Cykelhandlingsplan 2017

Transkript

1 Aarhus Kommune Cykelhandlingsplan 2017 Opsamling på den indledende idé- og debatfase Pablo Celis

2 Indhold 1. Indledning Proces for planarbejdet Workshops Input fra ekstern og intern workshop

3 1. Indledning Den eksisterende cykelhandlingsplan fra 2007 har forbedret forholdene for cyklister i Aarhus. Cykeltrafikken er i denne periode vokset kraftigt. En ny cykelhandlingsplan skal medvirke til at understøtte denne vækst samt gøre det endnu mere attraktivt at cykle i Aarhus. Planen forventes vedtaget i maj Planarbejdet er i den indledende fase, hvor der indsamles data og holdninger som kan medvirke til at forme en ny cykelhandlingsplan. Center for Byudvikling og Mobilitet har afholdt et borgermøde/workshop samt en intern kommunal workshop, hvor der er blevet indsamlet forslag til den nye plan. I dette notat samles op på de indkomne bemærkninger og forslag. 2

4 2. Proces for planarbejdet Tabel 1 viser proces- og tidsplan for planarbejdet. Center for Byudvikling og Mobilitet er ved at have afsluttet indsamlingen af data og holdninger. Udarbejdelsen af planforslaget påbegyndes efter debat i Teknisk Udvalg om planens indhold. Både borgere og politikkere vi i de senere faser for planarbejdet have mulighed for at komme med forslag til Cykelhandlingsplan Tabel 1. Proces- og tidsplan for planarbejdet. Tekstfarver viser status (grå=gennemført). Opgave Udarbejdelse af Cykelregnskab Intern workshop Ekstern workshop Udarbejdelse af opsamling/idékatalog Teknisk Udvalg Prioritering af indsatser workshop CBM Udarbejdelse af cykelhandlingsplan 2017 Intern høring Byrådet - Planforslag Ekstern høring Vedtagelse af Cykelhandlingsplan Tidsplan April/maj August August September Oktober Oktober November/December Januar Februar Marts (4 uger) Maj 3

5 3. Workshops Der er som beskrevet afholdt en ekstern og en intern workshop for at indsamle forslag til indholdet i Cykelhandlingsplan I det følgende beskrives rammer og koncept for de afholdte workshops. Borgermøde/workshop Center for Byudvikling og Mobilitet inviterede til borgermøde/workshop for at indsamle erfaringer om udfordringer som cyklist samt at indsamle idéer fra dem der bruger byen på cykel. Figur 1 viser programmet for den afholdte workshop d. 29. august Figur 1. Invitationen til borgermøde/workshop. 4

6 Til selve workshopdelen blev deltagerne opdelt i fire grupper. Alle grupper besøgte fire stander, hvor der blev diskuteret ud fra temaerne: - Cykelpendling - Cyklister i midtbyen - Cykelparkering - Alle aldre og mennesker Workshoppen blev promoveret via: - Direkte invitationer til alle Fællesråd - Invitation til Erhverv Aarhus og deres medlemmer - Pressemeddelelse som blev bragt i Aarhus Stiftstidende og XXXXX - Aarhus.dk - Diverse Facebookgrupper Der var 50 deltagere til workshoppen. TV2 Østjylland sendte direkte fra den afholdte workshop. Intern workshop Center for Byudvikling- og Mobilitet inviterede d. 31. august 2016 til workshop for interne interessenter i Aarhus Kommune på tværs af forvaltninger og centre/forvaltninger. Konceptet for workshoppen var den samme, men oplægsholderne var udelukkende interne i form af: - Mobilitetschef Susanne Krawack - Sundhedskonsulent Jes Bak, Sundhed og Omsorg - Antropolog Liv Sender, Smart Mobilitet - Projektleder for Aarhus Cykelby - Pablo Celis Der deltog ca. 30 ansatte i den interne workshop. 5

7 4. Input fra ekstern og intern workshop De afholdte workshops har givet mange brugbare input til planarbejdet. Både i forhold til anbefalinger til prioritering af trafikarter forskellige steder i byen samt forslag til konkrete forslag til parkering, nye stier og bedre drift. I det følgende opstilles de indkommende forslag inddelt i følgende kategorier: - Kommunikation og adfærd - Fremkommelighed - Nye forbindelser - Cykelparkering - Børn, unge og skoleveje - Attraktivt at cykle for alle - Drift og vedligehold - Problematiske lokaliteter - Øvrige Kommunikation og adfærd: - Cykling som et brand. Det er smart at cykle og Aarhus skal være kendt som Cykelby - Bedre og mere tydelig skiltning. Både om ruter og om adfærd - Mere info på asfalten til cyklisterne - Kampagner om adfærd og cykelkultur o Vis hensyn o Motionscyklister kontra øvrige - Cykelkursus for flygtninge - Promovering af cyklisme overfor mindre ressourcestærke familier - Cykelvelkomstpakke til nye borgere (specielt studerende) om cykelruter, cykelringen, cykelkultur mv. - Kurser i cykelpleje/reparation - Oplevelser langs ruten - info - Aarhus som cykelby - Bedre cykelstikort - Promovering af hvor der en pendlerparkeringsplads, som kan benyttes af bil-cyklister - Flere cykelkampagner a la 365 dage på cykel - Kampagne om at det er ok at gå fx 200 m fra cykelparkering til sit mål - Færdselsregler for cyklister. Skiltning af hastighedsgrænser, overhalingsforbud - Bedre skiltning af cykelruter. Cykelskilte er ofte for små - Kan cykelbarometre skilte med din fart og herved advare mod høj fart - Kommunikation. Hvad er en supercykelsti, en cykelring, en velostrada og hvad må man? Fremkommelighed: - Flere cykelstier i eget tracé - Ophævning af ensretning for cyklister i midtbyen. Dette er ikke konsekvent på ensrettede gader - Flere niveaufri krydsninger på hovedruter - Stier skal være bredde af hensyn til de mange cyklister men også pga. fx ladcykler - Stibomme nedsætter fremkommelighed - Cykling tilladt igennem Busgaden 6

8 - Mulighed for at cykle i gågaderne. Evt. på særlige tidspunkter - Grønne bølger for cyklister - Cykelfelter frem mod kryds, så biler ikke spærrer for cyklister - Prioriter ruter med høj fremkommelighed for cyklister - Højresving for rødt bør tillades flere steder - Forskellig hastighed over døgnet for cyklister i midtbyen Nye forbindelser: - Aarhus Ø Risskov (havnebro ved indløb til lystbådhavn) - Aarhus Ø/Nørreport Mellemarmen i forbindelse med udviklingen af Sydhavnen. - Dokk1 Aarhus H Godsbanearealerne parallelt med letbanen - Sydhavnen Aarhus H Parallelt med godsbanesporet og på tværs af banegraven til ny rutebilstation - Flere cykelgader i midtbyens snævre gader - Det er svært at komme på tværs af og rundt om midtbyen - Cykelring omkring midtbyen uden krydsning i niveau med øvrig trafik - Gode cykelruter fra Sydbyen - Skejby Nordlansvej/Sindalsvej - Cykelsti parallelt med Grenåbanen fra Lystrup hele vejen igennem Risskov - Adgang for kolonihaven Humlehave til supercykelstien langs letbanen - Elevvej i Lisbjerg Der mangler et stykke frem mod Randersvej - Tilst-Lisbjerg via Kastedvej - Se på sammenhæng til og i oplandsbyer - Stiforbindelser omkring Kasted - Fokus på kombinationer af transportformer. Prioriter disse steder - Bedre koordinering med nabokommuner Cykelparkering: - Bedre promovering af eksisterende anlæg, fx Lystrup - Flere parker og cykel terminaler: o Ved Vandtårnet o Lisager o Risskov o Tilst o Eskelundsvej o I Sydbyen (Oddervej blev fx nævnt) o Generelt tættere på centrum - Cykelstativer mangler ved: o Dokk1/Europaplads o Immervad o Gågaden o Banegården o Latinerkvarteret o Den permanente o Mølleparken/Vester Allé 7

9 - Der mangler flere overdækkede cykelparkeringspladser - Pendlercykler og bycykler skal være til rådighed ved parkeringshuse - Mere cykelparkering ved kollektiv trafikale knudepunkter - Der mangler cykelparkering i midtbyen - Sikker cykelparkering særlig i midtbyen gerne mod betaling og promovering af eksisterende anlæg ved Telefontorvet og Bruuns Galleri - Cykelparkering ved Kasted Mose - Udbred cykelparkeringsnormer såsom ved etablering af cafeer, butikker og virksomheder - Flere ressourcer til oprydning af cykler. Evt. selvfinansieret ved gebyr på udlevering eller salg af cykler - Cykelstativer i Ryesgade fungerer godt. Spredt og velplaceret cykelparkering - Registrer cykelparkering udenfor stativer til at finde behov for hvor der skal være nye - Udarbejd en guide med cykelparkering - Etablering af knager til at hænge cykler op. Dekoration af byen og pladsbesparende - Flere ansatte til at rydde op i døde cykler - Cykelgarderobe hvor cyklen afleveres. Særligt ved banegården - Cykelkælder hvor der også er cykelservice - Forsøg: Opdeling af korttids- og langtidsparkering til cykler. Børn, unge og skoleveje - Forbedring af cykelinfrastruktur nær skolerne - Fokus på kryds nær skolerne. Inkl. Brug af skolepatruljer - Børn skal lære at cykle tidligt cykelkultur - Forældre skal opdrages til at lære børn cykelkultur forældre er rollemodeller - Det skal ikke være muligt at køre sine børn helt op til skolen - Kan der laves cykelbusser i stil med gåbusser - Udbred cyklistskole - Institutioner og skoler skal understøtte parkering af cykeltrailere ol. så forældre kan køre videre uden - Mere cykelundervisning i skolen afsluttende med faglige udflugter på cykel. Flere gange igennem skoleforløbet/klassetrin Attraktivt at cykle for alle - Nedprioriter biltrafik i Midtbyen - Midtbyen skal være stillezone (hastighed) for cyklister med få undtagelser - Tidsbegrænsning på varelevering i cykelgader ligesom i gågader - Fremme af elcykler. Det er for alle og kan få flere til at cykle. - Samarbejde med cykelforeninger for at forhindre dårlig adfærd fra cykelryttere og mountainbikere - Sænke farten for bilister i midtbyen - Oplevelser på turen (Vand, beplantning, seværdigheder herunder info om dette) - Udvid omfanget af cykelbiblioteket - Erhvervsliv skal være bedre til at understøtte cykelfaciliteter såsom omklædning, bad og cykelparkering ved arbejdspladserne - Biler og cykler til brug i arbejdstiden til fx møder, så det ikke er nødvendigt at tage bilen 8

10 - Offentlige muligheder for bad hvor det ikke er muligt på arbejde. Fx ved svømmehaller, banegården el. fitnesscentre som abonnementsordninger - Services: o Flere steder med sikker cykelparkering (særligt banegården) o Automater med lappegrej o Opladestationer til elcykler o Batteribytte -stationer o Bedre mulighed for at fastlåse cykler Drift og vedligehold: - Driftsfolk på cykelture med lokale i boligområder ifht. huller, beplantning ol. - Hyppigere og bedre fejning og snerydning af stier - Bedre slidlag på cykelstier - Bedre belysning i åbent land - Bedre snerydning udenfor midtbyen - Bedre prioritering af cyklister under vejarbejde Problematiske lokaliteter: - Midtbyen ingen børn cykler i Midtbyen af god grund - Nørre Allé/Nørregade (Topscorer i forholdt il bemærkninger) - Hjortensgade (ensretning?) - Vester Allé (ensretning?) - Viby Torv (Cykelstien mangler på sydøstlig side af krydset) - Ny Banegårdsgade - Rådhuspladsen - Mejlgade: o Cyklister i høj fart o For mange biler o Havnegade bør være hovedrute fremfor Mejlgade - Brabrandsøen Motionscyklister i høj fart og flok. Evt. hastighedsbegrænsning og henvisning til andre ruter - Åhavevej/Viby Ringvej bedre markering af cykelstier - Dokk1 manglende sammenhæng i stisystem - Bredere cykelstier på Frederiks Allé - Hal Sti - Johs. Baunes Plads hvem skal placere sig hvor - Lundingsplads (Frederiks Allé) cyklister i høj fart på tværs af pladsen - Havnegade mulighed for at cykle langs hele strækningen - Vester Allé/Thorvaldsensgade fletning mellem biler og cyklister på Thorvaldsensgade mod Åboulevarden - Fuglebakken smal sti ved kolonihaven med huller - Dollerupvej ujævn belægning - Åboulevarden/Frederiksgade - Cykelringen mangler identitet 9

11 Øvrige: - Observationer af kryds i forhold til at identificere problemer/muligheder - Mere varelevering bør ske med cykel - Se på erfaringer fra København. Hvordan håndterer de de mange cykler, hastigheder ol. - Forsøg med særlig skattefradrag for pendlercyklister - Leasingmulighed af elcykler og godt udstyr - Synliggør sundhedsfordele ved at cykle og få midler til cykelfremme fra sundhed. Evt. ved særlige grupper af patienter/borgere med livsstilssygdomme som cyklisme kan hjælpe imod - Cykelmelder korps indmelding af problemer bør systematiseres og synliggøres - Mærkningssystem ved tyveri og når cykler fjernes i forbindelse med oprydning - Nummerplader til cykler for at identificere herreløse cykler - Cykelhejs fx på Ringgaden 10