Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
|
|
- Mathias Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter 2017, hvor i alt 10 produkter kåres som Årets Nøglehulsprodukt Hvem kan deltage Fødevareproducenter, detailkæder, dagligvarebutikker, o.l. kan tilmelde nøglehulsmærkede produkter, der lever op til Nøglehulsbekendtgørelse nr. 131 af den 23. januar Hvilke produkter kan deltage Produktkategorierne er valgt med udgangspunkt i de produkter, der bidrager mest til forbrugernes saltindtag. Brød, ikke færdigpakket: - Hvedebrød (gr. 8a) - Rugbrød (gr. 8b) Gælder spiseklare brødprodukter. Brød, færdigpakket: - Hvedebrød (gr. 8a) - Rugbrød (gr. 8b) Gælder spiseklare brødprodukter. Ost: - Ost (gr. 16) Pålæg: - Kødpålæg (gr. 24b og 24c) - Fiskepålæg og konserves (gr. 22) - Vegetabilsk pålæg (gr. 25) Gælder spiseklare pålægsprodukter Færdigretter: - Færdigretter (gr. 26) - Smørrebrød, sandwich, wraps (gr. 28) Se kriterierne for de enkelte produkter på s Nøglehulsbekendtgørelsen: Krav til produktet Produktet skal være målrettet forbrugerne og være på markedet inden kampagnestart den 9. marts Produktet skal overholde Nøglehulsbekendtgørelsen nr. 131 af den 23. januar 2015, herunder kriterierne i bilag 2. Tilmelding af produkter Hver deltager kan maks. indmelde 3 produkter i hver af de 10 produktgrupper. En deltager defineres som En dagligvarekæde Dagligvarekæders hovedkontor Selvstændige dagligvarebutikker/købmænd Håndværksbagere, slagtere og fiskehandlere (selvstændige eller kæder) Fødevarevirksomheder (producenter, engroseller detailvirksomheder) Kåringen af Årets Nøglehulsprodukter 2017 følger produktet. Tilmeldingsfrist Send mail til Susanne Dunch - sdu@fvst.dk - senest d. 17. oktober 2016 med følgende oplysninger for hvert enkelt produkt: Produktnavn og evt. mærke Billede i høj opløsning, som forbrugerne køber det og gerne et billede af det anrettede produkt Ingrediensliste Næringsberegning, der dokumenterer, at produktet lever op til Nøglehullets krav, jf. Nøglehulsbekendtgørelsens bilag 2
2 Procedurer for nominering Hvordan smagstest og nominering af produkter skal gennemføres, fastlægges i arbejdsgruppen (forventes klar i ultimo juni 2016). Produkterne bliver vurderet ud fra den sensoriske kvalitet såsom smag, udseende, lugt, konsistens. I uge gennemføres smagstest og nominering af de tilmeldte produkter. Der bliver nomineret 3 produkter inden for hver af de 10 kategorier. I uge 49 får alle deltagere, der har tilmeldt produkter, oplyst om deres produkt(er) er blevet nomineret. Forbrugerne får i kampagneperioden mulighed for at stemme på de nominerede produkter i de enkelte kategorier på og Facebook., dog med undtagelse af kategorien Brød, ikke færdigpakket Det produkt, der i hver kategori får flest forbrugerstemmer, udnævnes til Årets Nøglehulsprodukt For kategorien Brød, ikke færdigpakket vil et smagspanel, bestående af forbrugere, på kåringsdagen den 6. april afgøre, hvilket af de tre nominerede produkter i de to kategorier, der udnævnes til Årets Nøglehulsprodukt 2017 Levering af smagsprøver Til bedømmelsen af de indstillede produkter skal deltagerne levere produkter/produktprøver af deres tilmeldte produkter til dommerpanelet. Fødevarestyrelsen kontakter alle produktdeltagerne for at aftale levering og antal af produktprøver. Deltagerne af de tre nominerede produkter inden for hver af de 8 kategorier har mulighed for, at levere smagsprøver af deres nominerede produkter til minimum 2 smags-demoer i detailbutikker og kommuner. Fødevarestyrelsen og Teamfrivillige vil arbejde for at få gennemført, så mange smagsdemoer som muligt. Hvad følger med kåringen af Årets Nøglehulsprodukt 2017? Produkterne, der er nomineret, kan fremhæve det på produktets emballage og i øvrig markedsføring af produktet, så længe produktets sammensætning er fuldstændig, som da det blev nomineret. Produkterne, der vinder titlen Årets Nøglehulsprodukt 2017, kan markedsføre produktet hermed, så længe produktets sammensætning er fuldstændig, som da det blev nomineret. Vinderne offentliggøres ved pressemeddelelse, kåringsevent, diplom og omtale på Nøglehullets hjemmeside og Facebook-side. Mærkat til brug på produktet og anden marekdsføringsmateriale af produktet udvikles af Fødevarestyrelsen. Tidsplan Tilmelding af produkter oktober 2016 Nominering af produkter - uge Information om nominerede produkter til deltagerne - uge Producenthistorier - uge Forbrugerkampagne - uge (torsdag den 9. marts til og med søndag den 26. marts 2017) Kåringsevent - uge (torsdag 6. april) Historie om vinderne - uge 14 og frem 2017 Fakta om Nøglehullet Siden den officielle lancering af Nøglehulsmærket i juni 2009 har kendskab til, kundskab om og brug af mærket hos de danske forbrugere, producenter og mad-professionelle været omdrejningspunktet. På baggrund af flere forbrugerinvolverende kampagner i perioden er følgende resultater opnået: 96 % af danskerne kender Nøglehullet 71 % af danskerne forbinder Nøglehullet med et sundere valg 76 % af danskerne har tillid til Nøglehulsmærket 68 % af danskerne er meget positive for Nøglehullet som mærkning Ca nøglehulsmærkede produkter (Nielsen, 2012) Kilde: YouGov-analyse fra juni 2014 I 2016 bliver der løbende sendt nyhedsbreve ud om Årets Nøglehulsprodukter 2017 og kampagnen. Tilmelding til nyhedsbrevet hos Camilla Kølby, mail camko@fvst.dk Kontakt Susanne Dunch, Projektleder Tlf , SDU@fvst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup Tlf: ,
3 Kriterier for produkter jf. Nøglehulsbekendtgørelsens bilag 2 Produkt Punkt i Nøglehulsbekendtgørelse Kriterier Brød Hvedebrød Rugbrød 8.a. Brød, som indeholder mindst 30 % fuldkorn regnet på Glutenfri brød dog mindst 10 % fuldkorn beregnet på 8.b. Rugbrød og andre rugbaserede produkter, som indeholder mindst 35 % fuldkorn regnet på produktets tørstofindhold. I produkterne skal mindst 30 % af cerealierne være rug. Fedt højst 7 g/100 g Sukkerarter højst 5 g/100 g Kostfiber mindst 5 g/100 g Salt højst 1,0 g/100 g Kriterierne gælder de spiseklare brødprodukter. Fedt højst 7 g/100 g Sukkerarter højst 5 g/100 g Kostfiber mindst 6 g/100 g Salt højst 1,2 g/100 g Ost Ost 16. Ost, bortset fra frisk ost. Produkterne kan være tilsat smag. Pålæg Kødpålæg Spiseklare produkter, som er fremstillet af mindst 50 % kød. Kriterierne gælder de spiseklare brødprodukter. Fedt højst 17 g/100 g Salt højst 1,6 g/100 g Fedt højst 10 g/100 g Sukkerarter højst 3 g/100 g For produkter, hvor mindst 10 % af kødet er erstattet med en vegetabilsk råvare med protein, er kravet til indhold af kød 40 %. Leverpostej (fødevaregruppe 24 b), dog mindst 35 % kød. Produkterne må indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, der er Produkterne kan være paneret. 24 b). Spiseklare produkter, hvor hovedingrediensen er hakket kød. - For pålægspølser 24 c). Spiseklare eller røgede produkter, hvor hovedingrediensen er hele kødstykker eller udskåret kød, og som ikke omfattes af fødevaregruppe 24 b). - For pålægsprodukter Salt højst 2,2 g/100 g Salt højst 2,5 g/100 g
4 Produkt Punkt i Nøglehulsbekendtgørelse Kriterier Pålæg Fiskepålæg og konserves 22. Spiseklare produkter, som er fremstillet af mindst 50 % forarbejdede fiskevarer. Produkterne må indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, der er Produkterne må være paneret. Andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g Sukkerarter højst 5 g/100 g Vegetabilsk pålæg Færdigretter Færdigretter 22 a). Produkter, der ikke er omfattet af gruppe 22 b-d 22 b) Pålægsprodukter, skivet. 22 c). Røget eller gravad fisk. 22 d). Kaviar og andet halvkonserves af fisk. 25. Spiseklare produkter, som består af mindst 60% vegetabilske råvarer. Produkterne må ikke indeholde kød eller fiskevarer. Produkterne kan indeholde sovs eller lage. Procentandelen og kriterierne gælder for den del af produktet, som er Produkterne må være paneret. 26. Færdigretter, som er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid med protein, kulhydrater samt grønsager, frugt eller bær, og som ikke er omfattet af fødevaregrupperne 27, 28, 29, 30 eller 31. Retten skal indeholde kcal ( kj) per portion, og - mindst 28 g grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær pr. 100 g. Hvis retten indeholder cerealier, skal cerealiedelen opfylde kravet til fuldkorn, som er angivet i den relevante fødevaregruppe. Hvis glutenfri pasta indgår i retten, skal denne overholde kravet til fiber i fødevaregruppe 10. Salt højst 1,5 g/100 g Salt højst 2,5 g/ 100 g Salt højst 3,0 g/100 g Salt højst 3,0 g/100 g Fedt højst 10 g/100 g Mættede fedtsyrer højst 33% af produktets samlede fedtindhold Sukkerarter højst 3 g/100 g Salt højst 1,0 g/100 g Højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. I retter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 %. Højst 10 % af energiindholdet må stamme fra mættede fedtsyrer. Tilsatte sukkerarter højst 3 g/100 g Salt højst 0,8 g/100 g Dog højst 3,5 g salt i alt pr. portion.
5 Smørrebrød, sandwich og wraps 28. Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, der er baseret på cerealier, som indeholder - mindst 150 kcal (630 kj) per angivet portion, og - mindst 25 g grønsager (undtagen kartofler), bælgfrugter (undtagen jordnødder), rodfrugter eller frugt og bær pr. 100 g. Produktets cerealiedel skal indeholde mindst 30 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold. For glutenfri cerealier er kravet til fuldkorn dog 10 % beregnet ud fra Højst 33 % af energiværdien må stamme fra fedt. I produkter, som indeholder fisk med mere end 10 % fedt, må energiindholdet fra fedt dog være højst 40 %. Højst 10 % af energiindholdet må stamme fra mættede fedtsyrer. Tilsatte sukkerarter højst 3 g/100 g. Salt højst 0,9 g/100 g.
Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017
07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereU D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
BEK nr 206 af 26/02/2015 Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.
Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)
BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNØGLEHULS- KAMPAGNE 2017
NØGLEHULS- KAMPAGNE 2017 KOMMUNEAKTIVITETER Fødevarestyrelsen November 2016 1 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda Kort om os - Ministerium og Nøglehullet Hvorfor kontakt til jer? Resultater
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereFuldkornslogo- manual
Fuldkornslogomanual 1 KAPITEL 1: RETNINGSLINJER FOR HVORDAN PERSONER, VIRKSOMHEDER, ORGANISATIONER M.V. OPNÅR RET TIL AT BRUGE FULDKORNSLOGOET, HERUNDER DE ØKONOMISKE VILKÅR... 3 1.1 FULDKORNSLOGOET...
Læs mereFuldkornslogo- manual 1
Fuldkornslogomanual 1 KAPITEL 1: RETNINGSLINJER FOR HVORDAN PERSONER, VIRKSOMHEDER, ORGANISATIONER M.V. OPNÅR RET TIL AT BRUGE FULDKORNSLOGOET, HERUNDER DE ØKONOMISKE VILKÅR... 3 1.1 FULDKORNSLOGOET...
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereManual for brug af fuldkornslogo
Manual for brug af fuldkornslogo Bestyrelsen for fuldkornspartnerskabet har den 03-08-2012 godkendt manualen. Manualen er den 07-03-2013 godkendt i revideret form af bestyrelsen. Ændringer i logomanualen
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereHøring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Se vedlagte høringsliste J.nr.: 2013-27-2301-001399 /MAOLA 24. januar 2014 Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Kort om Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er et
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund
Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereVejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.
Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKrav og anbefalinger til producenter
Krav og anbefalinger til producenter 1 Forord Hos Fru Hansens Kælder er vi altid på udkig efter nye og spændende produkter, så vi hele tiden kan forny os og servere lækker, sund og indbydende mad. Som
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereLogomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret
1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereLandsdækkende Nøglehulskampagne uge 18-20 2014. "Hvem er bedst til Nøglehullet?" Materialeoversigt
Landsdækkende Nøglehulskampagne uge 18-20 2014 Generelt om kampagnen og faktaark Fødevarestyelsen gennemfører i uge 18-20 2014 en landsækkende forbrugerkampagne på arenaerne detail, spisesteder og på farten,
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereVejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.
(Gældende) Udskriftsdato: 2019-01-31T13:32:25.7139514+01:00 Ministerium: Journalnummer: Journalnummer Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Indhold 1. Indledning, baggrund, formål
Læs merePolitiken Test: Convenience Foods
Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereYouGov-analyse om Nøglehullet
YouGov-analyse om Nøglehullet DANSKERNES KENDSKAB TIL NØGLEHULLET DANSKERNES KUNDSKAB OM NØGLEHULLET DANSKERNES KAMPAGNEKENDSKAB Rapport April 2017 Udarbejdet af: Simon Bugge Jensen simon.jensen@yougov.com
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereVejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v.
VEJ nr 9577 af 27/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2017-27-33-00164 Senere ændringer
Læs mereLille portion (1800-2100 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereBILAG 5 SKEMAER. Dette bilag indeholder følgende skemaer:
BILAG 5 SKEMAER Dette bilag indeholder følgende skemaer: - SKEMA 1: Krav til Sortimentet i kantinen. - SKEMA 2: Mindstekrav til kantinens udvalg af mindre Energitætte tilbud. - SKEMA 3: Forarbejdningsgrader.
Læs mereMarkedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning
Læs mereTallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag
Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereVejledning om Ernæringsmærket
Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereLandsdækkende Nøglehulskampagne "Hvem er bedst til Nøglehullet?"
Landsdækkende Nøglehulskampagne 18-20 2014 "Hvem er bedst til Nøglehullet?" uge Målgruppe - ufaglærte og kortuddannede mænd 35+ Materialeoversigt Det er meget vigtigt at anvendelse af Nøglehullet følger
Læs mereKulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn
Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereLasagne. Fiskegratin. Chili con carne. Bagt laks med ærtecreme og ovnbagte kartofler
Lasagne Energi i kj 289 32,0 Fedt i gram 28, Mættede fedtsyrer i gram 5,5 27,5 Kulhydrat i gram 83,5 32,1 Sukkerarter i gram 21 23,3 Kostfibre i gram 11 Protein i gram 32 4,0 Salt i gram 2,5 41,7 Frugt
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Merricks Catering Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Kristen Bernikows Gade 6, 4 1105 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Merricks Catering Evalueringsrapport 25. februar 2014 Udarbejdet
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Annes gademad Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 25 39 54 40 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Annes gademad Evalueringsrapport 17. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereStor portion (2200-2500 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Stor portion (2200-2500 kj) til de 11-15 årige børn Bestil. nr. 2009208 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereBekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)
BEK nr 1280 af 29/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00248 Senere
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mere