RETSKILDER & RETSTEORIER

Transkript

1 Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø RETSKILDER & RETSTEORIER 3. REVIDEREDE UDGAVE Juraens hus Naturret Hermeneutik Retspositivisme Retsrealisme Feministisk retsteori Retskildelære Retspolitik Retsdogmatik Komparativ ret Retshistorie Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Retskilder og Retsteorier

3 Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø Retskilder og Retsteorier Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

4 Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø Retskilder og Retsteorier 3. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets Forlag

5 Forord Denne bog indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi anlægger et evolutionært perspektiv, både bagud (historisk) og fremadrettet, idet vi giver et bud på den forventede udvikling (fra skandinavisk til europæisk retsrealisme). Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EUregi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført. Bogen er opdelt i tre dele, hvor første del bogens kap. 1 er en introduktion til retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi generelt. Bogens anden del handler om retskilder og retsdogmatisk fortolkning. Kap. 2 giver en indledning til retskilderne. I kap. 3 behandles generel regulering, dvs. lovgivning i videste forstand. Kap. 4 behandler praksis, sædvaner og forholdets natur. I kap. 5 gennemgås hovedprincipperne for fortolkning i forbindelse med anvendelse af regulering i enkeltsager. Kap. 6 gennemgår håndhævelsen i henholdsvis dansk ret, EU-ret og folkeret. I bogens anden del lægges vægt på de ændringer og tilpasninger i retskilde- og fortolkningslæren, som samspillet mellem national ret, folkeret og EU-ret enten allerede har medført eller gør det nærliggende at diskutere. I bogens tredje del gennemgås en række centrale retsteorier, som har og har haft indflydelse på retsvidenskaben. Denne del indeholder ud over en indledning (kap. 7) kapitler om naturretten (kap. 8), hermeneutik (kap. 9), den klassiske retspositivisme, især Kelsen og Hart (kap. 10), realistisk retsteori, især Ross (kap. 11), feministisk retsteori (kap. 12) og retsøkonomi (kap. 13). Kap. 14 behandler forholdet mellem retsfilosofi og EU med udgangspunkt i den retsfilosofiske udvikling og EU-rettens påvirkning på national ret, som i vore øjne indebærer, at der er grundlag for en udvikling fra skandinavisk til europæisk realistisk retsteori. Frederiksberg, juni 2011 Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse DEL I. Introduktion Kapitel 1. Overblik Bogens formål Tværfaglighed og metode EU-rettens betydning for retskildelæren Retsvidenskab og retsfilosofi Retsvidenskab Retsfilosofi Retssystemet Retsdogmatisk fortolkning Problemstilling, problemformulering og metodebeskrivelser Samfundsvidenskabelig analyse generelt Kort om den juridiske analyse i projektet Kort om den økonomiske analyse i projektet Kort om den integrerede analyse i projektet Bogens struktur Afrunding DEL II. Retskilder og retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode) Kapitel 2. Indledning til retskilderne Europæisering af retskildelæren Begrebet retskilder Retten som system Formålsbestemmelser Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer) Kompetencenormer Pligtnormer Normer, regler, principper, regeren (governance), mv Retsregler Retsprincipper

8 3.4. Afvejningsnormer Dynamikken i retssystemet Fragmenteret lovgivningsteknik Retlige institutioner/institutter Bindende og ikke-bindende regulering (soft law) Retten i dens anvendelse Retshåndhævelse: Judiciel eller quasi-judiciel retsanvendelse Retsanvendelse i forbindelse med (selv)regulering Juridisk informationssøgning Rettens flersprogethed Retskildelæren og komparativ ret Retskildelæren og den juridiske profession Kapitel 3. Regulering Indledning Det danske reguleringshierarki Den danske forfatning. Grundloven De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt Den lovgivende magt Den udøvende magt Den dømmende magt Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole Traktat- og grundlovsændringer Almindelig lovgivning Forskellige typer lovgivning Lovgivningsprocessen Sagkyndige udvalg Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen Behandling i Folketinget Forarbejder (motiverne) Bemærkninger til lovforslag Lovens stadfæstelse og kundgørelse Lovtidende Lovbekendtgørelser Ministerialtidende Retsinformation

9 Andre lovsamlinger og lovkommentarer Loves opbygning Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence Administrative forskrifter Bekendtgørelser Cirkulærer Andre administrative retsakter, herunder ikkebindende regulering Findesteder for administrative forskrifter Aftaleregulering Kontraktregulering inter partes Den historiske baggrund Europæisering af kontraktretten i EU-regi Deklaratorisk og præceptiv lovgivning Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler Kontraktkoncipering Eksempler på uniforme kontraktdokumenter og lignende Virksomheders kontraktpraksis. Forholdet til andre end parterne i kontrakten Selv- og samregulering EU-regulering Den historiske udvikling Baggrund: 2. verdenskrig EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002) EØF- og EURATOM-Traktaterne Den Europæiske Fælles Akt Maastricht-Traktaten Amsterdam-Traktaten Nice-Traktaten Den ikke gennemførte forfatningstraktat Lissabon-Traktaten EU s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd Rådet Kommissionen

10 4.5. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender EU-Domstolen Retskilder i EU EU s traktatgrundlag Grundrettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten Bindende sekundærregulering Forordninger Direktiver Afgørelser Andre bindende retsakter Forarbejder til sekundærregulering Ikke-bindende EU-ret. Soft law og nye styremåder, åben koordinering mv Henstillinger og udtalelser Nye styremåder, åben koordinering Et eksempel: beskæftigelsesstrategien EU-rettens virkning i national ret Direkte virkning Forrang EU-konform fortolkning Effektiv judiciel beskyttelse Medlemsstaternes erstatningsansvar Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret Lovgivning og bindende administrative forskrifter Nationale lovforarbejder Doms- og administrativ praksis Kollektive overenskomster Generalklausuler Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove? Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres? Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver Folkeretlig regulering Generelt om folkerettens kilder Folkeretssubjekter Traktater og anden generel regulering Begreb Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør Interne regler vedrørende kompetence

11 8.4. Folkeretlige regler indgået i EU-regi Traktater med tredjelande EU s og Medlemsstaternes traktatkompetence Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU Opfyldelse af traktatforpligtelser Den folkeretlige opfyldelsespligt Særlig inkorporering. Danmark som folkeretssubjekt Omskrivning eller inkorporering i originaltekst Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen Monistisk og dualistisk teori Automatisk inkorporering. EU som folkeretssubjekt Konklusion: Den dualistiske teori under opblødning Folkeretlig soft law Kapitel 4. Praksis mv Indledning Domspraksis Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi Danske judicielle afgørelser Præjudikatvirkningen af EU-domme Præjudicielle afgørelser Hvem kan spørge? Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF? Hvornår er der pligt til at spørge? Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om? EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole I forhold til EU-Domstolen selv Udtalelser fra generaladvokaterne EU s betydning for præjudikatdannelsen på nationalt niveau Folkeretlig domspraksis Domstolenes offentlighedsstrategi EU s offentlighedspolitik Danske klagenævns offentlighedspolitik

12 Danske domstoles offentlighedspolitik Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstategi Aktindsigt i domme efter retsplejeloven Forvaltningsmyndigheders praksis Folketingets Ombudsmand Retssædvaner og kutymer Begreb Betingelser for at der foreligger en retssædvane efter dansk ret Almindelig, stadig og længe Følelse af forpligtelse Personkreds. Kendskab til sædvanen Rimelighedscensur Retsområder, hvor sædvaner/kutymer spiller en stor rolle Folkeretlige sædvaner EU-retlige sædvaner Forholdets natur Hvad er forholdets natur Forholdets natur som fortolkningsbaggrund for andre retskilder Forholdets natur som selvstændig retskilde Betydningen af forholdets natur Sager med folkeretlige elementer Sager med EU-retlige aspekter Forholdets natur i den juridiske litteratur Ændrede systematiske snit Retsvidenskaben som retskilde Fremmed ret Kapitel 5. Retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode) Indledning Autoritative formuleringer af fortolkningsprincipper Ordlydsfortolkning Flere samtidig gyldige sproglige versioner Sammenligning af de sproglige versioner Særlige begreber

13 3.2. Ikke autentiske tekster Menneskerettigheder Internationale handelsforhold Placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst Præciserende fortolkning Indskrænkende fortolkning Udvidende fortolkning. Analogi Modsætningsslutninger Forholdet mellem EU-ret og national ret Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.) Lex superior-princippet Grundloven Bekendtgørelse Cirkulære EU-ret Folkeret Lex specialis-princippet Lex posterior-princippet Andre tilfælde Fortolkning ud fra retssystemet som helhed Hensyn til rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet Hensyn til den sociale, tekniske og lignende udvikling Fortolkning i lyset af alle relevante bestemmelsers formål Subjektiv fortolkning Danske domstoles praksis Argumenter for og imod at bruge forarbejder Forarbejder til EU-retlige regler Implementering af EU-regler gennem forarbejder Internationale forarbejder Efterarbejder og lex futura Objektiv formålsfortolkning (teleologisk fortolkning) Områder hvor der i særlig grad fortolkes objektivt Fortolkning af love med international baggrund Ældre teori EU ret CISG Fortolkning af præjudikater

14 Kapitel 6. Retshåndhævelse Indledning Dansk ret De almindelige domstole Kort om civilproces Søgsmålskompetence Gruppesøgsmål Baggrund. Et eksempel fra USA: Wal-Martsagen De danske regler om gruppesøgsmål Forhandlingsprincippet Andre principper i civilprocessen Dispositionsprincippet Offentlighedsprincippet, mundtlighedsprincippet og kontradiktion Officialprincippet Småsagsproces Straffeproces og strafferet Straffeproces Legalitetsprincippet og straf Rettens behandling Officialprincippet i straffesager Vidner Strafferetten Strafferettens kilder Strafferetlige sanktioner Lovovertrædelser Økonomisk kriminalitet og erhvervsstrafferet Definition af økonomisk kriminalitet Internationale sager om økonomisk kriminalitet Juridiske personer og straf Klageadgang og tilsyn i den offentlige sektor Retssikkerhed i den offentlige forvaltning Folketingets ombudsmand Klager over kommuner og regioner Administrative klagenævn Ligebehandlingsnævn Ankestyrelsen

15 Klagenævnet for Udbud Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte Markedsføringslovens håndhævelsesapparat Forbud Erstatning og straf Forbrugerombudsmanden Det markedsføringsretlige forhandlingsprincip Påbud Sagsanlæg Kontrolundersøgelser Forhåndsbesked Retningslinjer Den finansielle sektor EU-ret og håndhævelse EU-retlige krav til national procesret EU s Charter om grundlæggende rettigheder fra Folkeret Den Europæiske Menneskerets Konvention Håndhævelsen af EMRK EMRK s regler om frihedsberøvelse EMRK s regler om retfærdig og offentlig rettergang EMRK og forbuddet mod straf med tilbagevirkende kraft EMRK og effektive retlige sanktioner EMRK og EU DEL III. Retsteorier Kapitel 7. Introduktion til retsfilosofi Indledning Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab En suite metaforen Retsteoretisk ståsted Samordningsproblemet Normkonflikter Polycentri Teori og metode

16 6. Historie og retsfilosofi Romerretten Dansk oldtid Kanonisk ret Den danske middelalder Renæssancen Reformationen Domstolene Enevælden og Danske lov Oplysningstiden Grundloven Retten i dag Retsfilosofiens udvikling og retninger De gængse retsteorier Kritiske retsteorier Feministisk retsteori Retsøkonomi Andre kritiske retsteorier Den nyere retsfilosofi Opsummering Kapitel 8. Naturretten Indledning Naturretten som retsfilosofi Naturrettens grundelementer Naturrettens oprindelse Katolicismen og kanonisk ret Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede Monarkiernes sammenbrud Samfundskontrakten Frihed og lighed Montesquieu Overgangen til retspositivismen Den moderne vestlige naturret efter 2. verdenskrig Nürnberg Nutidens naturretlige teorier