Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Transkript

1 Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen

2 Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser, som giver vores kunder det bedste beslutningsgrundlag Danmarks mest præcise analysefirma Ved valg og folkeafstemninger siden 1999 har MEGAFON generelt været det mest præcise analyseinstitut. Valg og afstemninger er oplagte anledninger til at sammenligne institutternes kvalitet, fordi analyserne kan holdes op mod en facitliste, og vores meningsmålinger og exit-polls har oftest været dem, der kom tættest på det endelige resultat. Full service og metodeintegration MEGAFON er et full service analysefirma med speciale i metodeintegration, hvilket betyder at vi løser opgaver og tænker på tværs af de traditionelle kvalitative og kvantitative kategorier, ligesom vi integrerer telefon og internetundersøgelser, og ofte udvikler nye og kreative metoder. MEGAFON har stærkt fokus på internetbaserede undersøgelser, og laver webundersøgelser, der er blandt de bedste i branchen. Kvalitetscertificeret MEGAFON er certificeret efter ISO-20252:2012-standarderne. ISO er de internationale branchespecifikke standarder for markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser. Standarderne sikrer, at der udføres fast og dokumenteret kvalitetskontrol på alle led i procedurerne fra den første kontakt med kunden helt frem til den endelige rapport. Derudover supplerer ISO-standarderne ESOMAR s regler vedrørende etiske retningslinjer og korrekt adfærd over for kunder og respondenter. Medlem af ESOMAR MEGAFON er medlem af ESOMAR. Hermed forpligter vi os til at overholde alle forskrifter, der ifølge denne organisation knytter sig til god etik inden for gennemførelse af markedsanalyser. Herudover er MEGAFON forpligtet til at overholde de af ESOMAR vedtagne kvalitetsstandarder for markedsanalyse (EMAQS). Alle rettigheder til det materiale, der udarbejdes i forbindelse med undersøgelsen, tilhører MEGAFON. Materialet må kun anvendes af Køge Kommune og deres rådgivere. Materialet må ikke videregives herunder kopieres til tredje part uden skriftlig tilladelse. Offentliggørelse af materialet eller deraf udledte oplysninger er kun tilladt efter skriftlig tilladelse fra MEGAFON, og kun med angivelse af analysefirmaet som kilde. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Undersøgelsens metode og datagrundlag Undersøgelsens resultater Sammenfatning og konklusion Trivsel og sundhed Beboernes generelle sundhed Generel sundhed Rygning Alkohol Motionsvaner Stress mental sundhed Trivsel social kapital Beboersammensætningen i de 4 områder Opsamling beboersammensætningen Metodebeskrivelse Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens dataindsamling Undersøgelsens repræsentativitet...40 Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 2

4 1. Indledning Denne tekstrapport opsummerer de mest centrale resultater i MEGAFONs kvantitative undersøgelse for Køge Kommune, som blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i de 4 boligområder Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken. Køge Kommune ønsker med undersøgelsen at afdække trivsels- og sundhedsforholdene i de 4 boligområder, der er kendetegnet ved etnisk og national mangfoldighed. Formålet med undersøgelsen er at dokumentere borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed samt udviklingen i disse fra 2013 til 2016 inden for temaerne: Generel sundhed Rygning Alkohol Motion/fysisk aktivitet Stress - Mental sundhed Trivsel - Social kapital I 2013 blev der foretaget en 0-punksmåling i Køge Kommune for de 4 områder, som skulle være med til at kvalificere den forebyggelsesindsats, som Køge Kommune fra 2013 og frem har gennemført i de 4 boligområder. Daværende undersøgelse skulle være med til at udpege mulige indsatsområder og sundhedsmæssige udfordringer i boligområderne. Derudover skulle undersøgelsen afdække, om der i boligområderne var sundhedsmæssigt udsatte grupper, som Køge Kommune kunne fokusere på i det forebyggende sundhedsarbejde. Dette års undersøgelse måler udviklingen fra nulpunktsmålingen i 2013 til 2016 for de 4 boligområder. Der er udarbejdet en særskilt tabelrapport med de samlede resultater af undersøgelsen, som indeholder en omfattende metodebeskrivelse, resultater af alle spørgsmål samt kryds med alle spørgsmål og udvalgte baggrundsspørgsmål Undersøgelsens metode og datagrundlag Målgruppen for undersøgelsen er efter aftale med Køge Kommune fastsat til et repræsentativt udsnit af beboerne i de 4 boligområder Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken. Beboere i alderen 16 år og derover har deltaget i undersøgelsen. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 3

5 Dataindsamlingen er gennemført af MEGAFONs interviewerstab i perioden 10. april til 27. april Spørgeskemaet er udarbejdet af Køge Kommune i samarbejde med MEGAFON. Spørgeskemaet indeholder både spørgsmål, som afdækker beboernes aktuelle sundhedsadfærd og spørgsmål, der afdækker beboernes egen vurdering af deres sundhedsadfærd. Spørgeskemaet er identisk med spørgeskemaet fra nulpunktsmålingen i 2013, således at udviklingen i trivslen blandt beboerne kan måles. I undersøgelsen sammenlignes resultaterne for de enkelte boligområder, hvilket gør det muligt at afgøre, om der er fælles problemer med hensyn til trivsel og tryghed i de 4 boligområder, eller om der er særlige problemstillinger i de enkelte boligområder Undersøgelsens resultater Denne rapport præsenterer resultaterne af den aktuelle trivsel og tryghed i boligområderne Ellemarken, Hastrupparken, Karlemoseparken og Søparken, samt sammenligner disse resultater med nulpunktsmålingen fra Resultaterne af de enkelte spørgsmål er gengivet i figurer, der indeholder det samlede resultat for alle 4 boligområder samt delresultaterne for hvert af de 4 boligområder. Herved er det muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte områder med det samlede gennemsnit, hvilket giver en indikation om, hvornår et område afviger markant. Det samlede resultat for 2013 undersøgelsen vil også fremgå af figurerne, således at det er muligt at vurdere udviklingen i trivsel fra 2013 til Resultaterne i undersøgelsen er kommenteret inden for et 95% signifikansniveau. Dette betyder, at usikkerheden på et måleresultat (et målepunkt, eller et kvalitetstal) kan angives ved et usikkerhedsinterval (konfidensinterval), dvs. et interval, der med en sikkerhed på 95% indeholder populationsværdien. I kommenteringen kan der være +/- 1% til forskel i sammenlægningen af resultater i forhold til tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundinger. Således kan f.eks. 10% have svaret i høj grad og 10% i meget høj grad, men i sammenlægningen af disse er resultatet 21%, da tallene i parentes enten er rundet op eller ned. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 4

6 2. Sammenfatning og konklusion Da denne undersøgelse er en måling af udviklingen i trivsels- og sundhedsforholdene i Køge Kommune fra 2013 til 2016 (de 4 boligområder), vil resultaterne for hvert tema i det følgende kort opsummeres og sammenlignes med resultaterne fra nulpunktsundersøgelsen i Overordnet set kan der spores en positiv udvikling fra 2013 til 2016 i forhold til tilfredshed med livet alt i alt, generel sundhed, rygning, stress mental sundhed og trivsel social kapital. De eneste områder, hvor der ikke er sket en udvikling fra 2013 til 2016, er alkoholvaner og motionsvaner. Tilfredshed med livet alt i alt På spørgsmålet om, hvorvidt beboerne er tilfredse eller utilfredse med livet for tiden alt i alt, hvor 1 er meget tilfreds og 10 er meget utilfreds, er kvalitetstallet 2,70 i % af beboerne angiver svarkategorierne 1-4, hvilket svarer til tilfreds/meget tilfreds. 12% angiver 5-6, hvilket svarer til hverken tilfreds eller utilfreds, og 7% angiver 7-10, hvilket svarer til utilfreds/meget utilfreds. Dermed er der sket en signifikant fremgang fra 2013, hvor kvalitetstallet var 3,31, til 2016, hvor kvalitetstallet er 2,70. Beboerne er altså generelt set væsentligt mere tilfredse med livet i 2016 end i Generel sundhed I forhold til den generelle sundhed er resultaterne for denne undersøgelse meget positive. Der er sket en klar fremgang fra 2013 til 2016 i beboernes vurdering af deres generelle helbred. Således mener halvdelen (51%) i 2016, at deres helbred er vældig godt eller fremragende, hvorimod dette kun blev angivet af 38% af beboerne i Der er ligeledes flere i 2016 (13%) end i 2013 (8%), der vurderer deres kostvaner som meget sunde. Afslutningsvist er andelen af overvægtige signifikant mindre i 2016 (29%) end i 2013 (34%). Rygning Der er sket en positiv udvikling i forhold til rygning. Signifikant færre i 2016 (31%) end i 2013 (35%) ryger dagligt. Samtidig har flere af de årige beboere i 2016 (37%) end i 2013 (21%) aldrig prøvet at ryge vandpibe. I 2016 undersøgelsen angiver 43% af de adspurgte, at de aldrig har røget, mens 22% angiver, at de er holdt op. 31% af beboerne ryger hver dag, mens 3% ryger mindst en gang om ugen. Alkohol I forhold til alkoholindtaget er der hverken sket en positiv eller negativ udvikling fra 2013 til % af beboerne vurderer i 2016 deres alkoholvaner som fornuftige/særdeles fornuftige. 59% har drukket alkohol indenfor de seneste 12 måneder. Af disse drikker flest (70%) alkohol 0-1 dag om ugen, mens 14% drikker alkohol 2 dage om ugen, og 6% drikker alkohol 3 dage om ugen. 22% af beboerne drikker aldrig mere end 5 genstande ved samme lejlighed, mens 45% sjældent drikker mere end 5 genstande. 20% drikker mere end 5 genstande månedligt, mens 10% gør det ugentligt. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 5

7 Motion/fysisk aktivitet I forhold til motionsvaner er der heller ikke sket hverken en positiv eller negativ udvikling fra 2013 til I 2016 vurderer 39% af beboerne, at deres motionsvaner gode/virkelig gode, mens 29% vurderer, at de er nogenlunde. 30% mener, at deres motionsvaner mindre gode/dårlige. 43% af beboerne angiver i 2016, at de har let motion, mens 28% svarer, at de ikke motionerer. 24% dyrker motionsidræt, mens kun 6% træner hårdt. Stress Mental Sundhed Der er sket en positiv udvikling fra 2013 til 2016 i forhold til beboernes mentale sundhed. I 2016 angiver kun 17% af beboerne, at de ofte eller meget ofte har følt sig nervøse eller stressede indenfor de seneste 5 uger. Dette tal er signifikant lavere end det tilsvarende fra 2013 (23%). På spørgsmålet om, hvor ofte beboerne har følt, at de ikke kunne overkomme alt det, de skulle, svarer færre beboere meget ofte i 2016 (6%) sammenlignet med 2013 (9%). I 2016 svarer 60% af beboerne, at de aldrig eller næsten aldrig har følt, at de ikke kunne overkomme det, de skulle. Afslutningsvist føler færre beboere i 2016 (5%) end i 2013 (10%), at de hele tiden/det meste af tiden har følt sig trist til mode i løbet af de sidste 4 uger. Næsten halvdelen af beboerne i 2016 (48%) angiver, at de på intet tidspunkt i løbet af de sidste 4 uger har følt sig trist til mode. Trivsel Social kapital Flere beboere deltager i 2016 i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter i deres boligområde sammenlignet med Således angiver flere, at de deltager en til flere gange om ugen (15% i 2016 mod 11% i 2013) eller 1-3 gange om måneden (12% i 2016 mod 8% i 2013). I forhold til, hvorvidt beboerne ville deltage i flere aktiviteter i boligområdet, hvis udbuddet var større, er der ikke sket en signifikant udvikling fra 2013 til % af beboerne angiver i 2016, at de ikke ville deltage i flere arrangementer, hvis udbuddet var større, mens 24% måske ville deltage i flere. Med hensyn til aktiviteter udenfor boligområdet, og hvorvidt beboere er alene, når de har lyst til at være sammen med andre, er der ikke sket nogen udvikling fra 2013 til I 2016 angiver 40%, at de sjældnere end 1-2 gange om året deltager i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter udenfor boligområdet. 29% svarer, at de en til flere gange om ugen deltager i sådanne aktiviteter. I 2016 angiver størstedelen (64%) af beboerne, at de aldrig er alene, når de mest har lyst til at være sammen med andre, hvilket må siges at være positivt. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 6

8 3. Trivsel og sundhed 3.1. Beboernes generelle sundhed I dette afsnit beskrives beboernes generelle sundhed både ud fra deres egen vurdering af deres sundhed og deres sundhedsadfærd mere specifikt i forhold til kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet, sociale relationer og mentalt helbred Generel sundhed Figur 1: Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 1 fremstiller, hvordan beboerne i de 4 områder selv vurderer deres sundhedstilstand helt overordnet. Således angiver ca. halvdelen (51%) af de adspurgte beboere, at deres helbred alt i alt er vældig godt (24%) eller fremragende (26%), mens 22% fortæller, at det er mindre godt (12%) eller dårligt (10%). 27% af beboerne angiver, at deres helbred alt i alt er godt. Den eneste signifikante forskel i sundhed mellem boligområderne er, at en signifikant større andel af Søparkens beboere (59%) vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt sammenlignet med gennemsnittet (51%). Signifikant flere respondenter i 2016 (51%) vurderer deres helbred som vældig godt eller fremragende sammenlignet med resultatet i 2013 (38%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 7

9 Markant flere mænd (55%) end kvinder (47%) angiver, at deres helbred er vældig godt eller fremragende. Som man må forvente, angiver signifikant flere adspurgte beboere i alderen år (72%) end gennemsnittet, at deres helbred er vældig godt eller fremragende. Beboere af dansk herkomst adskiller sig fra beboere fra ikke-vestlige lande. En mindre andel af beboerne af dansk herkomst (47%) vurderer deres helbred til at være fremragende eller vældig godt sammenlignet med beboere fra ikke-vestlige lande (57%). Der er en klar tendens til, at beboere, som er i arbejde, i langt højere grad vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt (70%) sammenlignet med beboere, der ikke er i arbejde (33%). Omvendt vurderer 35% af beboerne uden arbejde, at deres helbred er mindre godt/dårligt, mens det kun gælder 7% af beboere i arbejde. En signifikant større andel af beboere, som er samlevende med børn (59%) angiver, at deres helbred er fremragende eller vældig godt sammenlignet med gennemsnittet (51%). Omvendt angiver en mindre andel af beboerne, som er alene uden børn (35%) dette. Figur 2: Hvordan vurderer du dine kostvaner? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 2 viser, hvordan de adspurgte beboere vurderer deres kostvaner helt generelt og det er tydeligt, at fordelingen er temmelig ensartet for de 4 boligområder. Samlet vurderer 44% af de adspurgte beboere, at deres kostvaner er sunde (31%) eller meget sunde (13%), mens 14% af beboerne angiver, at deres kostvaner er usunde (12%) eller meget usunde (2%). 42% af beboerne angiver, at deres kostvaner er nogenlunde sunde. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 8

10 En signifikant større andel af beboerne i Ellemarken (50%) angiver, at deres kostvaner er sunde eller meget sunde sammenlignet med gennemsnittet (44%). Dette angives i lavere grad af beboere i Karlemoseparken (37%). Sammenlignet med 2013 er den eneste signifikante ændring, at flere respondenter i 2016 (13%) end i 2013 (8%) vurderer deres kostvaner som værende meget sunde. Markant flere mænd (19%) end kvinder (9%) vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde. Omvendt vurderer flere kvinder (47%) end mænd (39%), at deres kostvaner er meget sunde eller sunde. Undersøgelsen understreger, at markant flere beboere i pensionsalderen 65 år og derover (53%) end gennemsnittet (44%) vurderer, at deres kostvaner generelt er sunde eller meget sunde. Denne vurdering angiver blot 35% af de årige. Hele 18% af beboerne i alderen år vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde (gennemsnittet er 14%). Blot 6% i aldersgruppen 65 år eller derover giver denne vurdering. Signifikant færre beboere med dansk herkomst (7%) vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde sammenlignet med gennemsnittet (14%). Omvendt angiver en større andel af beboere fra ikke-vestlige lande (23%) dette. I forhold til uddannelse er det slående, at 4 ud af 5 (80%) respondenter med en lang videregående uddannelse vurderer deres kostvaner som meget sunde eller sunde, mens dette kun gælder for hver tredje (34%) af respondenterne uden anden uddannelse end skole- og ungdomsuddannelse. Sidstnævnte gruppe indeholder derimod en signifikant højere andel af beboere, der vurderer deres kostvaner som usunde eller meget usunde (20%) sammenlignet med gennemsnittet (14%). Signifikant færre beboere af de, som bor alene uden børn (7%) vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde sammenlignet med gennemsnittet (14%). Omvendt angiver en større andel af de beboere, som er samlevende med børn (21%), dette. Selvom undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem beboernes arbejdssituation og vurdering af deres generelle sundhedstilstand, så er der ingen sammenhæng mellem arbejdssituation og vurdering af kostvaner. Figur 3: BMI udregnet ud fra spørgsmål om højde og vægt (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 9

11 Figur 3 viser, de adspurgte beboeres BMI udregnet og kategoriseret ud fra spørgsmål om deres højde og vægt. I henhold til WHO s definitioner er 47% af beboerne i de 4 områder normalvægtige (BMI 18,5-24,9), mens 29% er overvægtige (BMI 25-29,9) og 17% er fede (BMI 30-39,9). 3% af beboerne er undervægtige (BMI under 18,5) og 2% er svært fede med en BMI på 40 eller derover. Hvad angår beboernes BMI er der ingen signifikante forskelle mellem de 4 boligområder. Sammenlignet med undersøgelsen i 2013 er der en signifikant mindre andel, der kan kategoriseres som overvægtige (BMI 25-29,9) 29% i 2016 mod 34% i Det viser sig, at markant flere mænd (35%) end kvinder (24%) er overvægtige, mens flere kvinder (5%) end mænd (1%) er undervægtige. Desuden er der en klar tendens til, at andelen af normalvægtige falder med alderen. Således er der 61% normalvægtige i alderen år, mens der kun er 31% normalvægtige blandt beboerne i pensionsalderen 65 år og derover. Denne tendens modsvares af, at andel af overvægtige er stigende med alderen det gælder for 22% af de årige og 41% i alderen 65 år eller derover. Også andelen af fede er lavere blandt de unge aldersgrupper på år (8-10%) end blandt de tre ældste aldersgrupper på 35 år eller derover (20-25%). Der er en vis sammenhæng mellem uddannelseslængde og BMI, idet der er en højere andel fede blandt personer med kortere uddannelse. Således er andelen af fede 21% blandt personer, der ikke har gennemført en uddannelse udover skole- og Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 10

12 ungdomsuddannelse, mens andelen er 7% blandt personer med en lang videregående uddannelse. Ser man på arbejdssituation er der en klar sammenhæng med BMI. Således er signifikant flere beboere med et arbejde (54%) normalvægtige sammenlignet med beboere, der ikke er i arbejde (41%). Omvendt er kun 13% beboere i arbejde fede (BMI 30-39,9), mens 21% af beboerne uden arbejde er kategoriseret således. En mindre andel af samlevende beboere med børn (24%) er overvægtige sammenlignet med gennemsnittet (29%). Omvendt er en større andel af beboerne, som er alene uden børn (38%) overvægtige sammenlignet med gennemsnittet. En større andel af beboere fra ikke-vestlige lande har en normal vægt (53%) sammenlignet med beboere af dansk herkomst (44%) Rygning Figur 4: Ryger du? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 4 illustrerer fordelingen af rygere og tidligere rygere i de 4 boligområder. Total set angiver 43% af de adspurgte, at de aldrig har røget, mens 22% angiver, at de er holdt op. 31% af beboerne ryger hver dag, mens 3% ryger mindst en gang om ugen, og 1% ryger sjældnere end hver uge. Hastrupparken skiller sig ud i forhold til de øvrige områder, da signifikant flere respondenter her (41%) ryger hver dag, sammenlignet med gennemsnittet (31%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 11

13 Fra 2013 til 2016 er der sket et signifikant fald i antallet af beboere, der ryger dagligt fra 35% i 2013 til 31% i Flere forhold karakteriserer rygningen i de 4 boligområder. Således ryger signifikant flere mænd (34%) end kvinder (27%) dagligt. Andelen af beboere, der aldring har røget falder med alderen. Således har 62% af beboerne i alderen år aldrig røget, mens 28% af beboerne i alderen 65 år eller derover aldrig har røget. Ligeledes har aldersgruppen den mindste andel af daglige rygere (22%), mens der flest over 65 år, som er holdt op med at ryge (39%). Andelen af etnisk danske beboere, der ryger hver dag (34%), er signifikant større end gennemsnittet (31%). Således er også andelen af etnisk danske beboere, der aldrig har røget (36%), signifikant mindre end gennemsnittet (43%). Rygning synes altså at være mere udbredt blandt etniske danskere, og ikke i lige så høj grad blandt indvandrere og efterkommere. Således har hele 55% af beboerne fra ikke-vestlige lande aldrig røget. En signifikant større andel af beboerne, der er i arbejde (49%), angiver, at de aldrig har røget, sammenlignet med beboerne der ikke er i arbejde (38%). Men andelen der ryger er ikke forskellig i de to grupper, da signifikant flere beboere uden arbejde angiver at være holdt op med at ryge (25%) sammenlignet med beboere i arbejde (18%). En større andel af beboerne, som er samlevende med børn (54%), angiver, at de aldrig har røget sammenlignet med gennemsnittet (43%). En mindre andel af beboerne, som er alene uden børn (31%), angiver dette. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 12

14 Figur 5: Hvor mange cigaretter/cerutter/pibestop ryger du i gennemsnit om dagen? (n 2013 = 333, n 2016 = 283) De beboere der angav, at de ryger forskellige tobaksprodukter, blev efterfølgende spurgt om, hvor meget de ryger dagligt. Som det fremgår af Figur 5, ryger 31% flere end 15 cigaretter (eller cerutter og pibestop) om dagen. 23% ryger cigaretter, mens 23% ryger 6-10 cigaretter dagligt. 23% ryger 1-5 cigaretter dagligt. Søparken adskiller sig fra de øvrige områder ved, at en signifikant mindre andel ryger flere end 15 cigaretter om dagen (14%) sammenlignet med gennemsnittet (31%). Der er ingen signifikante forskelle i forhold til undersøgelsen fra En større andel af mænd (40%) end kvinder (22%) angiver, at de ryger flere end 15 cigaretter dagligt. De yngste rygere (16-24 år) angiver i højere grad, at de ryger 1-5 cigaretter dagligt (37%), sammenlignet med gennemsnittet (23%). En signifikant mindre andel af respondenterne af dansk herkomst (18%) angiver, at de ryger 1-5 cigaretter dagligt sammenlignet med gennemsnittet (23%). Omvendt angives dette i højere grad af beboere fra ikke-vestlige lande (32%). En større andel af beboerne, som er samlevende med børn (32%), angiver, at de ryger 1-5 cigaretter om dagen sammenlignet med gennemsnittet (23%). Omvendt angiver en større andel af beboerne, som er alene uden børn (41%), at de ryger flere end 15 cigaretter dagligt sammenlignet med gennemsnittet (31%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 13

15 Figur 6: Har du prøvet at ryge vandpibe? (n 2013 = 160, n 2016 = 128) Beboere i alderen år er blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at ryge vandpibe, og i hvilket omfang de har gjort dette. Som der fremgår af Figur 6 har 16% af beboerne i aldersgruppen prøvet at ryge vandpibe en gang, mens 41% har prøvet det flere gange. 5% ryger vandpibe mindst en gang om ugen, mens ingen respondenter angiver, at de ryger vandpibe hver dag. 37% af beboerne har aldrig prøvet at ryge vandpibe. Der er ingen signifikante forskelle på anden af årige respondenter, der ryger vandpibe, i forhold til de forskellige beboelsesområder. I forhold til undersøgelsen fra 2013 angiver signifikant flere i 2016 (37%), at de aldrig har røget vandpibe sammenlignet med 2013 (21%). Andelen af arbejdsløse respondenter i aldersgruppen år, der har røget vandpibe flere gange (52%), er signifikant højere end andelen af årige respondenter i arbejde, der har røget vandpibe flere gange (33%). En signifikant større andel af beboerne, som er samlevende med børn (45%), angiver, at de aldrig har røget vandpibe sammenlignet med gennemsnittet (37%). Omvendt angives dette i mindre grad end gennemsnittet af beboere, som er samlevende uden børn (20%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 14

16 Alkohol Figur 7: Har du drukket alkohol inden for de sidste 12 måneder? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 7 viser andelen af beboere i de 4 områder, der har indtaget alkohol inden for de seneste 12 måneder, hvilket er tilfældet for mere end halvdelen af beboerne samlet set (59%). 41% har ikke drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder. I forhold til indtag af alkohol skiller Karlemoseparken sig ud. En mindre andel (53%) af beboerne i Karlemoseparken har indtaget alkohol indenfor de sidste 12 måneder sammenlignet med gennemsnittet (59%). Der er ingen signifikante forskelle på alkoholindtaget i 2013 og Der er en vis tendens til at andelen af beboere, der har indtaget alkohol inden for de seneste 12 måneder, stiger med alderen. Således har 49% af beboerne i alderen år drukket alkohol indenfor de seneste 12 måneder, mens dette gælder for 74% af beboerne i alderen 65 år eller derover. Som forventet har langt færre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande indtaget alkohol inden for de seneste 12 måneder sammenlignet med de etnisk danske beboere. Således har 81% af de etnisk danske beboere indtaget alkohol indenfor de seneste 12 måneder, hvilket er signifikant højere end den tilsvarende andel for beboere fra ikkevestlige lande (25%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 15

17 En mindre andel af beboerne, som er samlevende med børn (37%), angiver, at de har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder sammenlignet med gennemsnittet (59%). En større andel af beboerne, som er alene uden børn (79%), eller samlevende uden børn (68%), angiver dette. Figur 8: Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? (n 2013 = 471, n 2016 = 479) De beboere der angav, at de har indtaget alkohol inden for de seneste 12 måneder, blev efterfølgende spurgt om, hvor mange dage om ugen de drikker alkohol. Som det fremgår af Figur 8, angiver 70% af de adspurgte beboere, at de drikker alkohol 0-1 dage om ugen, mens 14% angiver, at de drikker 2 dage om ugen. 6% drikker alkohol 3 dage om ugen, 3% 4 dage om ugen, 1% 5 dage om ugen, 1% 6 dage om ugen og 5% 7 dage om ugen. I forhold til fordelingen af dage med alkohol, er der ikke signifikant forskel på tværs af de 4 boligområder. Der er heller ikke signifikant forskel mellem 2013 og En større andel af kvinder (78%) end mænd (62%) indtager kun alkohol 0-1 dag om ugen. Andelen af beboere, der indtager af alkohol 7 dage om ugen stiger med alderen. Således angives dette af 0% af de årige, mens det angives af 12% af beboerne på 65 år eller derover. En større andel af beboerne af etnisk dansk herkomst (6%) drikker alkohol 7 dage om ugen sammenlignet med gennemsnittet af alle alkoholdrikkende beboere (5%). En større andel af beboerne, der ikke er i arbejde, angiver, at de drikker alkohol 7 dage om ugen (8%) sammenlignet med beboerne i arbejde (3%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 16

18 Figur 9: Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed? (n 2013 = 471, n 2016 = 479) De beboere der angav, at de har indtaget alkohol inden for de seneste 12 måneder, blev efterfølgende spurgt om, hvor tit de drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed. Figur 9 viser, at 22% af de alkoholdrikkende beboere aldrig drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed. 45% drikker sjældent 5 eller flere genstande, mens 20% månedligt drikker 5 genstande eller flere ved samme lejlighed. 10% drikker ugentligt 5 genstande eller flere, mens 2% gør dette dagligt eller næsten dagligt. Der er ingen signifikante forskelle på, hvor ofte beboerne drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed i forhold til, hvilket område beboerne bor i. Der er heller ingen signifikante forskelle mellem undersøgelsen i 2013 og undersøgelsen i Generelt drikker mænd oftere 5 eller flere genstande ved samme lejlighed end kvinder. Således angiver 13% af mændene, at de drikker 5 eller flere genstande ugentligt, mens dette gør sig gældende for 7% af kvinderne. Desuden svarede ingen kvinder (0%), at de drikker 5 genstande eller flere næsten dagligt eller dagligt. Der er en tendens til, at andelen af beboere der aldrig drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed, stiger med alderen. Således angives dette af 10% af de årige, mens det angives af 38% af beboerne på 65 år eller derover. Omvendt er det over halvdelen af de unge, der drikker 5 genstande eller flere enten ugentligt (21%) eller månedligt (31%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 17

19 Der er en sammenhæng mellem arbejdssituation og indtag af 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. Kun 14% af beboerne i arbejde angiver, at de aldrig drikker 5 eller flere genstande, mens det gælder 30% af de arbejdsløse beboere. Figur 10: Hvordan vurderer du selv dine alkoholvaner? (n 2013 = 471, n 2016 = 499) Af figur 10 fremgår det, at 86% af beboerne total set vurderer deres alkoholvaner som fornuftige (42%) og særdeles fornuftige (44%). 8% angiver, at deres alkoholvaner hverken er fornuftige eller ufornuftige, mens 5% angiver, at deres alkoholvaner er lidt ufornuftige (3%) og meget ufornuftige (2%). Der er ingen signifikante forskelle mellem de enkelte boligområder. Der er heller ingen signifikante forskelle mellem undersøgelsen i 2013 og undersøgelsen i En større andel af kvinder (90%) end mænd (83%) vurderer, at deres alkoholvaner er fornuftige eller særdeles fornuftige. En større andel af beboerne af dansk herkomst (89%) vurderer, at deres alkoholvaner er fornuftige eller særdeles fornuftige sammenlignet med gennemsnittet (86%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 18

20 Motionsvaner Figur 11: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Af figur 11 fremgår det, at lidt under halvdelen af beboerne (43%) angiver, at det at spadsere, cykle eller lettere motion mindst 4 timer om ugen, er den bedste beskrivelse af deres fysiske aktivitet i fritiden. 28% svarer, at de ikke motionerer, men læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. 24% af beboerne angiver, at de dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. 6% træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt. Der er ingen signifikante forskelle på mængden af motion i forhold til boligområder. En mindre andel af beboerne i 2016 (43%) end i 2013 (50%) angiver, at det at spadsere, cykle eller lettere motion mindst 4 timer om ugen, er den bedste beskrivelse af deres fysiske aktivitet i fritiden. En større andel af kvinder (50%) end mænd (35%) angiver, at de spadserer, cykler eller har anden lettere motion. En større andel af mænd (32%) end kvinder (23%) angiver, at de ikke motionerer, men læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Andelen af beboere, der ikke dyrker motion, stiger med alderen, mens andelen af beboere, der dyrker motions- og konkurrenceidræt, falder med alderen. Eksempelvis træner 14% af de årige hårdt, mens dette gør sig gældende for 0% af beboerne på 65 år eller derover. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 19

21 Derudover dyrker etnisk danske beboere signifikant mere let motion (50%) end gennemsnittet (43%). Omvendt dyrker beboere fra ikke-vestlige lande (31%) signifikant mindre let motion end gennemsnittet. En mindre andel af de etnisk danske beboere dyrker ikke motion (21%) sammenlignet med gennemsnittet (28%). Dette gør sig gældende for en større andel af beboerne fra ikke-vestlige lande (38%) sammenlignet med gennemsnittet. Beboere i arbejde dyrker væsentligt mere motions- og konkurrenceidræt end arbejdsløse beboere. Således dyrker 32% af beboerne i arbejde motionsidræt, mens dette gør sig gældende for 16% af beboerne uden arbejde. 22% af respondenterne i arbejde motionerer ikke, mens dette gør sig gældende for 33% af respondenterne, der ikke er i arbejde. En større andel af beboerne, der er samlevende med børn (33%), dyrker ikke motion sammenlignet med gennemsnittet (28%). En større andel af beboerne, som er alene uden børn (53%), angiver, at de dyrker let motion sammenlignet med gennemsnittet (43%). Figur 12: Hvordan vurderer du selv dine motionsvaner? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 12 viser, at 39% af beboerne vurderer, at deres motionsvaner er gode (29%) eller virkelige gode (10%). 29% vurderer, at deres motionsvaner er nogenlunde, mens 30% vurderer, at de er mindre gode (14%) eller dårlige (15%). Der er ingen signifikante forskelle i forhold til boligområde. Der er heller ingen signifikante forskelle på undersøgelserne i 2013 og Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 20

22 En større andel af respondenterne i alderen år (50%) vurderer, at deres motionsvaner er gode eller virkelig gode sammenlignet med gennemsnittet (39%). Respondenter med en mellemlang videregående uddannelse (50%) eller en lang videregående uddannelse (57%) vurderer i højere grad end gennemsnittet (39%), at deres motionsvaner er gode eller virkelig gode. Signifikant flere beboere i arbejde (45%) angiver, at de har gode eller virkelig gode motionsvaner i forhold til arbejdsløse beboere (34%) Stress mental sundhed Figur 13: Hvor ofte har du inden for de seneste 4 uger følt dig nervøs og stresset? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Det fremgår af figur 13, at størstedelen (56%) af beboerne angiver, at de næsten aldrig (17%) eller aldrig (39%) har følt sig nervøse og stressede inden for de seneste 4 uger, mens 17% angiver, at det er sket ofte (10%) eller meget ofte (7%). Samtidig svarer ca. 1 ud af 4 (26%), at de en gang imellem har følt sig nervøse og stressede. Der er visse forskelle i forhold til boligområde ved dette spørgsmål. Andelen der angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har følt sig stressede og nervøse, er signifikant højere blandt beboere fra Ellemarken (62%) end blandt beboere fra Hastrupparken (44%) og Karlemoseparken (51%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 21

23 Sammenlignet med undersøgelsen fra 2013 er der sket en vis positiv udvikling, idet færre i 2016 (17%) end i 2013 (23%) angiver, at de ofte/meget ofte har følt sig stressede og nervøse. Der er visse andre sammenhænge i forhold til følelsen af nervøsitet og stress. Signifikant flere mænd (60%) end kvinder (53%) har næsten aldrig eller aldrig oplevet nervøsitet og stress inden for de seneste 4 uger, mens flere kvinder (20%) end mænd (12%) har oplevet det ofte eller meget ofte. Undersøgelsen viser desuden, at de ældste beboere er mindre stressede og nervøse. 72% af beboerne i alderen 65 år eller derover har aldrig eller næsten aldrig følt sig stressede de seneste 4 uger, mens kun 10% har oplevet det ofte/meget ofte. En større andel af beboerne, som er samlevende uden børn (68%), angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har følt sig nervøse eller stressede indenfor de seneste 4 uger sammenlignet med gennemsnittet (56%). Omvendt angives dette i lavere grad end gennemsnittet af beboere, som er alene med børn (44%). I modsætning til hvad man måske kunne forvente, er der ingen signifikante forskelle mellem beboere, der er i arbejde og beboere, der ikke er i arbejde ved dette spørgsmål. Figur 14: Hvor ofte har du inden for de seneste 4 uger følt, at du ikke kunne overkomme alt det, du skulle? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 22

24 Figur 14 viser, at 60% af beboerne angiver, at de inden for de sidste 4 uger aldrig (40%) eller næsten aldrig (20%) har følt, at de ikke kunne overkomme alt det, de skulle, mens 17% angiver, at det er sket ofte (12%) eller meget ofte (6%). 21% af de adspurgte beboere svarer, at de en gang imellem har følt, at de ikke kunne overkomme alt det, de skulle. Ser man på boligområde ses det igen, at Ellemarken skiller sig positivt ud ved, at en større andel end gennemsnittet svarer aldrig/næsten aldrig (65%), mens andelen, der svarer dette, er lavere end gennemsnittet i Hastrupparken (51%). Eneste signifikante forskel på undersøgelserne i 2013 og 2016 er, at en mindre andel i 2016 svarer meget ofte (6%) sammenlignet med 2013 (9%). Med hensyn til følelsen af ikke at kunne overkomme alt det, man skulle, er der nogle klare tendenser i forhold til køn og arbejdssituation. Signifikant flere kvinder (20%) end mænd (14%) føler ofte eller meget ofte, at de ikke kan overkomme alt det, de skal. Samtidig føler signifikant flere beboere, der ikke er i arbejde (23%), end beboere, der er i arbejde (11%), ofte/meget ofte, at de ikke kan overkomme det de skal. Når det gælder uddannelse skiller beboere, der ikke har gennemført en uddannelse udover skole- og ungdomsuddannelse, sig ud fra de øvrige ved, at signifikant flere ofte eller meget ofte (24%) har følt, at de ikke kunne overkomme det, de skulle, sammenlignet med beboere, der har gennemført yderligere uddannelse (10-16%). En signifikant større andel af beboerne, som er alene uden børn (26%) angiver, at de ofte eller meget ofte har følt, at de ikke kunne overkomme alt det de skulle indenfor de seneste 4 uger sammenlignet med gennemsnittet (17%). Omvendt angives dette i mindre grad af beboere, som er samlevende med børn (13%). En større andel af beboerne af dansk herkomst (20%) angiver, at de ofte eller meget ofte har følt, at de ikke kunne overkomme alt det de skulle indenfor de seneste 4 uger sammenlignet med gennemsnittet (17%). Omvendt angives dette i lavere grad af beboere af herkomst fra ikke-vestlige lande (14%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 23

25 Figur 15: Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger har du følt dig trist til mode? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Det fremgår af figur 15, at 48% af beboerne angiver, at de på intet tidspunkt i de senest 4 uger har følt sig trist til mode, mens 44% angiver, at det er sket lidt af tiden (28%) eller noget af tiden (16%). Herimod svarer 5% af de adspurgte, at det er sket det meste af tiden (3%) eller hele tiden (2%). Der er ingen signifikante forskelle, når det gælder boligområde. Sammenlignes resultaterne med undersøgelsen fra 2013 er der sket en signifikant positiv ændring i andelen, der hele tiden eller det meste af tiden har følt sig trist til mode, fra 10% i 2013 til 5% i Resultaterne viser nogle klare forskelle, når det gælder køn og arbejdssituation, i forhold til det at føle sig trist til mode. Markant flere mænd (53%) end kvinder (44%), og flere beboere i arbejde (55%) end arbejdsløse beboere (42%), har på intet tidspunkt følt sig trist til mode inden for de seneste 4 uger. En større andel af beboerne, som er alene uden børn (10%), angiver, at de hele tiden eller det meste af tiden har følt sig trist til mode indenfor de seneste 4 uger sammenlignet med gennemsnittet (5%). Omvendt angives dette i mindre grad af beboere, som er samlevende med børn (3%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 24

26 Trivsel social kapital Figur 16: Sker det nogen sinde, at du er alene, selvom du mest af alt har lyst til at være sammen med andre? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 16 viser, at 64% af beboerne aldrig er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. 6% angiver, at det sker ofte, mens 14% svarer, at det sker en gang i mellem, og 15%, at det sker sjældent. Der er ingen signifikante forskelle mellem boligområder, eller mellem undersøgelserne i 2013 og 2016, ved dette spørgsmål. Der er flere sammenhænge at spore ved dette spørgsmål. Når det gælder alder skiller den yngste aldersgruppe (16-24 år) sig ud ved, at en større andel aldrig oplever at være alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre (73%) sammenlignet med gennemsnittet (64%). Markant flere beboere i arbejde (69%) end beboere uden arbejde (60%) oplever aldrig, at de er alene, selvom de ønsker at være sammen med andre. Samtidig oplever flere beboere uden arbejde (8%) end beboere med arbejde (4%) ofte dette. Også når det gælder etnisk herkomst er der forskelle. En signifikant mindre andel af beboere med dansk herkomst (61%) oplever aldrig, at de er alene, selvom de ønsker selskab, sammenlignet med gennemsnittet (64%). Dette angives omvendt i højere grad end gennemsnittet af beboere fra ikke-vestlige lande (70%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 25

27 En større andel af beboerne, som er alene uden børn (14%), angiver, at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre sammenlignet med gennemsnittet (6%). Omvendt angives dette i mindre grad af beboere, som er samlevende med børn (2%) eller er samlevende uden børn (2%). Figur 17: Hvor ofte deltager du i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter uden for boligområdet? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 17 viser, at 40% af beboerne angiver, at de sjældnere end 1-2 gange om året deltager i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter uden for boligområdet. 29% af beboerne svarer, at de en til flere gange om ugen deltager i sådanne aktiviteter, mens 16% angiver, at de gør det 1-3 gange om måneden. 8% gør det 1-2 gange om året, og 7% gør det 1-2 gange hvert halve år. Der er ingen signifikante forskelle mellem boligområder, eller mellem undersøgelserne i 2013 og 2016, ved dette spørgsmål. Undersøgelsens resultater viser flere centrale forskelle og sammenhænge. Flere kvinder (33%) end mænd (25%) deltager i aktiviteter uden for boligområdet en til flere gange om ugen. Ser man på etnisk herkomst er der også klare forskelle. En markant større andel af beboere med dansk herkomst (38%) end beboere fra ikke-vestlige lande (15%) deltager i aktiviteter uden for boligområdet en til flere gange om ugen. Omvendt angiver en langt mindre andel af de etnisk danske beboere (33%) end beboere fra ikke-vestlige lande (53%), at det sker sjældnere end 1-2 gange om året. Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 26

28 Når det gælder beboernes uddannelse, ses det, at en større andel af beboere uden uddannelse ud over skole- og ungdomsuddannelse (45%) angiver, at de sjældnere end 1-2 gange om året deltager i aktiviteter uden for boligområdet sammenlignet med gennemsnittet (40%). Desuden angiver en større andel beboere uden arbejde (45%) end beboere med arbejde (36%), at de deltager sjældnere end 1-2 gange om året i aktiviteter uden for boligområdet. En større andel af beboerne, som er alene uden børn (40%), angiver, at de deltager i aktiviteter uden for boligområdet en til flere gange om ugen sammenlignet med gennemsnittet (29%). Dette angives i mindre grad af beboere, der er samlevende med børn (19%). Figur 18: Hvor ofte deltager du i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter i boligområdet? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Som det fremgår af figur 18, deltager 58% af beboerne sjældnere end 1-2 gange om året i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter i boligområdet, mens 7% af beboerne angiver, at de deltager 1-2 gange om året. 8% angiver, at de deltager 1-2 gange hvert halve år, 12% at de deltager 1-3 gange om måneden og 15%, at det sker en til flere gange om ugen. Ser man på boligområderne skiller Ellemarken sig ud ved, at beboerne deltager oftere i aktiviteter i boligområdet. Her deltager 18% en til flere gange om ugen, hvilket er signifikant flere end gennemsnittet (15%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 27

29 Sammenligner man resultatet fra nærværende undersøgelse med undersøgelsen i 2013 ses det, at der er sket en stigning i, hvor ofte beboerne deltager i aktiviteter i deres boligområde. Flere angiver, at de deltager en til flere gange om ugen (15% i 2016 mod 11% i 2013) eller 1-3 gange om måneden (12% i 2016 mod 8% i 2013). Omvendt angiver markant færre i 2016 (58%) end i 2013 (67%), at de deltager sjældnere end 1-2 gange om året. De forskelle vedrørende køn og etnisk herkomst, der gjorde sig gældende ved det foregående spørgsmål, går igen ved dette spørgsmål. Når man ser på arbejdssituation er sammenhængen dog helt forskellig fra det foregående spørgsmål. Når det gælder aktiviteter i boligområdet viser undersøgelsen, at beboere uden arbejde deltager langt oftere end beboere med et arbejde. Således angiver 21% af beboere, der ikke er i arbejde, mod 9% af beboere, der er i arbejde, at de deltager i aktiviteter i boligområdet en til flere gange om ugen. I forhold til de øvrige aldersgrupper deltager beboere i alderen 65 år og derover langt oftere i aktiviteter i boligområdet. 37% deltager én til flere gange om ugen, mens denne andel i de øvrige aldersgrupper ligger på 7-15%. En større andel af beboerne, som er alene uden børn (21%), angiver, at de deltager i aktiviteter i boligområdet en til flere gange om ugen sammenlignet med gennemsnittet (15%). Dette angives i mindre grad af beboere, der er samlevende med børn (10%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 28

30 Figur 19: Ville du deltage i flere aktiviteter i boligområdet, hvis udbuddet var anderledes? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Figur 19 viser, at 41% af beboerne angiver, at de ikke ville deltage i flere aktiviteter i boligområdet, hvis udbuddet var anderledes, mens 24% svarer, at de måske ville deltage i flere aktiviteter. 16% af beboerne angiver, at de helt sikkert ville deltage mere, hvis udbuddet var anderledes, mens 13% svarer, at de nogle gange ville deltage mere. Der er ingen signifikante forskelle mellem boligområder, eller mellem undersøgelserne i 2013 og 2016, ved dette spørgsmål. Aldersgruppen på 65 år eller derover (62%) angiver i langt højere grad end de øvrige aldersgrupper (34-37%), at de sikkert ikke ville deltage mere, hvis udbuddet var anderledes. Undersøgelsen påpeger, at beboere fra ikke-vestlige er en anelse mere åbne for at deltage yderligere i sociale, kulturelle eller idrætsrelaterede aktiviteter i boligområdet, hvis udbuddet var anderledes. Således angiver kun 34% af beboerne fra ikke-vestlige lande, at de sikkert ikke ville deltage i flere aktiviteter, mens 46% af de etnisk danske beboere angiver dette. En mindre andel af beboerne, som er samlevende med børn (35%), angiver, at de sikkert ikke ville deltage i flere aktiviteter, hvis udbuddet var større, sammenlignet med gennemsnittet (41%). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 29

31 Figur 20: Hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med livet - alt taget i betragtning? (n 2013 = 843, n 2016 = 818) Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor tilfredse de er på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget tilfreds og 10 er meget utilfreds. For at skabe et sammenligneligt grundlag omregnes angivelserne til kvalitetstal, som er et gennemsnit af alle disse angivne værdier (ved ikke-besvarelser indgår ikke i beregningen af gennemsnittet). På denne skala er et lavere kvalitetstal udtryk for større tilfredshed. Kvalitetstallet for samtlige 818 besvarelser er 2,70, hvilket altså er et udtryk for, at respondenterne i langt højere grad angiver, at være tilfredse end utilfredse. Der er ingen signifikante forskelle mellem kvalitetstallene for de 4 boligområder. Sammenlignet med undersøgelsen i 2013 er beboerne blevet betydeligt mere tilfredse med livet alt taget i betragtning. Kvalitetstallet er forbedret signifikant fra 3,31 i 2013 til 2,70 i Der er en hvis sammenhæng mellem tilfredshed med livet og alder, idet tilfredsheden ser ud til at falde med alderen. Således er kvalitetstallet for de årige 2,17, mens det er 3,23 for de årige. Dog adskiller beboere i alderen 65 år eller derover sig fra denne sammenhæng, idet kvalitetstallet for denne gruppe er 3,13. Når det gælder arbejdssituation ses det, at der er markant forskel på tilfredsheden blandt beboere, der er i arbejde (2,14), og beboere, der ikke er i arbejde (3,22). Trivsel- og sundhedsundersøgelse i 4 områder, Køge Kommune Side 30