Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
|
|
- Finn Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge
2 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng med, hvordan eleverne generelt trives med og i deres liv samt at trivsel i skolen har en væsentlig betydning for unge på en række områder: Mental sundhed Fravær i skolen Koncentration og indlæring Brug af rus- og nydelsesmidler Risiko for at komme ud i kriminalitet Risiko for at droppe ud af fremtidig ungdomsuddannelse Følelse af ekskludering ikke at være en del af fællesskab og ensomhed 2. Projektbeskrivelse 2.1 Formålet Formålet med trivselsseminaret er todelt, dels at bevidstgøre de unge om trivsel og dels at give forældrene inspiration til, hvordan de udfordrer rollen som forældre til en teenager. Konkret i forhold til eleverne er det formålet at: Fremme deres mentale sundhed Være opmærksom på egen og andres trivsel Opnå viden om, at de er medansvarlige for deres eget liv Få kendskab til flertalsmisforståelser Få kendskab til de risikofaktorer, der kan føre til misbrug og/eller en kriminel løbebane Få kendskab til de beskyttelsesfaktorer, der kan være med til at forhindre og forebygge mistrivsel, misbrug samt kriminalitet Opnå viden om, hvor de kan søge hjælp i en given situation 2.2 Målgruppe Målgruppen for pilotprojektet med trivselsseminaret er følgende: 8. årgang på fem udvalgte overbygningsskoler 1 samt disses forældre. De unge er i alderen år I alt har 304 elever deltaget i trivselsseminaret 2.3 Seminaret Trivselsseminaret forløber over to sammenhængende skoledage, hvor hele 8. årgang på skolen deltager. Seminaret afsluttes med en forældreaften, hvor eleverne fremlægger det de har arbejdet med. 1 Haderup Skole, Lundgårdskolen, Lind Skole, Brændgårdskolen og Aulum-Hodsager Skole. 2
3 Inden seminaret har eleverne udfyldt et anonymt spørgeskema omkring deres trivsel. Resultaterne heraf danner grundlag for trivselsseminaret. På seminarets første dag får eleverne et oplæg fra SSP, Herning Kommune/UngHerning og politiet. Herefter inddeles eleverne i grupper, hvor de vælger et af følgende emner som de arbejder resten af projektperioden: Mobning Euforiserende stoffer Krænkelser på nettet/sms trivsel på sociale medier Alkohol Cutting Negative tanker Kærestevold Ensomhed Kriminalitet Spiseforstyrrelser På seminarets anden dag arbejder eleverne videre i grupperne med at færdiggøre deres fremlæggelse for forældrene, der finder sted samme aften. Ved forældremødet om aftenen medvirker politiet og SSP Herning Kommune/UngHerning, der holder et oplæg om forebyggelse. Herefter præsenterer elevgrupperne i små workshops, hvad de har arbejdet med i løbet af seminaret. Baggrunden for at afholde et forældremøde om aftenen er: At eleverne er mere motiveret til at yde en ekstra indsats, når de skal fremlægge for deres forældre At forældrefremmødet er stort, da forældrene gerne vil se, hvad deres børn har arbejdet med. At de forebyggende budskaber når ud til så mange forældre som muligt, grundet det større fremmøde. Efter seminaret vil elever, lærere og forældre modtage et spørgeskema, der skal danne grundlag for evalueringen af pilotprojektet. 2.4 Afvigelser fra projektbeskrivelsen Undervejs i pilotprojektet valgte man at fjerne nogle af de emner som eleverne kunne vælge at arbejde med under seminaret. Baggrunden herfor er, at politiet eksempelvis ytrede, at der i Herning ikke var nogle problematikker omkring kærestevold, der vedrørte den pågældende målgruppe. Ved pilotprojektets afslutning kunne eleverne således vælge at beskæftige sig med følgende emner: 3
4 mobning, euforiserende stoffer, krænkelser på nettet/sms, negative tanker, alkohol og ensomhed. Trivselsseminaret forventes dermed at have en indvirkning på trivsel, riskofaktorer og beskyttelsesfaktorer i relation til ovennævnte emner. I forbindelse med pilotprojektet er der ikke foretaget en måling af elevernes trivsel efter afviklingen af seminaret som angivet i projektbeskrivelsen (eleverne har dog evalueret selve seminaret). Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt seminaret har haft en positiv indvirkning på elevernes trivsel. Yderligere har det også den konsekvens, at det ligeledes ikke er muligt at afgøre, hvorvidt der er forskelle i resultaterne af trivselsseminaret på tværs af forskellige områder (by, land og socialt belastede områder). Af trivselsmålingerne foretaget før seminaret fremgår det dog, at der ikke er væsentlige forskelle i trivselsniveauet på tværs af de udvalgte skoler. På baggrund af dette er der ikke grund til at forvente, at trivselsseminaret vil have en større/mindre effekt i nogle områder end i andre. 3. Evaluering Det empiriske grundlag for evalueringen er spørgeskemaer uddelt til lærere og forældre, de produkter eleverne fremstillede til brug i deres fremlæggelser, elevernes evaluering af seminaret samt interviews UngHerning (interviewene er gennemført i perioden 2. marts til 19. april 2016). 3.1 Projektets målopfyldelse Det er vanskeligt at vurdere den specifikke målopfyldelse af de enkelte formålspunkter, dog kommer oplægget på trivselsseminarets første dag omkring alle emnerne. Yderligere fremgår det af det materiale som eleverne har udarbejdet, at elevgrupperne gennem trivselsseminaret er blevet bevidstgjorte om, hvordan de selv, klassen som helhed og forældre kan være behjælpelige med at løse problematikker inden for de pågældende områder. Den opgaveformulering som eleverne er blevet stillet overfor nævner eksplicit, at de i deres fremlæggelse skal kunne præsentere, hvad forskellige grupper af netværk kan gøre for at afhjælpe en ung i en given problemstilling. UngHerning fortæller yderligere, at denne refleksionsproces, som er indbygget i elevgruppernes opgave, var både udfordrende og gavnlig for de unge, da de herigennem blev tvunget til at overveje, hvordan de selv kan reagere, hvis de eksempelvis er vidne til mobning af en klassekammerat. Efter trivselsseminaret udtaler en elev: Det har været overraskende godt. Efter de her to dage ved alle, hvilke konsekvenser stoffer, alkohol, misbrug og kriminalitet har. I elevernes evaluering af trivselsdagene er de overvejende positive og føler, at seminaret har været spændende samt bevidstgjort dem om, hvad der påvirker deres trivsel. Af lærernes evaluering af trivselsseminaret fremgår det, at de alle synes, at skolen fremover skal afholde seminaret samt at dagene giver dem noget at arbejde med fremadrettet. Yderligere er alle lærerne enige i, at de har lært noget nyt om deres elever gennem trivselsseminaret. Det er således lærernes opfattelse, at trivselsseminaret fungerer godt som koncept og er brugbart i deres 4
5 fremtidige arbejde med klassen. En lærer udtaler således, at indholdet kan jeg som klasselærer kan bygge videre på. Lærerne oplever også, at eleverne efter seminaret i overvejende grad har talt meget om seminaret, og at det således har gjort indtryk på dem. Det fremgår af de spørgeskemaer, som forældrene fik udleveret til forældremødet på seminarets sidste dag, at langt størstedelen af forældrene (99 %) anbefaler at trivselsseminaret gøres til en permanent ordning. Størsteparten af forældrene (84 %) var enige i, at de selv lærte noget nyt til forældrearrangementet samt at de fik redskaber til, hvordan de i fremtiden kan være opmærksomme på deres barns trivsel. I forlængelse heraf pointerer en forælder, at der er dejligt at både barn og forælder har samme vidensgrundlag at tale ud fra efterfølgende. Yderligere er forældrene tydeligt imponeret over elevernes indsats og den viden de har opbygget gennem seminaret. En forældre udtaler følgende: Jeg blev overrasket over hvor meget jeg fik at vide både i oplægget og i det de unge havde lavet. Alle elever var meget seriøse. -en helt fantastisk aften og nogle super gode dage for eleverne, som jeg håber vil fortsætte som projekt. Det må også have givet en del stof til eftertanke hos eleverne, men også hos mig som forældre. Trivselsmålingerne forud for afviklingen af trivselsseminaret viser, at eleverne på 8. årgang på de fem udvalgte skoler generelt trives godt. Det vurderes dog, at der på trods heraf er behov for et trivselsseminar, idet seminaret netop har et forebyggende sigte eftersom de unge introduceres til både risiko- og beskyttelsesfaktorer. Formålet er således at forebygge problemerne inden de opstår. De refleksioner som eleverne har været igennem kan have en forebyggende effekt på mistrivsel i deres videre færden. 3.2 Forudsætninger for projektets succes Et væsentligt element i seminaret er, at elevgrupperne via opgaveteksten stilles over for en reflektionsproces, hvor fokus er på, hvordan de selv og andre kan og bør agere i problematiske situationer inden for det emne, elevgrupperne har valgt at arbejde med. Udvides seminaret til at dække alle skoler i Herning Kommune er det således essentielt, at dette element bevares. En anden vigtig forudsætning for trivselsseminarerne er de formøder UngHerning forud for seminaret afholder med den enkelte skole. På disse møder er det muligt at forventningsafstemme samt tage højde for de problematikker, der måtte gøre sig gældende på den respektive skole og herved tilpasse seminaret til den specifikke elevgruppe. Seminaret blev afholdt i en enkelt 7. klasse. Erfaringerne herfra er, at eleverne på 8. årgang i højere grad er modne til at gennemføre den reflektionsproces, som er en vigtig del af seminaret, i 8. klasse. For at få det fulde udbytte ud af trivselsseminaret er det således en forudsætning, at det ikke afvikles tidligere end på 8. årgang. 5
6 4. Forslag til ændringer Det er et ønske fra UngHerning, at der er en gennemgående lærer, som er tilknyttet klassen i de to dage trivselsseminaret pågår. Det skyldes, at skiftende lærer skaber for meget uro og som konsekvens heraf opstår der mangel på kontinuitet og arbejdsro. Dette fremgår også af elevernes evaluering af seminaret. SSP-vejlederen på den enkelte skole opfordres til at deltage i henholdsvis formødet og trivselsseminaret, da dette vil give vedkommende en unik adgang til, hvad der optager skolens elever. Denne viden vil SSP-vejlederne kunne bruge i deres øvrige arbejde. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at politiet skal deltage i trivselsseminaret. Dette har dog reelt kun været tilfældet en enkelt gang. Det er vurderingen, at politiets tilstedeværelse ikke er nødvendig for udfaldet af seminaret. Faktisk vurderer UngHerning, at de unge i højere grad er villige til at dele egne oplevelser, når politiet ikke er tilstede. Det kan overvejes om politiet ad hoc kan inddrages i trivselsseminaret i skoledistrikter, hvor der er specifikke problemstillinger, der vedrører politiet. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående evaluering konkluderes det, at trivselsseminaret på 8. årgang indfrier målsætningen for projektet, idet der skabes en refleksionsproces hos eleverne. Herigennem bliver eleverne opmærksomme på, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er relateret til forskelligartede problematikker og som påvirker deres trivsel. Dette fremgår af elever, lærere og forældres evaluering af trivselseminarer afviklet på fem forskellige overbygningsskoler i Herning Kommune. Derudover beretter forældrene om, at de gennem forældremødet og elevernes fremlæggelser er blevet bevidstgjort om deres rolle og hvad der påvirker deres barns trivsel. 6
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier
Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres
Læs mereSSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018
Forældreaftaler/forældrenetværk 0. - 2. klasse / årgang Forældrearrangement (ca. 45 min.) SSP-konsulenten laver et oplæg, der skal styrke sammenholdet blandt elever og forældre. Undgå mobning og optimér
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt om Social Pejling
Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling Børn og Unge 22-2-2017 Evaluering af Social Pejling 1. Baggrund og introduktion Social Pejling er en arbejdsmetode mod flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser
Læs mereUngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE
UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE 1. Baggrund og introduktion Der ønskes etableret et fælles elevråd i Herning Kommune. Formålet er at styrke elevernes forståelse for de demokratiske processer i samfundet
Læs mereNotat BØRN OG UNGE. Center for Børn og Forebyggelse. Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf Lokal
BØRN OG UNGE Center for Børn og Forebyggelse Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf 9628 2828 Lokal 9628 96286000 grethe.wilmoes@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 29.12.00-P00-1-13 Kontaktperson: Grethe
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mere- vi søger langsigtede resultater
Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP
Læs mereEvalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14
Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereSMG Samtale Mellem Generationer
FORÆLDREFOLDER hvad er? er et trivselsfremmende tiltag, som sætter fokus på at skabe en udviklende og konstruktiv dialog mellem forældre og børn. Målgruppen er forældre, elever og lærere på skolernes 7.,
Læs mereSkolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever
Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereSSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereSpørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København
Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i
Læs mereSkolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever
Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereLæseplan for SSP Ung Sorø
Læseplan for SSP Ung Sorø 2017 2018 2 Det vil SSP Ung Sorø SSP Ung Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemt for skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereMisbrugskampagne med fokus på alkohol og hash
Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereSSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.
Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereVi løfter i fællesskab
Vi løfter i fællesskab Hvad er SSP... SSP er et tværfagligt samarbejde, der har til formål at opbygge og vedligeholde et lokalt netværk, der kan skabe gode og trygge rammer for alle samt forebygge, at
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereBrændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne
Brændgårdskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereFaxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd
Social pejling Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd Kort info til lærerteamet Kære lærer Om kort tid skal din klasse modtage undervisningsforløbet Fup eller Fakta, som bygger på metoden
Læs mereBjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereSkoletilbud fra SSP i 2014-15
1 Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og
Læs mereTrivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereSKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereAlkoholproblemer i børnefamilier - tal om det
Evaluering af pilotprojektet "Forebyggelse og opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier" Introduktion Alkoholproblemer rammer ikke kun den, der drikker. Problemerne rammer også familien og i særdeleshed
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereSAMARBEJDSKATALOG. i forhold til SSP Forebyggelses- og Læseplan i Norddjurs Kommune For partnerskabsaftaler med folkeskolerne i Norddjurs
SAMARBEJDSKATALOG i forhold til SSP Forebyggelses- og Læseplan i Norddjurs Kommune For partnerskabsaftaler med folkeskolerne i Norddjurs REV. MARTS 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereSMG Samtale Mellem Generationer
hvad er? er et trivselsfremmende tiltag, som sætter fokus på dialogen som bærende element i et udviklende og konstruktivt samspil mellem forældre og børn. Et arrangement faciliteres af instruktører tilknyttet
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereSSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i klasse
SSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i 5. - 9. klasse Børn og unge i Ballerup Kommune skal have et liv med høj livskvalitet, fri af alkohol- og narkotikamisbrug, S ådan lyder
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereJeg er sej når jeg siger nej!
1 Jeg er sej når jeg siger nej! En metode til forebyggelse af risikoadfærd SSP-samarbejdet i Guldborgsund 2011 2 Baggrund for projekt Jeg er sej...når jeg siger nej! Projektet er en videreudvikling af
Læs mereSlutevaluering af projekt
Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1
Læs mereAntimobbestrategi og klageinstans
Antimobbestrategi og klageinstans Mobbefri skoler Regeringen ønsker et øget fokus på en skolegang uden mobning. Dette kræver mere opmærksomhed på forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Desværre viser de
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereH O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E
Trivselspolitik Hornslet Skole Antimobbestrategi På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereFastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet
Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt
Læs mereM O B B E P O L I T I K
PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereSkoletilbud fra SSP i 2013-14
Baggrund for SSP s skoletilbud SSP-samarbejdet vil med nedenstående tilbud sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget blandt børn og forældre
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Herningsholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalg for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år Mødetidspunkt 23-08-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet
Læs mereArbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS
Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS Mandag den 23.1.2012 Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Workshop det vi fik med... 2 2.1. Hvordan kan
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereFORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,
DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering
Læs mereTrivsel vi har alle et ansvar.
Trivsel vi har alle et ansvar. På Holmsland Skole skal alle trives jo bedre trivsel, jo større glæde og læring. Vi har lavet en trivselsplan for at fremme et sundt, trygt og læringsrigt skolemiljø. Vores
Læs mereDette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017
Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereAlle de andre gør det
SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mere