Byggeprogram for totalrådgivning Ny bæredygtig daginstitution i Tjæreborg

Transkript

1 Byggeprogram for totalrådgivning Ny bæredygtig daginstitution i Tjæreborg August 2015 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Ejendomme Frodesgade Esbjerg

2 1 Generelle oplysninger Indledning Baggrund Projektorganisation 3 2 Værdigrundlag Vision Mission Målgruppen 5 3 YDELSESBESKRIVELSE Generelt Projektering Sikkerhedskoordinering Byggeledelse, fagtilsyn og opfølgning Bygherremøder Kvalitetssikring Drift og vedligehold Myndighedsbehandling Afleveringsprocedure og 5. års eftersyn Projektweb Nøgletal Ydelsesfordelingsskema IKT-ydelsesspecifikation 14 4 KONKURRENCEBETINGELSER 25 5 Grund- og bygningsforhold Beliggenhed Lokalplan Arealforhold Jordbundsforhold Forurening Museet Forsyninger 30 6 Funktionsprogram Byggeriets omfang og udformning Daginstitutionen Fleksibilitet 39 1.

3 7 Rumprogram 40 8 Tidsplan 43 9 Byggetekniske forhold Generelt Materialer og konstruktioner Gulve Installationer Miljøprogram Inventar Hvidevarer Fast inventar 51 Bilag 1. Totalrådgivningsaftale 2. Fællesbetingelser til AB92 3. IKT ydelsesspecifikation 4. ibinder-vejledning for bydende 5. Pjece Det gælder din sikkerhed 6. Esbjerg Kommunes vejledning til udformning af drift og vedligeholdelsessystem 7. Lokalplan nr Ledningsoplysninger 9. Esbjerg Kommunes byggetekniske standarder 10. Sektorplan for Dagtilbud 2.

4 1 Generelle oplysninger 1.1 Indledning Med dette byggeprogram indbyder Esbjerg Kommune i begrænset udbud til en udbudskonkurrence med totalrådgivning efter prækvalifikation omhandlende etablering af en integreret daginstitution i Tjæreborg. 1.2 Baggrund Den ny daginstitution er erstatningsbyggeri for Kærvej, Kærhaven samt pavillonen på Jens Kusks vej og skal opføres i henhold til den vedtagne sektorplan for Dagtilbud. 1.3 Projektorganisation Bygherre: Esbjerg Kommune Dagtilbud Torvegade Esbjerg Projektledelsen: Bygherrens projektleder: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Ejendomme Frodesgade Esbjerg Kontaktperson: Michael Andsager Jensen, Arkitekt MAA Tlf [email protected] Byggemyndighed: Bygherrerådgiver: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Plan, Byggeri Torvegade Esbjerg Tlf Johansson & Kalstrup P/S Rådgivende Ingeniører FRI Østervang Varde Kontaktperson: Henrik Ladefoged Tlf [email protected] I udbuds- og bedømmelsesfasen vil bygherrerådgiveren være kontaktperson, og til hvem spørgsmål skal stilles. 3.

5 I udførelsesfasen vil bygherrens projektleder være kontaktperson, idet bygherrerådgiverens rolle ophører ved underskrivelse af kontrakt. 4.

6 2 Værdigrundlag 2.1 Vision Vi skaber attraktive rammer for et liv i udvikling. Esbjerg Kommunes Dagtilbud har fokus på det enkelte barns udvikling og læring i samspil med andre børn og voksne i æstetiske læringsmiljøer såvel ude og som inde. Børn tilbringer i stigende omfang en stor del af deres børneliv i daginstitutioner, som derfor bør indrettes og udstyres, så de matcher de nye krav og forventninger. Børn har brug for tydelighed med præcise og logiske rum, der hver især giver mulighed for at løse praktiske opgaver, at skabe leg med vidensdeling og ikke mindst kan være med til at knytte relationelle venskaber. Den moderne daginstitution har masser af plads med mulighed for fleksibel rumindretninger og effektiv arealudnyttelse. Esbjerg Kommunes Dagtilbud prioriterer det gode børneliv et børneliv, som har til huse i æstetiske rammer, der som minimum respekterer Esbjerg Kommunes sektorplan for dagtilbud. Børn & Ungepolitikken samler de politiske visioner for hele området 0-18 år. Derudover er der ligeledes et stort ønske om nytænkning og indarbejdelse af bæredygtige og energirigtige løsninger samt grønne tiltag i byggeriet. 2.2 Mission Der er ønsket om at skabe en bæredygtig daginstitution, som skaber de optimale rammer for leg, læring og socialt samvær, såvel ude som inde, et fantastisk sted at arbejde for de ansatte samt en spændende arkitektur der, med materialer, formgivning og energimæssige tiltag, skaber en fascinerende og nytænkende bygning. Daginstitutionen skal i den udstrækning, der er økonomiske rammer herfor, leve op til Esbjerg Kommunes Vision 2020 og medvirke til at sikre målsætning om klima og bæredygtighed, herunder CO2-reduktion. Esbjerg Kommune arbejder lige nu på at realisere Mellembyplanen for Tjæreborg- en by med Energi. De overordnede mål om bæredygtighed og koncepterne fra planen ønskes indarbejdes i den nye daginstitution med henblik på at sikre en ensartet planlægning. 2.3 Målgruppen Målgruppen er børn i alderen 0-6 år opdelt med 33 vuggestuebørn og 95 børnehavebørn. 5.

7 3 YDELSESBESKRIVELSE 3.1 Generelt Totalrådgiveren skal udarbejde et fuldstændigt projekteret og beskrevet totalprojekt til opgavens komplette gennemførelse, med alle oplysninger om fagspecifikke ydelser, leverancer og arbejder anført. Der må kun i begrænset omfang ske funktionsudbud, og kun på elementer der traditionelt udbydes i funktionsudbud, som for eksempel ABA-anlæg og AIAanlæg. Omfanget af funktionsudbud skal på forhånd aftales med Esbjerg kommune. For hver projekteringsfase skal det fulde materiale fremsendes til bygherren til gennemsyn og godkendelse. Der skal afsættes 1 uge til bygherrens gennemgang i forbindelse med såvel forprojekt som hovedprojekt. Gennemgangen foretages af fagfolk fra forvaltningen. Hver af de to gennemgange afsluttes med et fælles granskningsmøde og totalrådgiveren indarbejder resultatet af gennemgangene i projektet. Der skal derudover påregnes afholdt to brugermøder i alt, samt projektmøder hver 14. dag i Esbjerg, i hele projekteringsfasen. 3.2 Projektering Der henvises grundlæggende og som minimum til DANSKE ARK og FRI's ydelsesbeskrivelser - Byggeri og Planlægning 2012 og Praktiserende Landskabsarkitekters Råd/DL s ydelsesbeskrivelser For hver projekteringsfase skal det fulde materiale fremsendes til bygherren til gennemsyn og godkendelse. Der skal afsættes 2 uger til bygherrens granskning i forbindelse med projektforslag, forprojekt og hovedprojekt. Forundersøgelser Der vil blive foretaget følgende forundersøgelser: 1. Orienterende geotekniske undersøgelser 2. Landinspektøropmålingsplan I forbindelse med pkt. 1 og 2, skal totalrådgiveren påregne, at han skal forestå supplerende undersøgelser. Dispositionsforslag Beliggenhedsplan/haveplan 1:500 med fremtidige hovedkoter Planer min. 1:200 med hovedmål Facader min. 1:200 Principsnit 1:100 med koter Indretningsplaner 1:200 med nettoareal på de enkelte rum Bruttoetagearealoversigt for de enkelte kontorområder, for fællesarealer og servicearealer Overordnet tidsplan Rumoversigt Beskrivelse af tilbudte materialer, konstruktioner 6.

8 Installationer, leverancer m.v. Installationsprincipper med redegørelse for virkemåde, standard og forventet driftsøkonomi med beregnede forudsætninger anført. Projektforslag Kotesat situationsplan/haveplan/plante- og belægningsplan 1:200 Planer og facade 1:100 målsat Snit 1:50 Møbleringsplaner 1:50 Overordnet beskrivelse Rumoversigt Tidsplan Forprojekt Hovedtegninger for udformning, konstruktioner, installationer, planer 1:100 Snit 1:50 Rumoversigt Tidsplan Supplerende beskrivelse Kontrolplaner Forprojekt kan være grundlaget for ansøgning om byggetilladelse. Hovedprojekt Samtlige hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, rumoversigt, endelige beskrivelser, tidsplan samt endelig arealoversigt med angivelse af brutto- og nettoarealer. Alle fagspecifikke ydelser og leverancer beskrives. Udbudskontrolplaner for alle fag. Kvalitetssikringsbeskrivelse, procedurer, skemaer etc. for udførelse, byggeledelse og fagtilsyn. Gennemført kvalitetssikring for projektering. Journal for dokumentation af de projekterendes pligter i forbindelse med arbejdsmiljø. Sikkerheds- og sundhedsplan. Statiske beregninger. Supplerende geotekniske undersøgelser. Der fremsendes kopi til bygherren af al korrespondance, ansøgninger m.v. til myndigheder, forsyningsselskaber etc. Offentliggørelse Bygherren forbeholder sig ret til vederlagsfrit at offentliggøre projektet eller dele heraf. 3.3 Sikkerhedskoordinering Totalrådgiveren skal varetage de pligter og opgaver, som påhviler bygherren, jf. Arbejdsmiljølov nr af og jf. Bek. om bygherrens pligter nr. 110 af 5. februar

9 Til varetagelse af sikkerhedskoordineringen skal totalrådgiveren stille en person til rådighed, som har: 1. Sagkyndig ekspertice på bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører 2. Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde 3. Den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål 4. Gennemført arbejdsmiljøuddannelsen 3.4 Byggeledelse, fagtilsyn og opfølgning Totalrådgiveren udfører projektgennemgang, projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn, afholdelse af byggemøder, sikkerhedsmøder etc. Totalrådgiveren refererer alle møder skriftligt som referat med kopi til bygherren. Bygherreindkaldte møder refereres af bygherren. Totalrådgiverens projekt- og byggeledelse skal varetages af erfarne medarbejdere, og totalrådgiveren har i videst muligt omfang pligt til at sikre, at der ikke sker personalemæssige udskiftninger. Det forventes, at medarbejderne har stor erfaring med styring og ledelse af lignende byggeprojekter. Kontrolplaner for planlægning af tilsynet forevises bygherren i god tid inden opstart på udførelsen. Totalrådgiveren skal under byggeriet løbende opdatere ibinder med tegninger, beskrivelser, beregninger, redegørelser og referater, så denne altid er i besiddelse af ajourført projektmateriale, beskrivelse, referater m.v. Ved byggeriets afslutning afleveres komplet projekt og beskrivelse revideret som udført, niveau 3, samt driftsplaner med driftshåndbog og mængder. Rådgiver skal medvirke aktivt til fremskaffelse af slutopgørelser fra entreprenøren, således at disse er Esbjerg Kommune i hænde senest 25 arbejdsdage efter aflevering. Bygherretilsyn eller bygherrerådgivning, udført af medarbejdere eller samarbejdspartnere med særlig faglig indsigt, fritager ikke totalrådgiveren for tilsynsansvar eller ansvar for fejl eller uoverensstemmelser mellem de enkelte godkendte projektfaser eller mellem hovedprojekt/kontrakt/udførelse. 3.5 Bygherremøder Totalrådgiveren indkalder til bygherremøder hver 14. dag i projekteringsperioden og 1 gang om måneden under udførelsen og udfører referat, der fremsendes senest 8 kalenderdage efter mødets afholdelse. Mødernes formål er gensidig orientering om stade, økonomi, kvalitet og drøftelse af øvrige forhold i relation til byggesagen. Endvidere skal der i projekteringsfasen regnes afholdt et antal bruger- og bygherremøder, således at bygherren inddrages i detailbearbejdningen af projektet. 8.

10 3.6 Kvalitetssikring Kvalitetssikring skal udføres i overensstemmelse med cirkulære Boligministeriets BEK nr. 202 af marts KS-dokumentation skal foreligge ajourført ved aflevering og overdrages samlet til bygherren. Alt revideret og ajourført projekt- og beskrivelsesmateriale skal ved byggeriets afslutning afleveres i digitalform i Auto Cad version Tekstbehandling i MS Office 2007 eller senere udgaver. KS-dokumentation fra byggeriets udførelse afleveres i trykt medie. Manglende eller utilstrækkelig KS-dokumentation vil medføre tilbagehold i slutregning og evt. reduktion i betaling. 3.7 Drift og vedligehold DV-materiale samt driftshåndbog leveres i trykt medie i 2 eksemplarer indsat i ringbind og ordnet efter fagområder. Derudover leveres skemaer digitalt. Totalrådgiveren skal instruere og vejlede bygherrens driftspersonale. Driftshåndbogen skal indeholde et 15-årigt driftsprogram med budgetter for drift og vedligehold. Manglende eller utilstrækkelig DV-materiale vil medføre tilbagehold i slutregning og evt. reduktion i betaling. 3.8 Myndighedsbehandling Inden byggetilladelse ansøges, forelægges bygherren alle tilkendegivelser og godkendelser fra myndighederne, forsyningsselskaber m.v., så anmærkningsfri byggetilladelse kan udstedes. Der må ikke, uden bygherrens skriftlige tilladelse, søges dispensation fra gældende love og bestemmelser. Totalrådgiveren sørger for ansøgning om byggetilladelse. Der skal påregnes en sagsbehandlingstid ved Esbjerg Kommune på ca. 2 mdr. Det anbefales totalrådgiveren at kontakte Esbjerg Kommune for et forhåndsdialogmøde i god tid, inden ansøgning om byggetilladelse fremsendes. Bygherren betaler byggesagsgebyr. Totalrådgiveren skal dokumentere, at det fremtidige arbejdsmiljø i bygningerne overholder de gældende krav. I forbindelse med ibrugtagning skal bygningen energimærkes i henhold til Energistyrelsens regler herom. Ydelsen skal være indeholdt i tilbuddet. 3.9 Afleveringsprocedure Byggeriet afleveres som anført i og nævnt i AB92 med tilføjelser. 9.

11 Totalrådgiveren indhenter samtlige relevante myndighedsgodkendelser herunder den anmærkningsfrie ibrugtagningstilladelse, før der indkaldes til aflevering med bygherren. Totalrådgiveren indkalder bygherren til aflevering af det samlede bygningskompleks. Ved totalrådgiverens færdigmelding skal dennes mangelgennemgang og mangeludbedring være dokumenteret og meddelt afsluttet, før bygherren indkaldes til aflevering, således der kan afholdes mangelfri aflevering med bygherren. Målsætning Det er bygherrens målsætning med denne afleveringsprocedure at modtage 100 % fejl- og mangelfrie entrepriser ved afleveringen. Før-aflevering Før-aflevering: En stadeopgørelse og gennemgang af entreprisen forud for aflevering i henhold til AB 92. Totalrådgiver indkalder med mindst 10 arbejdsdages varsel entreprenøren til føraflevering, der afholdes 20 arbejdsdage før planlagt aflevering, medmindre andet aftales. Ved før-afleveringen vurderer totalrådgiver om byggeriet er tilstrækkeligt fremskredet til at det kan afleveres uden væsentlige mangler inden for det aftalte afleveringstidspunkt. Totalrådgiver udarbejder på baggrund af før-afleveringen et statusnotat indeholdende en stadeopgørelse, evt. færdiggørelsesplan samt konklusion. Aflevering Entreprenørerne færdigmelder arbejde inden arbejdets færdiggørelse, og totalrådgiver indkalder inden 10 arbejdsdage, entreprenøren og bygherren til afleveringsforretning i henhold til AB Forud for afleveringsforretningen gennemgår bygherrens rådgiver og entreprenøren byggeriet for eventuelle fejl og mangler, og bygherrens rådgiver opdaterer på baggrund heraf statusnotatet fra før-afleveringen. Ved afleveringsforretningen udarbejder bygherrens rådgiver en afleveringsprotokol med udgangspunkt i det ved før-afleveringen udarbejdede statusnotat, og der fastsættes en frist for afhjælpning af manglerne, jf. AB og 5. års eftersyn Totalrådgiveren er pligtig til at deltage og forestå gennemgangen af byggeriet ved 1-års og 5-års perioders udløb Projektweb Til projektet stiller bygherren en projektweb til rådighed. Projektmaterialet skal udveksles og fordeles via denne platform. Bygherre har ejerskabet for platformen og materialet. Bygherren afholder den samlede udgift vedr. anvendelsen af projektwebben, inkl. alle brugerlicenser. Alle parter afholder selv udgifter i forbindelse med rekvirering af print. 10.

12 Totalrådgiveren administrerer projektets digitale udveksling m.h.t. planlægning og styring i hele projektets levetid, dog pålægges det isoleret entreprenøren via en projektweb at administrere og forestå distribution af projektmaterialet til egne underentreprenører på baggrund af rådgivernes frigivne dokumenter. Udvekslingsværktøjet vil blive opbygget, struktureret og adgangsmæssigt administreret af bygherre, således metodikken er etableret ved projektets opstart (umiddelbart efter kontraktskrivning) Nøgletal Nøgletallene og/eller Bygge Rating for den konkrete rådgivningsopgave skal offentliggøres på evaluators hjemmeside i gyldighedsperioden, som er 3 år fra evalueringens afslutning. Rådgiveren skal varetage bygherrens forpligtelse til A) at bruge nøgletal til udvælgelse af tilbudsgivere til udførelse af rådgivningsopgaver (bortset fra den konkrete rådgivningsopgave), jf. 7 i bekendtgørelse nr. 675 af 18. juni 2010 om nøgletal for alment byggeri m.v. og B) at indberette oplysninger til beregning af nøgletal for rådgivningsopgaver (bortset fra den konkrete rådgivningsopgave), jf. 8-9 i bekendtgørelsen. 11.

13 3.13 Ydelsesfordelingsskema Afsnit jf. ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012 Klient Totalrådgiver Ikke relevant Ændringer og tilføjelser til ydelsesbeskrivelsen 1. Indledende rådgivning 1.1 Idéoplæg x 1.2 Byggeprogram x 2. Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 2.1 Projekteringsledelse x 2.2 IKT-koordinering x 3. Rådgivning i forbindelse med projektering 3.1 Dispositionsforslag x 3.2 Projektforslag x 3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt) x 3.4 Hovedprojekt x 3.5 Projektopfølgning x 4. Rådgivning i forbindelse med udførelse 4.1 Byggeledelse x 4.2 Fagtilsyn x 5. Rådgivning i driftsfasen 5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan 5.2 Implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan x 5.3 Bistand ved ejendomsdrift x x 6. Rådgivning i forbindelse med inventar og udstyr 6.1 Standardinventar og -udstyr x 6.2 Projektering af inventar og udstyr x 7. Rådgivning i forbindelse med planlægning Sammenfattende planer x 12.

14 Afsnit jf. ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012 Klient Totalrådgiver Ikke relevant Ændringer og tilføjelser til ydelsesbeskrivelsen Sektorplaner x VVM-redegørelse x Andre opgaver x 9. Andre ydelser 9.1 Klassifikation x 9.2 Digital kommunikation x ibinder 9.3 Etablering af kommunikationsplatform x 9.4 Digital projektering x 9.5 Digitale udbud og tilbud x 9.6 Mængdefortegnelse x 9.7 Digital aflevering x 9.8 Vurdering af byggegrunde x 9.9 Registrering af eksisterende forhold x 9.10 Digitalisering af eksisterende forhold x 9.11 Geotekniske undersøgelser x 9.12 Miljøundersøgelser x 9.13 Officielle forretninger x 9.14 Risikoanalyser x 9.15 Økonomiske analyser x 9.16 Forsikringer x Brand og storm 9.17 Procesledelse/procesrådgivning x 9.18 Særlige visualiseringer x 9.19 Opmåling af udført arbejde x 9.20 Som udført x 9.21 Opfyldelse af særlige myndighedskrav x 9.22 Brand x 9.23 Energibehov x 9.24 Termisk indeklima x 9.25 Atmosfærisk indeklima x 9.26 Lyd og akustisk indeklima x 9.27 Optisk indeklima x 9.28 Særlige krav om tilgængelighed x 9.29 Tilgængelighedsrevision x 9.30 Bæredygtighed x 9.31 Certificering af bæredygtighed x 13.

15 Afsnit jf. ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012 Klient Totalrådgiver Ikke relevant Ændringer og tilføjelser til ydelsesbeskrivelsen 9.32 Bæredygtighedsledelse x 9.33 Arbejdsmiljø x 9.34 Særlige forsøg x 9.35 Bygherreleverancer x 9.36 Arbejds- og montagetegninger x 9.37 Skiltning x 9.38 Salgsmateriale x 9.39 Sideordnede/alternative projekter x og projektændringer 9.40 Kunstnerisk udsmykning x 9.41 Prækvalifikation x 9.42 Forhandling efter tilbudsloven x 9.43 EU-udbud x 9.44 Forhandling efter EU s udbudsdirektiver x 9.45 Detaljerede tidsplaner x 9.46 Skærpet kvalitetssikring x 9.47 Rådgiverskift x 9.48 Særlig mødevirksomhed i projekteringsfasen x 9.49 Særlig mødevirksomhed i udførelsesfasen x 9.50 Udvidet fagtilsyn x 9.51 Nøgletal x 9.52 Tvister x års eftersyn x 3.14 IKT-ydelsesspecifikation 1. Grundlag Stk. 1 For alle de projekterende parter, som er omfattet af krav til IKT-ydelser, skal IKT-ydelsesspecifikationen i enslydende udgave være bilagt parternes kontrakter for projekteringsydelserne og/eller udførelsesmæssige leverancer, som omfatter projekteringsydelser og aflevering af digitale data. Stk. 2. Den projektspecifikke beskrivelse af IKT-ydelser angives under Særlige forhold nedenfor og gælder forud for basisteksten i venstre spalte (markeret med gråt). 14.

16 Der må ikke ændres i basisteksten, og i tvivlstilfælde er basisteksten som skrevet i Byggeriets IKT-specifikationer fra bips hjemmeside dateret 20. dec gældende. Stk. 3. Krav i kapitel 2-6 er alene gældende, hvis de ved afkrydsning i feltet Tilvalgt er gjort gældende. Ydelsesspecifikationen indeholder alene specifikation af IKT-ydelser og selve aftalen/kontrakten, om hvilke parter der skal levere hvilke ydelser, skal findes uden for dette dokument. Stk. 4. Krav, der gøres gældende, gælder kun for informationer, der udveksles mellem byggesagens parter, dvs. udvekslinger internt i en virksomhed ikke er omfattet af aftalen. 2. Digital kommunikation Stk. 1 Skriftlig kommunikation mellem byggesagens parter skal foretages digitalt og skal specificeres i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. 2.1 Omfang Stk. 1 Dokumenter skal udveksles digitalt mellem parterne. 2.2 Ansvarlig Stk. 1 Den kommunikationsansvarlige skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk kommunikationsspecifikation og sikre, Kommunikationsansvarlig er: Totalrådgiveren at denne er gjort gældende for byggesagens parter, herunder de udførende, hvis de er omfattet af krav om digital kommunikation Sikre at alle byggesagens parter er bekendt med krav til datastruktur og klassifikation af projektmateriale Administrere projektweb dvs. håndtere brugere, rettigheder og mapper Tilse at alle byggesagens parter kommunikerer digitalt på aftalt måde Afholde opstartsmøde, hvor byggesagens parter i fællesskab gennemgår og uddyber Stk. 2 Den kommunikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation. 2.3 Datastruktur Stk. 1 Ved udveksling af dokumenter på projektweb skal fil- og mappestruktur følge bips publikation. bips, A104, Dokumenthåndtering, august

17 Stk. 2 Stk. 3 Hvert dokument skal ved udveksling som minimum være tildelt obligatoriske metadata jf. bips, A104, Dokumenthåndtering, august Metadatasæt: Virksomhedsnavn Dokumentnavn Versionsdato Første revisionsdato Udarbejdet af Alle dokumenter, der gemmes eller udveksles skal lagres i, for alle deltagere, læsbare og udskriftsvenlige filformater. Såfremt andet ikke aftales på projektet anvendes følgende formater: Redigerbare dokumenter gemmes i ODF-formatet Ikke redigerbare dokumenter gemmes i PDF-formatet Bygningsmodeller skal gemmes i IFCformatet 2.4 Anvendelse af klassifikation Stk. 1 Klassifikation af information gennemføres Klassifikation foretages efter: efter det angivne system. SFB-system Klassifikationsindsatsen af byggeobjekter gennemføres efter følgende retningslinjer, hvor klassifikationen følger fasens aktuelle formål og informationsniveau jf. afsnit 3.3 medmindre andet er angivet under Særlige forhold Digitalisering af eksisterende forhold Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Andre klassifikationer, specificér Programfase Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Andre klassifikationer, specificér Disposition- og projektforslagsfase Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Bygningsdele klassificeres Stk. 4 Andre klassifikationer, specificér Forprojektfase 16.

18 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Bygværker klassificeres Brugsrum klassificeres Bygningsdele klassificeres Andre klassifikationer, specificér Hovedprojektfase Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Bygningsdele klassificeres Stk. 4 Stk. 5 Ressourcer klassificeres Andre klassifikationer, specificér Hovedprojektfase Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Bygningsdele klassificeres Stk. 4 Stk. 5 Ressourcer klassificeres Andre klassifikationer, specificér Brugs- og driftfase Stk. 1 Bygværker klassificeres Stk. 2 Brugsrum klassificeres Stk. 3 Bygningsdele klassificeres Stk. 4 Ressourcer klassificeres Stk. 5 Andre klassifikationer, specificér 2.5 Projektweb Stk. 1 Al udveksling af dokumenter mellem projektets parter skal foregå via projektweb. Stk. 2 Bygherre tilvejebringer og finansierer en projektweb til projektet og sikrer adgang til løsningen for et tilstrækkeligt antal brugere og med tilstrækkelig plads for alle parter. Løsningen er tilgængelig frem til idrifttagning. Stk. 3 Omfanget af internet og printfaciliteter på byggepladsen skal specificeres i Byggesagsbeskrivelse og/eller i Arbejdsbeskrivelser. Stk. 4 Den kommunikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af retningslinjer for anvendelsen af projektweb. 17.

19 2.6 Stk. 1 s af aftalemæssig karakter mellem byggesagens parter, skal tilføjes projektwebben som låst dokument i format som beskrevet i 2.3. Stk. 2 bips, C206, standard for byggeprojekter, skal anvendes. 3. CAD og Bygningsmodeller Stk. 1 Byggesagens brug af og struktur for CAD og bygningsmodeller skal specificeres i IKT-teknisk CAD specifikation. 3.1 CAD-projektkoordinator Stk. 1 CAD-projektkoordinator skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk CAD-projektkoordinator er: Totalrådgiveren CAD-specifikation og sikre, at den er tilgængelig og gjort gældende for alle de parter, der anvender CAD og bygningsmodeller. Videreformidle kravene til CAD og bygningsmodeller i udbudsmaterialet i det omfang, udførendes leverancer er omfattet af kravene. Afholde opstartsmøde, hvor parterne gennemgår IKT-teknisk CADspecifikation. Forestå den overordnede koordinering af CAD-arbejdet, herunder tilse, at udvekslede CAD- og bygningsmodeller følger IKT-teknisk CAD-specifikation. Stk. 2 CAD-projektkoordinatoren indhenter bygherrens godkendelse af IKT-teknisk CAD-specifikation. Stk. 3 CAD-projektkoordinator skal etablere en samlet fællesmodel i forbindelse med tilvalg i pkt. 3.3 og distribuere fællesmodellen til bygherren. 3.2 CAD-produktion Stk. 1 Fagmodeller skal udarbejdes som 2Dgeometri på baggrund af: bips, lagstruktur 2005 bips, C102, CAD-manual 2008 Stk. 2 Fagmodeller skal udarbejdes som 3Dgeometri på baggrund af: bips, lagstruktur 2005 bips, C102, CAD-manual 2008 Stk. 3 Fagmodeller skal udarbejdes som bygnings-modeller med 3D-byggeobjekter på baggrund af: bips, lagstruktur 2005 bips, F103, CAD-manual Faseopdelt anvendelse af CAD-modeller Ved tilvalg af nedenstående anvendelsesformål, skal parterne stille modeller til rådighed som muliggør, at tredjepart kan anvende modellerne som grundlag for det beskrevne formål. 18.

20 Et tilvalg af en ydelse bør altid følges af en teknisk specifikation af formål, krav til modelindhold mv. enten under Særlige forhold eller i IKT-Teknisk CAD-specifikation Digitalisering af eksisterende forhold Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller <Informationsniveau 0 jf. skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål Programfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller <Informationsniveau 0 jf. skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til arealdisponering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til rumdisponering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål Disposition- og projektforslagsfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. <Informationsniveau 1-2 jf. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til visualisering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til simulering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til konsistenskontrol. Stk. 6 Fagmodeller skal kunne anvendes til tegningsproduktion. Stk. 7 Fagmodeller skal kunne anvendes til udtræk til datamodel. Stk. 8 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål. Som fx grundmodel til udstillingsleverandøren Forprojektfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. <Informationsniveau 3 jf. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til visualisering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til simulering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til konsistenskontrol. Stk. 6 Fagmodeller skal kunne anvendes til tegningsproduktion. 19.

21 Stk. 7 Stk. 8 Fagmodeller skal kunne anvendes til udtræk til datamodel. Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål Hovedprojektfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller <Informationsniveau 3-4 skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. jf. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til visualisering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til simulering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til konsistenskontrol. Stk. 6 Fagmodeller skal kunne anvendes til tegningsproduktion. Stk. 7 Fagmodeller skal kunne anvendes til udtræk til datamodel. Stk. 8 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål Udførelsesfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller <Informationsniveau 5 jf. skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til visualisering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til simulering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til konsistenskontrol. Stk. 6 Fagmodeller skal kunne anvendes til tegningsproduktion. Stk. 7 Fagmodeller skal kunne anvendes til udtræk til datamodel. Stk. 8 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål Brugs- og driftsfase Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller <Informationsniveau 6 jf. skal som minimum være som angivet under Særlige forhold. CAD-manual 2008> Stk. 2 Fagmodeller skal kunne anvendes til samling i fællesmodel(ler). Stk. 3 Fagmodeller skal kunne anvendes til visualisering. Stk. 4 Fagmodeller skal kunne anvendes til simulering. Stk. 5 Fagmodeller skal kunne anvendes til konsistenskontrol. Stk. 6 Fagmodeller skal kunne anvendes til tegningsproduktion. Stk. 7 Fagmodeller skal kunne anvendes til udtræk til datamodel. Stk. 8 Fagmodeller skal kunne anvendes til andet formål. 20.

22 4. Digitalt udbud Stk. 1 Gennemførelse af det digitale udbud specificeres i IKT-teknisk udbudsspecifikation. 4.1 Udbuds- og tilbudsportal Stk. 1 Der skal anvendes en udbudsportal, hvorpå den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud lægger udbudsmaterialet. Den ansvarlige skal desuden sikre, at tilbudsgivere har adgang til at hente materialet på udbudsportalen. Stk. 2 Licitation/tilbudsgivning skal ske digitalt, ved at tilbudsgivere afleverer deres tilbud digitalt på en tilbudsportal. Stk. 3 Tilvejebringelse af udbuds-/tilbudsportal med funktionalitet iht. Lov om indhentning ibinder af tilbud omfatter både anskaffelse og drift. Bygherre tilvejebringer og finansierer udbuds/tilbudsportal til brug for projektet. 4.2 Ansvarlig for digitalt udbud/tilbud Stk. 1 Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud Ansvarlig for digitalt udbud skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk er: Totalrådgiveren udbudsspecifikation i overensstemmelse med den til byggesagen udfyldte IKT-ydelsesspecifikation samt sikre, at den er gjort gældende for alle parter, som producerer udbuds-dokumentation Lægge udbudsmaterialet samt opdateringer heraf på udbudsportalen Administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet Sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud Sikre at alle parter, der leverer driftsdata, overholder de krav og procedurer, der er beskrevet i IKT-teknisk udbudsspecifikation. Stk. 2 Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud indhenter bygherrens godkendelse af IKT-teknisk udbudsspecifikation. 4.3 Udbudsmaterialets struktur Stk. 1 Informationsniveauet for fagmodeller skal som Udbuds- og tilbudsmaterialets informationer skal klassificeres i henhold til angivelse under 2.4 og i henhold til IKT-teknisk udbudsspecifikation. Stk. 2 Beskrivelser skal struktureres og udarbejdes i henhold til bips, B1.000 Beskrivelsesanvisning, struktur. 21.

23 Stk. 3 Stk. 4 Udbudsmaterialet skal indeholde bygningsmodeller i filformat som angivet under afsnit 2.3 Stk. 3, der som minimum omfatter 3D-geometri. Omfang og indhold af bygningsmodeller skal være beskrevet i udbudsmaterialet. Udbudsmaterialet skal indeholde bygningsmodeller baseret på 3D-byggeobjekter i filformat som angivet under afsnit 2.3 Stk. 3. Omfang og indhold af bygningsmodeller skal være beskrevet i udbudsmaterialet. 4.4 Tilbudslister med mængder Stk. 1 Udbudsmaterialet skal indeholde tilbudslister, hvor mængder er angivet, og der skal være sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelser samt poster og mængder angivet i tilbudslisten. Stk. 2 Mængder opmåles på baggrund af bips, F111 Opmålingsregler 2008, Anvisning og F111a Opmålingsregler 2008, Måleregler. Det angives i enten byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser eller på tilbudslister, hvilke opmålingsregler, der er anvendt for mængder. Projektspecifikke måleregler og afvigelser fra bips, F111 og F111a skal specificeres i IKT-teknisk udbudsspecifikation. 5. Digital aflevering Stk. 1 Gennemførelse af den digitale aflevering specificeres i IKT-teknisk afleveringsspecifikation. 5.1 Ansvarlig for digital aflevering Stk. 1 Den ansvarlige for digital aflevering skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk Ansvarlig for digital aflevering er: Totalrådgiveren afleveringsspecifikation for aflevering af digitale data og sikre, at den er gjort gældende for alle parter, som producerer afleveringsdata Sikre, at seneste version af IKTteknisk afleveringsspecifikation er tilgængelig for de parter, som producerer afleveringsdata Afklare begreberne datastruktur og datamodel med bygherren Oprette/tilrettelægge den nødvendige datastruktur for digital aflevering Stk. 2 Den ansvarlige for kvalitetssikring af digitale projektinformationer skal tilse at alle parter der afleverer driftsdata, overholder de krav og procedurer, der er beskrevet i IKT-teknisk afleveringsspecifikation. Ansvarlig for kvalitetssikring af digital aflevering er: Totalrådgiveren 22.

24 Stk. 3 Den ansvarlige for digital aflevering skal indhente bygherrens godkendelse af IKTteknisk afleveringsspecifikation. 5.2 Dokumentation af byggesagen Stk. 1 Dokumentation af den samlede byggesag, omfattende alle dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med gennemførelse af byggeriet, skal afleveres digitalt. Hvis ikke andet angives, anvendes formater og platform, som angivet under punkt 2, Digital kommunikation. 5.3 Dokumentation af byggeriet (som udført) Som dokumentation af det færdige byggeri, skal opdateret projektmaterialet afleveres ved afslutning af byggeriet. Niveau for og omfang af opdatering skal være aftalt uden for denne specifikation i Ydelsesbeskrivelsen. Herunder skal det være aftalt i hvilket omfang projektændringer under udførelsen skal opdateres. Stk. 1 Dokumentation omfatter aflevering af strukturerede og klassificerede bygningsdelskort/data for alle driftsrelevante bygningsdele, i en form der muliggør auto- matisk indlæsning i et egnet it-system. Stk. 2 Dokumentation omfatter aflevering af strukturerede rumskemaer/rumdata for alle rum, i en form der muliggør automatisk indlæsning i et egnet it-system. Stk. 3 Dokumentation omfatter aflevering af digitale dokumenter, herunder tegninger og diagrammer. Stk. 4 Dokumentation omfatter aflevering af klassificerede bygningsmodeller, med relation til såvel bygningsdelsdata som rumdata. Stk. 5 Formater og platform for aflevering som angivet under punkt 2.3, samt struktur og klassifikation, som angivet under 2.4. Bygningsmodeller skal endvidere afleveres i original formater. 5.4 Drift og vedligeholdelsesinformation Til brug for den fremadrettede drift skal der afleveres digitalt drift- og vedligeholdelsesdokumentation. Ansvar for udarbejdelse af D&V-dokumentation skal være aftalt uden for denne specifikation. Stk. 1 D&V-dokumentation omfatter supplerende bygningsdelsdata i en form, der CareTaker muliggør automatisk indlæsning i den valgte datastruktur. Stk. 2 D&V-dokumentation omfatter information om D&V-aktiviteter, struktureret og relateret til de angivne bygningsdele. Aflevering 23.

25 Stk. 3 Stk. 4 skal ske i en form der muliggør automatisk indlæsning i et egnet it-system til udarbejdelse af driftsplaner. Hvis andet ikke er angivet omfatter kravet lovpligtige og garanti relaterede D&V-aktiviteter. D&V-dokumentation omfatter supplerende D&V-dokumenter, relateret til de angivne bygningsdele og D&V-aktiviteter. Formater og platform for aflevering som angivet under punkt 2.3, samt struktur og klassifikation, som angivet under Digitale mangelister Stk. 1 Der skal anvendes digitale mangellister ved specifikation af mangler. 6. Andre ydelser Stk

26 4 KONKURRENCEBETINGELSER Udbudsform Projektet udbydes iht. Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentlig støttede kontrakter, Lov nr. 572 af 6 juni Den tekniske rådgivning udbydes som totalrådgivning i begrænset licitation, efter forudgående prækvalifikation. Tildelingskriteriet er Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, baseret på relevante krav til blandt andet daginstitutioner, teknisk kapacitet, økonomisk formåen nøglepersoners kompetencer, karakterbog mm. Esbjerg Kommune vil, efter modtagelse af tilbuddene og en vurdering af disse, afgøre hvilket tilbud, der er det økonomisk mest fordelagtige. Tilbuddene vil blive vurderet efter de i pkt opstillede tildelingskriterier. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise alle tilbud, som ikke opfylder et eller flere ufravigelige minimumskrav. Bygherren forbeholder sig ret til at gennemføre en forhandling jf. 11 i tilbudsloven. Der gøres opmærksom på, at eventuelle forbehold skal være tydeligt beskrevet i tilbuddet. Såfremt et tilbud indeholder forbehold, herunder forudsætninger og bestemmelser, der strider mod krav anført i udbudsmaterialet, vil det indebære, at bygherren betragter tilbuddet som værende ikke konditionsmæssigt. Hvis forbeholdet ikke vedrører krav, men andre forhold, vil bygherren prissætte forbeholdet. Dette er tilfældet, selvom det pågældende forbehold ikke er benævnt "forbehold", og selvom det måtte være anført eksplicit, at tilbuddet ikke indeholder forbehold. Såfremt totalrådgiveren er bekendt med uklarheder, der måtte begrunde et forbehold, anmodes om at totalrådgiveren henvender sig til Esbjerg Kommune inden licitationen, således at disse uklarheder kan afklares. Tildelingskriterier De indkomne konditionsmæssige tilbud vil blive bedømt og vurderet af det af Esbjerg Kommune nedsatte bedømmelsesudvalg. Udvalget skal tilvejebringe grundlaget for og bistå Esbjerg Kommune med at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som er tildelingskriteriet. Ved bedømmelsen vil efterfølgende tildelingskriterier blive lagt til grund: 1. Karakterbog 2. CV-er på ledende poster 3. Procesbeskrivelse 4. Totalrådgiverhonoraret Tildelingskriterierne vil blive vurderet og vægtet som følger: 25.

27 Ad. 1) En vurdering af den gældende karakterbog. Rådgiveren skal aflevere nøgletal om kundetilfredshed for maksimalt 3 tidligere gennemførte rådgivningsopgaver inden for de seneste 3 år efter reglerne i 7 i bekendtgørelse nr. 675 af 18. juni 2010 om nøgletal for alment byggeri m.v. (dvs. maksimalt 3 "faktablade"). Hvis rådgiveren har fået beregnet nøgletal for mindst tre tidligere gennemførte rådgivningsopgaver inden for de seneste 3 år, skal rådgiveren desuden aflevere supplerende oplysninger efter reglerne i 7, herunder et vægtet gennemsnit for nøgletallene om kundetilfredshed samt oplysning om det samlede antal evalueringer (dvs. en "karakterbog"). Hvis rådgiveren ikke er i besiddelse af nøgletal beregnet efter bekendtgørelsens definitioner, skal rådgiveren aflevere tilsvarende oplysninger til brug for udvælgelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 5. Tilsvarende oplysninger er oplysninger om tidligere præstationer inden for de seneste 3 år, der dokumenterer, at rådgiveren kan leve op til de stillede krav og ønskede kvalifikationer på områderne. Karakterbogen vedlægges for både arkitekt og ingeniør. Betydningen af karakterbogen vil blive vurderet ud fra de placeringer de enkelte firmaer i gruppen har, jf. organisationsdiagrammet. Vægtning: % Ad. 2) CV-er på ledende medarbejdere der tilknyttes projektet. CV erne skal redegøre for personens kompetencer generelt og i forhold til den konkrete opgave og funktion. Der skal redegøres for stedfortræder for projekteringsledere og byggelederen og deres kompetencer dokumenteres med CV er. Esbjerg kommune forventer at få en projekteringsleder, der kan være en aktiv sparringspartner omkring de love og regler, der knytter sig til området. Vægtning: % Ad. 3) En beskrivelse af processen i projekteringsfasen og udførelsesfasen med hovedvægten lagt på kommunikation og målstyring, herunder brugerinddragelse, bygherremøder m.m. Beskrivelsen skal omfatte et organisationsdiagram, der redegør for alle parter i gruppen. Konsulenter forventes ikke angivet. Procesbeskrivelsen skal detaljeret redegøre for forløbet fra kontraktskrivning til 5 års aflevering. Beskrivelsen skal beskrive samarbejdet i teamet og med bygherrens organisation. Desuden beskrives hvorledes man vil kvalitetssikre eget arbejde. Sikkerheds- og sundhedskoordineringen i såvel projekteringsfasen som udførelsesfasen beskrives. Der redegøres for, hvorledes man vil sikre bygherren en mangelfri aflevering. Beskrivelsen må max. fylde 5 sider. 26.

28 Vægtning: % Ad. 4) Prisen skal minimum udgøre (beløbet indsættes svarende til 8 9 % af håndværkerudgiften). Esbjerg Kommune ønsker med den oplyste minimumspris at gøre opmærksom på, at man ønsker en kvalificeret rådgivning, hvor alle ydelser som er beskrevet i udbudsprogrammet, forventes leveret. Totalrådgiveren skal forvente og indkalkulere, at der inddrages en ekstern gransker. Granskningen vil ske i henhold til vejledningen fra Byggeskadefonden, Projektgranskning. Granskningen har til formål at kontrollere, at alle ydelser er leveret i det omfang og til den kvalitet der er aftalt. Vægtning: % Bedømmelse Kriterierne vurderes på en skala på 1 10, med karakteren 10, som den højeste karakter, og 1, som den mindste. De opnåede karakterer vægtes efterfølgende med vægtningen, og derved opstår de opnåede point. Det mest fordelagtige tilbud opstår ved samstilling af de 4 tildelingskriterier. Bedømmelsesudvalg Udvalget består af teknikere fra Teknik og Miljø, Ejendomme. Johansson & Kalstrup P/S er rådgiver og sekretær for bedømmelsesudvalget. Tilbuddets indhold og omfang Tilbuddet afgives som en fast pris for den samlede projektering mm jf. ydelsesbeskrivelsen. Tilbuddet skal indeholde følgende elementer: a) Karakterbog b) CV er på ledende medarbejdere c) Procesbeskrivelse d) Den udfyldte tilbudsliste e) Den udfyldte og underskrevne Rådgiveraftale. Alle bilag skal være udfyldte og vedhæftet eventuelle supplerende bilag. Tilbuddets aflevering Tilbudsmaterialet skal afleveres til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Ejendomme Frodesgade 30, stuen, mødelokale Esbjerg 27.

29 Tilbuddet skal være Esbjerg Kommune i hænde senest den xx.xx.xx. Tilbuddet afleveres i en lukket kuvert. Kl åbnes tilbuddene hos Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, Ejendomme, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg, mødelokale 10 i stuen i overværelse af de, som måtte ønske at være til stede. Vederlag Der ydes ikke vederlag for aflevering af tilbud. Vedståelse og behandling af tilbud Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud 40 arbejdsdage fra modtagelse af tilbud. Budget Det samlede budget udgør i alt kr mio. kr. Beløbende forventes at fordele sig således: Håndværkerudgifter 12.8 mio. kr. Grundudgifter 3.1 mio. kr. Omkostninger 1.4 mio. kr. Løst inventar 2.7 mio. kr. I alt excl moms 20.0 mio. kr. Prisen omfatter: - Håndværkerudgifter inkl. fast inventar - Udeanlæg - Byggestyring, fagtilsyn, kvalitetssikring, mv. - Byggetilladelse - Tilslutningsafgifter - ADK-anlæg - AIA-anlæg - Køkkenmaskiner Følgende ydelser er bygherreleverance, men varetages af totalrådgiveren: - CTS-anlæg Følgende ydelser er bygherreleverance og varetages af bygherren: - Skilte - Inventar i terræn - Løst inventar Totalrådgiveren er ansvarlig for overholdelse af ovennævnte budgetramme. 28.

30 5 Grund- og bygningsforhold 5.1 Beliggenhed Grunden er beliggende i et ny planlagt boligområde i den nordøstlige del af Tjæreborg og er p.t. ikke udmatrikuleret. Grunden er m 2 stor og benævnt som delområde E i lokalplan nr for Boligområde nord for Hulvej. 5.2 Lokalplan Esbjerg Kommune har udarbejdet lokalplan nr for udnyttelsen af området. Lokalplanens område udlægges til børneinstitution og lav boligbebyggelse. Lokalplanen fastlægger mulighederne for bebyggelsens omfang og placering, udformning, materialer, friarealer, vejsystem og parkeringsarealer m.v. Området er udlagt til en bebyggelsesprocent på max 45 % for børneinstitution. Lokalplan er vedlagt som bilag Arealforhold Området er endnu ikke udmatrikuleret, så derfor forefindes der ikke et matrikelnr. Grunden bliver udmatrikuleret med en m² stor grund. Udgiften til udmatrikuleringen afholdes af bygherren. 5.4 Jordbundsforhold Jordbundsforholdene er ikke undersøgt, men der forudsættes normalfundering. Bygherren rekvirerer de nødvendige geotekniske undersøgelser inden byggeriet igangsættes. Udgifter til geotekniske undersøgelser afholdes af bygherren. 5.5 Forurening Esbjerg Kommune kender ikke til nogen forurening i området, derfor vurderes det, at overfladejorden ikke er lettere forurenet. Der skal derfor ikke foretages analyser af jorden. 5.6 Museet Esbjerg Museum er blevet kontaktet med henblik på eventuelle undersøgelser for fortidsminder. Museet oplyser, at man ikke forventer at finde fortidsminder, og at området er derfor frigivet til kommende byggearbejder. Dog skal arbejdet standses og museet kontaktes, hvis der mod forventning stødes på fortidsminder under anlægsarbejdet. En evt. udgravning af disse vil blive bekostet af museet eller Kulturstyrelsen. 29.

31 Udgifter til museets undersøgelser og evt. kortlægning afholdes af bygherren. 5.7 Forsyninger DIN Forsyning A/S Ledningsoplysninger fra DIN Forsyning er vedlagt som bilag 8. Yderligere oplysninger kan findes på: esbjerg.dinforsyning.dk/selvbetjening/ledningsinfo Vandforsyning Spildevand Området vandforsynes fra DIN Forsyning A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: DIN Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Området er omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Tagvand samt overfladevand fra befæstede arealer skal afledes til nedsivning. Ved nedsivning af overfladevand fra P-arealer og vejanlæg i øvrigt skal der påregnes etableret renseforanstaltninger for tilbageholdelse af olie. Der skal sikres Esbjerg Kommunes accept. Spildevand skal ledes til eksisterende kloaksystem. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: DIN Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Varmeforsyning Området forsynes fra Tjæreborg Varmeværk (DIN Forsyning) Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: DIN Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon

32 Affald Elforsyning Der skal indrettes faciliteter til oplag og afhentning af indsamlet affald, således Esbjerg Kommunes krav til sortering i affaldsfraktioner kan tilfredsstilles. Der henvises til Esbjerg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald, September 2012 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Affald Esbjerg Rådhus Torvegade Esbjerg Telefon Området elforsynes af SYD ENERGI A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: SYD ENERGI A/S Edison Park Esbjerg N Telefon Antenne/bredbånd Vedrørende tv, bredbånd og telefoni betjenes området af YouSee A/S. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: YouSee Telefon Internet samt opkobling på Ek net skal udføres i samarbejde med Esbjerg Kommunes It-afdeling Kontaktperson: Kent Skovgaard [email protected] Mobilnr.: Tilslutningsafgifter Tilslutningsafgifter betales af bygherren. 31.

33 6 Funktionsprogram 6.1 Byggeriets omfang og udformning Dette byggeprogram omhandlende etableringen af en integreret daginstitution for vuggestue- og børnehavebørn. Bygherre har et ønske om at udnytte grunden, så der efterfølgende kan etableres flere etaper. Derfor skal der, som en del af skitseprojektet, afleveres en masterplan, hvor der vises, hvor fremtidige udvidelser kan integreres i byggeriet, så bygningerne placeres bedste muligt på grunden samt at bygningen indrettes, så kommende etaper kan tilbygges som en naturlig forlængelse af dette byggeri. Ligeledes skal udearealerne som p-pladsen, legepladsen m.v. indtænkes for både projektet samt fremtidige etaper. Bygningen skal orienteres og placeres, så den optimale udnyttelse af solens påvirkninger bruges bedst muligt Arbejdsmiljø Der skal i planlægningen af daginstitutionen være fokus på personalets arbejdsmiljø, og mulighederne for brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler, som kan lette de ansattes arbejdsdag. Energi og bæredygtighed Det er et ønske, at byggeriet opfylder kravene til lavenergibygning klasse 2020, jf. Bygningsreglement 2010 kap Overholdelse af energirammen må ikke medføre uforholdsmæssigt tykke ydervægge, som hindrer udsyn og lysindfald, men primært opnås ved anvendelse af energioptimeringer af såvel bygningsdele samt tekniske installationer. Bygningen fjernvarmeforsynes og brug af varmepumper i energirammeberegningen er derfor ikke muligt. Bæredygtighed i byggeriet skal afspejles i valget af materialer, energisystemer og fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Følgende hovedpunkter er prioriterede ønsker, idet den økonomiske ramme for byggeriet skal overholdes: Bygges efter BR2020-krav Energiforbrug i driftsfasen Vandforbrug i driftsfasen Arbejdsmiljø og indeklima i driftsfasen Affald/bortskaffelse i udførelsesfasen Materialevalg/fremtidigt vedligehold/genanvendelighed/eller materialer, der er svanemærkede af hensyn til indeklimaet Der ønskes etableret grønt tag Solceller, primært beregnet på produktion til eget brug Udendørs arealer med mulighed for lokal nedsivning af regnvand ud over tagarealet fx urtehave Plads til overdækket cykelparkering tæt ved indgangen Daginstitutionen ønskes i et plan, dog med mulighed for hemse m.v. 32.

34 6.2 Daginstitutionen Daginstitutionen skal bygges i henhold til Esbjerg Kommunes vedtagne Sektorplan for Dagtilbud, og skal rumme minimum 33 vuggestuebørn samt 95 børnehavebørn. Placering af lokalerne skal, som udgangspunkt, give mulighed for fremtidig udvidelse, hvis behov skulle vise sig. Daginstitutionen skal, i sin indretning og materialer, give børnene optimale betingelser for udvikling, leg, læring og trivsel ved at indrette lokalerne til brug for aktiviteter, der stimulerer børnene både motorisk, sprogligt, intellektuelt, socialt og følelsesmæssigt. Daginstitutionen skal indrettes handicapvenligt, såvel inde som ude, så det er muligt at modtage såvel handicappede børn og forældre, som personale. Da børn og voksne opholder sig meget på gulvet, skal der etableres gulvvarme, og der skal generelt anvendes støjdæmpende materialer og indtænkes æstetiske, funktionelle akustiske tiltag Fælles faciliteter Børnegarderober Garderoben skal tænkes som et rum indrettet til at få tøjet af og på samt en god overlevering fra forældre til personale. Der skal være ro i garderoben. Placering af garderoben skal først og fremmest tænkes funktionelt i forhold til udeareal/grupperum, da denne funktion benyttes over hele dagen. Der skal tilgodeses mulighed for, at forældre kan mødes med andre forældre og pædagoger i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene. Garderober kan være opdelt i mindre enheder, fx som to grupperum, der deles om et garderobeområde. Der skal være mulighed for at komme ind med våde sko både fra indgangsparti og legeplads. Der skal tænkes tørremulighed ind, fx i form af varme i væggen ved børnenes garderober. Ved placering af garderober skal det sikres, at der ikke bliver gennemgang med våde sko i gruppeområde og øvrige rum i enheden. Rummet ønskes anvendt til andre formål, og der kan eventuelt opsættes klapborde, være karnapper man kan sidde i mv. I forbindelse med garderobe/ankomstområdet skal der gerne etableres et vinke-farvel vindue. Det er vigtigt, at der er visuel kontakt til udeområdet, hvor forældrene vil vinke farvel. I garderobe/ankomstområdet skal der ligeledes etableres mulighed for Tabulex (forældreintra-system). 33.

35 Sektorplanen kræver, at garderobeområdet svarer til 0,75 m 2 pr barn. Der skal etableres udetoilet, så der er toiletmulighed direkte ude fra legepladsen. Gangarealer/fællesrum Gangarealer/fællesrum må gerne være zoneopdelt, således at der er mulighed for forskellig leg, aktiviteter og hyggeområder. Mulighed for kreativ udsmykning, miljø og atmosfære der udstråler, at det er børnenes sted, og pirrer børnenes nysgerrighed. Plads til dokumentation og udstilling af børnenes produkter. Indendørs natur, planter, drivhuse, orangeri, akvarier mv. Der kan etableres værksteder af forskellig karakter og størrelse, såsom: - Basisværksted til kreative aktiviteter indeholdende vask - Rytmik-/tumlerum til motoriske aktiviteter - Puderum eller tarzanrum til vilde lege Vuggestue Grupperum Grupperum indrettes udvalgte steder med mulighed for sammenlægning af grupperummene, for derved at skabe fleksible opdelinger af børnegrupper da aldersfordelingen hele tiden ændrer sig. Samtidig vil det give mulighed for at etablering af større rum. Grupperummene indrettes med mulighed for hyggelige stillerum/sekundære rum, hvor der kan læses historier og hygges, men samtidig skal der være plads til leg, spisning og fordybelse. Stillerummene ligger i direkte forbindelse med grupperummet. Grupperum til vuggestuebørn ønskes placeret med udgang til legeplads, og gerne med en overgangszone med terrassebelægning og overdækning/læ/vinterstue. Med dette tænkes, at børnene let kan komme ud og ind fra grupperummet til en nærhedszone eget hjemmeområde, inden man bevæger sig ud i det fælles legeareal. Grupperummene må maksimalt have en størrelse på 50 m 2, og målet er ifølge sektorplanen, at der er 4,5 m 2 frit børnerelateret gulvareal pr. barn. Puslerum og toiletter For vuggestuedelen ønskes grupperum indrettet, så de to og to deler fælles pusle-/toiletrum. 34.

36 Der skal være forrum fra grupperum med håndvask af hygiejne årsager. Puslerummene ønskes indrettet med dagslys og gerne med mulighed for at åbne et vindue. Gerne nem adgang for at bleaffald i affaldscontaineren, og ligeledes vil det være smart, at man i tæt nærhed af puslerummene i vuggestuen har en vaskesøjle, således at beskidt tøj ikke skal fragtes igennem institutionen. Sektorplanen foreskriver 2 wc er og 2 håndvaske pr. 20 børneenheder samt puslepladser. Liggerum og barnevognsly Der skal indrettes mulighed for at sove til middag for vuggestuebørnene. De mindste børnehavebørn skal også have mulighed for at hvile. Liggerum ønskes indrettet hensigtsmæssigt i nærheden af, hvor børnene og personale opholder sig, således at det er overskueligt for personalet at komme til og fra liggerum fra det sted, hvor de passer de øvrige børn. Liggerum skal placeres væk fra legeplads, således at børn, der ikke skal sove, fortsat kan lege uforstyrret. Barnevognsly skal være opvarmede rum udført i bygningskroppen, således, at madrasser og dyner ikke er kolde Børnehave Grupperum Grupperum indrettes udvalgte steder med mulighed for sammenlægning af grupperummene, for derved at skabe fleksible opdelinger af børnegrupper da aldersfordelingen hele tiden ændrer sig. Samtidig vil det give mulighed for at etablering af større rum. Grupperummene indrettes med mulighed for hyggelige stillerum/sekundære rum, hvor der kan læses historier og hygges, men samtidig skal der være plads til leg, spisning og fordybelse. Stillerummene ligger i direkte forbindelse med grupperummet. Grupperummene ønskes indrettet med forskelligt fokus/inventar, så der inviteres til at grupperne besøger hinanden indbyrdes, fx: - It-rum - Læserum/bibliotek til børnehaven - Lytterum til musik og historiefortælling - Legekøkken, dukker og rollelegerum - Legorum Grupperummene må maksimalt have en størrelse på 50 m 2, og målet er ifølge sektorplanen, at der er 3,5 m 2 frit børnerelateret gulvareal pr. barn. Toilet 35.

37 Børnehavedelen ønskes indrettet med eget toiletrum for hver gruppe. Der er et ønske om, at toiletterne udformes således, at det er muligt at etablere vinduer mellem grupperummet og toilettet, så personale kan holde børnene under opsyn for begge sider. Sektorplanen foreskriver 2 wc er og 2 håndvaske pr. 20 børneenheder. Derudover skal etableres 2 yderligere børnetoiletter pga. perioder med større børnetal Personalefaciliteter Personalerum Personalerum til minimum 20 personer med plads til et par afskærmede pc-arbejdspladser. Personalerummet skal indrettes til spisning og afslapning i pauser samt som konference-/mødelokale i henhold til sektorplanen. Der skal være plads til minimim 30 personer ved konferencer eller møder. Personalegarderober Aflåselig garderobeplads til personalet ca. 10 personer. Områdelederkontor Kontor med 1 edb-arbejdsplads samt mødefaciliteter til 10 personer. Kontor Kontor med 1 edb-arbejdsplads. Personaletoilet Personaletoiletter skal indrettes særskilt toilet for kvinder og mænd. Der skal etableres badefaciliteter. Som minimum skal et af toiletterne udføres som handicapvenligt toilet. Samtalerum I forbindelse med kontoret skal der indrettes et samtalerum. Dette skal placeres, således at det er muligt at opnå en vis diskretion et privat rum samt møderum til ca. 6 personer til samtaler med forældre og medarbejdere Øvrige rum Rengøringsrum, vaskeri og fællesdepot Rengøringsrum, med selvstændig vaskemaskine og tørretumbler, som kun skal bruges til rengøringsartikler samt depot. Teknikrum Teknikrum til ventilation samt øvrig teknik Udearealer Generelt 36.

38 Udearealerne ønskes indrettet, så naturen spiller en væsentlig rolle i indretningen og brugen i form af varieret terræn med naturlig vegetation, træer, buske og udnyttelse af solorientering m.v. Udearealerne ønskes indrettet med variation i terræn bakker m.v. og gerne med materialer, som kan tåle at patinere og som har en karakter af natur. Det ville være ønskeligt med etablering af udeværksteder, bålplads mv. Krav vedrørende sikkerhed skal medtænkes. Udearealer ønskes indrettet, således at alle aldersgrupper tilgodeses og udfordres. Der skal være plads til inklusion, hvilket skal give mulighed for forskelligheder piger/drenge, stille børn, fysiske børn mv. Legepladsen indrettes med mulighed for: Bevægelse og motorik klatre, boldspil, sandkasse, asfaltbane mv., sociale kompetencer redegynger, klatreredskaber til mange børn, boldspil. Naturoplevelser træer, buske, vand, haver, græs. Træning af sociale kompetencer - rumopdeling som understøtter børns behov for at lege i mindre grupper. Rum ud mod legeplads ønskes udformet med mulighed for at åbne op, således at uderummet om sommeren kan inddrages til værksteder, ophold mv. Bygninger kan udformes med en aktiv facade, hvor der kan udfordres til fysisk aktivitet, klatrevæg mv. I forbindelse med hjemmeområderne ønskes direkte adgang til udeområder med en privat overgangszone, inden man går ud i den større fælles legeplads. Den private overgangszone skal danne læ mod vejr og vind, samt give mulighed for at danne plantebede, sandkasser, bord og bænk, udeværksted, ophold/fællesskab i godt og dårligt vejr. Udearealerne indrettes multifunktionelt med græsplæne, bakker, asfalt mv. der skal etableres tilstrækkeligt med skure til opbevaring af legeredskaber, moon cars m.v. Legepladsen skal have et minimumsareal på m². Legeområde til vuggestue De små i vuggestuen skal have en tryg legeplads med stor sikkerhed. Overgangen til den øvrige legeplads skal være afskærmet gerne udformet, så det indgår naturligt i indretningen. Vuggestuebørnene skal have mulighed for frit at kunne løbe ud og ind fra legepladsen. Denne aldersgruppe skal ved indretning af legepladsarealet udfordres på motorikken, sanserne og nysgerrigheden. 37.

39 Der ønskes en legeplads, der signalerer en grøn oase. Der skal være beplantning til at gemme sig i, skovbund, med insekter, græs, bakker, træstammer, objekter fra naturen til motorisk udfordring. Endvidere kan der tilføjes duftområder og køkkenhave, hvor børnene selv kan være med til at dyrke den mad, som tilberedes. Udearealerne skal kunne bruges året rundt også i dårligt vejr. Der ønskes overdækkede arealer, mulighed for opsætning af solsejl m.v. når årstiden og vejret gør det nødvendigt. Der er ikke dårligt vejr, kun indretningen af udearealerne sætter begrænsninger. Der ønskes en zoneopdeling af udearealerne med mulighed at udfordre og beskytte for det lille vuggestuebarn og store børnehavebørn, men også indrettet i forhold til sikkerhed og personaleressourcer. Udearealerne for denne børnegruppe skal være afskærmet således, at barnet ikke kan løbe væk. Denne afskærmning kan bestå af bander, udformning af terræn, beplantning mv. Udearealerne må ikke være så uoverskueligt, at man som personale vægter ikke at gøre brug af udearealet på grund af manglende børnesikkerhed. Om legepladsen skal der etableres et hegn med en højde på 180 cm med en børnesikret låge. Legeområde til børnehave Terrænet ønskes indrettet med mulighed for at løbe på skøjter, cykle osv. i forskellige niveauer. Evt. med asfaltbaner til brug for leg hele året hinkeruder, stylter mv. klatrevægge, udekøkken, bålplads. Der skal ude på legepladsen installeres eludtag til fleksibel brug af området samt vandposter. Der ønskes mulighed for boldspil. Denne aktivitet er dog pladskrævende, og der gives mulighed for, at der kan indrettes boldbane inkl. Dette giver samtidig mulighed for at de større børn kan have et sted for sig selv. Der ønskes en vis grad af overdækning i terræn, således at det er muligt at opholde sig udendørs i dårligt vejr. Fælles bålplads og fælles udekøkken. Bilparkering Der skal være parkeringsmulighed for de ansattes biler samt for besøgende og brugere. Der regnes med 45 p-båse. Cykelparkering 38.

40 Overdækket cykelparkering, tæt på indgangen, til personalets cykler samt cykelparkering til forældre og brugerne. Depot til udendørs redskaber mv. Til opbevaring af cykler, trampolin, hoppepude, hockeymål og -stave, haveredskaber mv. Affaldsområde Affaldsbeholdere skal placeres funktionelt i forhold til bygningen. Der skal i forbindelse med aktivitetskøkkenet være en hensigtsmæssig arbejdsgang for håndtering af affald. Som minimum skal forventes: 2 stk. 660 l mimicontainer til restaffald 1 stk. 660 l mimicontainer til papir/pap 1 stk. 660 l mimicontainer til emballageaffald (metal, hårdt plast og glas) Afhentning af affald skal ske via adgangsvejen fra den fælles ankomst. Generelle myndighedskrav i forbindelse med afhentning af affald: Bygningsreglementet af 2010, særligt kap. 8.7, som indeholder bestemmelser om indretning af affaldsrum, skakter og adgangsveje. Arbejdstilsynets anvisninger, særligt kravene i AT-vejledning d. 24. juli 2009, Indretning og brug af dagrenovationssystemer, som slår fast, at affald ikke må bæres, men skal transporteres på hjul eller med andre hjælpemidler. 6.3 Fleksibilitet Det er vigtigt, at enhederne tænkes fleksible, således at de kan forandres i takt med eventuelle ændringer børnenes alderssammensætning samt øvrige ændringer i behov og ønsker, der måtte opstå med tiden. Der skal især være fokus på, at de integrerede børneinstitutioner løbende kan indrettes fleksibelt i forhold til skiftende behov for henholdsvis vuggestue- og børnehavepladser. Samtidig er det vigtigt, at institutionen indrettes med fleksibilitet, så rummene opleves med en mangfoldighed og forskellighed en blanding af små rum, nicher og større rum. Børnene skal opleve, at der sker en udvikling og en differentiering i deres tilbud. Dette opnås ved at skabe et spændende miljø omkring børnene, hvor de enkelte enheder både kan fungere sammen og hver for sig. Enhederne skal give børnene en oplevelse af tryghed og udfordringer i nøjagtig den balance, som børn på forskellige alderstrin har brug for. Derfor skal der i videst muligt omfang tænkes i fælles udnyttelse af lokalerne. 39.

41 7 Rumprogram Arealer er netto arealer. Daginstitution - vuggestue og børnehave: Funktion Antal Netto m 2 Antal perso- Bemærkninger rum i alt ner/vejle- dende arealer 2.1 FÆLLES FACILITETER Vindfang Indgang fra p-plads/afsætning. Børnegarderobe Min m børn/0,75 m 2 pr. barn Indrettes med adgang fra indgang samt adgang til legeplads. Gerne opdelt til vuggestue og børnehave. Aktivitetskøkken 1 40 m² Ca. 40 m 2 Indrettes så det kan bruges af daginstitutionen som produktionskøkken Gangarealer/fællesrum 2.2 VUGGESTUE Område, der sammenbinder køkkenfunktionen med grupperummene. Grupperum inkl. stillerum m.v m² 13 børn pr grupperum/ max. 50 m 2 Toilet, puslerum 2 16 m² Toiletter/puslerum indrettes i tæt forbindelse med grupperum. 2 toiletter og 2 håndvaske pr. 20 børn excl. pusleborde samt 1 yderligere toilet. Forrum ml. grupperum og puslerum Kan være del af gangareal. Kræves pga. hygiejne. Indrettes med vask. Liggerum Barnevognsly Plads til min. 22 barnevogne Plads til min. 22 barnevogne og afskærmet fra udeleg og støj. 2.3 BØRNEHAVE Grupperum inkl. stillerum m.v. Toilet - Børnehave m 2 20 børn pr grupperum/ max. 50 m m² 2 toiletter og 2 håndvaske pr. 20 børn excl. pusleborde samt 1 yderligere toilet. 40.

42 2.4 Personalefaciliteter: Funktion Antal Netto Antal perso- Bemærkninger rum m2 i alt ner/ vejledende arealer Områdelederkontor 1 r 1+10 personer Arbejdsplads for 1 personer samt mødefaciliteter til 10 personer Kontor 1 10 m² Arbejdsplads for 1 person Samtalerum 2 12 m² 24 m 2 /ca. 12 m 2 Plads for arbejdsplads og mødegruppe. Personalerum og arbejdsrum/ konferencerum 1 30 m² Personaleplads til min. 20 pers. Mulighed for møde med optil 30 pers. Indrettes med tekøkken efter Arbejdstilsynets regler samt 2 afskærmede pc-arbejdspladser. Personalegarderobe Personaletoilet med bruser 1 3 m² Placeres i forbindelse med personalerummet med aflåselige skabe. 1 8 m² Indrettes iht. Arbejdstilsynets regler samt BR Øvrige rum: Funktion Antal Netto m2 Antal perso- Bemærkninger rum i alt ner/ vejledende arealer Udetoilet Min. 2 8 m 2 Indrettes i forbindelse med garderobe og med mulighed for anvendelse, når man er på legepladsen. Handicaptoilet 1 5 m² Nærdepot m 2 Indrettes til deling mellem to grupperum/ 3 m 2 pr. grupperum. Fællesdepot 1 40 m 2 4 m 2 pr grupperum Nærdepot indrettes i forbindelse med grupperum, evt. i form af skabe el. lign. Hensigtsmæssig placering og adgang med paller m.v. 41.

43 Rengøringsrum 1 20 m 2 Indrettes med udslagsvask, vaskemaskine samt plads for gulvmaskine m.v. Fælles for hele bygningen. Vaskeri/tørrerum Teknikrum m 2 Fælles for hele bygningen 2.6 Udearealer: Funktion Vejl. min. Antal Netto m2 Antal per- Bemærkninger arealer rum i alt soner/ vejledende arealer Udendørs skur til legeredskaber - Vuggestue Ca Placeres med adgang til vuggestuens legeplads Udendørs skur til legeredskaber - Børnehave Ca. 50 m2 1 Placeres med adgang til børnehavens legeplads Cykelskur 1 Redskabsrum 1 Miljøskur 1 Arealer er nettoarealer. 2.7 Personaleoversigt: Funktion Antal Ansatte

44 8 Tidsplan Projektet udbydes efter følgende tidsplan: Politisk behandling Prækvalifikation rådgivere Udbud rådgivere Licitation rådgivere Valg af rådgiver Kontrakt Skitseprojekt/forprojekt Projektforslag/myndighedsprojekt Godkendelse af projektforslag Hovedprojekt Godkendelse af hovedprojekt Udbud/licitation Politisk behandling Entreprisekontrakter Udførelse Aflevering Indflytning Ibrugtagning

45 9 Byggetekniske forhold 9.1 Generelt Som generel standard for byggeteknisk standard indgår Byggetekniske standarder for nybyggeri og om- og tilbygninger, 6. udgave, september Kravene i Byggetekniske Standarder skal som udgangspunkt overholdes. Vedlagt som bilag 9. Alternative løsninger kan dog bringes i forslag under forudsætning af, at rådgiveren overbevisende kan redegøre for konsekvenserne herved og bygningens drifts- og vedligeholdelsesvenlighed ikke forringes. 9.2 Materialer og konstruktioner Under projekteringen skal der ved valg af materialer/ konstruktioner lægges vægt på, at fremtidige udgifter til rengøring og vedligehold begrænses. Der skal i så stor udstrækning som muligt anvendes naturlige materialer for at undgå afgasning. Toilet- og baderum samt gulve i øvrige rum med gulvafløb udføres i.h.t. SBI-anvisning Gulve Der ønskes følgende gulvbelægning: Linoleum i grupperum, kontorer, gangarealer m.m. Skridsikker klinker i personaletoiletter Skridsikker vinyl i bad/toiletrum Smudsmåtter ved indgangsdøre 9.4 Installationer Varme og ventilation skal udføres med CTS-styring. Varmeinstallation Varmeinstallationer dimensioneres ud fra de tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering Din Forsyning. Dimensionering Radiator- og konvektoranlæg, gulvvarme og loftsvarmeanlæg samt ventilationsvarmeflader og varmeventilatorer (kalorifere) skal dimensioneres efter en fremløbstemperatur på max. 60 C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 C ved en udetemperatur på -12 C. Vandinstallation Vandinstallation udføres som skjult installation uden samlinger, som f.eks. PE-rør. Installation skal udføres, så vandspild undgås, og installationerne skal være effektive med lang levetid. 44.

46 Alle koblingsledninger udføres som Pexrør, rir (rør i rør), så de er udskiftelige, og med isoleringskappe. Armaturer og installation skal så vidt muligt være vandsparende. Blandingsbatterier skal være skoldningssikrede ètgrebs-blandingsbatterier og på børnetoiletter skal Armaturer ved håndvask være med sensor. Synlige ledninger udføres i rustfrit stål eller plastrør med alukappe som Mepla eller Alupex. Hvis der monteres slangevinder, skal man være obs. på materiale valget. Mepla og Alupex skal brandisoleres. Ventilation Aggregater placeres i et teknikrum eller i tagrummet i et selvstændigt ventilationsrum. Der skal være god tilgængelighed i forhold til service og reparation af anlægget. Ventilationsanlæg udføres med varmegenvinding iht. bygningsreglementet og Esbjerg Kommunes Byggetekniske Standarder. Aggregatet etableres inden for klimaskærmen. Elinstallation Elinstallationer, belysning og styringer udføres i nøje overensstemmelse med Kommunens byggetekniske standarder. I grupperum m.v. skal lyset opfylde kravene til personalets arbejdsfunktioner, samtidig med at belysningen skal kunne varieres for hyggelig og stemningsfuld for børnene. IT-installation IT installationer udføres som CAT 6. Projektet skal udarbejdes af rådgiverne i samarbejde med IT afdelingen i Esbjerg Kommune. I kontor og personalerum skal der etableres arbejdspladser med netstik. -felt placeres i teknikrummet. I indgangsareal skal etableres Tabulex (ankomst-touchskærm). CTS-installation Projektet skal udarbejdes af rådgiverne i samarbejde med Ejendomme, Esbjerg Kommune. ADK og dørautomatik Der forberedes (føringsveje) for briksystem på alle adgangsdøre samt alle indvendige døre, der skal kunne aflåses. Briksystem er bygherreleverance. ABA-anlæg ABA-anlæg er en bygherreleverence, men der skal forberedes for dette. 45.

47 AIA-anlæg (tyverialarm) i udvalgte rum AIA-anlæg er en bygherreleverence, men der skal forberedes for dette. Antenne/bredbånd Der etableres antennestik/bredbånd i: Grupperummene i børnehave/vuggestue Køkken/alrum Kontorer Mødelokaler Indgangsareal (til Tabulex) Mobildækning Stigende krav til energiforbrug medfører at nye materialer og bedre isolering anvendes. F.eks. alufilm på vinduer, armering af betonelementer, dampspær af alufolie osv. Disse nye byggematerialer medfører i stigende grad dæmpning af mobilsignaler og påvirker derfor mobildækning indendørs. Der skal foretages en udendørs dækningsprøve (2G/3G/4G) på grunden inden byggeriets start, for at afdække mobildækningen. Ved ringe/middel dækning bør en indendørs løsning overvejes/projekteres og en ny måling foretages indendørs, når de kritiske byggematerialer er monteret, hvorefter den reelle indendørs dækning kan klarlægges. Se bilag 6 - notat fra Esbjerg Kommune vedrørende mobildækning i forbindelse med byggeri, dateret den 9. september

48 10 Miljøprogram Generelt 10.1 Miljøprogram Generelt Esbjerg Kommune har ikke et egentligt miljøprogram, men nærværende miljøprogram omhandler de emner Esbjerg Kommune, som bygherre, lægger vægt på. Miljøprogrammet skal opfattes, som bygherrens minimumskrav. Der henvises i øvrigt til Esbjerg Kommunes Klimaplan Arbejdsmiljø Projekteringen skal tilrettelægges på en sådan måde, at arbejdsmiljøet, på byggepladsen og i det færdige byggeri, bliver så optimalt som muligt. Projekteringen skal ske i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 Det er magtpåliggende for Esbjerg Kommune, som bygherre, at der under byggeriets opførelse er et højt sikkerhedsniveau på byggepladsen, og bygherre påser, at totalrådgiveren lever op til sine forpligtigelser i denne henseende. Totalrådgiveren sikrer arbejdsmiljøet gennem sin internt udpegede sikkerhedskoordinator, idet bygherren har overdraget sikkerhedskoordineringen til totalrådgiveren. Arbejdsmiljøet, i det færdige byggeri, skal tilrettelægges, så det bliver så optimalt som muligt for de mennesker, der arbejder og færdes i bygningerne. I den forbindelse skal det påregnes at inddrage sikkerhedsrepræsentanter i planlægningsfasen. Det skal, ved planlægning af de tekniske installationer, sikres, at service og betjening kan ske på betryggende vis og så vidt muligt uden brug af særlige sikringsmidler Rengøring Bygningsudformning, -indretning og materialevalg skal ske under hensyntagen til, at der kan vedligeholdes en høj rengøringsmæssig standard. Der skal vælges overflader, der er lette at vedligeholde, og som er rengøringsvenlige. Overfladerne skal være robuste over for slag og stød. Der vil blive lagt vægt på, at der vælges materialer med lang levetid. 47.

49 Det er af stor vigtighed for bygherre at der kan foretages en effektiv rengøring, hvorfor der skal være stor opmærksomhed på dette i udformningen af byggeriet. Ved alle adgange til bygningen skal det sikres, at der ikke slæbes smuds ind i bygningen. Dette kan ske ved, at arealerne foran indgangene udformes, så de kan holdes rene og tørre, og at der udvendigt placeres skraberiste, og indvendigt placeres måtter. Belægningsarealer og grønne arealer skal udformes, så de er lette at vedligeholde, renholde og snerydde, og at dette kan ske med maskiner. Det betyder, at stier mm. skal være så brede, at en havetraktor kan køre på dem, og at belægningerne er dimensioneret for belastningen. Udformningen af facader, ovenlys, glastage m.m. skal ske med hensyntagen til, at vedligeholdelse, facaderengøring og vinduespudsning kan foregå risikofrit og uden brug af særlige lifte m.m Indeklima Bygningen skal ombygges, så der kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima for de personer, der opholder sig i bygningen. Termisk indeklima Bygningen skal ombygges, så der kan opretholdes en tilfredsstillende temperatur under hensyntagen til den menneskelige aktivitet i rummene. Rumtemperaturen skal ligge inden for de grænser, der er angivet i DS 474 figur V 2.3 a og skal dokumenteres med dynamiske simuleringer med Bsim eller tilsvarende. Beregningerne skal udføres for 5 forskellige rum, og rummene udvælges i samråd med bygherreren. Atmosfærisk indeklima Luftskiftet dimensioneres i henhold til bygningsreglementet BR10 og Arbejdstilsynets regler. Forurening fra byggematerialer Byggematerialerne må ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold. Der skal så vidt muligt vælges materialer, der er indeklimamærkede af Dansk Indeklima Mærkning Akustisk indeklima Byggeriet skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstilende lydforhold. 48.

50 Valg af materialer og bygningsudformning skal tage udgangspunkt i deres lyddæmpende og ikke lydfremkaldende egenskaber. Der ønskes et lavt støjniveau. Der må ikke forekomme generende mislyde fra overflader, installationer mv. Lydreduktion, efterklangstid, trinlydsniveau og støjniveau skal overholde kravene i BR10 og Arbejdstilsynets anvisninger. Det skal ved beregninger dokumenteres, at kravene til akustisk indeklima er opfyldt. Totalrådgiveren skal i forbindelse med aflevering af byggeriet foranledige at der foretages lydtekniske målinger i henhold til SIB-anvisning 217 i 3 rum, rummene udvælges i samråd med bygherre og bygherre betaler for målingerne Optisk indeklima Opholdsrum, kontorer, værelser mv. skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Kontorer og fællesopholdsrum, der har direkte solindfald, skal udføres med solafskærmning for at undgå blænding og ubehag. Solafskærmningen må ikke give anledning til mørke rum ved overskyet vejr. I værelser mv. skal der ikke foretages solafskærmet, men der indrettes med gardiner (bygherreleverance). Ved valg af ruder må farver ikke forvrænges og/eller forringes. Ved anvendelse af solafskærmende ruder bør der vælges en type med mindst 0,7 i lystransmittans og et farvegengivningsindex på mindst 0, Bæredygtigt byggeri Esbjerg kommune ønsker med bygningen af den kommende Integrerede daginstitution at skabe et byggeri, der signalerer bæredygtigt byggeri. Totalrådgiveren skal i forbindelse med skitseprojektet udarbejde et idekatalog med for det aktuelle byggeri, relevante bæredygtige tiltag. Kataloget skal minimum beskrive 10 forskellige tiltag og hvert tiltag skal beskrives med funktion og økonomisk konsekvens (anlægs- og driftsudgift). Byggeudvalget vil derefter prioritere de bæredygtige tiltag under hensyntagen til økonomien Energiforbrug Byggeriet skal opføres med lavt energiforbrug, minimum efter 2015 kravene, i det det bemærkes at det er et stort ønske at opføre bygningen efter 2020 kravene. Totalrådgiveren skal derfor inden for den økonomiske ramme arbejde for at der skabes mulighed for at opføre bygningen efter 2020 kravene. Opvarmning skal ske med fjernvarme og evt. solcelleanlæg skal dimensioneres ud fra totaløkonomiske betragtninger og således at ca. 90% af el-produktionen anvendes direkte. 49.

51 Der skal anvendes A-mærkede lavenergilyskilder, og belysningsarmaturer skal have høj virkningsgrad uden at der forekommer blænding, og armaturernes elforbrug til forkoblinger og transformatorer skal minimeres. Ved valg af styringskomponenter skal der sikres mindst muligt egetforbrug i styringssystemet, og standby-forbruget i styring og armaturer skal minimeres. El-forbrugende apparater skal være mærket i energiklasse A. Ventilationssystemer skal udføres energimæssig optimal og ventilation i alle opholdsrum, kontorer, mødelokaler m.m. skal behovsstyres efter luftkvalitet. 50.

52 11 Inventar 11.1 Hvidevarer Hvidevarer skal være indeholdt på spareskabslisten fra elselskabet og have energimærket A samt være CE-mærket. Hvidevarer tilsluttes og afprøves, så de er driftsklare ved aflevering Fast inventar Garderobeskabe, køkkenelementer m.m. skal være i en robust kvalitet med sidehængte låger med kraftige hængsler. 51.