing Times 1978; 74: Taylor LJ, et al. An evaluation of handwashing techniques-2. Nursing Times 1978; 74: CAS Nyt nr. 96, januar Værd at vide om håndhygiejne (e-læringsmateriale, SSI 2006;
5 18. Asepsis in the operating theatre. Editor: Jan Hoborn, Mölnlycke health Care AB, Sweden Hoborn J: Humans as dispersers of micro-organisms - dispersion pattern and prevention. Thesis, University of Göteborg Noble W: Skin as a source for hospital infection. Infect Control 7 (2 Suppl): 111-2, Emmerson AM: The role of the skin in nosocomial infection: a review. J Chemother 1 Suppl 1: 12-8, Lankester BJA, Bartlett GE, Garneti N et al.. Direct measurement of bacterial penetration through surgical gowns: a new method. J Hosp Infect 50: , Mackintosh CA, Lidwell Om, Towers AG, Marples RR: The dimensions of skin fragments dispersed into the air during activity. J Hyg (Lond) 81 (3): 471-9, Lidwell OM, Mackintosh CA: The evaluation of fabrics in relation to their use as protective garments in nursing and surgery. I. Physical measurements and bench tests. J Hyg (Lond) 81 (3): , Lidwell OM, Mackintosh CA, Towers AG: The evaluation of fabrics in relation to their use as protective garments in nursing and surgery. II. Dispersal of skinorganisms in a test chamber. J Hyg (Lond) 81 (3): , Nagai I, Kadota M, Takechi M et al.: Studies on the permeability of non-woven fabrics and cotton fabrics. J Hosp Infect 7 (3): 261-8, Owers KL, James E, Bannister GC: Source of bacterial shedding in laminar flow theatres. J Hosp Infect 58: , Speers R Jr, Bernard H, O Grady F, Shooter RA. Increased dispersal of skin bacteria into the air after shower-baths. Lancet 1: , Meers PD, Yeo GA: Shedding of bacteria and skin squames after handwashing. J Hyg (Lond) 81(1): , Whyte W, Vesley D, Hodgson R: Bacterial dispersion in relation to operating room clothing. J Hyg (Lond) 76 (3): , Dankert J, Zijlstra JB, Lubberding H: A garment for use in the opera-ting theatre: the effect upon bacterial shedding. J Hyg (Lond) 82 (1): 7-14, Matthews J, Slater K, Newsom SW: The effect of surgical gown made with barrier cloth on bacterial dispersal. J Hyg (Lond) 95 (1): , Takashima M, Shirai F, Sageshima M et al.: Distinctive bacteria-binding property of cloth materials. AJIC 32: 27-30, Scott E, Bloomfield SF: The survival and transfer of microbial contamination via cloths, hands and utensils. J Appl Bacteriol 68: , Wilkoff LJ, Westbrook L, Dixon GJ: Factors affecting the persistence of Staphylococcus aureus on fabrics. Appl Microbiol 17: , 1969.
6 36. Neely AN, Maley MP: Survival of enterococci and staphylococci on hospital fabrics and plastic. J Clin Microbiol 38: , Whyte W, Vesley D, Hodgson R: Bacterial dispersion in relation to operating room clothing. J Hyg (Camb) 76: , Blomgren G, Hoborn J, Nystrom B: Reduction of contamination at total hip replacement by special working clothes. J Bone Joint Surg 72 B: , Whyte W, Hodgson R, Bailey PV, Graham J: The reduction of bacteria in the operating room through the use of non-woven clothing. Br J Surg 65: , Whyte W, Bailey PV, Hamblen DL et al.: A bacteriologically occlusive clothing System for use in the operating room. J Bone Joint Surg 65 B: , Whyte W, Hamblen DL, Kelly IG et al.: An investigation of occlusive polyester surgical clothing. J Hosp Infect 15: , Lankester BJA, Bartlett GE, Garneti N: Direct measurement of bacterial penetration through surgical gowns: a new method. J Hosp Infect 50: , Nagai I, Kadota M, Takechi M et al.: Studies on the bacterial permeability of nonwoven fabrics and cotton fabrics. J Hosp Infect 7: , Fijan S, Koren S, Cencic A, Sostar-Turk S. Antimicrobial disinfection effect of a laundering procedure for hospital textiles against various indicator bacteria and fungi using different substrates for simulating human excrements. Diagnostic Microbiology and Infectious Disease 2007; 57: Barrie D, Wilson JA, Hoffman PN, Kramer JM. Bacillus cereus meningitis in two neurosurgiscal patients: an investigation into the source of the organism. J infect 1992; 25: Barrie D, Wilson JA, Hoffman PN, Kramer JM. Contamination of hospital linen by Bacillus cereus. Epidemiol Infect 1994; 113: Standaert SM, Hutcheson RH, Schaffner W. Nosocomial transmission of salmonella gastroenteritis to laundry workers in a nursing home. Infect contr hosp epidemiol 1994; 15: Fijan S, Sostar-Turk S, Cencic A. Implementing hygiene monitoring systems in hospital laundries in order to reduce microbial contamination of hospital textiles. J hosp infect 2005; 61: Patel SN, Murray-Leonard J, Wilson APR. Laundering of hospital staff uniforms at home. J hosp infect 2006; 62: Kearns AM, Freeman R, Lightfoot NF. Nosocomial enterococci: resistance to heat and sodium hypochlorite. J Hosp Infect 1995; 30: Orr KE, Holliday MG, Jones AL, Robson I, Perry JD. Survival of enterococci during hospital laundry processing. J Hosp Infect 2002; 50:
Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen?
Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen? Afsluttende opgave Anvendelse af plastforklæde... 2 Projektarbejdet Anvendelse af plastforklæde blandt personalet i et sengeafsnit et område med forbedringsmuligheder
Læs mereHenrik Johnsen NOVADAN
René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereRESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014
RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER Hvilke faggrupper deltog? 1057 (69%) 79 (5%) 102 (7%) 26 (2%) 11 (0,7%) 255 (17%) I alt 1542 Sygeplejerske Læge Social og sundhedsassistent
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016
Landslægeembedet Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Indledning I takt med der kommer flere kronisk syge og en øget forekomst af resistente og
Læs mereVejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren
Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren Høringsudkast Januar 2010 Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren 1 Vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren
Læs mereBrugen af operationshuer er med til at beskytte patienterne fra postoperative infektioner 1
operationshuer Brugen af operationshuer er med til at beskytte patienterne fra postoperative infektioner 1 Operationspersonale skal være ekstra opmærksom på at dække kropsdele, hvorfra der er risiko for,
Læs mereVejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren
Vejledning OM arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren 2011 Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereNy og ren - hver eneste dag. BARRIER garderobe
Ny og ren - hver eneste dag BARRIER garderobe Ny og ren hver eneste dag Du og dit team arbejder hårdt. Du yder behandling med stor kompetence - samtidig med at du håndterer dagligdagens store og små udfordringer.
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereSWASH REFRESHING WIPES
SWASH REFRESHING WIPES Føl dig ren og frisk... på ethvert tidspunkt af dagen! www.swash.eu SWASH REFRESHING WIPES Swash Refreshing Wipes er bløde, vådservietter specielt designet til at forfriske sig ind
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereHåndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?
Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereHygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014
Hygiejne og politik Konference d. 6. februar 2014 Spor 6 - Håndhygiejne og adfærd Jens Kjølseth Møller, professor, overlæge, Sygehus Lillebælt Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Herlev Hospital Hvad ved
Læs mereATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet
ATP måling til bestemmelse af renhedsgrad i hospitalsmiljøet Baggrund Mikroorganismer findes på hud, slimhinder og beklædning hos både patienter og personale samt overalt i miljøet. Der er tale om både
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGS- BRUG I SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGS- BRUG I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Tekstiler
Læs mereHåndhygiejne og handsker
Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereDesinfektion med 1000 ppm aktivt klor ved forekomst af Clostridium difficile
Desinfektion med 1000 ppm aktivt klor ved forekomst af Clostridium difficile Forvirring omkring tilgængeligt klor og aktivt klor Definitioner Tilgængeligt klor: kloratomer i det ufortyndede produkt 1,2,8
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereBilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID
Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereSmitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?
Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereSporicide Sengeforhæng
Sporicide Sengeforhæng 42% af traditionelle hospitalssengeforhæng er kontamineret med HAIs Infection Control and Hospital Epidemiology Journal Nov. 20081 Højere mængder af MRSA fundet på forhæng på isolationsstuer
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereRengøring skema G- Line Tattoo Danmark
Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereVaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask
Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereInfektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013
Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og
Læs mereAntibiotic resistance in aquaculture: Novel antimicrobials based on essential oils
Antibiotic resistance in aquaculture: Novel antimicrobials based on essential oils SARTER S. and P. DANTHU CIRAD UMR-95 Qualisud,, URP-Forêt et Biodiversité 1 Partnership Madagascar University of Antananarivo
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs merewww.biotechnics.dk BIOTECHNICS DANMARK A/S
sengeforhæng Sporicide BIOTECHNICS DANMARK A/S www.biotechnics.dk 42% af traditionelle hospitalsgardiner til afskærmning er inficeret med HAIs Infection Control and Hospital Epidemiology Journal, Nov.
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereInstruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.
Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det
Læs mereUanset dine prioriteter, er du dækket ind med BARRIER operationskitler
BARRIER operationskitler, sortimentsfolder Uanset dine prioriteter, er du dækket ind med BARRIER operationskitler For den optimale balance mellem beskyttelse og komfort At vælge den rigtige operationskittel
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereHvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
Læs mereLungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens
Læs mereHvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereAlle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014
Operationsmasker 2 Alle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014 EN 14683:2014 er den produktstandard, som alle operationsmasker i Europa
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereVentilation på operationsstuer Hvad bestemmer luftstrømningerne? Peter V. Nielsen, Aalborg University
Ventilation på operationsstuer Hvad bestemmer luftstrømningerne? ø Peter V. Nielsen Aalborg Universitet 1 Temaet i dag Smittespredning på sengestuer (og operationsstuer) Luftmængde Luftfordelingssystem
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet
Læs mereFormer sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2. Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro
Former sig på mikroplan og er bakteriedræbende* 1,2 Der er forskel på sølvbandager. *Påvist in vitro Vigtigste udfordringer En vigtig udfordring i bekæmpelsen af sårinfektioner er at kunne håndtere bakterievæksten
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre
Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.
Læs mereSvine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Den dagkirurgiske patient Regionalt hygiejnemøde for hygiejnesygeplejersker 4. marts 2015 PHØNIX Fremtidens hus for læring og udvikling i Odense Jens Kjølseth Møller
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereMedicinske ansigtsmasker
Medicinske ansigtsmasker 2 Alle Operationsmasker fra Mölnlycke Health Care er medicinsk udstyr og er i overensstemmelse med EN14683:2014 EN 14683:2014 er den produktstandard, som alle medicinske ansigtsmasker
Læs mereBakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier. Tina Beck Hansen
Bakteriologisk fødevaresikkerhed i bagerier Tina Beck Hansen Agenda Hvilke bakteriologiske sundhedsfarer er forbundet med bagværk? Hvornår udgør disse sundhedsfarer et problem? Hvordan kan disse sundhedsfarer
Læs mere