Land. inspektøren. Tema: Højdemåling Højdemodel og klimaforandringer. Tinglysning.dk. Vores mand i Moldova: Jordforvaltning i Central- og Østeuropa

Transkript

1 December 2008 Land inspektøren 8 Tema: Højdemåling Højdemodel og klimaforandringer Tinglysning.dk Vores mand i Moldova: Jordforvaltning i Central- og Østeuropa Strid om jordværdien en ekspropriationssag Kunst, kultur og byudvikling 50. årgang

2 Leica SmartPole Setup on-the-fly start din måling uden indmåling af fixpunkter Ved brug af Leica SmartPole, er det ikke nødvendigt at udføre en orientering først. Opstillingen bestemmes samtidig med dine detailmålinger. Leicas patenterede GNSS/TPS kompabilitet gør nu System1200 helt unikt Den fælles controller kan håndtere alle komponenter i System1200 Skift frit mellem TPS - GNSS via en trykknap Letteste system på markedet System1200 tager et skridt videre Læs mere om Leicas andre produkter på eller ring på tlf

3 INDHOLD 22 LANDINSPEKTØREN Nr. 8 / december årgang 16 6 Tema: Højdemåling med fotogrammetri I ny ph.d.-afhandling om kortlægning af højdedata over Danmark dokumenterer landinspektør Marianne Wind, at digital fotogrammetri er lige så nøjagtig som højdemåling med laser og der er penge at spare. 9 Tema: Kvalitetssikret højdemodel Ved årsskiftet 2008/09 er Danmarks Højdemodel kvalitetssikret og klar til brug som et oplagt redskab til beregning af konsekvenser af klimaændringerne og udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. 12 Kulturel byudvikling Ny bog om dansk byplanlægning sætter fokus på kulturen, mens en international udstilling sætter spørgsmålstegn ved kunstens rolle i byrummet. 16 Digital tinglysning udskudt igen Tinglysningen fortsætter som hidtil hvis byretterne magter opgaven indtil september Vores mand i Moldova Landinspektør Morten Hartvigsen fra rådgivningsvirksomheden Orbicon er teamleder for Verdensbankens pilotprojekt i den tidligere sovjetstat Moldova, hvor et internationalt team af specialister er ved at gennemføre jordreformer i seks landsbyer. 28 Klædt på til fremtiden Enhedsorganisation: dobbeltinterview med DdL s formand, Henning Elmstrøm, og formanden for Ansatte Landinspektørers Forening, Morten Krebs, om forslag til ny struktur. 30 Strid om jordværdien Landinspektør Hans Faarup gennemgår en principiel sag om ekspropriation. 34 Nyborg-mødet Kort og godt 2+5 Nyheder Kort & Matrikelstyrelsen. Efteruddannelse. Miljø. Byudvikling. Landskab. Bøger. Byggeri. 4 Leder I 2009 skal vi fortsætte fremad. Vi skal have flere studerende. Vi skal ses i debatten og i pressen, og vi skal have den nye organisation på plads. Der bliver ikke plads til pauser. 20 Pro et contra: tinglysning.dk Fra næste år overdrager byretterne al tinglysning til Danmarks første og eneste tinglysningsret. Landinspektøren har besøgt Tinglysningsretten på adressen Majsmarken 5 i Hobro, og sekretariatschef Brian Pedersen fortæller om udfordringerne i reformen. 32 Nyt job 40 Personalia & nyheder Jura. Udnævnelser. Fødselsdage. Euro- Geographics. Klimaforandringer. Beskikkelser. Nyt job. 49 Quiz og kalender Konkurrencen Gæt et sted.

4 KORT NYT NYT OM LANDINSPEKTØREN NYT OM FÆLLES OBJEKTTYPER Foto: Claus Christensen Ny redaktør af Landinspektøren Journalist Jesper Bernstorf Jensen tiltrådte i november som ny redaktør for fagbladet Landinspektøren. Ansættelsen er et led i professionaliseringen af DdL s informationspolitik. Ud over at skulle tilrettelægge og levere indhold til Landinspektøren får den nye redaktør ansvaret for den eksterne kommunikation, herunder vedligeholdelse af DdL s hjemmeside. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med det nye og relancerede Landinspektøren, som medlemmerne allerede har taget godt imod, siger han. Jesper Bernstorf Jensen er netop fyldt 40 og kommer fra en stilling som journalist på dagbladet Politiken, hvor han blandt andet har redigeret avisens første sektion, skrevet forbrugerstof samt været redaktør på flere af avisens tillæg, herunder de to store årlige studietillæg. Den nye redaktør har sin daglige arbejdsplads i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København, hvor også DdL s sekretariat holder til. Jesper overtager det fulde ansvar for produktionen af Landinspektøren fra februarudgaven jbj@ida.dk + ddlredaktion@ida.dk NYT OM EFTERUDDANNELSE Forårets efteruddannelse klar Så er der igen nye muligheder for, at landinspektører og beslægtede fagfolk kan blive endnu klogere. Programmet for forårets kurser ligger klar på DdL s hjemmeside. Der bliver blandt andet udbudt efteruddannelse i Realkredit/Pant, Ekspropriation, Natura 2000, GIS-analyse, Det åbne land og Digital tinglysning. Langt hovedparten af kursisterne på DdL s efteruddannelse er landinspektører. I 2007 var det 63 procent af i alt 252 deltagere. Men kurserne er åbne for alle. Fælles objekttyper i fremdrift FOT-projektet har haft en hård start akkurat som ællingen i eventyret. FOT betyder Fælles ObjektTyper, og betegnelsen dækker over geografiske objekter, som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Men meget tyder på, at alle involverede parter har undervurderet opgaven. Implementeringen af den komplekse standard har krævet store investeringer og tabsgivende sager hos producenterne, mens kunderne har oplevet store frustrationer grundet helt ekstraordinære forsinkelser og fejlbehæftede leverancer. Vil eventyret så ende godt? Ja, selve FOT-ideen med ét sammenhængende og homogent teknisk kortgrundlag giver mening (mener undertegnede, red). Heldigvis lader det til, at flere producenter kommer igennem nåleøjet og får godkendt FOT-leverancer i 2008, så de kan komme ud til kunderne. Prisen? Ja, det eventyr er ikke for børn. Laurids Rolighed Larsen, Scankort a/s NYT FRA KORT & MATRIKELSTYRELSEN Stedfæstelse af servitutter Med den digitale tinglysning sættes også systemet til stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund i drift til næste år. Formålet med systemet er bl.a. at lette arbejdsgangene for de praktiserende landinspektører i forbindelse med afgivelse af servituterklæringer. Baggrunden er, at der i Tinglysningsloven blev indført bestemmelser, der vedrører krav om en geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund. Projekt Stedfæstelse af servitutter er siden gennemført i regi af PLF, AAU og Kort & Matrikelstyrelsen. Projektet mundede ud i en kravspecifikation til Stedfæstelsesdatabasen, som nu bliver udviklet. Det vil blive muligt at tilgå stedfæstelserne på forskellige måder som WFS/WMS-tjenester via Kortforsyningen og via en hjemmeside, hvor en ejendom kan fremsøges, og stedfæstelserne bliver vist. Der vil udkomme en vejledning fra PLF og KMS. Kilde: KMS NYT FRA DDL Tjek DdL s hjemmeside Du er bare få klik fra endnu mere viden om forhold, der er relevante for landinspektører. Som led i Den danske Landinspektørforenings styrkelse af kommunikationen udvikler foreningens hjemmeside sig løbende på Det er tanken, at du på hjemmesiden skal kunne læse baggrundsstof for artikler bragt i fagbladet og andet stof, der ikke blev plads til i spalterne. Læs f.eks. mere om forslagene til nye vedtægter for DdL på hjemmesiden og husk, at der er fagligt nyt at hente på De blå sider : Sider/deblaasider.aspx 2 LANDINSPEKTØREN

5 NYT OM MILJØ Skærpede miljøkrav Miljøminister Troels Lund Poulsen skærpede i oktober kravene til landmændenes miljøvaretagelse, før en ny husdyrproduktion må gå i gang. Kortværkene, der bruges til at beregne, hvor mange næringsstoffer den enkelte husdyrproduktion må udlede til omgivelserne, opdateres, og det betyder, at ekstra hektarer land får en miljøopgradering ikke mindst bliver der taget hånd om områderne ud til de sårbare fjorde og søer. Det er kortværkene, kommunerne skal læne sig op ad, når der skal gives godkendelser til husdyrproduktioner, som vil udvide eller foretage ændringer på bedriften. Kortværkene viser, hvor husdyrproduktionen skal reguleres mere restriktivt med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor fra markerne. Og de viser de mange små og store naturområder, hvor forureningen med ammoniak skal begrænses. Kilde: Miljøministeriet NYT OM BYUDVIKLING Nyt Bypolitisk Råd diskuterer bæredygtighed Miljøminister Troels Lund Poulsen har i oktober offentliggjort et debatoplæg om den moderne, bæredygtige by. Samtidig nedsatte han et Bypolitisk Råd. Rådets opgave er at udvikle ideer og se nye potentialer til at styrke udviklingen af bæredygtige byer. Der sættes fokus på byudvikling under fire temaer: tæt, grøn, blå og sund. Samtænkning af de fire temaer er den store udfordring på vejen mod mere bæredygtige byer. Debatoplægget opfordrer kommuner, investorer og rådgivere til at indgå i dialog med Miljøministeriet om udvikling af moderne, bæredygtige byer. Er der f.eks. barrierer for en mere bæredygtig håndtering af byernes miljøproblemer, og er der behov for nye redskaber i planlægningen? Resultaterne af debatten vil indgå i Regeringens bypolitiske redegørelse i april Læs mere på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Byplanprisen 2008 til Albertlund Kommune Byplanprisen i 2008 gik til Albertslund Kommune for kommunens Plan- og Agendastrategi: Albertslundstrategien. Forstadskommunen Albertslund er i fuld gang med renovering af eksisterende boligområder, og erhvervsområderne er den næste store udfordring. Kommunen satser på en bæredygtig omdannelse af den eksisterende by og blev hædret for strategisk planlægning med en klar miljøprofil og et helheldsorienteret syn på arkitektur, miljømæssig bæredygtighed og socialt liv. Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. NYT OM FLYFOTOS Se Danmark i fugleperspektiv Kommunerne har overtaget mange digitale flyfotos fra de tidligere amter. Billederne er relevante for sagsbehandlingen og for en række vurderinger og skøn. De mange flyfotos var som udgangspunkt svært tilgængelige. Men det er der kommet styr på takket være flere kommunale kortsamarbejder, der med inddragelse af regioner og miljøcentre har gennemført en omfattende georeferering af de mange billeder. De indgår nu i regionale løsninger på nettet. Og der følger flere efter. Danmarks Miljøportal har iværksat et projekt for efterkrigsbilleder. Så der bliver nærmest tale om et dækkende danmarkskort af flyfotos. Kommunerne ligger også inde med store mængder af lavflyvningsbilleder af høj kvalitet og påtænker en lignende georeferering af dem. Se f.eks.: og kortinfo.net/map.aspx?site=i-archive&page=syddanmark Flemming F. Christensen, Silkeborg Kommune NYT OM LANDSKAB Landmænd pløjer fortidsminder væk Danske landmænd har sat ploven i mange forhistoriske gravsteder. Mindst gravsteder er beskadiget, viser en foreløbig undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen. De af dem har landmændene beskadiget under pløjning og såning, hvilket er ulovligt ifølge Naturbeskyttelsesloven. Landmændene skal holde sig på mindst to meters afstand af fortidsminderne, når de arbejder i marken. Ifølge Politiken kritiserer formanden for Dansk Landbrug, Ib W. Nielsen, sine kolleger: Det er meget sørgeligt, at de sjusker på den måde. De landmænd, der ikke kan finde ud af at holde afstand til fortidsminderne, bør straffes for det, siger han til avisen. Straframmen er fra bøder til fængsel LANDINSPEKTØREN 3

6 LEDER TEKST: HENNING ELMSTRØM Fremad ystre meddelelser fra hele verden tårner sig op og vil også få betydning for vores hverdag. Mange af os tænker tilbage på 90 ernes krise, der ramte de praktiserende landinspektører hårdt, men måske navnlig assistenterne, der oftest måtte søge andre veje nogle ud af professionen. Én ting stod dog klart: Man må udvikle sig ud af en krise. Er vi Landinspektørforeningen klar til at håndtere en krise? Denne valgperiode har ifølge sekretariatschef Kjeld Lohmann Schøler foreløbig indeholdt flere ændringer af foreningen end de forudgående 25 år ja måske nogensinde. Efter den lange debat om vores sekretariat flyttede vi 1. januar 2007 til Kalvebod Brygge. Økonomisk satsede vi hårdt på besparelser og sænkede kontingentet mærkbart. Og vi fik et stort administrativt bagland til professionel betjening af vore medlemmer indledtes med flere emner. En ny informations- og kommunikationsstrategi blev lagt frem, kulminerende med ansættelse af vores egen journalist pr. 1. november. En kulegravning af vore pensionsforhold ledte før sommerferien til en ny aftale med Danica, med forøget fleksibilitet og lavere priser til følge. I læsende stund er der fremlagt forslag til nye vedtægter for foreningen, som med en ambitiøs implementeringsplan skal kulminere med en ny og demokratisk styrket forening ved Nyborg-mødet i Bestyrelserne har ydet en stor indsats og har kigget langt ind i fremtiden. Jeg håber, at medlemmerne sammen med bestyrelserne kan tage hul på ændringerne på Nyborg-mødet Midt på året fik vi en uventet problemstilling at slås med, da IDA meldte sig ud af vores fællesskab i AC. Lad mig slå fast, at beslutningen om vores udmelding ikke har været let. Vi har gennem et politisk charter indgået med IDA omkring den fremtidige betjening i forbindelse med løn- og ansættelse sikret medlemmernes servicering. DdL ser gerne en udvikling af det akademiske samarbejde i Danmark med vægt på akademikerens rolle i et samfund med store udfordringer, men vilkårene for samarbejdet skal være rimelige, og det kunne AC desværre ikke sikre os. I 2009 skal vi fortsætte fremad. Vi skal have flere studerende. Vi skal ses i debatten og i pressen. Vi skal have den nye organisation på plads, og vi skal have ny sekretariatschef. Der bliver ikke plads til pauser foreløbig. Fremad! Henning Elmstrøm Formand Landinspektøren Nr. 8 / december årgang Udgiver: Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge København V Tlf ddlredaktion@ida.dk Sekretariatets telefontider: Mandag-torsdag kl Fredag kl Redaktion: Ansv. redaktør, landinspektør Asger Sonne Kristensen, journalist Marianne Bom (DJ) og journalist Anne-Marie Gregersen (DJ). Redaktionsgruppe: Asger Sonne Kristensen, Jens Chr. Rasmussen, Søren Ellegaard, Niels Henrik Vad Nielsen, Birthe Voer Nielsen, Tanja Skovsgaard, Peter Cederholm, Flemming F. Christensen. Layout: Grafiker Jesper Jans, Tryk: PJ Schmidt Grafisk Produktion Abonnement: 296 kr. årligt inkl. moms. Løssalg: kr. 60,00 inkl. moms + porto. Den danske Landinspektørforening Tlf vbc@ida.dk ISSN Annoncer: Kontakt landinspektør Morten Pugholm Rasmussen Tlf annonce@didi.dk Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Nr. 1 / 2009 udkommer 16. februar. Deadline for annoncer: 26. januar. I 2009 udkommer Landinspektøren , , , , og Stillingsannoncer ekspedition: Den danske Landinspektørforening vbc@ida.dk Pris: 25 kr. pr. spaltemm baseret på to spalter pr. side + moms Minimumspris: 650 kr. + moms Oplag: Medlem af Dansk Fagpresseforening Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL s holdning. Forsiden: Digital tinglysning. Illustrationen er et udsnit af en collage om overgangen til digital tinglysning, som illustrator Jenz Koudahl fra tegnestuen Spild af Tid har udarbejdet for Landinspektøren. Spid af Tid har udviklet en karakteristisk, kommenterende, rå og humoristisk identitet, som kan studeres nærmere på 4 LANDINSPEKTØREN

7 KORT NYT NYT OM BØGER Steen Eiler Rasmussen Den fremragende arkitekturskribent Olaf Linds omfattende værk om forfatteren og arkitekten Steen Eiler Rasmussen ( ) er et must have for alle, der værdsætter almen dannelse og interesserer sig for bygningskunst, byplanlægning, design, kultur- og samfundshistorie. Med sin enorme viden var autodidakten Steen Eiler Rasmussen sin tids eminente formidler af arkitektur og byplanlægning pædagogisk, oplysende, polemisk og opdragende i et sprog, alle kunne forstå og den grå eminence bag bl.a. Fingerplanen og begrebet Danish Design. Han var professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, medlem af Akademirådet, sad i talrige udvalg og kommissioner, yndede at omtale sig selv som amatør og udøvede netop sit fag med stor kærlighed; hans bøger om f.eks. København var bestsellere, og han optrådte med stor autoritet som smagsdommer i fjernsynet og for FDB Møbler. Kun SER s egne værker (fra Rungsted Skole, Tingbjerg og boligbebyggelser på Fyn til hans møbeldesign, tegninger og fotos) blev ikke rigtig værdsat, mens han levede, men det har Olaf Lind heldigvis rådet bod på. Olaf Lind: Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. 450 sider/349 kr. Gyldendal. De foragtede forstæder Hundredekilometerbyen er det kun nogle få specialister i byplanlægning, der overhovedet har været i stand til at få øje på. Det hænger sammen med, at forstæderne er en ophobning af alt, hvad der er foragtet i den traditionelle seværdighedsoptik: De er nye. De er verdslige. De er praktiske. De er fuldkommen u- nationale, og næsten uden undtagelse kan de ikke kaldes andet end lavkulturelle. Sådan skriver sociologen Henrik Dahl i Den usynlige verden, hvor han tager læserne med rundt i det moderne danske land med nettet af veje og forstæder med infrastrukturer, der inden for en forholdsvis kort årrække er skudt op med lynfart i et enormt omfang ifølge forfatteren et navnløst ikkeseværdigt land, som vi ikke finder værd at omtale. For her er hverken finkultur eller historiske mindesmærker. Her er ingen symbolværdi. Men hvilke konsekvenser har det for os, at vi foragter den verden, hvor vi bygger og bor? spørger sociologen, der kommer med sine kvalificerede bud alt imens han drømmer om den dag, hvor vi synger fællessange om den majestætiske Storebæltsbro, køreglæden, internatkursus-velværet, kollega-samværs-glæden, weekendafslutnings-sorgen, skilsmissedårlig-samvittigheden, venne-weekend-ængstelsen. Henrik Dahl: Den usynlige verden. 328 sider/279 kr. Gyldendal. NYT OM BYGGERI Digitale 3D-modeller skaber CO 2 -besparelser Et nyt simuleringsprogram fra Statens Byggeforskningsinstitut gør det enkelt for parcelhusejere at skåne både varmeregningen og miljøet. Programmet skønnes på landsplan at give besparelser på knap 1 mio. ton CO 2 og 6,7 mia. kr. årligt. Der er 1,3 mio. parcelhuse i Danmark, og der er mulighed for energibesparende renoveringer i de fleste. Men det kan være svært for den enkelte husejer at vurdere, hvor meget energi man vil spare på en given renovering. Ligesom det ikke er let at vide, om en renovering af taget vil give en større energireduktion end nye vinduer eller ændringer i fundamentet. Den usikkerhed har været med til at skabe det enorme vedligeholdelsesefterslæb, der præger landets parcelhuse. Statens Byggeforskningsinstitut ventes snart at sende programmet på markedet. Kilde: Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Hele Danmark i 3D Alle landets mere end to millioner bygninger er for første gang lavet som et landsdækkende, tredimensionelt kort. BlomInfo A/S sendte i oktober en landsdækkende 3D-bygningsmodel på markedet, som ifølge firmaet giver nye muligheder i den offentlige debat om planlægningen af vores byer og det åbne land. Konkrete projekter eller idéoplæg som f.eks. enkeltbygninger, større bebyggelser, lokalplanområder, vindmøller eller nye anlæg kan indarbejdes i den digitale model. På den måde bliver det meget lettere at se, hvordan byggeriet vil påvirke omgivelserne, hvis det realiseres. Derudover kan der vises alternativer som et led i plandebatten. Kilde: NYT OM PRESSEOMTALE Landinspektører gør en forskel i u-lande Landinspektørerne kom på dagsordenen i dagspressen i oktober. Da bragte Kristeligt Dagblad et omfattende interview med professor Stig Enemark fra Aalborg Universitet. Stig blev interviewet i sin egenskab af formand for FIG, den internationale organisation af landinspektører. Det, FIG kan gøre med den kapacitet, vores fagområde har, er at samarbejde med FN om den globale dagsorden for fattigdom. Være med til at styrke den generelle forståelse af, at det her skal løses. Alle de store spørgsmål om klima, fødevarer og naturkatastrofer har en jorddimension i sig, sagde Stig Enemark blandt andet. Hele interviewet kan læses her: :3--verden--Det-drejer-sig-om-jord LANDINSPEKTØREN 5

8 TEMA: HØJDEMÅLING TEKST OG FOTO: MARIANNE BOM Digital fotogrammetri et godt alternativ til højdemåling med laser FOTOGRAMMETRI På samme måde som to øjne kan måle afstand til et objekt, kan højder på landjorden måles ved hjælp af to fotos taget fra luften fra forskellige steder. Metoden kaldes fotogrammetri. Det, der er nyt og hot, skal ikke pr. automatik erstatte det, som er velkendt og godt. Det er konklusionen i landinspektør Marianne Winds nylige ph.d.-afhandling. Hendes forskning dokumenterer, at det ikke er nødvendigt at foretage ekstra flyvninger med lasere, når man skal kortlægge højdedata over Danmark. På store arealer kan man beregne lige så præcise højder ud fra de digitale luftfotos, som i forvejen løbende tages til brug for kortlægning. Der er mange penge at spare ved at ajourføre højdemodeller ved hjælp af digital fotogrammetri. et kan godt være, at ordet fotogrammetri klinger håbløst gammeldags i et moderne øre. De fleste fagfolk, der arbejder med bestemmelse af højder, vil finde ordet lasermåling eller LIDAR (LIght Detection And Ranging) meget mere tidssvarende. For i de seneste år har laseren for alvor vist sit værd, når der skal gennemføres præcise målinger af højder, afstande, objekter i bevægelse og meget mere. Men hvis man vil udarbejde tredimensionale kort over Danmarks terræn præcist og billigt, så kan man faktisk med fordel benytte digital fotogrammetri til langt de fleste arealer. Det er konklusionen i ph.d.-afhandlingen Automatic generation of elevation data over Danish landscape, som landinspektør Marianne Wind forsvarede på Aalborg Universitet i sommer. I min afhandling viser jeg, at man over størstedelen af Danmark kan opnå samme præcision med digital fotogrammetri som med laserhøjdemåling. Man kan få en præcision på plus/ minus ti centimeter, fortæller Marianne Wind. Det betyder, at den digitale fotogrammetri kan bruges til ajourføring af de LIDAR-højdemodeller, som allerede findes. COWI har en model, og Kort & Matrikelstyrelsen har en, som 6 LANDINSPEKTØREN

9 BlomInfo A/S og Scankort A/S har leveret data til, siger Marianne Wind. Marianne Winds resultater er interessante ud fra en økonomisk synsvinkel. De viser, at man ved ajourføring af højdemodellerne med digital fotogrammetri kan spare en flyvning næsten over det ganske land med en laserscanner. BESPARELSE PÅ 100 PROCENT I forvejen laver vi en ny scanning af Danmark fra en flyvemaskine hvert tredje til femte år for at ajourføre kort. Her tager man digitale fotos. Hvis man sørger for, at disse fotos har en sådan kvalitet, at man kan benytte dem til at generere højder med, kan man spare en ekstra flyvning med laserscanner. Man kan altså spare 100 procent rent flyvemæssigt, siger Marianne Wind. Nede på landjorden igen skal man dog bruge tid på at bearbejde data fra de digitale fotos, så man får en højdemodel i tre dimensioner ud af det. Marianne Wind benyttede det til en automatisk generering i computersystemet Match-T og udviklede i sit forskningsprojekt en metode, som giver de mest præcise resultater. Digital fotogrammetri kan desuden ikke benyttes til hver en plet på den danske jord, fordi metoden p.t. ikke er stærk i områder med stejle sider som eksempelvis klinter, grusgrave eller høje huse i tætte byområder. Derfor er der i sådanne områder behov for at supplere med data fra eksempelvis en laserscanner. Men alt i alt vurderer Marianne Wind, at den digitale fotogrammetri, suppleret med laserscanninger over udvalgte områder, er en både økonomisk og kvalitetsmæssig fornuftig måde at ajourføre højdemodeller på. FORHOLDET MELLEM PRIS OG PRÆCISION Figuren viser forholdet mellem prisen på de forskellige måder at skaffe højdedata sat i forhold til datapræcisionen. Kilde: Mercer, NYTTIGT FOR KMS Marianne Winds forskningsprojekt tog sin begyndelse, dengang lasermåling endnu var på babystadiet, nemlig i Det skete på opfordring af professor Joachim Höhle, som arbejdede med højdemåling på Aalborg Universitet. Marianne Wind havde forinden været landinspektør under Storebælt, hvor hun arbejdede på tunnelen, og i Norge i en periode efter sine studier. Nu syntes hun, at det var interessant at fordybe sig i et emne over længere tid. At der skulle gå næsten 13 år, før ph.d-afhandlingen blev færdig, forestillede hun sig ikke dengang. Men det har positivt betydet, at hun har kunnet sammenligne fotogrammetri med laserhøjdemåling, og det har altså vist sig at give et forskningsresultat, som er nyttigt også for den arbejdsgiver, hun har i dag, Kort & Matrikelstyrelsen. Styrelsen er netop ved at lægge sidste hånd på den offentligt tilgængelige Danmarks Højdemodel. Vi vil nu vurdere metoden i forhold til ajourføring af Danmarks Højdemodel. Min anbefaling er, at det er absolut aktuelt at bruge den. Det bør undersøges, om det kan indbygges i produktionskæden, når vi opdaterer landkort, at man så også opdaterer højdemodellen, siger Marianne Wind, der til daglig arbejder som projektleder med at kvalitetssikre Danmarks Højdemodel et arbejde, der afsluttes her i Styrelsen MARIANNE WIND Marianne Wind, 42 år, er uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i : ph.d-kandidat samme sted. Arbejdserfaring: MTGroup (nu MTHøjgaard), hvor hun bl.a. var med til at sikre, at boremaskinerne under Storebælt holdt retningen, så tunnelen faktisk blev en tunnel. Herefter tog Marianne til Norge, hvor hun arbejdede for BlomInfo A/S og lavede diverse kontrolopmålinger for olieindustrien. F.eks. kontrollerede hun dimensioner på rør på boreplatforme. Når der kommer tryk på rør, skal dimensioner og vinkler være i orden i forhold til trykket, så de ikke eksploderer. Desuden scannede hun højde på havbund, kalibrerede GPS-modtagere og løste almindelige opmålingsopgaver. Kort & Matrikelstyrelsen siden P.t. kvalitetssikring af Danmarks Højdemodel LANDINSPEKTØREN 7

10 TEMA: HØJDEMÅLING har endnu ikke besluttet, hvor tit eller hvordan højdemodellen skal ajourføres. Overraskede dit resultat dig? Både ja og nej. Da jeg startede, var det kun digital fotogrammetri, som var in, og så kom laserscanning fem år senere og var mere stabilt. Det har glædet mig at kunne påvise, at fotogrammetri kan konkurrere med LIDAR. For der er ofte en tilbøjelighed til at tro, at fordi noget er nyt, så er det også bedre. Men jeg har vist, at fordi en ny metode er god, så behøver man ikke at glemme den gamle. MARIANNE WINDS PH.D.-AFHANDLING Et område syd for Aalborg på 3,5 gange 4 kilometer blev fotograferet fra luften af Kampsax (nu COWI) i Billederne blev scannet, så de lå i digital form. Programmet Match-T blev benyttet til at beregne højderne ved hjælp af fotogrammetri. Hovedkonklusionen er, at digital fotogrammetri kan benyttes til at udarbejde højdemodeller over langt de fleste arealer i Danmark med en præcision på plus/minus ti centimeter. Marianne Wind udviklede desuden en metode til at få de bedste måleresultater. Bl.a. undersøgte hun betydningen af maskestørrelse og opløsning på billedet. Hun konkluderede følgende: Der er to ting, man skal huske. For det første er der et minimum for, hvor få pixel en maske må være dækket af. Der skal mindst være 15x15 pixel. For det andet er det hverken højdemålforholdet eller opløsningen hver for sig, der er interessant. Det interessante er størrelsen på det fysiske område, der bliver dækket på jorden. Hvis du ønsker at flyve meget højt, så skal du altså tage billeder med mange pixel, hvilket vil sige en høj opløsning. Hvis du flyver lavere, kan du nøjes med færre pixel, lav opløsning. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret på Aalborg Universitet sommeren Den hedder Automatic generation of elevation data over Danish landscape og kan læses her: dk/sepaakort/publikationer/ METODER TIL HØJDEMÅLING DIGITAL FOTOGRAMMETRI Siden slutningen af 1980 erne benyttet til automatisk computergenerering af højdedata ud fra digitale fotos. Se illustration, der viser metoden. FORDELE: Metoden er økonomisk favorabel, fordi de fotos, der løbende tages for at opdatere geografiske data, kan genanvendes. ULEMPER: Stor grad af nøjagtighed kan kun opnås ved hjælp af billeder med høj opløsning. Kan ikke anvendes over områder, hvor terrænet p.t. ikke kan computergenereres, f.eks. grusgrave og tæt bebyggelse. Kan ikke give øjeblikkelige resultater, da data først skal bearbejdes. LIDAR LIGHT DETECTION AND RANGING Har været benyttet til højdemåling siden begyndelsen af 1990 erne. LIDAR er en laserscanner, altså udsendes laserlys fra en flyvemaskine, og højden på landjorden kan måles, når lyset reflekteres. FORDELE: Kan anvendes 24 timer i døgnet. Har høj grad af præcision og kan anvendes over alle terræner. ULEMPER: Dækker kun mindre områder ad gangen og er derfor dyr i drift, når store områder skal måles. Slås med usikkerheder på grund af det, der kaldes skyggeeffekt, men ikke i samme omfang som den tredje metode, som kaldes IFSAR. Kan ikke give øjeblikkelige resultater, da data først skal bearbejdes. IFSAR INTERFEROMETRIC SYNTHETIC APERTURE RADAR Kom på markedet for ti år siden. Bruges sjældent i Danmark, men i høj grad i Nordamerika. IFSAR benytter radar fra en høj flyvehøjde fra 10 km til satellithøjde og arbejder med meget brede bælter. FORDELE: Kan benyttes 24 timer i døgnet. Dækker store arealer. ULEMPER: Har usikkerheder som følge af skyggeeffekter. Er langt fra så præcis som LIDAR og digital fotogrammetri. Kan ikke give øjeblikkelige resultater, da data først skal bearbejdes. Kilde: Marianne Winds afhandling 8 LANDINSPEKTØREN

11 Elverdam ved Kirke Sonnerup set fra nord mod syd. Illustration: KMS Danmarks Højdemodel kom just in time inden klimaændringerne Danmarks Højdemodel er her ved årsskiftet kvalitetssikret og klar til at blive brugt til danskernes fælles bedste af kommuner, miljøcentre og andre. Modellen er et oplagt redskab, når man regner på konsekvenser af klimaændringer og udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. Altså kan den bruges til at prioritere indsatsen for et bedre vandmiljø og til at forebygge oversvømmelser som følge af øget nedbør og højere vandstand i havene. Greve Kommune har politikerne besluttet, at borgerne ikke skal risikere at stå i vand til knæene, når klimaændringerne slår igennem med mere nedbør og stigende vandstand i havet. Greve skal klimasikre kloakkerne, så de er dimensioneret til at bortlede fremtidens større mængder af regn og sne, og borgerne skal sikres mod oversvømmelser også fra havet ved hjælp af beredskabsplaner, volde og kontraklapper i regnvandssy- stemet. Desuden skal veje og stier løftes dér, hvor de ikke ligger højt nok til at undgå øget vandstand i havet. Men hvad er det egentlig, der er behov for at gøre og i hvilken rækkefølge? Hvilke dele af byen skal først have nye kloakker, og hvor høje skal volde, stier og veje bygges? For at få svar på de spørgsmål og mange flere har politikerne bedt embedsmændene om at lægge en strategi for indsatsen, og i det arbejde har Danmarks Højdemodel været et vigtigt redskab, fortæller hydrauliker og civilingeniør Birgit Paludan fra Greves Forsyningsvirksomhed. GREVE FORAN MED DIREKTIV Vi har brugt Danmarks Højdemodel til at udarbejde en strategimodel, der viser, hvad der sker med vandløb og kloakker ved mere nedbør, fortæller hun. Øget nedbør er som bekendt en ventet LANDINSPEKTØREN 9

12 TEMA: HØJDEMÅLING konsekvens af menneskehedens øgede udslip af CO 2, der forårsager en drivhuseffekt omkring hele planeten med opvarmning og øget nedbør til følge. Birgit Paludan har været med til at udvikle strategimodellen i Greve. Den består populært sagt i, at man kombinerer en hydraulisk model (Mouse) med højdemodellen. Derpå ser man, hvor i kommunen øget nedbør og øget afstrømning i vandløb først giver oversvømmelser. Det er så her, politikerne kan prioritere at bruge penge på modforholdsregler først. Birgit Paludan fortæller, at kommunalpolitikerne besluttede at tage klimaforandringerne alvorligt, efter at kommunen i 2002 og 2007 oplevede oversvømmelser. Greve Kommune er også i gang med at bruge højdemodellen til at implementere EU s oversvømmelsesdirektiv, som Birgit Paludan siger med både glimt i øjet og tilfredshed i stemmen over, at kommunen er på forkant. Ifølge direktivet skal medlemslandene først i 2011 have overblik over risikoen for oversvømmelser. I 2013 skal der foreligge kort over områderne, og i 2015 skal der være planer for risikostyring i forbindelse med oversvømmelser. OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE Greve Kommune har besluttet, at vi vil vide, hvad der sker, hvis kommunen bliver oversvømmet fra havet. Når vi har fået resultaterne, vil vi kunne lægge en strategi, så politikerne kan beslutte, hvilke dæmninger der skal installeres ved vandløbene, hvilke veje og stier der skal løftes, samt hvilke volde der skal bygges eller forhøjes, fortæller hun. Da Greve Kommune fik adgang til at arbejde med Danmarks Højdemodel var den endnu ikke kvalitetssikret. Det arbejde er Kort & Matrikelstyrelsen ved at lægge sidste hånd på. Greve Kommune har i øvrigt siden 2004 brugt data fra COWI s højdemodel i arbejdet. I Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) er det landinspektør Marianne Wind, der er ansvarlig for kvalitetssikringen. Hun fortæller, at Danmarks Højdemodel er blevet til i et samarbejde mellem to private firmaer, BlomInfo A/S og Scankort A/S, samt KMS. Styrelsens bidrag har navnlig været at sikre kvaliteten. Mens de private firmaer har overfløjet Danmark med laserscannere og indsamlet data. Det er også firmaerne, der står for salg af modellen. Kort & Matrikelstyrelsen har købt modellen til brug i staten, og andre, f.eks. kommunerne, kan vælge at købe modellen af det private konsortium, fortæller Marianne Wind. Marianne Wind nævner, at staten f.eks. kan bruge højdemodellen til kortlægning og til at få større viden inden for planlægning og miljø, hvor der er fokus på afstrømningsmodeller. Modellen kan bruges alle steder, hvor der er krav om en god nøjagtighed, f.eks. til analyser af brugen af pesticider og konsekvenser af oversvømmelser med vand både nedbør og oversvømmelser fra havet, siger Marianne Wind. Kommunerne kan desuden bruge modellen til planlægning. Kommunerne kan f.eks. sikre sig, at de ikke planlægger bebyggelse i et område, KVALITETSSIKRING Kort & Matrikelstyrelsen har sikret kvaliteten af Danmarks Højdemodel på to måder. Med kontrol ved modtagelsen af data. Her blev data kontrolleret for følgende: At der ikke var glemte steder At der ikke var højder over 200 meter eller under 40 meter (dybden blev sat sådan, fordi der er en granitgrav på Bornholm, der er så dyb) At alle filer havde det format, den struktur og den type indhold, de skulle have At der ikke ved en fejl var store ens flader med samme kvote (bortset fra søer) MED KONTROL AF DEN FÆRDIGE MODEL: At punkttætheden og fordelingen af punkter er i orden At forskellige flystriber passer i forhold til hinanden At der er den ønskede plan- og højdenøjagtighed At der ved en visuel kontrol ikke er træer eller andet, der ikke er kommet i terræn i terrænmodellen SÅDAN BLEV HØJDEMODELLEN TIL Danmarks Højdemodel er baseret på laserscanning fra fly: En stråle af laserpulser peges mod et hurtigroterende spejl, der sender impulserne ud gennem et hul i bunden af et fly. Flyets position undervejs bestemmes med GPS, og dets bevægelser måles med inertiinstrumenter (f.eks. gyroer eller accelerometre). Laserstrålen udsendt fra flyet reflekteres af terræn eller overflade, og den tid, det tager en laserpuls at bevæge sig fra flyet til overfladen og tilbage til flyet igen, er et udtryk for to gange afstanden til overfladen. Ved at korrigere for flyets bevægelse og højde, fås overfladens højde over havniveau. Højden for hvert målt punkt lagres med tilhørende længde- og breddegrad. Denne datasamling af 3D-punkter udgør den såkaldte punktsky, der er grundlaget for både terræn- og overflademodeller. Punkttætheden varierer med flyets bevægelser og overfladens beskaffenhed. For Danmarks Højdemodel er punkttætheden i gennemsnit ca. 0,45 punkt pr. kvadratmeter. Efter indsamling af data udføres et større processeringsarbejde. Der skal korrigeres for fejl i data (f.eks. refleksioner fra fugle), bygninger skal identificeres, det samme skal veje og vegetation, og så skal information om selve terrænet trækkes ud af punktskyen. De færdige modeller har en nøjagtighed i højden varierende fra få centimeter til omkring en halv meter afhængig af overfladen og det anvendte udstyr. Danmarks Højdemodel er i første omgang en terrænmodel, men i 2009 kommer også en overflademodel. Kilde: KMS 10 LANDINSPEKTØREN

13 der vil blive oversvømmet. Ligesom de kan planlægge nye boligområder mest hensigtsmæssigt. For eksempel sådan, at flest mulige huse får havudsigt, siger Marianne Wind. FORDELENE VED HØJDEMODELLEN Landinspektør Ole Gregor fra Miljøcenter Århus var ifølge eget udsagn den første herhjemme, der anvendte højder fra laserscanninger i forbindelse med miljøopgaver. Det var i år 2000, da han var ansat i Viborg Amt og modellerede Nørreådal. Det drejede sig om 50 kvadratkilometer vådarealer, der blev ændret af et nyt vandregulativ. Ole Gregor skulle finde ud af, hvordan det ville påvirke naboarealerne. Han har siden fulgt udviklingen inden for højdemåling tæt. Ifølge Ole Gregor kom Danmarks Højdemodel just in time til at blive brugt i forbindelsen med implementering af de nye vandplaner. Kommunerne kan nemlig i høj grad bruge Danmarks Højdemodel, når de skal lave handleplaner for, hvordan de vil opfylde de nye statslige vandplaner, siger Ole Gregor. Danmarks Højdemodel er også et godt redskab til at lave handleplaner i forbindelse med Natura 2000 (naturbeskyttelse, red.) og til de landskabsanalyser, som kommunerne skal lave efter planloven, siger han. Ole Gregor fremhæver særligt disse fordele ved højdemodellen: Nu kender man højderne mellem kurverne. Nu har man nye, landsdækkende data. Landskabet har jo ændret sig, og derfor skal Danmarks Højdemodel også føres ajour i fremtiden. Hvordan, hvornår og med hvilken cyklus er ikke besluttet. Nu har man detaljerede og troværdige data for de lavere arealer fra 0 til 2,5 Vi har brugt Danmarks Højdemodel til at udarbejde en strategimodel, der viser, hvad der sker med vandløb og kloakker ved mere nedbør. Birgit Paludan, Greves Forsyningsvirksomhed meter, hvilket er vigtigt for mange af de opgaver, som miljøcentre og kommuner varetager i disse år. POTENTIALE FOR FORBEDRINGER Men der er også ting, der kunne være bedre i selve højdemodellen og anvendelsen af den. Man har valgt at give højdemodellen så stor en opløsning, som man kunne. Men det betyder, at den er meget tung at arbejde med. Jeg tror, at man kommer til at lave grovere udgaver, der er lettere at arbejde med, siger Ole Gregor, der fortæller, at computerne har det meget hårdt og arbejder langsomt, især når man også har behov for at køre andre programmer ind over. Gregor mener, at det haster med at udvikle bedre teknologiske løsninger, så man ikke i så høj grad skal igennem den langsommelige proces med at gå ned på computerens harddisk og hente data. Desuden er der et massivt behov for at uddanne flere, der kan bruge værktøjer som højdemodellen, og et behov for, at de, der kan, deler viden. Efter kommunalreformen er det blevet sværere at dele viden mellem fagfolk. De opgaver, der før lå i amterne, er nu spredt ud på kommuner og miljøcentre, og navnlig i kommunerne er der så mange forskellige behov og arbejdsvilkår, at det er svært at få skabt en dialog og dele viden, siger Ole Gregor. For ham selv har kommunalreformen betydet jobskifte fra Viborg Amt til Miljøcenter Århus. Her arbejder han ikke længere med sit hjertebarn, højdemålinger, men med opgaver inden for plantilsyn og vurderinger af virkning på miljøet (VVM). Så nu er højdemåling blevet min hobby, siger han. Anholt som højdeillustration med farvekodet højdekort. Illustration: KMS Anholt efter landskabsmodellen, hvor KMS har draperet et ortofoto nedover. Illustration: KMS Højde (m) LANDINSPEKTØREN 11

14 PLANLÆGNING TEKST: ANNE-MARIE GREGERSEN Kulturel byudvikling Ny bog om fremtidens byplanlægning i Danmark sætter fokus på det menneskelige og kulturelle register af udviklingsmuligheder med konkrete eksempler fra Køge og andre danske byer, som viser vejen frem mod en ny platform for byudvikling, hvor kultur, kunst, idræt og fritid spiller en væsentlig rolle. 12 LANDINSPEKTØREN

15 lere og flere mennesker vil bo i byerne, og fremtidens byrum skal imødekomme borgernes sammensatte behov for rekreative og identitetsskabende byer. Det er byer, hvor mennesker kan udfolde sig i fritiden, hvor de kan hente oplevelser og føle sig hjemme. Det handler om kulturel byudvikling om bymiljøer, hvor natur og kultur smelter sammen med tilbud om kulturoplevelser, sports- og fritidstilbud lige uden for hoveddøren. Globaliseringen og den indbyrdes konkurrence byerne imellem sætter en ny dagsorden og udfordrer lokalområdets kapacitet, og her dur det hverken med utidssvarende masterplaner eller overfladiske brandingstrategier. De velkendte planlægningsredskaber kommer til kort over for de komplekse udfordringer, som den moderne by står overfor, og det er derfor nødvendigt at finde frem til et nyt fagligt og politisk ståsted for byudviklingens parter. Det er i korte træk omdrejningspunktet i den nyligt udkomne bog Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling, som indgår i Køge Kommunes Kulturafdelings projekt Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge. Projektet har haft til formål at udvikle nye metoder og indsamle erfaringer fra nogle af de senere års mest banebrydende byudviklingsprojekter herhjemme og særligt i forhold til inddragelsen af kultur, kunst, idræt og fritid. Kulturplanen for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge er bogens hovedcase, der suppleres med byudviklingsprojekterne i Sønderborg, Odense, Trekroner ved Roskilde og Københavns Nordvestkvarter. En ekspertgruppe har fulgt projektet og skriver om danskernes forventninger til byerne og kommunernes nytænkning inden for planlægningen, og både kulturfolk, byplanlæggere og politikere fra de danske byer interviewes om udviklingen af nye metoder, hvor kodeordene er tværfagligt samarbejde og helhedsorientering i byudviklingen. Kultur som trækplaster: Den lille vesttyske by Münster med indbyggere har udviklet sig til et internationalt trækplaster takket være Skulptur Projekte Münster (2007), hvor et højt kunstnerisk satsningsniveau blev markedsført med succes og værker som Tue Greenforts Diffuse Einträge (herover) og Bruce Naumans Square Depression (side 12). LWL-Landesmuseum für Kunst und Kulturgeschichte, Münster. Foto: Roman Mensing, Artdoc.de. Branding af storbyer: Den mexicanske kunstner Rafael Lozano-Hemmers teknologisk avancerede multimedieværk 1000 Platitudes består af tre monumentale fotomontager og en videodokumentar med referencer til de begreber, som bruges til at brande det 21. århundredes storbyer. Galerie Guy Bärtschi, Genève. Foto: Antimodular. Inddragelse af kulturområdet i byudviklingen skaber levende og spændende byer, der bidrager til erhvervsudvikling, vækst og bosætning i regionen. Men i Region Sjælland mener vi også, at kultur kan skabe identitet og livskvalitet for det enkelte menneske. Formand Kristian Ebbensgaard, Region Sjælland. Kilde: Køge Onsdag LANDINSPEKTØREN 13

16 PLANLÆGNING Kulturhuse som vartegn: Kunstmuseer opføres rundt omkring i verden som byers opsigtsvækkende vartegn og et af de nyere eksempler er Det 21. Århundredes Museum for Samtidskunst i Kanazawa, Japan. Her omsluttes alle udstillingsrum og rekreative områder af en cirkulær transparent glasvæg, der bl.a. skal give den besøgende en oplevelse af uhøjtidelighed og tilgængelighed. Walter Niedermayr: Bildraum S 9 og Bildraum Galerie Meyer Kainer, Wien. HVAD SKAL VI MED OFFENTLIG KUNST? Billederne her på siderne er fra Art Incorporated The Role of Art in Urban Development, en internationalt vinklet udstilling om kunst og byudvikling, som vises på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Her tager en række opsigtsvækkende værker livtag med den offentlige kunsts position i den moderne globale verden, mens der stilles spørgsmålstegn ved kunstens rolle i byrummet: Skal kunsten i bybilledet være skønnere og mere indbydende? Skal kunsten give plads til politiske statements og benhård kritik? Eller skal kunsten måske først og fremmest styrke lokalområdernes identitet og bane vejen for fællesskabsfølelsen? ART INCORPORATED THE ROLE OF ART IN URBAN DEVELOPMENT International udstilling om samspillet mellem byen og kunsten i internationalt perspektiv. Kunstmuseet Køge Skitsesamling, Nørregade 29, 4600 Køge. Åben indtil 19. februar LANDINSPEKTØREN

17 Der er tale om et langsigtet projekt, hvor pilen peger mod årstal langt ude i det fjerne, og til tider kan det synes som umulige eller fjerne mål. Men vi står fast på vores vision vi vil noget andet her i Køge, vi vil nemlig den gode by. Køge Kommunes borgmester Marie Stærke om visualiseringen af den nye bydel. Kilde: Køge Onsdag STRATEGI FOR BYUDVIKLING Mens det i mange år var 80 % arkitekter og 20 % ingeniører, der sammen med nogle få geografer og landinspektører sad på hele planlægningen, så inddrages kunstnere og andre fagligheder i dag i byudviklingen i udstrakt grad. For det drejer sig også om at diskutere f.eks. strategier og kommunikation til både borgerne og erhvervsliv, som professor i byplanlægning Jens Kvorning udtaler i interviewet At reagere på byen fra den bare mark til den globale by : At flere og flere faggrupper kommer ind over byplanlægningen er en anledning til, at der arbejdes med byen på andre måder. I takt med at den ikke længere bliver betragtet som en teknisk og forholdsvis rationel disciplin, men netop som en disciplin hvor symbolindhold og betydning spiller en stor rolle i forbindelse med dét at sælge byen og billedet af planen for byen, er en masse nye grupper kommet ind for at deltage i hele denne imageopbygning i bred forstand, siger Jens Kvorning, der samtidig advarer mod, at man gør det hele til et spørgsmål om proces, kommunikation og betydning. Det udtrykker en negativ tankegang, når man siger, at man ikke kan opstille mål, og at planlægningssystemet skal ses som en struktur, der kan reagere på de forskellige interesser og ikke er i stand til at formulere samfundsmæssige mål og delmål. Det er jo åbenlyst, at der med det postindustrielle og globaliseringen er et e- normt behov for at have det symbolske og det betydningsbærende, som bestemte strukturelle og arkitektoniske former udtrykker. Men derfor kan man ikke bare sige, at det fysiske og det rumlige ikke betyder noget og at alt kun er proces. Men én ting er sikkert: Skiftet fra at bygge nye forstæder til at ombygge den eksisterende by påvirker i høj grad byplanlægningens metoder og værktøjer. Mens planlægningens vigtigste rolle i dens storhedstid i 1960 erne og 1970 erne var at bygge nye forstæder omkring de eksisterende byer, så kan man ikke længere bare gå ud og købe bondemandens mark og beslutte, hvordan den nye bydel skal se ud. Derfor er den offentlige planlægning ifølge professor Kvorning nødt til at opføre sig meget mere strategisk: Man er planlægningsmyndighed, men ejer ikke jorden og må i højere grad se på, hvordan man kan motivere det private marked. Vi bliver nødt til at udvikle nogle planlægningsformer, så vi kan agere i et felt, hvor vi ikke har absolut kontrol. Der er rigtig mange aktører på spil, som alle vegne har deres dagsorden, og det kræver nogle mere strategiske måder at planlægge på end den planlægning, som prægede 1970 erne og 1980 erne, hvor man stort set kunne tegne det hele på forhånd. Måske blev arkitekturen ikke helt, som man havde tænkt sig, men fordelingen af formål, funktioner, veje og så videre blev som planlagt. Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling 224 sider/250 kr. Udgivet på forlaget Bogværket med støtte af Kulturministeriet og Region Sjælland. Kan købes igennem alle boghandlere LANDINSPEKTØREN 15

18 DIGITAL TINGLYSNING PRO ET CONTRA TEKST OG FOTO: MARIANNE BOM ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL Digital tinglysning udskudt igen Leverandøren CSC nåede ikke at blive klar til tiden, og der er behov for mere tid til test af det nye system til digital tinglysning. Sådan lød begrundelsen for, at systemet i november blev udskudt for tredje gang. Indtil formentlig september 2009 skal tinglysningen fortsætte som hidtil. Om det giver problemer afhænger i høj grad af, om personalet vil tage en ekstra tørn i byretterne medarbejdere har allerede to gange udskudt en frivillig fratrædelse, og en betydelig del af staben er vikarer. 16 LANDINSPEKTØREN

19 Tinglysning.dk Majsmarken 5 i Hobro. Det er adressen på Danmarks første og eneste tinglysningsret fra næste år. Da har alle byretter overdraget deres arbejde med tinglysning enten til manuel behandling på en bakketop i Hobro eller om alt går vel til fuldautomatisk, digital selvbetjening på Sekretariatschef Brian Pedersen fra Tinglysningsretten fortæller her om udfordringerne i reformen. ejskiltene langs Aalborgvej fortæller, at vi er langt fra alfarvej. 48 til Aalborg. 27 til Randers. Det står der rødt på hvidt på skiltene langs vejen, som snor sig op ad bakken væk fra Hobro. Vi skal op på toppen for at komme til stedet, hvor al tinglysning af ejendom er samlet fra september 2009: Tinglysningsretten, Majsmarken 5, Hobro. Senere følger tinglysning af andelsboliger, ægtepagter, personlig pant og biler efter fra Retten i Århus, hvor det i dag hører til. Det meste af tinglysningen vil de ca. 120 medarbejdere i Hobro nu slet ikke se noget til. Det foregår om computersystemet vil, når det virkelig gælder fuldautomatisk på internettet. Her kan borgere, landinspektører, advokater og den finansielle sektor logge sig på og ved høflig selvbetjening tinglyse ejendom og ellers søge i databasen over tidligere tinglysninger. Kun de vanskelige, sjældne eller lidt atypiske opgaver, som det ikke kan svare sig at give en standardiseret sagsbehandling på skal gennem menneskehænder i Tinglysningsretten. Kvindehænder kan man tilføje, for ganske vist er retspræsident Søren Sørup Hansen og sekretariatschef Brian Pedersen mænd. Men langt de fleste her er kvindelige kontorassistenter. Hovedparten nyansatte, fordi få lod sig lokke med fra byretterne landet over til Hobro. DET VAR HOBROS TUR Her på Majsmarken lyder det som om, personalet tager udfordringerne med godt humør. Inden for dørene i de blå og grå midlertidige pavilloner florerer hyggelig snakken, mens medarbejderne strømmer Jeg er den, der pendler længst. Men jeg gør det, fordi jeg synes, at det er spændende at være med til at få det nye tinglysningssystem til at fungere. Brian Pedersen, sekretariatschef i Tinglysningsretten fra frokost retur til storrumskontorerne. Nogle skal tilbage til computeren og læres op af en eller to kolleger. Ud over et introduktionskursus til nyansatte er sidemandsoplæring nemlig en vigtig læringsform, fortæller Brian Pedersen, sekretariatschef i Tinglysningsretten. Han spiller en central rolle både for etableringen af og den gradvise samling af tinglysningen fra byretterne til Hobro. Her fra pavillonens LANDINSPEKTØREN 17