Sammenskrivning af interview vedr. 10. klasse

Transkript

1 Sammenskrivning af interview vedr. 10. klasse Opgaven for analysegruppen er at beskrive to modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse. De to modeller beskrives nedenstående. Der er gennemført interview med Ole Ervolder (Aalborg Handelsskole), Torben Poulsen (Aalborghus Gymnasium), Per Frank Jensen og Mads Vestergaard (nuværende 10. klasse), Gerda Mariager (Tech College), Jens Oluf Bundgaard (UU) og Jakob Lindberg (SOSU). Interviewene har haft til formål, at uddybe fordele og ulemper ved de to modeller set i forhold til en række forskellige parametre. I nedenstående sammenskrivning er der anonymt gengivet udsagn fra interviewene. Beskrivelse af de to modeller Model 1 "Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor Aalborg Kommune har et samlet 10. klassecenter, som gennem et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne sikrer, at dele af undervisningen foregår i deres læringsmiljøer, således at det samlede 10. klasses forløb styrker de unge fagligt, socialt og personligt mhp. deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg." Udspecificering Der arbejdes på én fysisk placering ét center Aalborg Kommune er driftsherre og har det ledelsesmæssige ansvar Formelt samarbejde altså skriftligt nedfældet med ungdomsuddannelserne. En del af undervisningen skal foregå fysisk på ungdomsuddannelserne Model 2 "Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor 10. klasse ledelsesmæssigt er forankret på en erhvervsuddannelse med et samlet ungemiljø i en fælles fysisk ramme. Derudover etableres i folkeskoleregi et 10. klasse-tilbud, der har særlig fokus på de elever, der har brug for en særlig håndholdt overgang til en ungdomsuddannelse". Udspecificering En af erhvervsuddannelserne udbyder 10. klasse eller alle ungdomsuddannelserne går sammen om at udbyde et fælles 10. klassetilbud Det forventes, at tilbuddet kan foregå i en fælles fysisk ramme sammen med erhvervsuddannelsens/ungdomsuddannelsens øvrige elever (eller dele af eleverne) Erhvervsuddannelser/ungdomsuddannelser er driftsherre af 10. klasse der skal laves overenskomst/kontrakt med Aalborg Kommune med udspecificering af elevpris, forventning til fagligt indhold, aktiviteter osv. Aalborg Kommune skal derudover have et 10. klassetilbud dette tilbud skal være målrettet elever, der har særlige behov

2 Hvordan sikres bedst mulig overgang til ungdomsuddannelse? Den bedst mulige overgang skabes ved gennem året at stifte bekendtskab med de forskellige ungdomsuddannelser, finde ud af hvilke krav der stilles og få hjælp til at opfylde disse krav. Det gøres bedst med brobygning, introkurser og praktik. Den erhvervsuddannelse der udbyder 10. klasse vil få en stor andel af 10. klasseeleverne. Dette kan føre til omvalg/frafald Modellen vil kunne sikre mest objektivt uddannelsesvalg baseret på erhvervsønsker i stedet for studiemiljø-ønsker Omgangstone og adfærd er anderledes på en erhvervsuddannelse end i de nuværende 10. klassecentre. Eleverne vil møde elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse i stedet for elever i grundskolen. Det bliver i højere grad starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på grundskolen. Modellen giver mulighed for at bygge noget nyt op, som er mere målrettet mod erhvervsuddannelserne. Større social og kulturel integration i ungdomsuddannelsesmiljøet, som derved kan lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvordan opnås målsætningen om, at 30 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse? Den nuværende model med 10. klasse gør, at over 30 % af eleverne i dag i 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse Eleverne vil blive bekendt med miljøet på erhvervsuddannelserne og dermed have bedre mulighed for at tage stilling og vælge erhvervsuddannelsen. Hvor sikres et tilbud med højt fagligt indhold? Et kommunalt tilbud kan trække på de lærere, der er i folkeskolen. Mulig fleksibilitet i faglærernes bidrag kan kombineres med folkeskolen. Begge modeller rummer gode muligheder for at skabe højt fagligt niveau Alle lærerne i 10.kl er rutinerede undervisere, der kun underviser i deres liniefag. Undervisningsmateriale er udviklet i tæt faglig sparring med andre faglærere. Dermed kan de bruges effektivt på flere hold og danner et godt udgangspunkt for det faglige niveau for næste årgang. Et stort center danner en god baggrund for lærende fagteams. Mulighed for et tættere samarbejde mellem lærerne på de erhvervsrettede uddannelser og lærere i 10. klasse for at højne relevansen mellem indholdet af undervisningen i 10.kl og det der efterspørges i ungdomsuddannelserne.

3 Ved at sprede lærerkræfterne i et 10.klassetilbud mistes en værdifuld erfarings- og kompetencebase ift. at levere undervisning med højt fagligt indhold rettet mod en målgruppe, der typisk har nogle specielle behov i uddannelsesmæssig henseende. Underviserne på erhvervsuddannelser har en anden faglig profil med mere fokus på erhvervsdelen mange er tillige uddannet folkeskolelærer. Vil give en god kombination. Underviserne trækker på deres erfaring med undervisning i den særlige erhvervspædagogiske tilgang Begge modeller rummer gode muligheder for at skabe højt fagligt niveau Vil kunne skabe et mere integreret samarbejde mellem lærere i 10. klasse. Det vil være muligt at lave teams, hvor både lærere med lærerbaggrund og faglærere indgår de vil kunne udvikle noget sammen. Det er lettere at lave teamsamarbejde, hvis det er en organisation. Hvordan bliver eleverne en del af et ungemiljø? Det at man kun bevæger sig rundt mellem elever på ens egen alder skaber et godt udgangspunkt for et attraktivt ungemiljø. Det skaber tryghed i stedet for at skulle bevæge sig rundt mellem personer der er meget ældre, og som faggruppe ikke er umiddelbar identificerbar. Elever i 10. klasse har brug for tryghed, og samtidig også en kontakt/klasselærer der tager hånd om dem. Et ungemiljø med unge fra hele kommunen. Mulighed for aktiviteter, arrangementer på tværs af de forskellige typer af 10. klasse. Knap så modne elever vil være mest trygge i denne model De unge vil blive integreret i et ungdomsuddannelsesmiljø. De vil få rollemodeller fra studiemiljøet, og vil indgå i fagkulturen fagkulturen vil øge elevernes motivation. Mulighed for både holdfællesskaber og sociale ungemiljøer bl.a. eventfora, fælles studieopstart. Hvordan sikres mest effektiv styring/ledelse af 10. klasse? At samle alle 10. klasser på den samme matrikel, giver god mulighed for en effektiv styring og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Tilbuddet kan ensrettes således at man får det samme tilbud. Tæt tilknytning til forvaltning. Kommunens udgift til ledelse/styring/kontrol er til at overskue. Det bliver ikke nødvendigt at etablere en kontrol af, om kontrakthaver opfylder kontrakten til fulde. Kritik vil være lettere at behandle. Hvem har ansvaret, hvis der ikke er tilfredshed med kontrakthaver? Muligvis enklere at tackle uforudsete udfordringer ift. elevtal, elevprofiler, flytning mellem tilbud Kommer en udlicitering til at lønne flere, som ikke bidrager med noget fx til kontraktvedligehold, tilsyn, osv.

4 Der er mulighed for stordriftsfordele og synergieffekter, idet lærere kan undervise både på fx et grundforløb og i 10. klasse. Ligeledes mulighed for ledelsesmæssige stordriftsfordele Ved at udlicitere opgaven tvinges kommunen til at sætte nogle standarder og nogle mål. Økonomi kan forudsiges. Sygdom og andre problemer er ikke kommunens udfordring. Det er ikke kommunens opgave at finde og betale for egnede lokaler. Klare aftaler om elevpriser og gennemførelsesprocenter gør det lettere for forvaltningen at lægge budget. Hvordan sikres bedst mulig uvildig vejledning? Et 10. klassecenter i kommunalt regi har ingen økonomiske interesser i at sende eleverne bestemte steder hen. Der kan derfor frit oplyses om diversiteten i ungdomsuddannelser. Eleverne vil ikke have en tæt relation og social tilknytning til udbudsinstitutionen Selve vejledningen vil kunne udføres uvildigt og professionelt i begge modeller At underviserne i højere grad har erfaringer med andet end gymnasiale uddannelser (Folkeskolelærere har en tendens til at vejlede mod det de selv kommer fra nemlig gymnasierne) større erfaring med at erhvervsuddannelser også kan være en god start på livet. Selve vejledningen vil kunne udføres uvildigt og professionelt i begge modeller Hvis model 2 etableres i et campusmiljø, hvor alle erhvervsuddannelser og gymnasierne indgår, vil det være muligt at give eleverne en relation til alle ungdomsuddannelser. Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Eleverne får større bevidsthed om, hvad der forventes af dem på en ungdomsuddannelse. De er således forberedt på tiden efter, og det kan måske motivere dem til at give den en skalle i 10. klasse Forebyggelse af fravær blandt eleverne? Fravær hænger meget sammen med tydelig klasseledelse, opfølgning og opbygning af gode forældrerelationer. Det er en af kerneydelserne i klasse/kontaktlærerens arbejde. Den nærhed de har til eleverne på et center er fundamental for at motivere dem til at gå i skole, og dermed nedbringe fravær. Dertil kommer digitale løsninger, der hurtigt giver forældrene besked om fremmødet.

5 På en erhvervsuddannelse ville der være ældre rollemodeller for hvem uddannelse er lig med faglig identitet og stolthed. Det vil uden tvivl motivere nogle elever mere til fremmøde. Model 2 kunne have en fordel på det punkt. 10. klasse i dag uddanner til alt og ingenting en større fokusering mod et fag kan have en afsmittende effekt på elevfraværet. Erhvervsuddannelserne arbejder meget med at mindske fravær og frafald bl.a. er der kontaktlærerordning, mentorer, elevcoaches, individuelle samtaler Valg af den rette ungdomsuddannelse første gang? Objektive og uvildige betingelser for uddannelsesvalg, da eleverne ikke har en relationel og social tilknytning til en bestemt ungdomsuddannelse Det større kendskab til udfordringer på og muligheder med en erhvervsuddannelse kan få flere til at starte på en erhvervsuddannelse i stedet for først at tage en gymnasial uddannelse og efterfølgende en erhvervsuddannelse. 10. klasse i samspil med grundforløbene vil bevirke hurtigere kendskab til erhvervsuddannelserne man får set flere faglige profiler. Dermed bedre grundlag for at træffe et rigtigt valg første gang Hvordan gøres eleverne uddannelsesparat? Afhænger nok lidt af elevens forudsætninger, af 10. klasses målsætning og af hvad eleven gerne vil efter 10. klasse. Model 1 er nok den model, der bedst vil være i stand til at honorere alle elevgruppers behov. Modellen vil styrke elevernes sociale integration i ungdomsuddannelseskulturen. Elever i campusmiljø vil udvikle kulturel kapital og en større skolemodenhed end traditionelle 10. klasseelever Eleverne er der frivilligt og er i gang med at blive fagudlært de vil tage mere ansvar for egen læring Hvis uddannelsesparathed handler om at forøge forudsætningerne for at tage et valg, kan det forøgede kendskab til erhvervsuddannelser måske flytte noget Hvad er væsentligt i forhold til fysisk placering af 10. klasse? Geografisk centralt pga. kommunens størrelse vil være at foretrække. Så tæt på centrum af Aalborg som muligt. Under alle omstændigheder vil begge modeller stille krav til elevernes mobilitet, da 10. klasse vil kræve længerevarende brobygningsforløb på andre adresser end en eventuel udbudsinstitution Tæt på centrum, busforbindelser og UU vil være fantastisk for elever og for ansatte Central placering vil give mulighed for at bruge byens rum og faciliteter fx Nordkraft

6 Bemærkninger vedr. modellerne ud over interviewspørgsmål Det er væsentligt, at politikerne tager stilling til, hvad de vil med 10. klasse. Skal det være et alment tilbud med stor integration med ungdomsuddannelserne eller skal det være et tilbud målrettet de elever, der efterfølgende skal på erhvervsuddannelse.