Indlæg ved konference om velfærdsteknologi arrangeret af Ældre Sagen den 1. september 2009

Transkript

1 Tale Indlæg ved konference om velfærdsteknologi arrangeret af Ældre Sagen den 1. september 2009 Velfærdsteknologi i Danmark med mennesket i centrum? Alt, hvad kan opfindes, er allerede blevet opfundet. Sådan lyder et berømt citat, der efter sigende blev fremsagt af en direktør i det amerikanske patentvæsen i 1899 i kølvandet på dampmaskinens opfindelse og den industrielle revolution. Nu var der ifølge direktøren simpelthen ikke mere at komme efter. Nu havde mennesket fået alt det ud af videnskaben og naturen, som det overhovedet var muligt. Den igangværende teknologiske udvikling Sådan gik det jo ikke! Heldigvis. Faktisk er det gået lige omvendt. Der bliver hele tiden opfundet nyt. Lavet nye maskiner, udviklet ny elektronik og bekvemmeligheder. Innovationen kender faktisk ingen grænser. Det gør kun vi menneskers fantasi, som mit indledende og muligvis også forfalskede citat, illustrerer så klart og tydeligt. Langt de fleste danskere har i dag et hjem fuldt af teknologiske apparater, hjælpemidler og dingenoter. Mange af dem maskiner, som vi i dag ikke engang kalder højteknologi. Både Fru Olsen på 85 og lille Jonathan på 10 benytter sig flittigt af deres kameramobiltelefoner. Mange danskere har ørerne fulde af musik fra ipods. Billige GPS ere finder vej, når vi kører sydpå i sommerferien, og ungerne spiller tennis eller golf på Nintendo Wii. Nogle af jer her i lokalet har måske endda købt én af de smarte robotstøvsugere, der kan støvsuge, mens familien tager i skoven søndag eftermiddag. Der er ikke meget hokus pokus, fagre nye verden eller science fiction over den nye teknologi. Vi bruger den alle sammen. Ikke bare til underholdning. Men i høj grad til at gøre vores dagligdag nemmere og give os mere tid til det, som er vigtigt for os. Jeg er ikke i tvivl om, at vi lige nu står på springbrættet til store forandringer. Forandringer som vil ændre og forhåbentlig lette vores liv lige så meget som vaskemaskiner, støvsugere og opvaskemaskiner forandrede og lettede dagligdagen for vores hjemmegående mødre og bedstemødre. Og som sat på spidsen skabte grobunden for, at kvinderne for alvor kunne komme ud på arbejdsmarkedet.

2 2 Om ikke ret mange år vil vi se små hjælperobotter, der ordner haven og går til hånde med andre praktiske ting i hjemmet. Nøjagtig som vi allerede har set eksempler på i Japan. Det vil blive helt almindeligt at tale om intelligente huse, hvor vi kan styre temperatur, lys, musik og alt muligt andet med et enkelt klik på en fjernbetjening. Og hvor vinduerne lukker automatisk, når det trækker op til uvejr. Nye intelligente køleskabe vil styre indkøbslisten og huske os på, at nu er letmælken i køleskabet altså blevet sur. Faktisk er det sådan, at Danmark i dag hører til i fortroppen, når det gælder eksport af hjælpemidler. På bare 14 år er det lykkedes for dansk erhvervsliv, at femdoble eksporten af hjælpemidler. Se, det er da imponerende! Og jeg kan se og høre, at der er en lignende udvikling i gang i den offentlige sektor. Den brændende platform Danmark har hamrende dygtige ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. På plejehjem og sygehuse mødes vi af dybt engagerede medarbejdere, der knokler for at give deres beboere og patienter den rette behandling og omsorg. Overordnet set kan vi være tilfredse i Danmark. Men vi har et problem. Eller rettere en udfordring faktisk to! På den ene side stiger vores forventninger til kvaliteten af den offentlige service i takt med at vi bliver rigere og får råd til et større privat forbrug. Når vi har råd til nyt køkken og en større bil kan det være svært at forstå, at ikke alt i børnehaven er tip top nyt og moderne, og at personalet nogle gange har rigeligt travlt. På den anden side står vi i den situation, at det om ganske få år ikke er muligt at ansætte mange flere i den offentlige sektor. Fordi der ganske enkelt ikke er flere at ansætte. Hvor der i dag er 4 personer mellem 15 og 64 for hver ældre over 64 år, vil der i 2030 kun være 2½. Antallet af ældre i absolutte tal er også stigende og selvom flere ældre sandsynligvis vil have et godt helbred, vil efterspørgslen efter ældrepleje og sundhedsbehandling være for opadgående. Udfordringen er kort sagt, at der bliver færre som skal passe flere. Og så er der nok nogle, som vil sige, at med den nuværende krise og voksende ledighed er problemet jo løst. At der er masser af ledige hænder, som kan pleje og behandle de ældre. Ja gid, havde jeg nær sagt, at krisen i det mindste havde den gode sideeffekt. Men virkeligheden er, at om få år, når krisen er vendt til optur, så står vi med problemet.

3 3 Vi kan kun vende denne udvikling til noget positivt, hvis vi formår at koble udfordringerne med snusfornuftige, kloge løsninger. Vi skal med andre ord sikre at vores stadig ældre befolkning får den pleje de er vant til i dag, blot med brug af færre hænder. Og uden at vores gode, offentligt ansatte bliver nedslidt af umenneskelig arbejdsbelastning. Udviklingen er i gang i den offentlige sektor Og det er her, at teknologien kommer ind i billedet. Der er allerede i dag talrige eksempler på intelligent brug af teknologi i den offentlige sektor. Tag brugen af pda er eller håndholdte computere i ældreplejen. De små pda er betyder, at sosu-assistenten altid er opdateret med den ældres behov og situation. Og kan med det samme notere, hvis et knæ driller eller der er brug for ekstra indkøb uden at forlade den ældres hjem. Det giver ekstra tryghed for borgeren, og det giver mere tid til omsorg for sosu-assistenten. Eller tænk på SKATs selvbetjeningsløsning TastSelv, der har medført, at skattekontoret nu har åbent præcis, når du har brug for det. Også klokken 2 om natten når du ikke kan sove, fordi tanken om selvangivelsen kører rundt i hovedet på dig Umiddelbart er der tale om to vidt forskellige eksempler, men fælles for dem er, at borgeren er sat i centrum. Jeg ved godt, at der er en masse fordomme forbundet med anvendelsen af teknologi. Om at vi bliver styret af den teknologiske udvikling og ikke omvendt. Vi skal satse på intelligente løsninger, hvor moderne teknologi kan hjælpe os med at blive længere i eget hjem. Enten ved at sosu-assistenten udstyres med nye hjælpemidler. Eller ved at vi selv bliver mere selvhjulpne - og dermed kan klare os selv i længere tid med større værdighed til følge. Når man spørger de ældre selv, er de da heller ikke bange at prøve noget nyt. Danskerne hører rent faktisk til de mest omstillingsparate, når det gælder ny teknologi. Der skal handling til! Jeg ved, at der allerede er rigtig mange kloge løsninger og ideer i spil blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Den teknologiske udvikling er i gang i den offentlige sektor! Men det har også vist sig, at man mange steder tøver med de nødvendige investeringer eller ganske enkelt ikke har den fornødne viden om, hvad der virker. Der er tre forhold, der skal være opfyldt, hvis vi skal tage et ordentligt skridt mod en fremtidssikret offentlig sektor:

4 4 For det første, er det vigtigt, at der også lokalt og regionalt investeres midler i at sætte projekter i søen. For det andet, er det nødvendigt, at det offentlige tør indgå i samarbejder med private virksomheder. På den måde opnår den offentlige sektor en uvurderlig viden om virksomhedernes produkter og know-how. Til sidst er det altafgørende, at vi inden for den offentlige sektor kan videndele og dermed sprede best practice. På tværs af sektorer og på tværs af stat, regioner og kommuner. Mulighed for at søge om medfinansiering fra ABT-fonden Det er jer, der har den direkte kontakt til brugerne, der ved, hvad problemerne er, og hvad der kan gøres ved dem. Det skal vi udnytte. For at fremme de gode ideer har regeringen givet udviklingen og brugen af teknologi en indsprøjtning, der virker. En indsprøjtning, der skal give jer mulighed for at få demonstreret og implementeret de bedste forslag. - Vi er allerede godt i gang. Regeringen har nemlig sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsat i alt 3 milliarder frem til 2015 til massive investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi kaldet ABT - samt nye arbejds- og organisationsformer. ABT-fonden kan støtte både større implementeringsprojekter, hvor en velafprøvet og moden teknologi udrulles nationalt, men også mindre og nyskabende demonstrationsprojekter, hvor teknologien afprøves i mindre skala. Udmøntede midler Fonden støtter allerede en række projekter, der på hver deres måde bidrager til at afprøve ny teknologi. Fx støtter vi et glimrende projekt, der afprøver nye teknologier til løft i ældreplejen. Teknologien som jeg skal spare jer for at demonstrerer her - betyder helt konkret, at én medarbejder frem for to kan hjælpe en ældre op, som er faldet om på gulvet. Det frigør tid og sikrer bedre arbejdsforhold for de ansatte. Et andet eksempel er et yderst nytænkende projekt, hvor patienter med kronisk lungesygdom slipper for slidsomme ture til og fra lægen. Den teknologiske løsning er et plaster, der måler kritiske data direkte på patienten døgnet rundt. Ved at behandle og overvåge patienterne i deres eget hjem, kan man reducere mængden af indlæggelser, frigøre sengepladser og mindske mængden af genindlæggelser, mens patienten kan få alle fordelene og trygheden ved at være hjemme. Det er da smart! Et tredje og noget anderledes eksempel er et projekt, der har til formål at afprøve videokonferenceudstyr i sager om forlængelse af varetægtsfængsling, så arrestanten og anklageren ikke behøver at være fysisk til stede. Derved kan udgifter til transport reduceres væsentligt, og flugtrisikoen mindskes markant. Herudover har jeg

5 5 ladet mig fortælle, at det samme udstyr, vil kunne bruges til vidneafhøringer og til fremvisning af beviser i retten. Det sidste projekt jeg vil nævne, er også et eksempel på en smart løsning. Flere af jer har sikkert hørt, at læger og sygeplejersker i dag bruger enormt meget tid på at logge af og på forskellige systemer for at få adgang til patientdata. Det projekt vi støtter handler groft sagt om, at vi udstyrer personalet med en chip, der gør, at de kan skifte computer flere gange i løbet af dagen uden at miste data og uden at skulle bruge unødvendig ventetid. Nye teknologier, og de projekter jeg har nævnt her, går hånd i hånd med bedre kvalitet i servicen. Målet er, at de skal være med til at skabe større fleksibilitet og frigøre tid til mere borgernær service og omsorg. I mange tilfælde vil nye teknologier desuden hjælpe til med at tilpasse hjælpen til den enkelte og gøre borgerne mere selvhjulpne. Det er et mål, som ikke er regeringens alene. Jeg tror, at langt de fleste danskere ønsker at kunne klare sig selv og være uafhængige af hjælp fra fremmede i længst mulig tid. Det er mit håb - og det er min forventning at vi med fonden kan sætte ekstra turbo på den teknologiske udvikling i den offentlige sektor. Vi har hårdt brug for det. Men det kræver, at vi tænker os godt om, og det kræver, at vi tør tage chancer. Vi skal turde igangsætte demonstrationsprojekter, hvor vi afprøver ny teknologi. Vi skal turde, selvom der er en risiko for, at teknologien viser sig ikke at have det forventede potentiale. Sådan er det jo med forsøgsprojekter. Til gengæld skal vi have gennemtænkt hele processen fra start til slut, når vi tager fat på de store projekter, hvor vi ruller teknologi ud over hele landet. Min vision for den fremtidige offentlige sektor er soleklar. Vi skal have en offentlig sektor, der udnytter den teknologiske udvikling til at skabe en bedre og mere borgernær offentlig sektor. Vi skal ikke frygte den teknologiske udvikling. Vi skal i stedet udnytte den og bruge den intelligent i vores daglige arbejde. Akkurat som de fleste danskere allerede gør i deres fritid. Det betyder samtidig, at vi ikke må være lige så naive som den amerikanske direktør i kølvandet på den industrielle revolution og tro, at udviklingen har toppet. Det er vigtigt, at vi ikke ligger på den lade side i den offentlige sektor. Vi skal hele tiden bevæge os i forsøget på at skabe den bedst tænkelige offentlige sektor. Jeg vil lade det være ordene for i dag og i stedet give jer mulighed for at stille mig nogle spørgsmål.