Ruth Nielsen. Civilretlige diskriminationsforbud

Transkript

1 Ruth Nielsen Civilretlige diskriminationsforbud Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010

2 Forord 15 Kapitel 1. Emne og problemstilling Bogens emne og hovedspørgsmål Baggrund Retsudviklingen vedrørende ligestilling siden oprettelsen af EF/EU From Status to Contract to Statute og fra industrisamfund til videnøkonomi Fokus Fokus på handel med varer og tjenesteydelser Fokus på diskriminationskriterierne i art. 19 EUF (køn, etnicitet, religion, alder, handicap og seksuel orientering) og det abstrakte lighedsprincip (det lige skal behandles lige og det forskellige forskelligt) Fokus på private aftaler og ikke på (udbud af) offentlige kontrakter Fokus på civilretlig regulering frem for forfatningsret og strafferet Fokus på rettigheder og pligter for personer med retsevne, ikke på spørgsmålet, hvem der har retsevne Både kollisionsperspektiv og integrationsperspektiv på forholdet mellem principperne om ligebehandling og aftalefrihed Underliggende retsteori Gældebegrebet i et flerniveau-retssystem (EU-retten i samspil med medlemsstaternes nationale ret). EU- Domstolens rolle Normer, regler, principper, mv Institutionelle teorier 44

3 Institutionelle teorier i økonomi og politologi Institutionel retsteori Institutionelle fakta og»rå«fakta Kontekstuelt orienterede varianter af retspositivisme Kritisk retspositivisme og retssystemets lagdeling Metode Retsdogmatisk metode (fortolkning af retskilder) som en samfundsvidenskabelig metode sui generis Juridisk metode i civil law og common law traditionerne Ændringer af hensyn til EU EU-retlig metode Konstitutionelt demokrati og flertalsdemokrati Komparativt perspektiv 62 Kapitel 2. EU-retten og principperne om ligebehandling og aftalefrihed Indledning Overordnet sammenhæng: Social bæredygtighed, fri bevægelighed for økonomiske aktører og individuelle grundrettigheder Konkurrencedygtig social markedsøkonomi Fri bevægelighed for økonomiske aktører på EU's indre marked Diskriminationsforbud og aftalefrihed som individuelle unionsborgerlige grundrettigheder Ligebehandlingsprincippet Generelt om retsudviklingen siden oprettelsen af EF/EU Fra Rom-Traktaten til Amsterdam-Traktaten ( ) Fra Amsterdam-Traktaten til Lissabon-Traktaten ( ) Ligestilling mellem mænd og kvinder som målsætning for EU. Art. 2 EF Kønsmainstreaming, art. 3, stk. 2 EF Hjemmelsbestemmelsen i art. 13 EF Arbejdsmarkedet bredt Grundlæggende retigheder Efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden ( ) EU's værdier 90

4 EU's målsætning Mainstreaming Hjemmelen til at vedtage direktiver til bekæmpelse af diskrimination i art. 19 EUF Princippet om den tildelte kompetence: Fuld harmonisering og minimumsharmonisering Grundlæggende rettigheder EU's Charter om grundlæggende rettigheder Gradvis kodifikation afgrundrettighederne Chartrets struktur og indhold Afsnit III om Ligestilling Andre bestemmelser Chartrets retsvirkninger Ulovbestemte grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper EU' s grundlæggenderettigheder som løftestang for EU-rettens forrang EU-Domstolens praksis om det generelle lighedsprincip Anvendelsesområdet for EU's almindelige principper: EU-regulerede områder Implementering af direktiver Restriktioner på fri bevægelighed Unionsborgeres rettigheder Ligestillingsdirektiver Det etniske ligebehandlingsdirektiv Direktivet om ligestilling mellem kvinder og mænd ved handel med varer og tjenester Forslaget til horisontalt direktiv Andre direktiver Soft law. Åben koordinering. Lissabon-strategien. Agenda EU-ret og aftalefrihed EU's kompetence på det aftaleretlige område. Princippet om den tildelte kompetence Aftalefrihed og fri bevægelighed Aftalefrihed som grundlæggende rettighed og almindeligt retsprincip Aftalefriheden og sekundærreguleringen 139

5 5. Den akademiske og retspolitiske debat om forbedring af EU-retten på det aftaleretlige område EU-lovgivers holdning til en fælles referenceramme for europæisk aftaleret/obligationsret Akademiske udkast til en fælles referenceramme. Aftalefrihed og diskriminationsforbud heri Konklusion 152 Kapitel 3. Folkeretten og principperne om aftalefrihed og ligebehandling Indledning Forholdet mellem folkeret og national ret/eu-ret Gennemslagskraft Den asymmetriske folkeretlige tilgang til diskriminationsværn Begreberne direkte og indirekte diskrimination Objective and Reasonable Justification Test Traktatkompetence Monistisk og dualistisk teori Inkorporering af folkeret i national ret Normharmoni. Fortolkningsreglen Inkorporering ved lov Folkeretlige reglers privatretlige virkninger Positive pligter Indirekte horisontal virkning mellem private Brug af folkeret som inspirations- og legitimationsgrundlag i EU-retten og national ret Aftalefrihed og diskriminationsforbud i Europarådets traktater EMRK Torturforbuddet i EMRK art Uskyldsformodningen i EMRK art. 6, stk Ret til respekt for privatlivet og familielivet i EMRK art Religionsfrihed efter EMRK art Det accessoriske diskriminationsforbud i EMRK art Tillægsprotokol nr. 1 til EMRK Tillægsprotokol nr. 4 til EMRK Tillægsprotokol nr. 12 til EMRK 189

6 3.5. Den europæiske Socialpagt 1961 og Europarådets reviderede Socialpagt Aftalefrihed og diskriminationsforbud i FN-retsakter om menneskerettigheder FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder FN-Konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder (1966) og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966) Etnisk diskrimination/racediskrimination (CERD, 1965) Diskrimination af kvinder, FN's kvindekonvention (CEDAW1979) FN's handicapkonvention Folkeret som benchmark for CSR (corporate social responsibility) Konklusion 208 Kapitel 4. National ligestillings- og diskriminationslovgivning Indledning Dansk ret Forholdettil EU-retten og folkeretten En-strenget regulering eller spredt lovgivning Kønsligestilling ved handel med varer og tjenesteydelser: Ligestillingsloven Lovens baggrund Lovens hovedindhold Etnisk ligestilling ved handel med varer og tjenesteydelser: Den etniske ligebehandlingslov Særlige ligesti 11 ingsorganer Loven om ligebehandlingsnævnet Institut for Menneskerettigheder som tilsyns- og støtteorgan vedrørende ligestilling Sanktioner og processpørgsmål Svensk ret Grundlovsbestemmelser Forholdettil EU-retten og folkeretten Flerstrenget eller en-strenget regulering: Den svenske diskrimineringslag Særlige ligestillingsorganer Sanktioner og processpørgsmål Norsk ret Grundlovssikret diskrimineringsværn 234

7 4.2. Forholdettil EU-retten og folkeretten En-strenget lovgivning eller spredt lovgivning: Forslaget til samlet diskrimineringslov i Likestillingsloven (køn) Diskrimineringsloven (race, etnisk oprindelse og lignende) Diskriminerings-og tilgjengelighetsloven (handicap) Særlige ligestillingsorganer Sanktioner og processpørgsmål Tyskland Grundlovsbestemmelser Weimarforfatningen Den tyske Grundgesetz Tysk gennemførelse af de EU-retlige diskriminationsforbud En-strenget eller spredt lovgivning: Den tyske AGG (AllgemeinesGleichbehandlungsgesetz) Definitionerne af diskriminationsbegreberne Civilretligt diskriminationsforbud Tilladt forskelsbehandling Særlige ligestillingsorganer Delt bevisbyrde Sanktioner England Forholdettil EU-retten og folkeretten En-strenget eller spredt lovgivning Equality Bill Kønsligestilling: Sex Discrimination Act Race eller etnisk oprindelse Disability Discrimination Act Alder Religion Seksuel orientering Særlige ligestillingsorganer 263 Kapitel 5. Grundliggende begreber om ligestilling og diskrimination Indledning Aftalefrihed, ligestilling og diskrimination »Forskelsbehandling/diskrimination«på dansk,»discrimination«på fransk og engelsk,»diskriminierung«på tysk

8 2.2. Kompetence til at ligebehandle contra forbud mod diskrimination Sammenlignelige situationer: Beskyttelseskriteriet som ægte erhvervsrelevant kriterium »Ringere«versus»særligt ufordelagtigt«. Bagatelgrænse Direktivdefinerede diskriminationsbegreber. Sondringen mellem direkte og indirekte diskrimination Regler og retningslinjer. Forbud mod direkte og indirekte diskrimination Forbud mod at tage hensyn til diskriminationskriteriet (forbud mod direkte diskrimination og chikane) versus pligt hertil (forbud mod indirekte diskrimination) Retfærdiggørelse af direkte og indirekte diskrimination Den danske ligestillingslov 3 a Direkte diskrimination Krav på individuel behandling Kausalitetstilgang og/eller sammenligningstilgang Flere begrundelser,»but for-testen« Åben eller skjult diskrimination Apartheid. Adskillelse som diskrimination Det lige skal behandles lige og det forskellige forskelligt Diskriminationskriteriet Graviditet og barsel Mænd eller kvinder i visse aldersgrupper Retfærdiggørelse af direkte diskrimination, særlig diskrimination pga. alder og handicap Individuelt identificerbare ofre eller mangel på samme Rimelig tilpasning (til handicappede) Indirekte diskrimination/forskelsbehandling Den nugældende EU-retlige definition Den historiske udvikling Tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis. Suspekte kriterier Retfærdiggørelse af kriterier med potentiel kønsskæv, etnisk skæv, mv. effekt Legitimt formål contra sagligt formål Problemstilling Lovudviklingen Grunde til at diskriminere i forbindelse med kontrahering

9 Individuelle hensyn til enkeltvirksomheder versus samfundsmæssige hensyn Chikane Sexchikane Instruktion om at diskriminere Mainstreaming og positive foranstaltninger Mainstreaming og forbud mod direkte og indirekte diskrimination Positiv særbehandling EU-Domstolens praksis om positiv særbehandling: Proportionalitetsprincippet Er positiv særbehandling en undtagelse fra ligebehandlingsprincippet eller en afklaring af begrebet ligestilling? Beskyttelseskriterier/diskriminationskriterier Køn Race eller etnisk oprindelse Religion eller tro Handicap Interaktivt begreb Sygdom og handicap Varigheden af funktionshindringen Alder Seksuel orientering Nationalitet Andre kriterier, art. 9 EU og art. 21 i Chartret om grundlæggende rettigheder 334 Kapitel 6. Anvendelsesområde Indledning Pligtsubjekter Regelgrundlaget Erhvervsvirksomheder contra private som pligtsubjekter Tilgængelige for offentligheden Uden persons anseelse Uden for privat- og familielivet Begrænsningen til erhvervsmæssig virksomhed i forarbejderne til dansk lovgivning Massengeschåfte i tysk ret Diskussionen i svensk ret

10 2.3. Tjenesteyderes ansvar for ansatte Arbejdstageres eget ansvar Arbejdsgiveres hæftelsesansvar for personalets handlinger Tjenesteyderes ansvar for kunder, klienter, patienter mv., der diskriminerer/chikanerer andre kunder mv Rettighedssubjekter Personer tilknyttet andre, der omfattes af et beskyttelseskriterium Juridiske personer Tredjelandsstatsborgere Forbrugere og andre Varer og tjenesteydelser, herunder bolig Tjenesteydelsesbegrebet i EU-retten Bolig Forsikring og pension Aktuarmæssige faktorer Graviditet og moderskab Medieindhold og reklame Uddannelse Arbejdsmarkedet Diskriminerende kontrahering Diskriminerende kontraheringsnægtelse Markedsføringsret (urimelig handelspraksis/god markedsføringsskik) og kontraktret Fuld harmonisering eller minimumsharmonisering Tilgift Medietjenester Diskriminerende kontraktindgåelse Forbrugerkaution Diskriminerende kontraktopfyldelse Diskriminerende kontraktvilkår. Ugyldighed/uvirksomhed af aftaler 390 Kapitel 7. Håndhævelse Indledning Generelt om de EU-retlige rammer

11 2.1. Almene EU-retlige principper vedr. sanktions- og processpørgsmål: Ækvivalens-, effektivitets- og proportionalitetsprincippet Viktimisering/repressalier Præventionshensyn Acquis Principles og DraftCommon Frame of Reference Sanktioner Naturalopfyldelse Økonomisk kompensation Mindstekrav til sanktionerne Rent symbolske sanktioner Ansvarsgrundlag strengere end culpa Kompensation for økonomisk tab Renter og maksimum for kompensation Statsligt erstatningsansvar Processpørgsmål Adgang til en domstol Søgsmålskompetence/Retlig interesse Uafhængig og upartisk domstol Forhandlingsprincippet Frister Bevisspørgsmål - delt bevisbyrde EU-baggrunden EU-Domstolens praksis EU-lovgivning og praksis National lovgivning og praksis Den delte bevisbyrdes første fase: Påvisning af faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode diskrimination Den delte bevisbyrdes anden fase: Bevis for, at der ikke er sket diskrimination Nye ligestillingorganer Uafhængige organer til fremme af ligestilling Ligebehandlingsnævnet