Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ
|
|
|
- Sigrid Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ
2 Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads til at udfolde sig, uanset hvem man er. Man føler sig hjemme i Aarhus. Vi står med fantastiske muligheder foran os i Aarhus. Byen vokser, og i takt med tilflytningen øges behovet for et stort og varieret udbud af nye boliger. Søgningen mod byerne er en global tendens; mere end 50 % af jordens befolkning bor i byer, og andelen er stigende. Den overordnede politiske målsætning for Aarhus Kommune er, at byen i 2030 har indbyggere, og befolkningsvæksten i de senere år understøtter denne forventning. centrum og vækstskaber i Danmark. Business Region Aarhus er Danmarks næststørste vækstregion med ca indbyggere, og området udvikler sig i stigende grad til en byregion, hvor udnyttelse af de fælles styrkepositioner gavner hele området gennem et styrket samarbejde på tværs af kommunegrænser. I takt med at Aarhus vokser, stiger efterspørgslen efter boliger. Det stiller øgede krav til planlægning af og strategier for byens udvikling, både på langt og kort sigt. Vi skal bygge fremtidens Aarhus bæredygtigt, mobilisere en folkeligt forankret kurs mod CO2-neutralitet i 2030 og skabe rammer og retning for, hvor og hvordan byens boligudbud skal vokse. by gennem omdannelse, revitalisering og fornyelse af eksisterende byområder med etableringen af nye byer, tæt forbundet med Aarhus. Vi skal bygge afstandene kortere for at sikre en bæredygtig bydvikling og skabe bedre mobilitet for mennesker og varer. VÆKSTENS UDFORDRINGER Samtidig med at Aarhus popularitet vokser, stiger priserne på byens boliger også. Det medfører en risiko for, at boliger i dele af byen bliver så dyre, at det er vanskeligt for borgere med almindelige indkomster at få råd til at bo der. Samtidig er andre dele af byen udfordret af sociale problemer. Opsplitningen af byen er med til at mindske byens sociale sammenhængskraft. Skal den fortsatte befolkningsvækst understøttes, er det således afgørende, at der opføres flere boliger. Men også, at vi sikrer et bredt udbud af boliger til alle livsfaser, husstandstyper og indkomstgrupper. Store og små boliger, boliger til både singler og familier, til udsatte og til unge og ældre, ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger, etageboliger, række- og townhouses og parcelhuse. Aarhus Kommune ønsker at invitere byens borgere, boligforeninger, investorer og byudviklere til at bidrage til byens udvikling og fremme, at alle, der har lyst til at bo i Aarhus, også får mulighed for det. Vi skal forene høj levestandard og livskvalitet, mens Smilets By vokser. BYERNE SOM VÆKSTSKABERE De store byer er Danmarks vækstskabere, og udviklingen i de store byer medfører også vækst i deres oplande. Aarhus øger i takt med den globale vandring fra land til by sin betydning som Vestdanmarks Vi skal finde plads til de mange nye indbyggere i Aarhus uden at give køb på værdifulde kulturhistoriske, natur- og miljømæssige eller landskabelige kvaliteter. Byens udvikling skal ske gennem en toleddet strategi, som kombinerer fortætning af den eksisterende Det er vigtigt at modvirke denne tendens. Et afgørende element er et varieret boligudbud og en blanding af ejerformer og boligstørrelser i alle bydele, herunder at sikre gode boliger til rimelige priser i de attraktive dele af byen. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø 2 3
3 Boligpolitisk vision ALLE AARHUSIANERE HAR MULIGHED FOR AT BO I EN GOD BOLIG I EN BY MED SOCIAL BALANCE For at realisere visionen vil vi arbejde med tre indsatsområder:»» Plads til flere aarhusianere nu og i fremtiden»» Mangfoldighed boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov»» Velfungerende lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft Udviklingen på boligområdet præges af en lang række aktører investorer og projektudviklere, almene boligforeninger, uddannelsesinstitutioner, kommunen, staten og ikke mindst de mange borgere, der aktivt vælger at bosætte sig i Aarhus. Boligpolitikken skal derfor realiseres i et tæt samarbejde med en lang række aktører, som hver især spiller en nøglerolle i udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. AFSÆT OG SAMMENHÆNG Aarhus Kommune har et særligt ansvar for at sætte den overordnede ramme og retning for udviklingen af Aarhus som attraktiv boligby. Kommunen skal samtidig sikre, at indsatserne hænger sammen på tværs, og at parterne bringes sammen i dialog om udviklingen af byen og kommunen. Bilaget Datagrundlag søger på baggrund af den hidtidige udvikling og forskellige prognoseberegninger at opridse forudsætningerne for arbejdet med boligpolitikken og indkredse en række data med relevans for boligudviklingen i Aarhus. En række politikker har også indflydelse på udviklingen af Aarhus attraktion som by og boligområde. Det gælder eksempelvis politikker vedrørende livet mellem husene, boligens kvalitet, nærhed til grønne områder, energi- og klimakrav til boligen, arkitektonisk kvalitet mv. Disse forhold reguleres blandt andet i bygningsreglement, klimaplan, arkitekturpolitik, kommuneplan og lokalplaner. Også politikker som kulturpolitik, børn og unge-politik og socialpolitik har indflydelse på området. Boligpolitikken skal ses og udmøntes i sammenhæng med disse politikker. EN POLARISERET BEFOLKNING I OPDELTE BOLIGOMRÅDER? Aarhus ønsker en god og mangfoldig by for alle. En by, hvor de enkelte lokalområder er tilgængelige for alle, og hvor indbyggerne bor blandet mellem hinanden på tværs af uddannelsesniveau, indkomst og social baggrund. De sidste års store befolkningstilvækst og forventningen om fremtidigt vokseværk er rammen om vækst og udvikling i Aarhus. Men de rummer også udfordringer. Stigende boligpriser, mange højtuddannede og højtlønsjob er kendetegnende for storbyer verden rundt og således også for Aarhus. Men der bliver samtidig længere mellem yderpolerne i befolkningen: storbyen huser også grupper af udsatte og marginaliserede borgere. Samtidig med tendensen til opdeling er det vigtig at have fokus på boliger til mellemindkomstgrupperne. Boligpriserne i en stor og attraktiv by som Aarhus knytter sig i høj grad til de enkelte lokalområder, og de stigende boligpriser kan vanskeliggøre mobilitet på tværs af boligområderne. Desuden kan prisstigningerne betyde, at mellemindkomstgrupperne flytter til omegnskommunerne, hvor boligpriserne er lavere. En efterspørgselsanalyse foretaget af Fremforsk for Aarhus Kommune i 2014 peger på denne tendens til fraflytning. REDSKABER TIL AT SIKRE DEN BLANDEDE BY Kommunen har forskellige værktøjer til at modvirke opdeling. Gennem en årrække er der gjort en indsats for at løfte de udsatte boligområder gennem helhedsindsatser, f.eks. i Gellerup og Viby Syd. Disse indsatser vil fortsætte de kommende år. Et vigtigt indsatsområde er at sikre en mere blandet boligmasse i alle dele af byen, hvilket giver mulighed for, at lokalområdet kan efterkomme ændringer i beboernes boligbehov. Det betyder, at der skal være forskellige boligstørrelser samt bolig- og ejerformer i de forskellige lokalområder. Derved bliver det muligt at blive i sit lokalområde, selv om ens boligbehov ændrer sig på grund af eksempelvis ændret livssituation eller økonomi. Den almene boligsektor er et væsentligt værktøj i forhold til at sikre et mangfoldigt boligudbud i alle dele af byen og dermed opbløde opdelingstendensen i Aarhus. Almene boliger varetager to hovedhensyn: På den ene side at være social garant for, at alle grupper i samfundet kan tilbydes en god bolig til en rimelig pris (blandt andet gennem den sociale anvisningsret). På den anden side som en vigtig del af det samlede boligudbud for aarhusianere, der ønsker den fleksibilitet, det giver at bo til leje. Ved at tilgodese begge hensyn sikres en mere blandet sammensætning i både mere problemramte boligområder og i de traditionelt attraktive byområder, hvorved opsplitningen mindskes. 4 5
4 Indsatser A INDSATS A: PLADS TIL FLERE AARHUSIANERE NU OG I FREMTIDEN Aarhus øger i takt med den globale bevægelse fra land til by sin betydning som Vestdanmarks centrum og vækstskaber. Det skaber en meget stor interesse for at bosætte sig i Aarhus og byen har en interesse i at tiltrække studerende og kvalificeret arbejdskraft, der er en forudsætning for fortsat bæredygtig økonomisk vækst. Aarhus Kommune ønsker derfor sammen med en bred vifte af aktører med interesse i Aarhus at skabe plads til den voksende befolkning. Det kræver, at vi skaber fysisk plads til, at mange forskellige typer mennesker kan få tag over hovedet i vores by, og at vi forbedrer boliger og boligområder, der er nedslidte og udsatte. Den store interesse for at bo i Aarhus betyder desværre, at nogle flytter fra kommunen, fordi de ikke oplever, at de kan finde den ønskede bolig til en overkommelig pris. Derfor er det et centralt element i Aarhus Kommunes boligpolitik at sikre, at der er plads til alle. Aarhus Kommune vil via byplanlægningen sikre, at der er tilstrækkelig plads til et stort og varieret udbud af boligtyper geografisk fordelt i kommunen i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi. Kommunen vil sikre planlægningsmæssig mulighed for byggeri af ca boliger af god kvalitet frem mod Aarhus Kommune vil arbejde aktivt med kommunal arealudvikling, køb og salg for gennem strategiske grundopkøb at sikre et geografisk varieret udbud af byggemodnede storparceller, arealer til etageboliger og parcelhusgrunde i overensstemmelse med kommunens byudviklingsstrategi og tilpasset den forventede efterspørgsel. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil samarbejde med investorer og projektudviklere, som udvikler projekter, der matcher byrådets ønsker om boliger af god kvalitet. Kommunen vil i tæt dialog med markedet løbende vurdere, om kommunens planer rummer muligheder for at skabe et varieret boligudbud og tilstrækkelig dynamik i markedet. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger sikre, at der fortsat bygges nye boliger til aarhusianere i alle samfundsgrupper. Aarhus Kommune vil også fremover støtte byggeriet af almene familieboliger og almene ungdomsboliger med henblik på, at de fortsat udgør ca. en fjerdedel af boligmassen. Aarhus Kommune vil inddrage uddannelsesinstitutionerne og løbende reagere på ændrede behov for studieboliger. Vi vil videreudvikle udbuddet af midlertidige boligtilbud ved studiestart, hvor presset for en studiebolig er størst. Aarhus Kommune vil understøtte innovative investorer, projektudviklere, boligforeninger og seniorbofællesskaber mv., der via demonstrationsprojekter afprøver nye boligformer. Aarhus Kommune vil i dialog med Staten arbejde for, at lovgivningen fremmer udviklingen af en levende by og ikke hindrer ønsket om flere boliger i byen. 6 7
5 Indsatser B INDSATS B: MANGFOLDIGHED BOLIGTYPER, BOLIGSTØRRELSER OG EJERFORMER TIL ALLE BEHOV Aarhus er som Danmarks næststørste by Vestdanmarks største en mangfoldig by, der rummer plads og muligheder for, at mange forskellige slags mennesker kan leve det liv, de drømmer om. Mangfoldigheden er en styrke socialt, kulturelt og erhvervsudviklingsmæssigt og netop én af de kvaliteter, der gør byen attraktiv for nye borgere. Aarhus Kommune ønsker i et bredt samarbejde at skabe en by, hvor folk af alle slags lever sammen. Det kræver et balanceret boligmarked, der understøtter byens mangfoldighed ved et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Aarhus Kommune vil arbejde aktivt på at udvikle boligmarkedet i takt med, at demografien ændrer sig og nye drømme og behov opstår. Eksempelvis er Aarhus som en moderne, attraktiv by kendetegnet ved, at både antallet af singlehusstande og husstande med flere familier stiger. Aarhus Kommune vil i sin byplanlægning sikre, at der planlægges for en mangfoldighed af boliger i alle lokalområder i relation til både boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Kommunen vil aktivt søge at variere det lokale boligudbud, når der opstår muligheder for nye boligprojekter i den eksisterende by. Og kommunen vil gennem planlægningen skabe rummelighed til at udvikle nye boligtyper, så det eksempelvis er muligt at fastholde flere børnefamilier i byen. I forbindelse med salg af kommunale arealer vil Aarhus Kommune søge at fremme et varieret boligudbud af høj kvalitet ved at lade det være en del af tildelingskriterierne, at der lægges vægt på variation i boligtyper og boligstørrelser. Kommunen vil også være på forkant med den dynamiske udvikling på boligmarkedet via analyser af tendenser på ejendomsmarkedet. Aarhus Kommune vil i regi af Sundhed og Omsorg udarbejde en Boligplan 2016 for at sikre, at der er overensstemmelse mellem kommunens udbud af og efterspørgslen efter ældre- og især plejeboliger fremover. Dette vil ske på baggrund af en analyse af udviklingen i Aarhus Kommunes ældre- og plejeboliger, som søger at kortlægge, hvordan den fremtidige efterspørgsel af ældre- og plejeboliger vil se ud i Aarhus Kommune, og hvilke faktorer der vil påvirke denne. Aarhus Kommune vil afdække mulighederne for at understøtte flyttekæder med særligt fokus på at få seniorer til at flytte til mindre, mere overkommelige boliger og herved frigøre større enfamiliehuse, som kan bebos af børnefamilier. Aarhus Kommune vil på baggrund af Socialforvaltningens oplæg Vision for boliger og byens rum samarbejde med relevante interessenter om at tilvejebringe boliger og rum i byen for udsatte borgere og borgere med handicap. Visionen dækker fem centrale temaer, herunder temaerne Boligen som ramme om et selvstændigt liv og At bygge boliger i en by med plads til alle, og indeholder desuden ni principper for udviklingen af byen, boliger og byrum med fokus på ovennævnte grupper. Aarhus Kommune vil understøtte eksperimenterende projekter med udvikling af bofællesskaber, opgangsfællesskaber, flergenerationsboligbebyggelser og boligbebyggelser med andre boformer. Eksempelvis som det er sket via konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig i Lisbjerg, som er gennemført i 2014 i samarbejde med det daværende Ministerie for By, Bolig og Landdistrikter. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer og projektudviklere fremme et varieret udbud af boligtyper i byens forskellige lokalområder og aktivt arbejde for at sikre, at der etableres boliger af god kvalitet til en rimelig husleje også i de mest attraktive dele af byen. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at de almene boligforeninger både opfører boliger til familier, boliger til singler og boliger til særlige målgrupper fx unge, borgere med handicap, ældre og borgere med lav indkomst. Kommunen vil også samarbejde med boligforeningerne om at opføre boliger, som imødekommer de forskellige målgruppers ønsker og behov. Og kommunen vil prioritere, at der findes lejeboliger til en overkommelig pris i alle kommunens lokalområder, og at der i boligområder med en overvægt af ejerboliger skabes et mere blandet udbud af boligtyper. 8 9
6 Indsatser C INDSATS C: VELFUNGERENDE TRYGGE LOKALSAMFUND OG STÆRK SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT Aarhus har med et stort og synligt udbud af arbejdspladser, uddannelser, kultur- og fritidstilbud, boliger og en effektiv infrastruktur en stor tiltrækningskraft på tilflyttere. Byen rummer samtidig mange lokalsamfund, der fungerer som attraktive byer i byen. Mange borgere orienterer sig i hverdagslivet mod lokalområdet, der ofte spiller en stor rolle for den enkeltes identitet og livskvalitet. Samtidig med, at Aarhus som helhed præges af en positiv udvikling, udvikler de enkelte lokalsamfund sig forskelligt i takt med, at den store interesse for at bo i Aarhus skærper konkurrencen på boligmarkedet. Helt almindelige borgere med mellemindkomster kan som resultat af prisstigninger blive presset ud af de mest attraktive områder og bosætte sig i andre områder, eller endog i nabokommunerne. Der er således en tendens til, at der skabes en mere socialt opdelt by. Der er behov for en stærk, social sammenhængskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Det er til gavn for alle grupper, for det sikrer en by i social balance og større tryghed i de enkelte områder. Aarhus Kommune ønsker med boligpolitikken at bidrage til, at byen som helhed bliver endnu mere attraktiv for bosætning og tilflytning, samtidig med at de enkelte lokalsamfund udvikles som en attraktiv og tryg ramme om hverdagslivet. Alle aarhusianere skal opleve sig som del af fællesskabet. Nøgleordene er aktivt medborgerskab og godt naboskab baseret på tryghed, tillid og ansvar. Lokalsamfundene er gode steder at dyrke fællesskaber. Her kan borgere lære hinanden at kende på kryds og tværs og være med til at bygge bro på tværs af generationer, køn, etnicitet og indkomst. Stærke fællesskaber gør lokalsamfundene til steder, hvor borgere trygt kan udfolde sig og trives både udendørs og indendørs. Arkitekturen og bystrukturen er den fysiske ramme for fællesskaberne og lokalsamfundene. Derfor skal der ved nybyggerier og renoveringer af eksisterende boligmasse blandt andet fokuseres på at skabe trygge miljøer, hvori fællesskabet kan og tør udfolde sig. Derved understøtter den fysiske ramme de trygge, tillidsskabende relationer, hvori borgerne kan udfolde sig. Aarhus Kommune vil via sin byplanlægning arbejde for, at der i de enkelte byområder planlægges for forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer for at sikre en stor mangfoldighed lokalt. I nye boligområder kan etablering af fælleshuse og beboerhuse bidrage til at styrke fællesskabet. Kommunen vil modvirke den socialt opdelte by ved aktivt at anvende den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at stille krav om op til 25% almene boliger i nye lokalplaner. Via by- og trafikplanlægningen vil kommunen arbejde for at åbne bydele mod hinanden med særligt fokus på at skabe bedre forbindelser mellem udsatte boligområder og den omkringliggende by. Og via byomdannelse vil kommunen forbedre udvalgte forstadsområder og udtjente erhvervsområder, der trænger til et løft. Et element i den helhedsorienterede indsats kan være at skabe muligheder for, at der i udsatte boligområder etableres ejerboliger, som tiltrækker nye beboergrupper. Sker det ved nedlæggelse af almene boliger med forholdsvis lave huslejer i området, vil Aarhus Kommune arbejde for, at der på anden vis etableres prisbillige boliger som tilbud til beboere, der er afhængige af en lav husleje. I tildelingen af kvoter til almene boliger vil Aarhus Kommune lægge vægt på, at der skabes nye, blandede byområder, og at eksisterende byområder med meget ensidige udbud af ejerboliger blandes med almene boliger. I forbindelse med arealudvikling, køb og salg vil Aarhus Kommune identificere områder, hvor det vil være naturligt at indtænke almene familieboliger og private og almene ungdomsboliger for at bidrage til stor mangfoldighed lokalt. SAMARBEJDE MED ANDRE Aarhus Kommune vil i dialog og samarbejde med investorer, projektudviklere og almene boligforeninger fremme et varieret boligudbud, bl.a. med fokus på at sikre, at man kan blive boende i lokalsamfundet gennem forskellige livsfaser og i takt med, at den enkeltes behov ændres over tid. Aarhus Kommune vil også være i dialog med aktører på markedet om etablering af almene boliger i områder med høje grundværdier. Aarhus Kommune vil i tæt samarbejde med de almene boligforeninger løbende følge udviklingen i potentielt udsatte boligområder og via helhedsplaner udvikle udsatte boligområder til attraktive, blandede byområder. Det skal ske via en bred, koordineret indsats på tværs af kommunens forvaltninger. Aarhus Kommune vil samarbejde om fortsat at skaffe national finansiering til at løfte de udsatte boligområder
7
Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Præsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Almene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010
KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...
Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd
Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige
Tendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Introduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Forord. Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv by at bo i.
BOLIGPOLITIK 2 Forord Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv by at bo i. Vi oplever disse år et stigende ønske om at bosætte sig i Hvidovre. Den store efterspørgsel skaber et pres på boligmarkedet.
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi
Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan
LEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Socialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Boligpolitik Odense. Odense Kommune
Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag
Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser
24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1
Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer
Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni Politik for boligområdet
Vedtaget af Viborg Byråd den 24. juni 2009 Politik for boligområdet Indhold Forord Forord.......................................................... 2 Indledning.....................................................
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Fremtidens boligbyggeri i København
Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Ringsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger
KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for
Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi
Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri
TILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016
Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
FREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Byudvikling befolkningsudvikling
Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life
BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.
VI TØR GÅ NYE VEJE Vi vil muligheder for alle - alle skal med, og alle kan bidrage Vi vil vækst og udvikling - et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed BYEN TIL VANDET Langsigtet planlægning
Bygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
