Kort fortælling om M C Holms Skoles forandringsproces FRA OVERBYGNINGSSKOLE GRUNDSKOLE MED FOKUS PÅ BØRN OG KULTUR
|
|
- Sandra Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kort fortælling om M C Holms Skoles forandringsproces FRA OVERBYGNINGSSKOLE GRUNDSKOLE MED FOKUS PÅ BØRN OG KULTUR
2 M. C. Holms Skole med 275 børn klasse ligger i centrum af Nykøbing Mors. Kort fortælling om M. C. Holms Skoles forandringsproces FRA OVERBYGNINGSSKOLE GRUNDSKOLE MED FOKUS PÅ BØRN OG KULTUR M. C. Holms Skole Grønnegade 10 C 7900 Nykøbing Mors Tlf Fax: mcholms-skole@morsoe.dk Web: Skoleleder: Kirsten Langer DER VAR EN GANG. Skolen har en lang historie. Den var engang Danmarks største med næsten 2000 elever og har skiftet navn flere gange. M. C. Holms Skole har fået sit nuværende navn fra Mads Christan Holm ( ), det fattige bysbarn, som senere i livet klarede sig så godt. Han kom ud i verden, blev skibsreder og donerede flere bygninger til Nykøbing by bl.a. M C Holmsbygningen, som i dag er en af skolens bygninger. 2
3 ET NYT KAPITEL I SKOLENS HISTORIE På grund af ny skolestruktur fik M. C. Holms Skole i opdrag pr 1. aug at ændre status fra overbygningsskole til grundskole med fokus på børn og kultur. Skoleledelse, skolebestyrelse og alle ansatte på matriklen (pæd. personale, teknisk-administrativt personale) besluttede sig til at reagere proaktivt på udfordringen og udvikle en innovativ skole, der bygger bro til livet på øen og forbinder formelle og uformelle læringsmiljøer der kan fungere som øjenåbnere for udvikling af morgendagens bæredygtige lokale folkeskole. Vi tog på visionsseminar under overskriften At stå i det Åbne, inspireret af Finn Thorbjørn Hansen, som tog os med på en filosofisk rejse ud i det åbne. Vi havde inviteret forskellige fagfolk fra uddannelsessteder, politikere og fra kulturlivet mm for at kigge os over skulderne og inspirere os. om, at såvel skolens medarbejdere som forældre står over for en kæmpe opgave med at realisere planerne. Mislykkes det, vil dagene som folkeskole være talte. Lykkes det og det håber vi vil den gamle skole igen blive noget specielt i landet. På den måde kom vi i gang med at fortælle en ny historie med levende og kraftfulde billeder sammen, drevet af en ide om, at M. C. Holms Skole skulle forandre sig til en skole, hvor åbenhed og direkte og kontinuerlig samspil med lokalsamfundet og en række eksterne ressourcepersoner kunne fremme nytænkning og operationalisering som sider af samme sag. Morsø Folkeblad hilste M. C. Holms Skoles initiativ (visionsseminar gennemført marts 2008) velkommen i en leder den 7. marts 2008 under titlen Fremtiden i spil: Bliver M. C. Holms Skole ikke noget ud over det sædvanlige, vil elevtallet stille og roligt glide, fordi flere og flere forældre vil vælge at lade børnene tage hele folkeskoletiden på Dueholmskolen ( ) Så ingen tvivl 3
4 Musikskole Museum Filosof Kunstnere Foreninger Bente Buchhave er kulturrådgiver og proceskonsulent. Gymnasiet Fundamentet Vi bygger og udvikler skole på baggrund af: Erfaringer Viden 4 Antagelser
5 MC HOLMS SKOLE-VÆRDIER Udviklingsmål I forbindelse med skolens udviklingsproces fra Overbygningsskole til Profilskole er det af afgørende betydning at udviklingen afspejles i praksis i undervisningen med læseplaner og evaluerings-metoder, der matcher vore intentioner om at udvikle æstetiske og naturfaglige læreprocesser. Vi vil udvikle og fastholde en Vi-kultur Vi vil udvikle nye kvalificerende læringsmiljøer, som skaber rammen om fordybelsesprocesser med kreativitet og høj faglighed Det er vores mål, at børn på M.C. Holms Skole kendes på deres særlige ballast af færdigheder, nysgerrighed, mod, lyst og evne til deltagelse. Det gælder, når børnene gebærder sig i livet, lokalsamfundet og søger videre i uddannelsessystemet. Det er vores ambition, at børn på M. C. Holms Skole - arbejder i fordybelsesprocesser, naturfaglige og æstetiske - lærer at lære - forbliver nysgerrige og undrende - møder og kommer ud i forskellige kulturinstitutioner - oplever kulturen / kunstneren - bearbejder og analyserer og producerer Indtryk - Udtryk og Aftryk 5
6 Dannelse og læring Dannelse og læring kan ikke adskilles. Vi er inspireret af Bernt Gustavsson I undergrunden og indlejret i skolens lange fortælling er der en særlig faglig stolthed. Når vi taler om dannelse og livsduelighed, spiller undervisning og udvikling af alle fag en central rolle. Vi underviser i og med fagene og betragter fagene som sidestillede som i en vifte og ikke i en hierakisk orden. Undervisningen planlægges med udgangspunkt i Fælles Mål, og det gælder alle fag. Æstetiske læreprocesser Vi udvikler æstetiske læreprocesser i formelle og uformelle læringsmiljøer og betragter de praktiskmusiske fag som erkendelsesfag og som færdighedsfag. De praktisk musiske fag har værdi i sig selv, men spiller også sammen med de øvrige fag. Vi skelner mellem projekter og længerevarende processer med høje faglige og dannelsesmæssige mål. Det er eksempelvis et dannelsesmål, at alle børn gennem deres skoleforløb hos os oplever kunsten, kunstnere og forskellige kulturinstitutioner på kulturens præmisser. Vedr. æstetiske læreprocesser henter vi bl.a. inspiration hos Hansjörg Hohr. 6
7 På M. C. Holms Skole arbejder vi for : At der skabes hele mennesker. At børn oplives, oplyses og opdrages til livsduelighed i en verden i forandring. Skolens arbejde består i at udvikle undervisningen og fagene. Formålet er, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder samtidig med, at fagene tilsammen skal danne grundlag for den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er vores håb og forventning, at vi i et positivt samarbejde med forældrene kan skabe betingelserne for en god skolegang for hvert enkelt barn i fællesskab med andre på skolen. FAGVIFTE Det er et mål, at børn fra M. C. Holms Skole spottes på deres: adfærd lyst og vilje til at lære arbejdsvaner og kreativitet interesse for og medleven i forskellige fællesskaber 7
8 PRAKSISFORTÆLLINGER K-fag K- fagsordningen på mellemtrinnet er organiseret med K-dage og F-dage. K = kunstneriske udtryksfag og F = Fagfordybelses-dage i to perioder i løbet af skoleåret. I de øvrige uger er de praktisk musiske fag skemalagt i ugeskemaet som andre fag. Kunst er jo også et håndværk. Det, der sker i K-fagene, er ikke projektarbejde men et middel til at nå et fælles mål. 2 x 6 onsdage med hver 5 lektioner er K-dage, hvor eleverne arbejder systematisk i æstetiske læreprocesser på hold på tværs af klasser og årgange med indtryk, udtryk og aftryk. Vi har ligeledes F-dage, hvor eleverne arbejdede klassevis. Der arbejdes målrettet med udtryksfagene - Oplevelse / inspiration i lokalmiljøet, bearbejdning, teknik-og færdighedstræning og elevudstilling. Nogle af elevernes produkter bliver en del af skolens stationære udstillinger. K-fagsordningen med vekselvirkning mellem K-dage og F-dage muliggør, at eleverne får gode betingelser for læring. Ved ambitiøst og vedholdende arbejde og ved at skabe gode rammer og betingelser for undervisningen oplever vi, at de praktisk- musiske fag er blevet attraktive for både elever og lærere. Udstillingerne og aftrykkene afspejler, at der er sket en progression. Vi er overbeviste om, at de praktisk -musiske fag i kraft af vores K-fagsordning er med til at motivere og fastholde elevernes lyst til læring - også i de andre fag. Udedage På MC Holms Skole har der har i mange år været tradition for, at elementer i læseindlæringen i indskolingen baseres på børnenes oplevelser på ugentlige udedage. Udedagene foregår som ekspeditioner ud af huset med børn og deres lærere, som begiver sig ud for at opleve verden. Oplevelserne dokumenteres med fotos, som bringes med hjem på skolen, hvorefter der i fællesskab skrives tekster til klassens læsebog. Opdagelsesrejser på jagt efter guldet i lokalsamfundet Takket være økonomisk støtte fra Huskunstnerordning og Nordjyllands Kulturpulje har vi kunnet bygge et stærkt netværk op med kunstnere, kulturinstitutioner og andre fagpersoner og har siden 2008 haft mulighed for at planlægge og gennemføre flere forskellige tværfaglige projekter, som baseres på erfaringerne fra aktiviteter med ekspeditioner uden for skolen, bl.a. Udedagene i indskolingen. 8
9 Mors rundt på 80 dage - en dannelsesrejse og søgen efter ny metoder Mors Rundt på 80 dage i 2012 var et tværfagligt med pilotprojekt for mellemtrinnet og deres lærere, kunstnere og kulturinstitutioner med to formål: - en dannelses- opdagelsesrejse med ekspeditioner på jagt efter guldet i lokalsamfundet - en beskrivelse og udvikling af metoder 9
10 Vandringer på fortællingens hovedvej MÅL - at etablere og afprøve nye autentiske læringsmiljøer ( i nærmiljøet, i naturen, tæt på kulturarven ) - at etablere og afprøve tilgange til læring ( det eksistentielle, æstetik, stemthed, fællesskab, tempo, tid ) for at undersøge betydningen for individets / gruppens motivation og trivsel ) - at undersøge synergieffekterne og samarbejdet mellem lokalsamfundet og dets dannelsesinstitutioner i et samtidigt og koordineret samarbejde på tværs af to kommuner - at involvere andre professionelle grupper: kunstnere, natur- og kulturformidlere og egnsteatret dybere i læreprocesserne Vandringer på Fortællingens Hovedvej Pilotprojektet Mors rundt var afsættet til Vandringer på Fortællingens Hovedvej med hele skolen i Vandringerne var planlagt som en længerevarende proces med fælles planlægning, gennemførelse og evaluering for kunstnere og pæd. personale. Herudover havde vi indledt et samarbejde med Hem Skole, Skive kommune, som også deltog i vandringerne, således at 500 børn, 20 kunstnere, lærere og pædagoger fra de to skoler på samme tid bevægede sig rundt i Sallingsundlandet på jagt efter guldet. 10
11 FRA PROJEKTER TIL FORANKRING Vi reflekterende praktikere, som reflekterer undervejs i praksis har glæde af at møde teoretikere, når vi standser op for at reflektere over praksis for at evaluere og evt. korrigere kursen Hjerneforsker Kjeld Fredens, som har inspireret os, da vi gav startskuddet til planlægning af Vandringerne 1. marts 2013 deltager ligeledes som sparringspartner i Vandringerne i foråret Kjeld Fredens og Tatiana Chemi, Ålborg Universi- tet om forskning og formaliseret metode- og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale- Sammen med forskerne arbejder vi på at forankre vore mange gode praksiserfaringer med uformel læring med særligt fokus på kunst, kultur og læring. Morsø Kommune har på den baggrund udvalgt MC Holms Skole til at være pilotskole med henblik på implementering af vore erfaringer på kommunens øvrige skoler. Forskning omkring tværfagligt samarbejde om at udvikle uformelle kreative læringsmiljøer, der appellerer til videnskabsmanden og kunstneren i ethvert menneske liv. Systematisering, metodik og didaktik Sammenhæng mellem formel og uformel læring 11
12 Fortællingen om at stå i det åbne og mødet med andre Fra starten definerede vi vores forandringsproces som en fortælling om rejsen om at bygge vejen, mens vi går om at sætte kurs om at bygge broer i lokalsamfundet. Vi har stillet os i det åbne og har i det hele taget defineret vores opgave som en fællessag, som vi gerne vil dele med andre. Undervejs har vi mødt mange mennesker - kompetente fagfolk, som har fået væsentlige roller i vores fortælling, og som stadig er med på vores forunderlige rejse. Bente Buchhave, børnekulturkonsulent har f.eks. været med fra starten og spillet en uvurderlig stor rolle. Vi er i tæt samarbejde med Hem Børnehave og Skole i Skive, som vi deler erfaringer med, og som ligeledes deltager i metodeudviklingen. Du står i det åbne! - bliv ikke en ø, der gemmer sig ude i vandet. Byg broer med os, og sæt sejl over sø - så sætter vi fodspor i sandet! Tror du, vi kan? Så får du forstand Viden og mod kan flytte hver flod! (M C. Holms Skolesang 2008 ) M. C. Holms Skole modtager jævnligt gæster, og vi udvikler gerne vores fortælling sammen med andre. Vi er derfor nu også Ny Nordisk Skole. Lige nu er vi midt i planlægningen af forårets vandringer, som gennemføres i uge 21 i samarbejde med forskellige kunstnere bl.a. Limfjordsteatret, som i øvrigt bor i vores skolegård. Skibsmetaforikken, billederne og fortællingerne har været med til at udvikle vores indre søkort. I begyndelsen handlede fortællingerne mest om visioner og ideer. Vi kaldte vore projekter og bevægelser for kulturskibe, skibe, som vi søsatte, og som skulle bære børn ( og os alle ) fra havn til havn på livssejladser ud i en ukendt fremtid fordi de / vi har drømmen om at se havet! Drivkraften har været den enkeltes faglige stolthed, som skal kunne rummes i bestræbelserne på at udvikle en Vi-kultur. 12
Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereVandringer på fortællingens hovedvej
Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,
Læs mereVandringer på fortællingens hovedvej. Børn og voksne indtager Sallingsundlandet
Vandringer på fortællingens hovedvej Børn og voksne indtager Sallingsundlandet i uge 24 OPMÆRKSOMHED Denne tredje pixi-bog retter opmærksomhed mod det overordnede formål, de enkelte ekspeditioner og det
Læs mereKort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces
Kort fortælling om Hem Børnehave og Skole en forandringsproces Fra hver for sig til Helhed og sammenhæng i de 3-13 åriges børneliv i Hem Med fokus på Læring i bevægelse Hem Børnehave og Skole Har 45 børnehavebørn
Læs mereVelkommen til planlægningsseminar den 1. og 2. marts på Hotel Pinenhus!
Invitation Velkommen til planlægningsseminar den 1. og 2. marts på Hotel Pinenhus! Den 1. og 2. marts mødes vi for første gang alle os, der sammen skal forstå, udvikle og konkretisere det, der gemmer sig
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Hem Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Hem Børnehave og Skole (skolen) er forankret med et sammenhængende børneliv for de 3-13 årige
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereKulturfagsstrategien i Thisted Kommune fordi kulturen tæller i det gode børneliv. Pixiudgave
Kulturfagsstrategien i Thisted Kommune fordi kulturen tæller i det gode børneliv Pixiudgave Børne- og Familieforvaltningen 2017 3: Indledning 4: Vision: Hvad skal kulturfagsstrategien kunne og hvorfor?
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereVelkommen til Stensballeskolen
Velkommen til Stensballeskolen Velkommen til Stensballeskolen Stensballeskolen ligger på nordsiden af Horsens Fjord. Skoledistriktet omfatter selve Stensballe samt nærmeste opland mod nord og øst: Haldrup,
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereVelkommen på Løsning Skole
Velkommen på Løsning Skole Informationsfolder til nye skolestartere 2018/19 Løsning Skole Ny Skolegade 13 8723 Løsning Tlf. 7974 1166 www.losning-skole.dk Kære forældre. Velkommen til Løsning Skole. Løsning
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mere