PwC s opdatering efteråret 2016 Energi og forsyning

Transkript

1 PwC s opdatering efteråret 2016 Energi og forsyning Revision. Skat. Rådgivning.

2 Per Timmermann Velkommen til PwC s nye opdatering inden for forsyningsområdet Kære læser Som ekstra service til vores vigtigste kunder inden for forsyningsområdet modtager du her vores nye kvartalsopdatering, som omhandler de vigtigste nyheder om regnskab, regulering, skat, afgifter moms, it og andre relevante områder. God læselyst I denne udgave kan du blandt andet læse om: 1. Regeringens forsyningsstrategi 2. Ny økonomisk regulering for elnetvirksomheder 3. Nyt om vand og spildevand 4. Nyt om fjernvarme 5. Webinar om årsregnskabsloven 6. Nyt om skat, afgifter og moms 7. Ny bekendtgørelse om it-beredskab for forsyningsselskaber ved kritisk infrastruktur 8. Persondataforordning for forsyningsselskaber 2

3 Regeringens forsyningsstrategi 1 3

4 Per Timmermann PwC s opdatering efteråret 2016 Regeringens forsyningsstrategi Principper Forsyningsstrategien indeholder fem overordnede principper: 1. Opgaver, som ikke er naturlige monopoler, konkurrenceudsættes så vidt muligt, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopol og konkurrenceudsatte områder det skal skabe mest mulig konkurrence til gavn for borgere og virksomheder. 3. God selskabsledelse det skal tilskynde til effektiv og transparent ledelse i forsyningsselskaberne. 4. Robust forsyningssikkerhed det skal sikre robust regulering og håndhævelse af vigtige hensyn som forsyningssikkerhed, miljø og sundhed. 2. Naturlige monopoler underlægges ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering det skal skabe de bedst mulige regulatoriske rammer for mere effektive forsyningsselskaber og lave priser. 5. Et effektivt og transparent tilsyn det skal sikre udvikling af reguleringen, effektiv administration af regulering og styrket monitorering af effekterne af reguleringen. 4

5 PwC s opdatering efteråret 2016 Regeringens forsyningsstrategi Vand og spildevand Fortsat økonomiske rammer med totex-benchmarking. Fortsat stor fokus på fusioner for at sikre effektiviseringer. Ejerskabsstruktur er under forandring der åbnes (måske) for kommercielt ejerskab samt professionelle bestyrelser. Fjernvarme Indførsel af omkostningsrammer med totex-benchmarking. Fortsat meget stor fokus på fusioner for at sikre effektiviseringer. Ejerskabsstruktur er under ændring der åbnes (måske) for kommercielt ejerskab samt professionelle bestyrelser. Eldistribution Indførsel af indtægtsrammer med WACC-forrentning af nye investeringer og totexbenchmarking Afskaffelse af forrentningsloft. Mere professionelle bestyrelser med adskillelse mellem politik og virksomhed. 5

6 PwC s opdatering efteråret 2016 Regeringens forsyningsstrategi Gasdistribution Konsolidering af selskaber. Ny regulering lignende den for eldistribution Affaldshåndtering Konkurrenceudsættes til private aktører. Mindre statslig kontrol. Ingen modregning i bloktilskud ved salg af affaldsanlæg. Tiltag på tværs af forsyningssektoren Ensretning af økonomisk regulering. Indtægtsrammer med totexbenchmarking. WACC-forrentning og udbetaling af overskud til ejere. Mere professionel bestyrelse med adskillelse mellem politik og virksomhed. Konkurrenceudsættelse af ikkemonopolaktiviteter. For mere information om regeringens forsyningsstrategi se PwC s nyhedsbrev om forsyningsstrategien her. 6

7 Ny økonomisk regulering for elnetvirksomheder 2 7

8 Merete Pilegaard Melin PwC s opdatering efteråret 2016 Ny økonomisk regulering af elnetvirksomhederne Politisk aftale om ny regulering af elnetvirksomhederne er indgået den 4.. Rammerne for, hvordan effektiviseringsmålet på op til 600 mio. kr.* i 2020 indhentes, er dermed fastsat. Følgende elementer indgår i den politiske aftale: 1. Indtægtsrammen skal bestå af en omkostningsramme og en forrentningsramme. Netvirksomheder kan få dækket omkostninger til en effektiv drift og til nødvendige investeringer. 2. Omkostningsrammen fastsættes på grundlag af de reelle udgifter, som netvirksomheden har haft i den forudgående reguleringsperiode. 3. Flerårig reguleringsperiode hvor der kun foretages mindre justeringer. Efter hver reguleringsperiode justeres indtægtsrammen i forhold til de reelle udgifter i løbet af den seneste reguleringsperiode. 4. Markedsbaseret afkast fastsat som en WACC. 5. Ved utilstrækkelig kvalitet i levering af el vil den økonomiske sanktion stige, hvis det konstateres gentagne gange. 6. Benchmarking ved en ny benchmarkingmodel som fastsætter de individuelle effektiviseringskrav. Hertil pålægges alle netvirksomheder også et generelt effektiviseringskrav. 7. Større incitament til at investere i effektiv ny teknologi, uden unødige risici for netvirksomhederne og forbrugerne. * Effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. målt i forhold til

9 Nyt om vand og spildevand 3 9

10 Michael Kruse Bak PwC s opdatering efteråret 2016 Ny ændring til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vand- og spildevandsselskaber Den 12. oktober 2016 trådte en række ændringer til bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber i kraft. Ændringerne omfatter bl.a. følgende: Tilbagebetaling af vejbidrag ( 11, stk. 9). Ændringen sikrer, at den økonomiske ramme kan øges med et tillæg til vandselskabets tilbagebetaling af vejbidrag i perioden inklusive renteomkostninger. Planlagte anlægsarbejder ( 16, stk. 5-7). Denne ændring sikrer, at den økonomiske ramme kan øges med et tillæg til anlægsarbejder, der er planlagt eller igangsat inden den 1. marts 2016, såfremt disse er afsluttet og ibrugtaget senest den 31. december Bemærk, at anvendelse af denne mulighed bl.a. kræver indberetning til Forsyningssekretariatet senest den 15. december Genanbringelse ved salg af fast ejendom og større aktiver ( 23, stk. 3). Ændringen giver vandselskaberne mulighed for at genanbringe indtægter fra salg af fast ejendom og større aktiver i tilsvarende aktiver. Tillæg ved vandindvindingstilladelse før 1. marts 2016 ( 27, stk. 8). Ændringen giver mulighed for, at den økonomiske ramme kan øges med et tillæg til vandselskabers nødvendige udgifter til kildepladser, boringer, råvandsledninger og vandværker som følge af vandindvindinger. Det er en betingelse, at der skal være ansøgt om vandindvindingstilladelse inden den 1. marts Hjælp til konkurstruede vandselskaber ( 28). Ændringen gør det muligt for vandselskaber at få en skønsmæssig forhøjelse af den økonomiske ramme i et eller to år inden for en 4-årig periode for at dække driftsunderskud. Forhøjelsen skal tilbagebetales inden for den 4-årige periode. 10

11 Nyt om fjernvarme 4 11

12 Merete Pilegaard Melin PwC s opdatering efteråret 2016 Regulering af fjernvarmesektoren Aftale om regulering af fjernvarmesektoren: Parterne er enige om, at formålet med en mere moderne incitamentbaseret regulering af fjernvarmesektoren er at skabe tilskyndelse til at gennemføre effektiviseringer i fjernvarmesektoren på 0,5 mia. kr. i Den nye regulering hviler dermed på en vision om at opnå en effektiv, grøn fjernvarmesektor med en høj forsyningssikkerhed. Centrale principper Omkostningsrammer Benchmarking Standardiserede omkostninger Forrentning & konsolidering Grøn omstilling, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling 12

13 PwC s opdatering efteråret 2016 Omkostningsrammer Økonomisk ramme, som selskabets årlige totale omkostninger skal afholdes inden for. Rammen korrigeres årligt for effektiviseringskrav, markedsændringer og prisudvikling. Omkostningsrammen fastsættes for hvert selskab for at understøtte en effektivisering på 0,5 mia. kr. i I princippet fastfryses omkostningerne inden for rammerne med korrektioner for effektiviseringskrav, markedsændringer og prisudvikling. Det må nok forventes, at rammerne vil blive lavere år for år. Omkostningsrammen fastsættes som et gennemsnit af de historiske totalomkostninger i Det kan give flere udfordringer at fastsætte omkostningsrammen for 2019 korrekt, da et selskabs totale omkostninger kan have ændret sig væsentligt i opadgående eller nedadgående retning i den periode. Vær opmærksom på, om der er sket ændringer, som har haft betydning for totalomkostningerne siden Gør i så fald opmærksom på ændringerne i totalomkostningerne til Energitilsynet. Kontrol for overholdelse af omkostningsrammen foretages af Energitilsynet hvert år. Hvis omkostningsrammen ikke overholdes et år, vil den efterfølgende omkostningsramme blive reduceret tilsvarende. Undtagelser Bagatelgrænse på 50 TJ leveret fjernvarme. Selskaber under 50 TJ er ikke omfattet reguleringen. For selskaber, som hovedsageligt eller kun ejer distributionsnet, kan der fastsættes en højere bagatelgrænse, hvis de administrative byrder overstiger det samlede effektiviseringspotentiale. Industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, er ikke omfattet. Selskaber, der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarme eller individuel opvarmning af bygninger, er ikke omfattet af aftalen. 13

14 PwC s opdatering efteråret 2016 Benchmarking Sammenligning af selskabernes økonomiske performance. Beregning af individuelle effektiviseringspotentialer og krav til de mindst effektive selskaber. Generelle effektiviseringskrav til alle selskaber. Energitilsynet udvikler en benchmarkingmodel, som kan sammenligne selskabernes årlige økonomiske performance. Benchmarking af totalomkostninger medfører, at selskaberne både kan/skal effektivisere på driftsomkostninger og anlægsomkostninger. Undtagelser Produktionsenheder på centrale kraftværkspladser modtager kun et generelt effektiviseringskrav på i alt 115 mio. kr. i Selskaber, der ejer centrale værker, fordeler i samarbejde med Dansk Energi selv effektiviseringskravet på de enkelte centrale værker. Det er muligt alene at effektivisere på en omkostningsbase ekskl. brændsler, hvis det ikke er for at omgå effektiviseringskrav. Transmissions- og distributionsselskaber over den fastsatte bagatelgrænse på 50 TJ kan efter en konkret vurdering pålægges generelle effektiviseringskrav i stedet for individuelle effektiviseringskrav. 14

15 PwC s opdatering efteråret 2016 Standardiserede omkostninger Standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår. Data skal opgøres ens på tværs af forskellige selskaber og varmeproduktionsenheder Krav om standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår. Standardisering skal sikre, at det bliver muligt at fastsætte omkostningsrammer og estimere en benchmarkingmodel, som er troværdig. Standardisering af omkostninger mv. er en central og vigtig del af implementeringen af reguleringen. Det er vigtigt, at alle selskaber er enige om definitionerne ved standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår. Hvis der er tvivl, om definitionerne, kan det medføre manglende tillid til sammenligning af omkostningsrammer og benchmarking i reguleringen. Standardisering er vigtig for kvaliteten af benchmarkingen. Hvis selskaber opgør data på to forskellige måder, medfører det en forringelse af benchmarkingen, og enkelte selskaber kan risikere at få fastsat for høje effektiviseringskrav. 15

16 PwC s opdatering efteråret 2016 Forrentning & konsolidering Forrentningregler justeres, så selskaberne har klare rammer for nye investeringsbeslutninger, der skaber incitament til at investere og effektivisere inden for omkostningsrammerne. Introduktion af supplerende incitamenter til at konsolidere. De gældende regler fastlægger, at der kun må indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital. Det har betydet, at Energitilsynet har været nødsaget til at foretage et stort skøn for hvert enkelt selskab i forhold til, hvad en rimelig forrentning er. De nye regler for forrentning skal derfor definere klare og entydige rammer for, hvordan forrentning af indskudskapital forrentes. Fjernvarmesektoren består af mange små decentrale fjernevarmeselskaber, som forsyner mindre områder. I forbindelse med reguleringen ønskes mere fokus på mulige fusioner og samarbejder, som kan medføre lavere omkostninger for forbrugerne. Selskaber, som indleder forundersøgelser om fusioner og samarbejder, vil få indregnet omkostningerne hertil i omkostningsrammen 1:1. Det betyder, at disse omkostninger er undtaget effektiviseringskrav. I vandsektoren er der gode erfaringer med fusioner og samarbejder mellem selskaber, hvilket har skabt store synergier og besparelser. 16

17 PwC s opdatering efteråret 2016 Grøn omstilling, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling Reguleringen udformes under hensyntagen til den grønne omstilling og forsyningssikkerheden. Reguleringen skal understøtte en innovativ og intelligent efterspørgsel efter nye og bedre fjernvarmeteknologier. Ifølge aftalen om regulering af fjernvarmesektoren skal der fortsat være stor fokus på grøn omstilling, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling i fjernvarmesektoren. Det skal dog fremadrette ske ved at balancere økonomisk effektivitet med omkostningsrammer og benchmarking i forhold til grøn omstilling. Fjernvarmesektoren i Danmark er allerede langt fremme i forhold til grøn omstilling, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling. Hvis det kan fremvises, at sektoren er økonomisk effektiv, udgør danske fjernvarmeteknologier derfor et stort eksportpotentiale for danske virksomheder. Der ønskes derfor større fokus på denne del. 17

18 Webinar om årsregnskabsloven 5 18

19 Michael Kruse Bak PwC s opdatering efteråret 2016 Gratis webinar om årsregnskabsloven Bliv opdateret om ændringerne til årsregnskabsloven på PwC s 1½-times webinar På webinaret bliver du opdateret om, hvad ændringerne kan betyde for din fremtidige regnskabsaflæggelse, og dermed virksomhedens kommunikation med interessenterne, fx aktionærkredsen, pengeinstitutter, kunder og leverandører. Du vil bl.a. høre om ændring af størrelsesgrænser, immaterielle og materielle anlægsaktiver, investeringsvirksomheder, nye og ophævede noteoplysninger samt lempeligere overgangsregler præsenteret ud fra praktiske erfaringer. Webinaret afholdes onsdag den 30. kl. 09:00-10:30 med Kim Tang Lassen og Sahra Albrecht som faglige eksperter. Læs mere om webinaret og tilmeld dig på: 19

20 Nyt om skat, afgifter og moms 6 20

21 Tobias Steinø PwC s opdatering efteråret 2016 Skat: Nye regler om bevarelse af skattefrihed ved mindre elproduktion En lovændring vedtaget i juni 2016 medfører, at skattefrie gas-, vandog fjernvarmeværker m.fl. kan opsætte mindre elproducerende anlæg, fx solceller, uden at de skattefritagne indtægter bliver skattepligtige. Er du omfattet af de nye regler? Reglerne gælder for foreninger, havne, gas- og fjernvarmeværker samt vandforsyningsselskaber mv., der driver elproducerende anlæg med en samlet kapacitet på 25 kw eller derunder. For vandforsyningsselskaber gælder der dog ingen kapacitetsgrænse. Det har ingen betydning, om energianlægget anvender vedvarende energi (solcelle- og vindmølleanlæg) eller fx fossile brændstoffer. Samtidig er det fastslået, at man ikke er skattepligtig af elproduktion, som man selv forbruger. Indtægter ved salg af elektricitet til elnettet vil i lighed med gældende regler fortsat være skattepligtige. Hvornår gælder de nye regler? De nye regler er trådt i kraft pr. 1. juli 2016 og har virkning fra 1. januar Selskaber og foreninger kan dog vælge at anvende reglerne allerede for indkomståret Reglerne tager dermed ikke højde for foreninger, selskaber mv., som er omfattet af problemstillingen i indkomstårene 2013, 2014 og Reglerne medfører tillige, at der ikke sker ophørsbeskatning af de aktiver og passiver, der overgår til skattefrihed. 21

22 PwC s opdatering efteråret 2016 Skat: Godt nyt for fjernvarmeværker med proceskunder og indkøb af varme En ny skatterådsafgørelse fra 25. oktober 2016 lemper praksis for distribution af fjernvarme til procesformål. Samtidig fastslår afgørelsen, at det under visse betingelser er muligt at være omfattet af skattefritagelsen for fjernvarmeværker, selvom man altovervejende distribuerer indkøbt varme i stedet for at producere varme på eget anlæg. PwC førte sagen. Rækkevidden af fjernvarmeværkers skattefritagelse ved distribution af indkøbt varme Skatterådet afgjorde i 2009, at det er en betingelse for at opnå skattefrihed som fjernvarmeværk, at man selv producerer varme og ikke blot distribuerer varme, som man indkøber fra andre producenter. Det har siden været uklart, om der er en nedre grænse for, hvor stor en andel af varmen man skal producere selv for at blive omfattet af skattefritagelsen. Skatterådet har nu tilladt skattefritagelse for et fjernvarmeværk, der producerede under 2 % af den varme, der blev distribueret, og altså indkøbte over 98 % af varmen. Værket rådede over et betydeligt produktionsapparat, hvor halvdelen af effekten var til stede, men anlægget var kun sjældent i brug og fungerede alene som spids- og reservelastkapacitet. Afgørelsen viser, at såfremt man har et reelt spids- og reservelastsystem med en vis kapacitet, er den nedre grænse for den faktisk egenproducerede varme meget lav. Lempelse af praksis for levering af varme til proceskunder Ved en afgørelse offentliggjort i januar 2015 statuerede Skatterådet, at levering af varme til procesformål medfører bortfald af skattefritagelsen. Det har potentielt udgjort et stort problem for fjernvarmeværker, idet formentlig næsten alle fjernvarmeværker har kunder, der bruger varmen til procesformål. Samtidig er det ofte ikke muligt for værket at vide, hvad kunderne bruger varmen til. Den nye afgørelse lemper denne praksis, så skattefritagelsen opretholdes også ved fjernvarmeforsyning til procesformål, blot denne forsyning sker inden for rammerne af hvile-i-sig-selv-princippet. Adgangen til at levere procesvarme inden for prisreguleringen er lempet i juni Efter lempelsen må op til halvdelen af fjernvarmen gå til procesformål, uden at skattefritagelsen fortabes. 22

23 Michael Troelsgaard PwC s opdatering efteråret 2016 Afgifter: Udnyttelse af industriel overskudsvarme i fjernvarmenettet PwC har netop fået medhold i en principiel sag ved Skatterådet, som (næsten) helt fjerner én af barriererne for udnyttelse af industriel overskudsvarme i varmepumper. SKAT har de senere år været af den fejlagtige opfattelse, at der skulle betales overskudsvarmeafgift af alle investeringer, som varmeværket foretog. Det vil sige investeringer, som varmeværket foretager i transmissionsledninger og varmepumper mv. for at kunne sende varmen på det kollektive net. SKAT mente, at overskudsvarmeafgiften skulle betales af investeringerne, hvis virksomheden ikke ville have betaling for overskudsvarmen. Skatterådet har nu i en principiel sag afgjort, at der ikke skal betales afgift af værkets investeringer. Investeringerne i sagen anses ikke for et afgiftspligtigt anlæg til varmegenvinding. Afgørelsen er som nævnt principiel og kan have betydning for flere andre projekter, hvor man ønsker at udnytte industriel overskudsvarme. 23

24 PwC s opdatering efteråret 2016 Afgifter: Ændring af kraftvarmefordel, E- eller V-formel PwC har netop fået medhold i en principiel sag ved Landsskatteretten. Afgørelsen kan have betydning for flere kraftvarmeværkers beregning og godtgørelse af afgifter på brændsler, der er medgået til elproduktion. Kraftvarmeværker kan fordele brændslet mellem el- og varmeproduktionen efter to metoder, enten efter den såkaldte E-formel eller efter V-formel. Den optimale formel er afhængig af den faktiske fordeling og virkningsgrad mellem el- og varmeproduktionen. SKAT har gennem mange år haft fast praksis og opfattelse af, at valget mellem den ene eller anden formel skal foretages for ét år af gangen, og forud for det år, hvor formlen ønskes anvendt. SKAT begrunder det blandt andet med følgende formulering i loven: "Den metode, som virksomheden vælger, skal benyttes i hele kalenderåret". SKAT har ind til nu ikke tilladt, at der efterfølgende ved årets udgang kunne foretages omvalg og en ny beregning. Selvom om den faktiske el- og varmeproduktion viste, at den anden beregningsmetode ville være mere optimal. SKAT har tolket ovenstående formulering for restriktivt. Landsskatterettens afgørelse viser, at kraftvarmeværker har mulighed for efterfølgende at foretage en ny beregning og regulering af afgifterne, når de faktiske produktionsforhold for året kendes. Afgørelsen er som nævnt principiel og kan have betydning for kraftvarmeværkers eventuelle omvalg mellem E- formlen og V-formlen. 24

25 Ny bekendtgørelse om it-beredskab for forsyningsselskaber ved kritisk infrastruktur 7 25

26 Ulrik Jacobsen PwC s opdatering efteråret 2016 Krav om implementering af it-beredskab for forsyningskritiske it-systemer Bekendtgørelsen fastsætter regler for sikring af itsystemer, der er kritiske for produktion eller forsyning af elektricitet eller naturgas. Disse forsyningskritiske itsystemer skal sikres eller dubleres, således at forsyningen kan opretholdes og videreføres under ekstraordinære situationer, hvor itsystemernes drift trues. Er du omfattet af de nye regler? Reglerne gælder for bevillingspligtige virksomheder jf. elforsyningslovens 10 og 19 samt for bevillingspligtige virksomheder jf. lov om naturgasforsyning 10. Energinet.dk og deres helejet datterselskaber er ligeledes omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen gælder derfor for virksomheder, der grundet kommercielle kontrakter har kontrol med fysisk infrastruktur, der forsyner, lagrer eller producerer el eller naturgas. Omfattede virksomheder skal foretage de fornødne foranstaltninger for at sikre videreførelsen af el- og naturgasforsyningen i tilfælde af beredskabshændelser forårsaget af nedbrud eller angreb på forsyningskritiske it-systemer. Alle virksomheder er ansvarlige for egen it-sikkerhed, og skal tilsikre, at virksomheden kan omsætte informationer om it-sikkerhedstrusler og konkrete it-varsler til at iværksætte de nødvendige tiltag i egen organisation. Hvornår gælder de nye regler? Virksomheder skal udarbejde en vurdering af relevante risici og sårbarheder, der kan påvirke virksomhedens forsyningskritiske it-systemer inden 1. maj

27 PwC s opdatering efteråret 2016 It-beredskabsplanlægning skal opfylde en række klare krav It-beredskabsplaner skal angive, hvordan virksomheden planlægger at håndtere en itberedskabssituation. Formålet hermed er at sikre, at situationen normaliseres hurtigst muligt, og herved reducere konsekvenserne af hændelsen. It-beredskabsplanerne skal som minimum indeholde: 1. En identificering af forsyningskritiske it-systemer og afhængighed af andre systemer. 2. Forebyggende foranstaltninger til at imødegå utilsigtet it-hændelse, herunder muligheder for segmentering af it-infrastruktur og alternative driftsformer. Hvis virksomheden anvender fjernadgang. 3. Intern ansvars- og rollefordeling under krisestyring. 4. Intern ansvarsplacering af systemansvar for forsyningskritiske it-systemer. 5. Beskrivelse af kommunikation med Energinet.dk/Energistyrelsen samt tilknyttede CSIRT. 6. Beskrivelse af procedure for etablering af alternativ drift ved nedbrud på forsyningskritiske it-systemer. 7. Plan for genoprettelse af forsyningskritiske it-systemer. 8. Plan for dokumentation og opfølgning på hændelser. 27

28 PwC s opdatering efteråret 2016 It-beredskabet skal testes gennem regelmæssige øvelser Virksomheden skal sikre, at de medarbejdere, der indgår i håndteringen af itberedskabet, løbende modtager den fornødne instruktion, uddannelse og træning i håndtering af it-sikkerhed. Virksomheden skal sikre, at de medarbejdere, der indgår i håndteringen af it-beredskabet, løbende modtager den fornødne instruktion, uddannelse og træning i håndtering af it-sikkerhed. Virksomheden skal afholde it-sikkerhedsøvelser i anvendelse af egne it-beredskabsplaner. Virksomheder i kategori 1, skal som minimum afholde én årlig it-beredskabsøvelse. Virksomheder i kategori 2 og 3, skal tilsikre, at it-beredskab trænes i forbindelse med det almene beredskabsarbejde i relevant omfang. Virksomhedskategorier Kategori 1: Virksomheder, der producerer eller forsyner energimængder af en størrelse, som anses for at være af væsentlig betydning for at opretholde el- eller naturgasforsyningen for de sammenhængende forsyningssystemer eller væsentlige dele af disse på nationalt niveau. Kategori 2: Virksomheder, der producerer eller forsyner energimængder af en størrelse, som anses for at være af væsentlig betydning for at opretholde el- eller naturgasforsyningen eller væsentlige dele af disse på regionalt niveau. (typisk mellem og aftagere eller energimængder svarende mellem 100 og 600 MW/h elektricitet eller mellem og Nm3/time gas) Kategori 3: Øvrige virksomheder 28

29 Persondataforordning for forsyningsselskaber 8 29

30 Ulrik Jacobsen PwC s opdatering efteråret 2016 EU-persondataforordning - de nye regler gælder også for forsyningsvirksomheder EU-persondataforordningen erstatter den nuværende persondatalov i Danmark samt sætter fælles regler i EU for persondatabeskyttelse. Nye sanktioner Forhøjede bødekrav på op til 4 % af virksomheders globale koncernomsætning eller op til 20 mio. EUR for øvrige organisationer. Formål At have fælles regler i EU - Alle virksomheder, der behandler persondata uanset om de er dataansvarlige eller alene behandler data på vegne af andre (databehandlere) er omfattet af forordningen. - Persondata vedrører alle forhold, som kan identificere fysiske personer, fx restancer, forbrug af el, vand mv. At kunne beskytte EU borgere - Virksomheder uden for EU vil også være omfattet, hvis de tilbyder tjenester i EU og dermed behandler persondata om EU-borgere. At modernisere tilgangen til persondatabeskyttelse, så krav til beskyttelse bliver mere tidssvarende i forhold til øget itunderstøttelse og teknisk muligheder. EU-forordningen Er godkendt i maj 2016 og har virkning fra maj Det kan lyde som lang tid, men der er en række skærpede krav, som skal implementeres, fx: Risiko- og konsekvensvurdering af virksomhedens brug af persondata Retten til at blive glemt kunden/borgere kan kræve oplysninger slettet Sikkerhed skal være en integreret del af udviklingslivscyklussen Skærpede sanktioner og underretningspligt. Det betyder, at de nye krav vil påvirke, hvordan din organisation skal organisere informationssikkerhedsarbejdet, og der indføres mere egenkontrol som en løbende proces gennem hele livscyklussen. Det særlige ved forsyningsvirksomheder er, at de typisk har mange oplysninger om deres kunder, fx navn, adresse, forbrug, betalingshistorik, restancer mv. Det kan have værdi for konkurrenter og it-kriminelle, der sælger oplysninger videre. 30

31 PwC s opdatering efteråret 2016 EU-persondataforordningen - hvad skal vi være opmærksomme på? Den kommende forordning sætter den registreredes (kundens) rettigheder i højsædet, hvilket medfører større krav til virksomhedens håndtering af persondata. De nye krav om beskyttelse af persondata vil udfordre den måde, som forsyningsvirksomheder indsamler, behandler, opbevarer, udstiller og sletter persondata på. Herunder: Skærpet underretningspligt Myndighederne (Datatilsynet) og den registrerede skal med det samme underrettes i tilfælde af brud på persondatasikkerheden. Risiko- og konsekvensvurdering af virksomhedens brug af persondata PIA er et redskab, der kan hjælpe virksomheden med at identificere databeskyttelsesforpligtelser på en effektiv måde. PIA bidrager til, på et tidligt tidpunkt, at reducere de omkostninger der kan være forbundet med de skader, der er ved overtrædelse af privacy. Retten til at blive glemt Det betyder, at den registrerede kan kræve at få en liste over de oplysninger, som virksomheden har om den registrerede og dernæst kræve dem slettet, hvis der ikke er en legitim grund til, at personoplysningerne opbevares (under hensyntagen til øvrig lovgivning). Sikkerhed skal være en integreret del af udviklingslivscyklussen Persondatasikkerheden skal tænkes ind i de tekniske løsninger, der anvendes til at behandle personlige oplysninger igennem hele livscyklussen fra udvikling til udfasning. Disse nye regler er fundamentet for at skabe en bedre sikkerhed og samtidig have overblik over de oplysninger som allerede er registeret. Det gælder i forhold til eksisterende systemer i fx bogholderiet, CRM og informationer, der bliver gjort tilgængelige på internettet og andre sociale medier. For forsyningsvirksomheden stilles der fremadrettet også stigende krav til beskyttelse mod cybertrusler. Der vil være et væsentligt overlap i de mekanismer (såvel tekniske som organisatoriske), der anvendes til beskyttelse af den kritiske infrastruktur og persondata. 31

32 PwC s opdatering efteråret 2016 Databeskyttelsesansvarlig/Data Protection Officer (DPO) Det skal sikres, at forordningen bliver efterlevet i virksomheden. Virksomheden skal sikre en større kontrol med virksomheds behandling og beskyttelse af persondata, således at gældende krav opholdes. Her er nogle af de typiske arbejdsopgaver, der skal varetages, fx: Udvikle og udarbejde databeskyttelsesprogrammet, politikker og retningslinjer Træne interne medarbejdere og sikre et samlet uddannelsesprogram Forestå regelmæssig evaluering og igangsætte relevante ændringer, som sikrer efterlevelse af gældende love Besvare spørgsmål samt forestå rapportering til såvel ledelsen som til myndighed Identificere mulige forbedringer og igangsætte aktiviteter (medarbejdere, processer og teknologi) inden for informationssikkerhed. bør organisationerne gøre nu? 1. Kortlæg omfanget af persondata i organisationen i dag 2. Vurdér compliance i forhold til de forventede skærpede krav i forordningen 3. Udarbejd en plan for efterlevelse af persondataforordningen og igangsæt implementering. PwC kan hjælpe med implementering af forordningens krav, lige fra organisering og governance til udarbejdelse af processer og politikker og integration til eksisterende processer. Vi tilbyder desuden kurser, hvor din virksomhed kan blive klædt på til rollen som DPO og få hjælp og inspiration til, hvad dette kræver. 32

33 PwC s kvartalsopdatering Kontaktpersoner energi og forsyning Per Timmermann Merete Pilegaard Melin Michael Kruse Bak Lasse Trøjborg Krogh Bjarke Elling Jørgensen Ulrik Jacobsen Partner Director Director Senior Consultant Senior Consultant Director PTI@pwc.dk MPT@pwc.dk MKB@pwc.dk LKR@pwc.dk BJA@pwc.dk ULJ@pwc.dk Område: Område: Område: Område: Område: Område: Strategi og udvikling El og varme Vand og affald Vand, el og varme El, gas og varme It-beredskab og EU-persondataforordning Tobias Steinø Michael Troelsgaard Director Director TST@pwc.dk MTG@pwc.dk Område: Område: Skat Afgifter Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.