Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017

Transkript

1

2 Patienter med problemer i bevægeapparatet udgør en meget stor patientgruppe, og kiropraktorer er uddannet til at varetage udredning, diagnosticering, forebyggelse og behandling på specialistniveau. I det igangværende visionsarbejde om praksissektoren er kiropraktorerne ikke inddraget, ligesom DKF heller ikke er en del af initiativet om borgernes sundhedsvæsen. Efter DKF s opfattelse er der behov at afdække, hvordan patienter med problemer i bevægeapparatet sikres lige adgang til undersøgelse og behandling, og hvordan der sikres bedre sammenhæng i behandlingen af patienterne hos de forskellige sundhedsprofessioner i praksissektoren og i sygehusvæsenet. Ydelses- og tilskudsstrukturen Overenskomstens ydelsesstruktur og de dertilhørende ydelsesbeskrivelser er i høj grad med til at definere kiropraktik i den praktiske hverdag i klinikken. Det er derfor væsentligt, at ydelsesbeskrivelserne er opdaterede i forhold til den faglige udvikling af patientbehandlingen i kiropraktorpraksis. Ydelsesbeskrivelserne tjener som vejledning for såvel kiropraktorer, regioner og patienter i forhold til indholdet i de enkelte ydelser. Det er DKF s opfattelse, at der fortsat er behov for en forholdsvis differentieret ydelsesstruktur, hvor der er en fornuftig sammenhæng mellem indhold i de konkrete ydelser og honoraret herfor. DKF finder endvidere, at den udvikling, der blev påbegyndt ved indførelse af pakkeforløb med særligt beskrevne milepælsydelser for patienter med mistanke om akut lumbal nerverodspåvirkning ved OK 2014, er en god måde at understøtte patientbehandlingen af udvalgte patientgrupper. Regionernes samlede udgifter til kiropraktik i 2015 udgjorde 118 mio. kr. svarende til ca. 16 procent af den samlede omsætning i kiropraktorpraksis. DKF anerkender, at der er begrænsede muligheder for vækst i regionernes samlede udgifter til sundhedsområdet, men finder at der er behov for tilførsel af yderligere ressourcer til kiropraktorområdet. 2

3 Tilskudssystemet på et overenskomstområde med en så ekstrem høj brugerbetaling bør i højere grad end tilfældet er i dag indrettes, så det gøres mere økonomisk overkommeligt for alle patienter at opsøge kiropraktor. Derudover bør tilskudssystemet understøtte høj kvalitet og dynamisk faglig udvikling af patientbehandlingen. En ændring af den særlige tilskudsordning (speciale 64) til at omfatte pakkeforløb for flere velafgrænsede patientgrupper kombineret med et højt tilskud samt en forhøjelse af tilskuddet til forundersøgelse af patienter, der er omfattet af den almindelige tilskudsordning (speciale 53), vil efter DKF s opfattelse være den rigtige vej at gå. Systematisk efteruddannelse Der er en lang tradition blandt kiropraktorer for deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, hovedsageligt finasieret af kiropraktorerne selv. Kiropraktorfonden har gennem en del år understøttet forskellige former for efteruddannelsesaktiviteter i regi af NIKKB, ligesom der også siden 2010 har været mulighed for at yde en forholdsvis beskeden kompensation til kiropraktorer, der deltager i NIKKB-kurser på hverdage. Ved OK 2014 blev det aftalt at iværksætte et projekt om systematisk efteruddannelse på kiropraktorområdet, og en af parterne nedsat arbejdsgruppe er fremkommet med en række anbefalinger til overenskomstens parter om, hvordan en model for systematisk efteruddannelse for kiropraktorer kan se ud. DKF bakker op om ideen med indførelse af systematisk efteruddannelse på kiropraktorområdet. Kiropraktorerne skal imidlertid også i fremtiden have mulighed for at deltage i interessebårne efter- og videreuddannelsesaktiviteter, og en ordning med systematisk efteruddannelse skal derfor tage behørigt hensyn hertil. Det er afgørende, at der fastsættes realistiske mål i forhold til omfang af den systematiske efteruddannelse, tempo for implementering og finansiering af udgifter heraf både i forhold til afholdelse af de direkte udgifter til kurser, transport mv., men også til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 3

4 Der udestår en række uafklarede spørgsmål både af organisatorisk, økonomisk og administrativ art i forhold til indførelse af en ordning med systematiske efteruddannelse for kiropraktorer. DKF forventer, at regionerne bidrager i betydeligt omfang til finansiering af udgifterne til ordningen om systematisk efteruddannelse i relation til udvikling af efteruddannelsestilbud og de direkte og indirekte udgifter for kiropraktorerne ved deltagelse i systematisk efteruddannelse. Akkreditering af kiropraktorpraksis Ved OK 2014 blev der aftalt en række projekter, som skulle gennemføres i overenskomstperioden med henblik på at etablere et grundlag for akkreditering af kiropraktorpraksis. Pilotprojektet vedr. akkreditering af 14 i klinikker har givet en række værdifulde erfaringer bl.a. vedrørende omfanget af klinikkernes arbejdsindsats og den nytteværdi, som klinikkerne oplever ved at gennemgå en akkrediteringsproces. Erfaringer, der bør indgå i parternes forhandlinger om indførelse af en akkrediteringsordning. Derudover har det vist sig behov for tilpasning af den gældende hygiejnestandard til den faktiske virkelighed i kiropraktorpraksis. Indførelse af en akkrediteringsordning af kiropraktorpraksis stiller krav om afklaring af en række forhold vedr. den praktiske organisering af ordningen, samt finansieringen heraf. DKF finder, at en række af de opgaver, der knytter sig til indførelse af en akkrediteringsordning for kiropraktorpraksis, skal forankres på NIKKB. Herved vil man opnå en betydelig synergieffekt i forhold til de øvrige opgaver, som NIKKB varetager i forhold til evidensbaseret vidensproduktion og formidling samt kvalitetsudvikling og -sikring af kiropraktorpraksis. Der skal endvidere aftales en kompensationsmodel for den indsats, som klinikkerne lægger i arbejdet med henblik på at opnå akkreditering af praksis. DKF forventer, at regionerne - i lighed med hvad der er aftalt for almen praksis og speciallægepraksis - afholder udgifterne til den/de organisation(er), der skal forestå arbejdet med akkreditering af kiropraktorpraksis, herunder rådgivningsopgaver mv. DKF 4

5 forventer derudover, at klinikkerne kompenseres for deres arbejdsindsat på et niveau svarende til det, RLTN tidligere har aftalt vedrørende almen praksis/speciallægepraksis. Diagnosekodning og datafangst Ved OK 14 blev der, som led i det videre arbejde med databåret kvalitetsudvikling, aftalt et projekt vedr. diagnosekodning, datafangst i kiropraktorpraksis og oprettelse af en klinisk kvalitetsdatabase med henblik på, at implementering i kiropraktorpraksis kunne ske ved udgangen af indeværende aftaleperiode. Projektet har vist, at diagnosekodning lader sig indføre i kiropraktorpraksis. På grund af den usikkerhed, der har hersket siden 2014/15 i forhold til lovligheden af oprettelse af professionsspecifikke kvalitetsdatabase på praksisområdet, har den øvrige del af projektet været sat i bero. Sundhedsdatastyrelsen har for nylig tilkendegivet, at der kan oprettes en fagspecifik kvalitetsdatabase på kiropraktorområdet, som udover at give den enkelte klinik tilbagemeldinger om egne patienter også under særlige forudsætninger kan anvendes til - på aggregeret niveau - at generere informationer om kiropraktorpatienter bl.a. på diagnoseniveau. DKF finder på den baggrund, at der i den kommende overenskomstperiode skal arbejdes videre med overvejelserne om oprettelse af en kvalitetsdatabase på kiropraktorområdet, herunder udvikling af datafangstmodul målrettet kiropraktorpraksis. I den forbindelse skal de økonomiske konsekvenser ved oprettelse og drift af databasen afdækkes, ligesom udgifterne vedr. opgradering af kliniksystemerne skal afdækkes. Tværfaglig rygdatabase Det forventes, at der primo 2017 etableres en national tværfaglig rygdatabase, som kiropraktorerne vil være forpligtede at indberette data til. Datafangstsystemer er ikke pt. en del af de patientadministrative it-systemer i kiropraktorpraksis. Det skal derfor sikres at indberetning til databasen kan ske på en for praksis enkel måde. Det forudsættes, at indberetning bliver udgiftsneutral for klinikken. 5

6 Billeddiagnostik Kiropraktorfonden har gennem målrettede bevillinger til NIKKB været med til at sikre høj kvalitet i klinikkernes håndtering af røntgenundersøgelser. Kiropraktorer har således bl.a. adgang til en række serviceydelser, herunder KirPACS, som i dag bruges til at kvalitetssikre kiropraktorernes røntgen-billedproduktion, lagre deres billedmateriale, udveksle billeder samt anvende den radiologiske konsulentfunktion. Mere end 90 procent af samtlige digitaliserede røntgenanlæg i kiropraktorpraksis er koblet op på KirPACS. Det er væsentligt, at KirPACS fortsat udvikles og opgraderes med relevante funktionaliteter med henblik på at effektivisere klinikkernes daglige drift og digitalisere en række arbejdsopgaver samt udgå softwareopdateringer lokalt på samtlige klinikkers arbejdsstationer. Der er på nuværende tidspunkt behov for at understøtte opgraderingen af KirPACS på flere områder. Udgifterne hertil vil ligge inden for en ramme på ca. 1 mio. kr. Ved OK 2014 blev det aftalt at etablere en radiologisk konsulentfunktion, hvor kiropraktorer fik mulighed for i særlige situationer at få foretaget en second opnion af deres røntgenoptagelser. Ordningen har fungeret tilfredsstillende og ønskes videreført. Det forventes, at den årlige udgift hertil vil ligge inden for en ramme på kr. Fonden har i de seneste to overenskomstperioder ydet et engangstilskud på kr. til klinikker, der tilslutter sig KirPACS. Denne ordning ønskes fortsat i endnu en overenskomstperiode. De samlede udgifter hertil forventes at kunne ligge inden for en ramme på kr. I Danmark er der stort fokus på, at sundhedspersoner på tværs af faggrupper og sektorer samarbejder med henblik på at sikre patienterne effektive og sammenhængende patientforløb. 6

7 Digital udveksling af billeddiagnostiske undersøgelser mellem kiropraktorklinikker og sygehusenes billeddiagnostiske afdelinger er en væsentlig forudsætning for høj kvalitet i patientbehandlingen. DKF ønsker, at regionerne forpligtes til at sikre, at kiropraktorer i forbindelse med konkrete behandlingsforløb får adgang til de relevante billeddiagnostiske undersøgelser, som sygehusene ligger inde med, og at dette sker uden udgifter for kiropraktorpraksis. DKF forventer endvidere at implementering af adgangen til henvisning til CT- og MRskanninger i Region Hovedstaden implementeres umiddelbart efter, at det formelle grundlag herfor er tilvejebragt ved den kommende ændring af Sundhedsloven. Forhold for klinikker uden overenskomst På nuværende tidspunkt er der 264 kiropraktorklinikker i Danmark, hvoraf 35 driver praksis uden for overenskomsten. Klinikkerne uden overenskomst lægger sig i tilrettelæggelsen af deres praksisdrift tæt op ad overenskomsten, fordi overenskomstens ydelser i høj grad definerer kiropraktik i bred forstand i forhold til det omkringliggende samfund. Det er således bl.a. en forudsætning for, at patienter kan få tilskud fra sygeforsikringen danmark og diverse sundhedsforsikringsordninger, at overenskomstens ydelser anvendes. De fleste af ikke-ydernummer klinikker ønsker at tiltræde overenskomsten, men har ikke mulighed herfor på grund af regionernes stramme styring af kapaciteten i forbindelse med praksisplanlægningen. Den seneste planlægningsrunde var ikke nogen undtagelse, på trods af at regionerne i forbindelse med beskrivelsen af det kiropraktiske behandlingstilbud skulle tage hensyn til at en del af patientbehandlingen varetages af klinikker uden for overenskomsten. Klinikker uden for overenskomsten har ikke adgang til at henvise deres patienter til billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusvæsenet, hvilket medfører uhensigtsmæssige behandlingsforløb og øgede udgifter for regionerne, da patienterne skal forbi egen læge for at blive henvist til de pågældende undersøgelser. Patienter, der modtager behandling på ikke-ydernummer klinikker, har endvidere ikke adgang til at få tilskud via den sociale lovgivning til behandling hos kiropraktor. 7

8 Den nuværende stramme styring af kapaciteten på kiropraktorområdet er uhensigtsmæssig for såvel patienter som kiropraktorer. DKF finder, at adgangen til at tiltræde overenskomsten bør lempes, samt at kiropraktorer uden ydernummer i øvrigt bør have samme muligheder for at henvise til undersøgelse og behandling i sekundærsektoren som kiropraktorer, der har tiltrådt overenskomsten. Øvrige forhold Med virkning fra 1. januar 2017 indføres et risikobaseret tilsyn i sundhedsvæsenet. Udgifterne ved det nye system skal afholdes af de behandlingssteder, der omfattes af det risikobaserede tilsyn. Udgifter i forbindelse med tilsynssystemet har tidligere i væsentlig grad været afholdt af det offentlige. For kiropraktorområdet betyder det nye system, at hver klinik pålægges et årligt gebyr på knapt kr. pr. klinik. Klinikkerne kan ikke overføre denne omkostningsstigning til honorarerne, og DKF ønsker derfor en drøftelse af, hvordan klinikkerne kan kompenseres herfor. I Landssamarbejdsudvalget er der i løbet af overenskomstperioden konstateret uenighed om fortolkningen af 20 vedr. handicapegnede forhold. DKF skal foreslå, at uenigheden afklares i forbindelse med forhandlingerne om OK Med venlig hilsen Lone Kousgaard Jørgensen Formand Jakob Bjerre Direktør 8