DIPLOMTRÆNER- UDDANNELSEN. Studieordning

Transkript

1 DIPLOMTRÆNER- UDDANNELSEN Studieordning

2 Indholdsfortegnelse Diplomtræneruddannelsen...3 Kompetencer...3 Titel...4 Ansøgerforudsætninger...4 Studiekrav og forventninger...4 Studieledelse og ansvarsområder...5 Merit og dispensationer...6 Uddannelsens struktur...6 Uddannelsens studieelementer...6 Modulbeskrivelser...7 Fysiologi og Træningslære...7 Anatomi, bevægelsesanalyse og skadesforebyggelse...11 Idrætspædagogik, Supervision og Coaching Idrætspsykologi...14 Organisation og ledelse...15 Idrætshistorie og sociologi...17 Folkeoplysning og kommunal idrætspolitik...18 Doping og antidoping...20 Talentudvikling...22 Idræt og jura...22 Ernæring

3 Diplomtræneruddannelsen Formålet med Diplomtræneruddannelsen er, at de studerende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at fungere som træner med det overordnede ansvar i en eliteorienteret forening/organisation. Kompetencer Når den studerende har gennemgået uddannelsen, skal han/hun være i stand til at: Social- og samarbejdskompetencer - Analysere egen organisation på baggrund af simple organisationsmodeller - Anvende situationsbestemt ledelse i en idrætslig kontekst Idrætsfaglige kompetencer - Diskutere målrettet træning indenfor det fysiologisk, teknisk, taktisk og psykologisk område - Kunne udarbejde en idrætsspecifik arbejdskravsanalyse - Udvikle målrettede idrætsspecifikke karriere-, sæson-, periode- og træningsplaner, uanset udøverens alder og niveau herunder talentudvikling - Analysere og vurderer tekniske aspekter i idrætten ud fra biomekaniske betragtninger - Analysere og vurderer alle fysiske aspekter i idrætten ud fra almenkendte fysiologi, med henblik på planlægning og igangsætning af specialtræning (styrke, mental, smidighed, etc.) - Forstå og anvende idrætspsykologiske redskaber - Beskrive og udvælge gængse redskaber til vurdering af udøvernes aktuelle kapacitet - Beskrive og anvende kamp/konkurrence analyse redskaber - Opstille og vejlede genoptræningsforløb i samarbejde med fysioterapeut/læge - Forstå og kunne forklare udøverne ernæringsmæssige tiltag i forhold til optimering af træningsforløb og konkurrence præstationsevnen. - Beskrive idrættens historiske udvikling og sætte udviklingen i relation til nutidige idrætsrelevante problemstillinger - Beskrive skatte og momsregler, relevant for idrætsudøvere - Beskrive folkeoplysningsloven i forhold til idrætsverdenen - Finde nyeste viden indenfor fagområderne 3

4 Organisatoriske og administrative kompetencer - Forklarer specialforbundets, DIF og Team Danmark elitestruktur herunder støttemuligheder og optagelseskrav til regionshold/landshold - Forklare Antidoping Danmarks formål og deres arbejdsprocedurer - Beskrive internationale elitestrukturer (IOC og internationalt specialforbund samt konkurrenceaktiviteter) - Designe og diskuterer foreningens elitestrategi - Beskrive forskellige ledelses og læringsstile - Gengive og bruge forskellige modeller til at analysere din forening Pædagogiske kompetencer - Bistå udøveren i forhold til konkurrence - før, under og efter. Herunder taktiske overvejelser, mentale udfordringer og evalueringer - Udarbejde detaljerede målsætninger, handlingsplaner og evalueringer for/sammen med individer og/eller hold - Forstå hvordan forskellige eliteudøvere motiveres igennem en sæson - Forklare coaching og anvende redskabet i træningsspecifikke sammenhæng - Analysere egen underviserrolle ud fra teori og udpege indsatsområder Desuden vil den studerende have udvidet sit netværk til andre trænerkollegaer og have generel indsigt i andre idrætters træningskultur og principper. Titel Diplomtræner Ansøgerforudsætninger De studerende skal besidde kompetencer svarende til DIFs Træner 2 niveau. Desuden skal de kunne forstå, tale og skrive dansk på et niveau, så de kan komme forberedt til undervisningen, deltage aktivt i diskussioner på klassen og i grupper og skrive de afsluttende essays. Studiekrav og forventninger Studieaktivitet Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen hvilket kræver at den studerende skal: - være forberedt til undervisningen - have sin opmærksomhed rettet mod undervisningen. - aflevere arbejdsopgaver mm. til aftalte deadlines 4

5 Fremmøde Den studerende skal være til stede i hele den opsatte studietid Restriktioner Hvis den studerende ikke opfylder ovenstående, kan den studerende, af studielederen, tildeles afløsningsopgaver. I grove tilfælde eller ved gentagende forsømmelser kan den studerende bortvises af studielederen. Såfremt en afløsningsopgave eller en bortvisning fra kurset kommer på tale, orienteres den studerendes specialforbund. Tidsfrister/eksamener Forløbet evalueres dels med en internetopgave, dels med to essayopgaver (en humanistisk og en fysiologisk). Efter den første deadline vil der være mulighed for en reeksamen indenfor 4 måneder. Hvis denne ikke bestås vil tredje og sidste forsøg kunne afvikles i forbindelse med den efterfølgende årgangs eksamener. Henvendelser vedr. dispensationer skal rettes til studielederen. Det er den studerendes eget ansvar at rette henvendelse til studielederen i forbindelse med reeksamener. Hvis tredje forsøg ikke bestås, regnes faget som definitivt dumpet og den studerende må tage denne undervisningsrækken om, med hvad der dermed følger. Såfremt der er særlige forhold til stede i forbindelse med den tredje prøvegang, vil studielederen, på baggrund af en ansøgning, kunne dispensere herfor og sammen med faglæreren udstikke en ny deadline. Studielederen kan endvidere, på baggrund af en ansøgning, give mulighed for endnu et prøveforsøg og deadline for dette udstikkes sammen med studielederen og faglæreren. Hvis deadlines ikke overholdes betragtes det som et forsøg og den studerende må efterfølgende lave en ny opgave. Den nye opgave vil være indenfor samme fagområde, men en ny problemformulering. Studieledelse og ansvarsområder Studielederen er den, til en hver tid, ad DIF udpegede konsulent, som har ansvaret for diplomtræneruddannelsen. Studielederen har det overordnede ansvar for uddannelsen, mens underviserne har ansvaret for at de udstedte udbyttemål, for de enkelte moduler opnås. 5

6 Merit og dispensationer Der kan søges merit for hele eller dele (hele moduler) af DIFs generelle del. Alle ansøgninger vedr. merit skal rettes skriftligt til studielederen, minimum 1 måned før det/de aktuelle moduler påbegyndes og der skal være henvisninger til det/de aktuelle modulers udbyttebeskrivelser. I tilfælde af dispensationer, søges dette ligeledes hos studielederen. Alle ansøgninger behandles individuelt. I forbindelse med meritsøgning skal ansøgerens kompetenceniveau skriftligt dokumenteres og begrundes. Uddannelsens struktur Diplomtræneruddannelsen består af 2 dele: 1) DIF delen består af 180 lektioners undervisning a) 30 moduler af 6 lektioner (1½ år) b) 4 moduler af 45 lektioner (3 md.) c) 1. del planlægges og udbydes ad Danmarks Idræts-Forbund Undervisning, forberedelse og egen praktik er i alt nomineret til 23 ECTS point 2) Specialforbundsdelen består af lektioner, afvikles som en kombination af egne studier, undervisning og projektarbejde. 2. del planlægges og gennemføres i specialforbundet Uddannelsens studieelementer Anatomi og skadeslære Fysiologi Ledelse Psykologi Pædagogik og supervision Soc./his. Skat og jura Ernæring ATK Folkeoplysning Doping (30 lektioner) (54 lektioner) (18 lektioner) (18 lektioner) (24 lektioner) (18 lektioner) (6 lektioner) (6 lektioner) (6 lektioner) (6 lektioner) (6 lektioner) 6

7 Modulbeskrivelser Fysiologi og Træningslære Varighed: Formål: Indhold: 54 lektioner De studerende skal opnå forståelse for de relevante fysiologiske mekanismer indenfor områderne: åndedræts- og kredsløbsfysiologi, energiomsætning, muskelfysiologi, udspænding, opvarmning, børn & unge og koordinationstræning. Denne fysiologi skal danne afsæt til træningslære hvor de studerende skal forstå hvordan disse systemer kan trænes på forskellig vis alt efter det individuelle behov. Slutteligt skal de studerende med afsæt i egen idræt erhverve sig redskaber til at analysere kravene til deres udøvere, derefter teste deres standpunkt samt planlægge et længere træningsforløb ud fra en given målsætning samt kendskab til ovennævnte arbejdskrav og kapacitetsanalyse (testning). På modulet vil der blive undervist i følgende emner: Åndedræts og kredsløbsfysiologi Energiomsætning Muskelfysiologi Styrketræning Stræk og udspænding Konditionstræning - aerob og anaerob træning Opvarmning Aldersrelateret Trænings Koncept Arbejdskravanalyse Kapacitetsanalyse Testning Træningsplanlægning Udbytte: Når forløbet er gennemført kan de studerende: Åndedræts-kredsløbsfysiologi, energiomsætning, aerob og anaerob træning overordnet forklarer åndedrætssystemet, iltens vej til og kuldioxidens vej væk fra musklerne, hvordan ilten omsættes i de arbejdende muskler og iltens betydning for energiomsætningen. 7

8 kende normalværdier for åndedrætsdybde, respirationsfrekvens og lungeventilation i hvile og arbejde for utrænede og veltrænede. forstå hjertets basale opbygning og funktion, blodets sammensætning og de forskellige blodkars karakteristika. kende normalværdier for puls, slagvolumen og minutvolumen i hvile og arbejde for utrænede og veltrænede, og hvad de gennemsnitlige kondital er for forskellige idrætter. beherske pulsberegninger og kende styrker/svagheder ved brugen af puls som redskab til at styre intensiteten forstå kroppens energisystemer: ATP, CP, glykolyse og forbrænding af sukker og fedt i store træk. Desuden skal de vide hvordan og hvornår disse energisystemer supplerer hinanden (intensiteter og varighed). forklare hvad den den anaerobe tærskel er, hvad den kan bruges til og laktats rolle. Samt hvorfor træthed opstår ved forskellige intensiteter. forstå begreberne; maksimal iltoptagelse, arbejdstærskel, aerob udholdenhed, anaerob kapacitet, anaerob effekt og hurtighed. De skal kende termernes fysiologiske forklaringer, samt et grundlæggende kendskab til hvad der influerer på disse 6 parametre og trænérbarheden af disse. Hertil skal de studerende vide hvordan de 6 parametre trænes og hvordan træningen udføres i praksis ud fra viden om en idrætsgrens arbejdstid, pauser og intensitet kunne analysere sig frem til hvilke aerobe og anaerobe parametre der er mest afgørende samt kunne lægge træningsprogram der passer til denne analyse. Muskelfysiologi, styrketræning og udspænding kende og forstå musklens opbygning, de forskellige typer af muskelfibre og deres karakteristika. Desuden skal de vide hvad der sker fra hjernen sender et signal af sted til musklen trækker sig sammen. Dette er på et detaljeret niveau. forstå hvad der afgør musklens evne til kraftudvikling (muskellængde, kontraktionshastighed, nervesystem, kraftarm osv). forstå hvilke neurale, neuromuskulære og morfologiske adaptationer der finder sted ved styrketræning. kende de 4 basale styrkekvaliteter: RFD, maksimal styrke, udholdenhed og hypertrofi. De skal vide hvordan disse kvaliteter trænes og hvordan et træningsprogram opbygges (belastning, gentagelser, sæt, pauser, øvelsesvalg og periodisering) med et eller flere fokuser. kende fordele og ulemper ved forskellige former for styrketræning med fx egen kropsvægt, maskiner og frie vægte. 8

9 forklare hvilke former for udspænding der findes, hvilke formål udspænding kan have, hvilke retningslinier der skal følges for at opfylde disse formål og hvilke dilemmaer der kan være mellem udspænding og præstationsevnen. redegøre for hvordan reflekser og vævsegenskaber kan udnyttes til at øge fleksibiliteten. Koordinationstræning differentiere mellem de 2 områder; sansemotorik og teknik samt disses underegenskaber: læringsevne, omstillingsevne, styringsevne og tilpasningsevne. forklare de traditionelle faser i tekniktrænings indlæring Aldersrelateret træningskoncept forstå og beskrive de forskellige aldersinddelinger. forstå de fysiologiske rammer for vækst og udvikling. forstå hvornår de forskellige træningsområder: aerob træning, anaerob træning, styrketræning og motorisk træning er trænérbare i forhold til køn og kropslig udvikling. Opvarmning forklare fysiologiske mekanismer bag opvarmningens effekt. Arbejdskravsanalyse, kapacitetsanalyse og træningsplanlægning forstå og kunne beskrive de tre elementers rolle i den samlede planlægning udarbejde en arbejdskravsanalyse til en hvilken som helst idræt hvis alle oplysninger omkring arbejdstid, intervalform, intensitet og teknisk udførsel er tilgængelig. Dette foregår på et overordnet plan hvor vigtigheden af at prioritere præstationsparamenterne er essentiel (teknik, fysik, taktik og psyke samt det fysiske områdes underpunkter: styrke, aerob, anaerob og smidighed). forklare og begrunde en detaljeret arbejdskravsanalyse af egen idræts fysiske underområder (Herunder muskelgrupper, kontraktionsform og styrkekvalitet på styrkeområdet, muskelgrupper og led på smidighedsområdet, VO2-maks, arbejdstærskel og udholdenhed på det aerobe område og sluttelig hurtighed, anaerob effekt og anaerob kapacitet på det anaerobe område). forstå sammenhængen mellem testresultater, kapacitetsanalyse og træningsplanlægningen i forhold til arbejdskravsanalysen. Begreberne reliabilitet, validitet, formel og funktionel skal kunne forstås og analyseres i en given test. Derudover skal en række klassiske test forstås og de studerende skal kunne udarbejde et testbatteri ud fra en 9

10 arbejdskravsanalyse som samlet dækker de væsentligste aspekter i idrætten og afdækker relevante styrker og svagheder hos de aktive. udarbejde en formkurve og træningsplan ud fra en årsplan og arbejdskravsanalyse. Træningsplanen skal periodiseres og indeholde overskuelige overskrifter. Desuden skal fokuspunkter kunne beskrives og kunne forklares for hver periode (fx RFD på styrkeområdet). estimere belastningen af deres træningsprogram med henblik på forebyggelse af overtræning. Træningsplan skal kunne laves helt ned til ugeplansniveau for et helt år. Arbejdsform: Undervisningen vil primært være teoretisk både som tavleundervisning, diskussion og gruppearbejde, dog vil træningslæren afprøves kortvarigt i praksis så de studerende selv kan mærke og blive forevist de forskellige træningsmetoder. Til både fysiologi og træningslære vil der også blive brugt tid på opgaveløsning Evalueringer: Modulet vil blive evalueret med et siders essay. Desuden vil der indgå fysiologiske spørgsmål i en afsluttende internetopgave. Eksamenerne er individuelle og bedømmes efter 7 skalaen Litteratur: Det primære fokus i modulerne, samt genstand for prøven, vil være det udleverede kompendium plus de tilhørende noter lagt ud på cursum. Ved tvivlsspørgsmål har kompendiet ret med mindre andet bliver sagt. Emnehæfterne fra DIF og Aldersrelateret træningskoncept er ment som uddybende supplering. 10

11 Anatomi, bevægelsesanalyse og skadesforebyggelse Formål Formålet med modulet er at gøre den studerende i stand til at analyserer bevægelse og ud fra dette, at udarbejde idrætsspecifikke træningstiltag (præstationsfremmende og skadesforebyggende). Varighed: 30 lektioner Indhold - Anatomi - Terminologi - Biomekanik - Vævslære - Ledlære - Bevægelsesanalyse - Skadeslære - Genoptræning - Profylaktisk træning Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: - Beskrive og genkende bevægelserne i kroppens store led. - Redegøre for navne og funktioner, for de væsentlige kraftgivende og stabiliserende muskler i kroppen. - Udarbejde en idrætsspecifik bevægelsesanalyse og forklare den. o Ledbevægelser (fleksion/ekstension, abduktion/adduktion, indad- og udadrotation) o Muskelarbejde (eksentrisk, koncentrisk og statisk) o Specifikke muskler (pectoralis major, latissimus dorsi osv.) - Skelne de overordnede kraftgivende og stabiliserende muskelkæder i kroppen (kinetic chains), og relaterer dette til almindelig bevægelser i idræt (kast, hop, løb, træk, skub osv.) 11

12 - Redegøre for overordnede biomekanik principper (vægtstangsarm, drejningsmoment osv.) og kan anvende den viden i relation til kroppens opbygning og progression af øvelser (open chain/close chain øvelser, bøjet/strakte ben osv.) - analyserer udøveres individuelle bevægelsesmønstre, sammenligne analysen med idrættens bevægelsesmæssige arbejdskrav og udarbejde en muskelspecifik styrketrænings- og smidighedstræningsplan, til udvikling af muskelkraft (eksplosiv og/eller udholdende) og skadesforebyggelse. - Beskrive mekanismerne bag de mest almindelig overbelastningsskader (mængde og intensitets indvirkning på restitution, skades provokerende bevægelser, inflammation) og akutte skader (vævsskader og heling, RICE osv.). - Redegøre for de periodemæssige krav i en generel genoptræning - Relaterer de forskellige vævstypers restitutions tid, til en skadesminimerende træningsplan. Arbejdsform Undervisningen vil ske via en vekslen mellem tavleundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser og opgaveløsning. Evaluering Modulet vil blive evalueret, dels via interneteksamen, dels via muligheden for at den studerende trækker et essayspørgsmål i emnet. 12

13 Idrætspædagogik, Supervision og Coaching. Formål Formålet med modulerne er at gøre den studerende i stand til at redegøre for væsentlige pædagogiske begreber, samt identificere og vurdere væsentlige pædagogiske aspekter af trænerarbejdet. Endemålet er at den studerende agerer med større pædagogisk indsigt og kompetence i trænerjobbet. Varighed: 24 lektioner Indhold, tematisk - Interview og struktureret samtale - Kompetenceudvikling - Læreprocesser i idræt - Motivation og flow - Værdi og etik - Coaching - Supervision - Didaktik, Hiim og Hippes model Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: - Argumentere for og reflektere over egen rolle og rollevalgets konsekvenser i pædagogiske sammenhænge. - Redegøre for begreberne kompetence, læring, didaktik, supervision og coaching. - Anvende disse begreber til at kvalificere den pædagogisk vejledende del af trænerjobbet. - Vurdere egen rolle i relation til den præstationsfremmende samtale - Analysere grundlæggende pædagogiske problemstillinger i trænerjobbet. Arbejdsform Undervisningen er organiseret som: Læreroplæg Samtale- og interviewøvelser Gruppearbejde og diskussioner Praktiske coaching øvelser Supervisionsbesøg 13

14 Idrætspsykologi Formål Formålet med modulet er at forbedre trænernes evne til at håndtere de idrætspsykologiske udfordringer de møder i forbindelse med træning af udøvere og når de bistår dem ved konkurrencer, hver enten der er tale om individuelle udøvere eller hold. Varighed: 18 lektioner Indhold Følgende emner vil blive behandlet: Idrætspsykologiens baggrund og teoretiske fundament Hvad er idrætspsykologi Idrætspsykologi og kriser Hvilke kriser ser i sporten og hvordan kan vi håndtere dem Idrætspsykologi og mentaltræning Hvad er mentale færdigheder og hvordan kan vi forbedre dem Idrætspsykologi og teambuilding Hvad er et team og hvordan kan vi udvikle det Idrætspsykologi som trænerredskab Hvad er coaching og kommunikation og hvordan kan det bruges hensigtsmæssigt til udviklingen af mentale færdigheder Idrætspsykologi og talentudvikling Hvad er et mentalt talent og hvordan kan vi udvikle dem? Udbytte Når de studerende er færdig med modulet kan de: Identificere idrætspsykologiske problemstillinger og redegøre for idrætspsykologiens relevans generelt og specifikt i forhold til egen idrætsgren. Analysere og diskutere konkrete idrætspsykologiske problemstillinger ud fra viden om såvel relationelle/teamdynamiske som individ specifikke perspektiver. Udvælge og begrunde konkrete idrætspsykologiske interventionsmuligheder og redskaber til at løse problemstillinger og udvikle hold/individer. Arbejdsform Undervisningen vil foregå gennem en vekslen mellem tavleundervisning, gruppediskussioner, opgaver og hjemmearbejde Evalueringer Evalueringen sker via mulighed for at trække en idrætspsykologisk essayopgave og fremmøde 14

15 Organisation og ledelse Formål Formålet med modulet er at gøre den studerende i stand til at forstå og analysere organisationens interne opbygning og eksterne placering i omverdenen, og dermed være i stand til strategisk at kunne manøvrere og forandre sin organisation. Varighed: 18 lektioner Indhold - Historisk intro - Struktur, herunder organisk og mekanisk organisation - Kultur, herunder kulturbeskrivelse og identifikation - Proces, herunder kommunikation og strategisk analyse - Organisationsudvikling - Ledelse Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: Beskrive og forklare sammenhængene mellem struktur, kultur og proces. - Struktur. o Forklare og anvende begreberne organisk og mekanisk organisation o Forklare begreberne arbejdsdeling og koordinering o Redegøre for klassiske og moderne organisationsstrukturer o Indplacering af strukturbegrebet i en ekstern sammenhæng (omverdensanalyse) - Kultur. o Anvendelse af kulturidentifikation, via kulturvariable o Kendskab til kulturanalyse, herunder funktionalistisk og symbolsk analyse - Proces. o Redegørelse og anvendelse af kommunikation på individ og organisationsniveau o Kendskab til strategisk udvikling, herunder forandring og modstand mod forandring Ledelse o Redegørelse for personlighedsvariable, lederstil og situationsbestemt ledelse o Kendskab til lederroller samt disses udvikling i en idrætslig kontekst 15

16 o Ledelse i et udviklingsperspektiv, herunder testning af personlig lederstil og drivkræfter Arbejdsform Undervisningen vil ske via en vekslen mellem tavleundervisning, gruppearbejde, øvelser og diskussion. Evaluering Modulet vil blive evalueret, dels via interneteksamen, dels via muligheden for at den studerende trække et essayspørgsmål i emnet. 16

17 Idrætshistorie og sociologi Formål Formålet med modulet er, at den studerende skaber sig et overblik idrættens historiske tilsynekomst og betydning i samfundet med henblik på at kunne forstå forandringer og medvirke aktivt i den fortsatte udvikling. Indhold - Dansk idrætshistorie - Sportens etablering - Befolkningens idrætsdeltagelse - Idrætsøkonomi og politik - Foreningsliv og idrætsorganisationer - Moderne udvikling af eliteidrætten - Etik og moral i eliteidræt - Fascination af eliteidræt - OL og olympiske værdier Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: - Beskrive hovedtrækkene i dansk idrætshistorie - Beskrive og fortolke sportens etablering i relation til den generelle samfundsudvikling - Anvende den generelle viden om dansk idrætshistorie og sportens etablering til forståelse og fortolkning af specifikke idrætsgrenes etablering og udvikling - Analysere lovgivning om idræt og organiseringen af idrætten specielt i relation til eliteidræt - Redegøre for forskellige måder at organisere og strukturere eliteidræt - Vurdere eliteidrættens etiske og moralske dilemmaer på baggrund af teorier og modeller - Redegøre for de fem olympiske værdier og relatere dem til situationer indenfor deres idræt Arbejdsform Undervisningen vil ske via en vekslen mellem tavleundervisning, gruppearbejde, øvelser og diskussion. Evalueringer Modulet vil blive evalueret, dels via interneteksamen, dels via muligheden for at den studerende trække et essayspørgsmål i emnet. 17

18 Folkeoplysning og kommunal idrætspolitik Formål Formålet med modulet er at give den studerende et grundlæggende kendskab til de vilkår og betingelser, der gælder for det frivillige foreningsarbejde i kommunerne. Det sker ved en gennemgang af den historiske udvikling på området og den eksisterende lovgivning for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde samt eksempler på den praktiske udformning og indhold i kommunale idrætspolitiske handlingsplaner. Formålet med modulet er også at give de studerende som trænere en indsigt i og kendskab til de lokale lovgivningsmæssige og politiske rammer, der gælder for arbejdet i de frivillige foreningers bestyrelser og administration. Varighed: 6 lektioner Indhold 1. Folkeoplysningsloven 2. Foreningen og kommunen 3. Kommunal idrætspolitik Udbytte Efter modulet bør den studerende havekendskab til: 1. Det frivillige foreningsarbejde. Den studerende skal have opnået et grundlæggende kendskab til baggrund og indholdet i det frivillige foreningsarbejde. Hvilke samfundsmæssige kvaliteter på det kulturelle og sundhedsmæssige område kan foreningerne bidrage til at styrke? Hvad gør foreningsarbejdet støtteværdsigt i forhold til offentlige midler? Hvad dækker Danmarks Idræts-Forbunds foreningsbegreb over? 2. Folkeoplysningsloven. Den studerende skal have opnået et grundlæggende kendskab til love og regler på folkeoplysningsområdet. Samtidigt skal de studerende have opnået et kendskab til de politiske overvejelser, der ligger bag udformningen af de lokale ordninger på aktivitets- og lokaletilskudsområdet. 3. Kommunal idrætspolitik. Den studerende skal have opnået et grundlæggende kendskab til de politiske overvejelser omkring udformningen af en lokal idrætspolitik. Hvordan kan det frivillige foreningsarbejde medvirke ved udformningen af rammerne for fordelingen af tilskud og lokaler? Hvilke særlige initiativer kan foreningerne være med til at styrke i forholdet til idrætslige aktiviteter 18

19 for børn og unge? På hvilken måde kan foreningerne styrke deres aktiviteter i forhold til skoler og daginstitutioner? Undervisnigsform Undervisningen vil ske som foredrag med gennemgang af den gældende lovgivning, samt oplæg til diskussion af konkrete emner med udgangspunkt i de studerendes praktiske hverdag. 19

20 Doping og antidoping Formål Formålet med modulet er at de studerende overvejer egen rolle i forhold til udøvernes eventuelle dopingspørgsmål, og hvordan de bør handle i forskellige situationer. Desuden skal den studerende opnå kendskab til dopinglisten, testmetoder, regler og retningslinjer, dopingkontrol samt de meste kendte dopingstoffers virkninger og bivirkninger og hvor de kan finde yderligere information om antidoping. Varighed: 6 lektioner Indhold Hvad er doping? Hvorfor er doping et problem? Hvorfor benyttes doping? Dopings omfang Dopingens historie Regler og retningslinjer Anti Doping Danmark, formål og organisation Etiske overvejelser i forbindelse med doping Dopinglisten Præparatfortegnelsen (medicinsk oversigt) Hvad er TUE (Therapeutic Use Exemptions) Dispensation fra dopinglisten Hvorledes foregår en dopingkontrol Doping præparater - effekter og bivirkninger Kosttilskud og doping Dopingkontrol i Danmark Hvor finder jeg yderligere information? Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: Demonstrere viden om institutionen Anti Doping Danmark samt hvor man kan søge yderligere information Sætte brugen af doping samt antidopingarbejdet ind i en historisk kontekst Redegøre for hvorfor brugen af doping er problematisk Beskrive årsagerne bag doping samt dets omfang Referere gældende regler og retningslinjer for idrætsudøvere, herunder dopinglisten og dispensationsregler Redegøre for de enkelte procedurer i en dopingkontrol 20

21 Genkende doping etiske problemstillinger - og komme med forslag til håndtering af disse Redegøre for samt skelne imellem de mest gængse dopingstoffer samt deres virkning og bivirkning Beskrive risikoen ved diverse kosttilskud set ud fra et dopingperspektiv Arbejdsform Læreroplæg, gruppearbejde samt diskussion i plenum 21

22 Talentudvikling Formål Formålet med kurset er at give de studerende indsigt i hvorledes træning skal tilrettelægges under hensyntagen til børn og unges udviklingstrin. Samtidigt skal de gøres i stand til at kunne reflekterer over eget talentarbejde i form af identifikation, rekruttering og udvikling af talenter. Varighed: 6 lektioner Indhold - Et talents karakteristika - Børn og unges fysiske udvikling - Træningsplanlægning Udbytte Efter modulet kan diplomtrænerne: - Skelne mellem myter og fakta i forhold til fysisk træning af børn og unge - Genkende børn og unges udviklingstrin - Tilrettelægge træning under hensyntagen til ATK. - Reflektere over egen talentudviklingsstrategi. - Komme med konkrete ændringsforslag til eget træningsmiljø Arbejdsform Undervisningen vil ske via en vekslen mellem tavleundervisning, gruppearbejde, øvelser og diskussion. Evaluering Modulet vil blive evalueret via fremmøde Idræt og jura Formål Formålet med modulet er at give den studerende et grundlæggende kendskab til den lovgivning, de regler og praksis mv., der på de nedenfor nævnte områder eksisterer, og som har betydning i forhold til idrætsverdenen. Der vil altid være en vis udskiftning blandt de frivillige, valgte ledere i bl.a. foreninger og klubber. Når de gamle ledere stopper, går der tit viden tabt, idet det til tider kniber med 22

23 overdragelsesforretningen til efterfølgerne på ledersiden. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at trænerne, som måske holder længere end lederne, også har et vist kendskab til forskellige regler mv. på visse af de mere administrative områder, idet de på den måde kan være en hjælp og støtte for de nye ledere. Varighed: 6 lektioner Indhold 1. Skat 2. Ansættelsesformer/-kontrakt 3. Ansvar og forsikring 4. Moms Udbytte Efter modulet bør den studerende have: 1. Skat: Den studerende skal opnå et grundlæggende kendskab til de skattemæssige love og regler, som forbund og foreninger er underlagt. Dvs. deres egen skattemæssige status/forhold samt regler og pligter, når der udbetales løn, honorarer, vederlag mv. til ansatte, de ulønnede ledere og trænere m.fl. 2. Ansættelsesformer/-kontrakt: Med udgangspunkt i de skattemæssige regler og muligheder for henholdsvis lønnede og ulønnede trænere, regler om frynsegoder og skattefri godtgørelser skal den studerende opnå kendskab til, hvilke forhold og overvejelser træneren sammen med sin kommende (eller nuværende) arbejdsgiver (et forbund eller forening) bør gøre for i videst muligt omfang at få skruet en god trænerkontrakt sammen. 3. Ansvar og forsikring: Den studerende skal opnå et grundlæggende kendskab til, hvem der eventuelt kan drages til ansvar i forbindelse med skader/ulykker ved sport. Herudover grundlæggende kendskab til de kollektive forsikringer, som DGI og DIF har etableret. Og endelig kendskab til, hvilke forsikringer forbund og foreninger selv skal sørge for at tegne. 4. Moms: Den studerende skal opnå kendskab til momslovens regler i forhold til sport. Momsloven indeholder en række særregler i relation til sport, enkeltstående arrangementer og udlejning af idrætsanlæg (fast ejendom). 23

24 Ernæring Formål Kursisterne skal erhverve sig viden om kost- og væskeindtagelsens betydning for trænings- og præstationsevnen. De skal efter kurset være i stand til at estimere daglig energiindtag og daglige energiforbrug, samt i denne forbindelse have kendskab til energibalancen betydning for vægtregulering. Desuden skal de tilegne sig viden om anbefalingerne for indtag af kulhydrater og protein (mængde, type, timing) i forbindelse med træning, præstation og restitution. Yderligere skal der opnås kendskab til metoder til vurdering af kropssammensætning. Varighed: 6 lektioner Indhold: Udøverens behov for kulhydrat, protein og fedt Estimering af energiforbrug og indtag Træning og hormonspejl Kosttiming Praktiske kostjusteringer Væskeindtag og sammensætning Udbytte: Efter modulet kan den studerende: vurdere kulhydrat- og proteinbehov i forhold til specifikke idrætsgrene og målsætninger forstå hvad essentielle fedtsyrer er og forskellen mellem umættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer og kroppens behov for disse Forstå hvordan kosten påvirker adaptationer i forbindelse med et træningsforløb. Kunne vurdere behovet for indtag af næringsstoffer og væske i trænings- og under konkurrencesituationen. Planlægge sin kost optimalt i forhold til træning og præstation Vurderer (beregning) et energibehov Kunne foretage praktiske kostjusteringer i forhold til målsætning om ændring af kropssammensætning Forstå hvordan en væskesammensætning skal sammensættes i forhold til forskellige klimaforhold og type af idræt Kender til forskellige metoder til vurdering af kropssammensætning Arbejdsform: 24

25 Undervisningen vil primært være baseret på tavleundervisning, med mulighed for diskussion. Evalueringer: Evalueringen vil ske gennem fremmøde og mulighed for at der kan trækkes en siders essayopgave under faget fysiologi 25