Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til implementering af modellen for tidlig opsporing Ansøgningsfrist d. 1.

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til implementering af modellen for tidlig opsporing Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 Baggrund for projektet... 2 Kort om modellen for tidlig opsporing... 2 Implementering i projektperioden Målgruppe Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Kriterier for deltagelse i projektet Krav til beskrivelse af projektet... 6 Formål med implementeringen... 6 Målgruppe... 6 Organisering af projektet i kommunen... 6 Forankring Dokumentation og evaluering Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 9 Side 1 af 10

2 1 Indledning Med finansloven for 2014 blev der afsat 280 mio. kr. over fire år til det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt på børne- og ungeområdet. Det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt har til formål at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser og sætte fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring. Med Tidlig Indsats Livslang Effekt er det hensigten at styrke fokus på at løse problemer tidligt, og inden der bliver behov for mere indgribende foranstaltninger efter serviceloven. Som del af det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt sættes der fokus på at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Socialstyrelsen ønsker derfor at indgå samarbejde med 5-7 projektkommuner, der enten vil implementere en model for tidlig opsporing, eller ønsker at kombinere implementeringen af en model for tidlig opsporing med en ordning for socialrådgivere i dagtilbud i en såkaldt forpostordning. Der er afsat i alt 5,6 mio. kr. til implementeringsstøtte i kommunerne, som kan anvendes som et tilskud til projektledelse i implementeringsperioden, og til nøglemedarbejderes deltagelse i implementeringsaktiviteter både lokalt i kommunen eller i regi af Socialstyrelsen. Projektperioden forløber over en treårig periode med projektopstart i 2015, og de projektkommuner, der modtager støtte til implementering af opsporingsmodellen, vil i projektperioden få vejledningsmaterialer og implementeringsguides om modellen, herunder også gratis uddannelse af nøglemedarbejdere. Projektkommunerne får også proces- og implementeringsstøtte i hele projektperioden fra Socialstyrelsen. Størrelsen på implementeringsstøtten vægtes i forhold til, om kommunen alene skal implementere opsporingsmodellen, eller om den også skal integreres med en forpostordning. Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2014 kl. 12. Svar på ansøgningen gives primo januar Midlerne fra ansøgningspuljen kan anvendes fra primo januar Baggrund for projektet Forskning og praksiserfaring viser, at en tidlig opsporing og tidlig indsats over for udsatte børn og unge er afgørende for barnets eller den unges udvikling senere i livet. Undersøgelser har vist, at det pædagogiske personale i daginstitutionerne har en stor viden om børns almene trivsel og udvikling, men at der er behov for at styrke daginstitutionspersonalets handlekompetencer i forhold til at reagere rettidigt og kvalificeret på bekymringer om mistrivsel hos børn 1. Socialstyrelsen har tidligere igangsat et arbejde, hvor Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i samarbejde med 5 kommuner har udviklet en model for tidlig opsporing. Modellen sigter på at styrke fagpersonalet både fagligt og organisatorisk i at udvikle deres handlemuligheder i forhold til at opdage børn med problemer og børn i begyndende problemudvikling. Sideløbende med opsporingsmodellen har flere af landets kommuner gode erfaringer med at styrke den tidlige indsats i almenområdet i form af forpostordninger. Resultaterne fra de eksisterende forpostordninger viser, at socialrådgiverne på skoler og dagtilbud er gode brobyggere mellem almenområdet og det specialiserede børneområde, og dermed medvirkende til, at der reageres rettidig på børn i faldende trivsel. Der er derfor flere aspekter, som peger på, at kommunens tidlige indsats samlet set kan styrkes ved at kombinere opsporingsmodellen med en forpostordning. Socialstyrelsen ønsker derfor, som del af denne pulje at afprøve og få erfaringer med de eventuelle gode synergieffekter, der måtte være ved at kombinere de to tiltag. Kort om modellen for tidlig opsporing Udgangspunktet for opsporingsmodellen er en systemisk samspilsmodel, hvor der lægges vægt på barnets ressourcer og forældrene som uundværlige aktive medspillere. Det tværfaglige professionelle samarbejde og 1 Plough, Niels (2007). Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. SFI. København Side 2 af 10

3 de tværfaglige ressourcer vægtes højt. Fokus er her på forståelse for hinandens praksis og en fælles begrebsdannelse. Opsporingsmodellen handler om at styrke opsporing på tre forskellige niveauer: hos den enkelte medarbejder, i det professionelle samarbejde/faglige fællesskaber, og på det organisatoriske niveau. Modellen består derfor af flere forskellige dialogredskaber og samarbejdsstrukturer, der tilsammen komplementer hinanden. De syv elementer i modellen er: Alle fagpersoner, som har daglig kontakt med børnene i dagtilbud, skal have løbende ekstern sparring. Etableringen af småbørnsteam, som skal bestå af fagpersoner med særlig viden og ekspertise om de helt små børn. Brug af trivselsskema, der sikrer regelmæssige, systematiske vurderinger af alle børns trivsel og udvikling. Brug af overgangsskema, der sikrer overlevering af relevant viden om et barn, når barnet skifter fra en institution til en anden. Brug af dialogmodellen i tværfaglige mødefora. En tovholderfunktion i forhold til at sikre forældreinddragelse og koordination om konkrete forløb for børn. Brobygning i forhold til underretninger, herunder kvalificering af underretninger og hurtig opfølgning. Den oprindelige opsporingsmodel er tidligere afprøvet i fem pilotkommuner blandt fagpersonalet i både dagtilbud (dagpleje, vuggestuer, børnehaver), skoler, SFO og sundhedsplejen. De enkelte elementer i den oprindelige opsporingsmodel er - dels udformet som overordnet princip fx adgang til løbende eksterne sparring - dels som konkrete retningslinjer og redskaber som fx trivselsskemaet, der umiddelbart kan implementeres i kommunernes eksisterende praksis. Socialstyrelsen vil i regi af denne pulje igangsætte et arbejde med at justere modellen, så pilotkommunernes erfaringer og fremadrettede anbefalinger medtages i nye kommuners arbejde med modellen. De kommende projektkommuner skal i deres implementering af opsporingsmodellen tage udgangspunkt i erfaringerne fra Evaluering af Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Rapporten findes her: Den afsluttende rapport fra KORA findes her De elementer opsporingsmodellen ønsker at styrke fx den løbende eksterne sparring og brobygningen i forhold til underretninger, er også omdrejningspunktet for forpostordningerne. Flere af landets kommuner har allerede nu har gode erfaringer med forposterne, og Socialstyrelsen ser det som oplagt at få afprøvet, om der er gode synergieffekter ved at bruge opsporingsmodellen i kombination med en forpost. Fællesnævner for mange af de eksisterende forpostordninger er, at socialrådgiveren varetager en rolle i forhold til at vejlede og give sparring til fagpersoner om fx et barns trivsel, inddragelse af forældre, afholdelse af netværksmøder eller er guidende i forhold specialområdets støttemuligheder. Implementering i projektperioden På baggrund af evalueringsrapporterne vil Socialstyrelsen som del af puljen igangsætte et arbejde med at justere og konkretisere opsporingsmodellen. Det handler om at omsætte de hidtidige pilotkommunernes erfaringer til konkrete retningslinjer/anbefalinger, som kan understøtte nye kommunernes implementeringsarbejde. Justeringerne af modellen vil lægge vægt på at nedbryde overordnede principper til konkrete anbefalinger/retningslinjer som fx præcisering og konkretiseringer af, hvordan de tværfaglige mødefora kan styrkes, eller tilpasse modellen, så den understøtter de forskellige faggruppers arbejdsbetingelser som fx dagplejer og sundhedsplejersker. Arbejdet med at justere modellen vil resultere i Side 3 af 10

4 implementeringsguides og manualer til de kommende projektkommuner, så der skabes et fælles omdrejningspunkt i implementeringsarbejdet. Implementeringsguides og manualerne er ikke kun et redskab til de kommende projektkommuner, men er også centrale for Socialstyrelsens videre arbejde med at kvalificere en eventuel yderligere udbredelse af modellen til landets kommuner. De projektkommuner, som søger puljen, fordi de ønsker at afprøve modellen for tidlige opsporing kombineret med en forpostordning, inviteres ind til at deltage i et udviklingsarbejde med at tilpasse de to koncepter til hinanden. I udviklingsarbejdet vil der være fokus på at udarbejde konkrete anbefalinger og retningslinjer for, hvordan de to koncepter bedst muligt supplerer hinanden organisatorisk, og hvordan der laves hensigtsmæssige ansvars- og rollefordelinger og gode koblinger til kommunernes eksisterende tværfaglige samarbejdsrutiner. I implementeringsfasen uddannes medarbejderne i brugen af opsporingsmodellen. Uddannelsesforløbene udvikles på opdrag fra Socialstyrelsen, og det forventes, at projektkommunerne deltager i uddannelsesaktiviteterne med henblik på at sikre ensartethed i implementeringen. Udover uddannelse er der fokus på at sikre, at alle elementer i opsporingsmodellen integreres i den daglige praksis hos de fagprofessionelle. 2 Målgruppe Målgruppen for puljen er børn i dagtilbud i alderen 0-6 år i en socialt udsat position. Børn i en udsat position defineres som børn, der har behov for støtte efter Loven om Social Service eller Dagtilbudsloven, eller børn, hvor der er bekymring for begyndende mistrivsel. Med opsporingsmodellen er det centralt, at viden om barnets trivsel og eventuelle særlige opmærksomhedspunkter overleveres i overgangene fra sundhedsplejen til dagpleje, fra dagpleje/vuggestue til børnehave/integreret institution og fra børnehave/integreret institution til skolen-sfo. Den sekundære målgruppe er derfor alle de fagprofessionelle, som har kontakten til de 0-6 årige børn. Det vil sige, at både sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger samt socialrådgivere er de medarbejdergrupper, som primært skal arbejde med opsporingsmodellen. Også lærere, klubpædagoger og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hører til målgruppen, og skal som minimum være deltagende i tiltag/aktiviteter, der har relevans i forhold til at sikre det enkelte barn en god overgang fra børnehave til skole-sfo. 3 Puljens formål Formålet med puljen er at styrke den tidlige helhedsorienterede tværfaglige indsats overfor udsatte børn i alderen 0-6 år på dagtilbudsområdet, så det sikres, at børn med et særligt behov får rettidig og kvalificeret støtte med henblik på at tage hånd om problemerne, inden de vokser sig så store, at der er behov for mere indgribende foranstaltninger Puljen skal understøtte, at opsporingsmodellen udbredes til flere af landets kommuner, så der opnås et bedre erfaringsgrundlag med både implementeringen og effekterne i flere forskellige kommunale kontekster. Det er også et formål med puljen at få erfaringer med, om opsporingsmodellen i kombinationen med en forpostordning skaber gode resultater for målgruppen. 4 Forventede resultater De forventede resultater på borgerniveau er at: Udsatte børn får en tidligere og mindre indgribende indsats. Flere børn kan forblive inden for normalområdet, fordi der i højere grad sættes ind med hjælp og støtte inden barnets vanskeligheder vokser sig store. Forældre opnår lettere adgang til rådgivning om sociale problemstillinger i familien. Forældrene inddrages tidligere og som en aktiv partner i løsningen af barnets vanskeligheder. Side 4 af 10

5 På organisatorisk niveau er de forventede resultater at: Det tværfaglige samarbejde styrkes. Fagpersonerne på dagtilbudsområdet reagerer sikkert og rettidigt i forhold til bekymringer om faldende trivsel hos børn. Underretninger og statusudtalelser kvalificeres i forholdt til en eventuel opstart af en børnefaglig undersøgelse. 5 Ansøgerkreds Kommuner kan ansøge om deltagelse i projektet. 6 Projektperiode Projektet løber fra primo 2015 til ultimo 2017, og midlerne skal anvendes i denne periode. 7 Kriterier for deltagelse i projektet Projektkommunerne kan deltage med udvalgte distrikter eller hele kommunen, og der kan søges om implementeringsstøtte til alene at implementere opsporingsmodellen eller at kombinere opsporingsmodellen med en eksisterende eller nyetableret ordning for socialrådgivere i daginstitutioner. Kommuner skal møde følgende krav for at deltage i projektet: Kommunen har truffet beslutning om implementering af opsporingsmodellen på relevant ledelsesmæssigt niveau, der sandsynliggør ledelsesmæssig prioritering af og opbakning til projektet. Enkeltstående tilbud - en vuggestue, en børnehave eller et aldersintegrerede tilbud - kan ikke søge om tilskud til implementeringsstøtte. Kommunen skal være indstillet på at modtage proces- og implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen i hele projektperioden. Kommunen skal prioritere tid og ressource på uddannelse af alle relevante medarbejdergrupper i forhold til opsporingsmodellen. Kommunens nøglemedarbejder skal deltage i de fælles uddannelses- og implementeringsaktiviteter i regi af Socialstyrelsen. Kommunerne skal være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med en evaluator om evaluering af implementeringsforhold, og det må forventes, at der skal registreres data for hver enkelt borger og/eller gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. Hvis projektkommunen ønsker at afprøve opsporingsmodellen kombineret med en forpostordning skal kommunen: Dokumentere at de selv kan finansiere forpostordningen i hele projektperioden, og det skal sandsynliggøres, at socialrådgiveren har et tilstrækkeligt antal timer til rådighed per dagtilbud i forhold til at løfte elementerne i opsporingsmodellen. Kommuner med veletablerede forpostordninger skal være indstillet på at justere deres nuværende organisering, ansvars- og rollefordeling i forhold til værdier, principper og redskaberne i opsporingsmodellen Kriterier for udvælgelse af kommuner Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil i sin vurdering af ansøgningen lægge vægt på ansøgerens parathed til at indgå i det påkrævede arbejde, som er nødvendigt for en vellykket implementering af opsporingsmodellen. Der vil især blive lagt vægt på følgende kriterier for tildeling af støtten: Side 5 af 10

6 At kommunen ønsker at deltage med et antal distrikter, som har en fornuftigt volume i forhold til antallet af dagtilbud, og den forventede størrelse på målgruppen. Kommunerne i deres ansøgning tager udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort forbindelse med udviklingen og evalueringen af opsporingsmodellen (se afsnit 1.2). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vurdering vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningen, omhandlende de emner der er beskrevet nedenfor i punkt 7.2. Ud over en kvalitativ vurdering ud fra beskrivelsen af overstående punkter, vil der i udvælgelsen af ansøgningerne blive lagt vægt på at der blandt de deltagende kommuner er flere, som ønsker at afprøve opsporingsmodellen i kombination med en forpostordning. Endelig vil der blive lagt vægt på geografisk spredning af de deltagende kommuner samt at inkludere kommuner af forskellig størrelse. 7.2 Krav til beskrivelse af projektet Ansøgeren skal som minimum beskrive følgende i ansøgningen: Formål med implementeringen Organisationens formål med implementeringen skal være beskrevet. Herunder: Hvordan kommunen vil afprøve og implementere modellen for tidlig opsporing, og hvordan de skal indgå i kommunens eksisterende tværfaglige organisering og samarbejdsmodel? Hvilke problemer skal indsatsen løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen? Sammenhæng med andre tilbud til målgruppen i kommunen. Hvad forventer kommunen at få ud af at implementere modellen? Målgruppe Målgruppen for indsatsen i kommunen skal være beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at modtage indsatsen i løbet af projektperioden? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektperioden. Organisering af projektet i kommunen Organisation og ledelse for projektet skal være beskrevet, herunder hvor beslutningen om implementering af modellen er taget. Herunder: Hvor modellen forankres organisatorisk, og hvem der har det overordnede ansvar for implementeringen? Hvordan kommunen vil sikre, at der er tværfaglig ledelsesmæssig opbakning til implementeringen på tværs af sektorerne? Der kan nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe til at understøtte implementeringen af modellerne, samt en tværsektoriel styregruppe med ledelsesrepræsentanter med det overordnede ansvar for implementering af modellerne. Kommunerne kan beskrive, hvilke beslutningskompetencer de forskellige niveauer i organisationsmodellen har, herunder også den indbyrdes ansvarsfordeling. Forankring Det skal beskrives, hvordan kommunen planlægger at videreføre modellen efter implementeringsperiodens udløb. Herunder: Hvordan man i projektperioden vil arbejde med forankring af redskaberne og metoderne? Side 6 af 10

7 Forventninger til vedligeholdelsesaktiviteter, samt økonomi til drift af modellen efter projektperiodens afslutning. 8 Dokumentation og evaluering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til ministeriet, om de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Socialstyrelsen udbyder en samlet evalueringsopgave for alle indsatser i det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt, herunder socialrådgivere i dagtilbud og modellen for tidlig opsporing. Det konkrete design for den samlede evaluering og evalueringen af de konkrete indsatser og metoder udarbejdes af evaluator efter opdrag fra Socialstyrelsen. Som led i projektet præciseres og beskrives den konkrete model i 2014, som skal afprøves fra Evalueringen skal følge implementeringserfaringerne samt sikre en nøje opfølgning af resultaterne på borgerniveau. Der vil også blive gennemført en økonomisk evaluering. Det er et bærende princip i det samlede initiativ Tidlig Indsats Livslang Effekt, at indsatserne i pakken understøttes fagligt og dokumenteres systematisk via IT-baseret resultatdokumentation med udgangspunkt i validerede testredskaber. Der vil derfor også blive udviklet et elektronisk resultatdokumentationsredskab. Kommunerne må i den forbindelse påregne, at der skal registreres data for hver enkelt borger og/eller gruppe for at kunne dokumentere indsatsen og de opnåede resultater. Endvidere skal kommunerne være indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med evaluator vedr. evaluering af implementeringsforhold samt belysning af økonomien bag projektet. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, hvorledes projektet vil tage højde for kønsspecifikke udfordringer. Det er vigtigt, at indsatsen indrettes på en måde, der gør det muligt for både piger og drenge at få udbytte af den. 10 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af projektleder i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til processtøtteaktiviteter i forbindelse med implementering af modellerne fx aflønning af projektmedarbejdere til deltagelse i lokale og tværkommunale møder med Socialstyrelsen og løbende data- og registreringsaktiviteter for medarbejdere. 3. Revisionsudgifter. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 6. Udgifter til offentlig transport Side 7 af 10

8 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Driftsudgifter i forbindelse med etablering af Opsporingsmodellen, herunder aflønning af personale. 2. Aktiviteter i udlandet. 3. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 4. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 5. Anskaffelse af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 7. Dækning af underskud. 8. Støtte til enkeltpersoners underhold. 9. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 1. oktober 2014 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt socialsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen primo januar Socialfaglige spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Maria Steengaard Svendsen, tlf eller fuldmægtig Emilie Normann Hovgaard på tlf.: eller på spgsvar@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for de midler der er tilrådighed i projektet. Der kan ansøges om op til , 00 mio. kroner til støtte til ansættelse af en projektkoordinator over en tre-årig periode, der skal lede implementeringen af modellerne og have ansvar for dokumentations- og evalueringsopgaver i tilknytning til puljens formål. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et treårigt projekt skal der således laves tre årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Side 8 af 10

9 og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de Side 9 af 10

10 poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 10 af 10