Statsforvaltningens skrivelse af 9. marts 2007 til en borger:

Transkript

1 Statsforvaltningens skrivelse af 9. marts 2007 til en borger: Den 26. januar 2004 modtog det daværende Statsamtet Sønderjylland nu Statsforvaltningen Syddanmark via Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvendelse fra Dem vedrørende klage over Odense Kommunes salg/udlejning af Odense Stadion og herunder klage over, at kommunen overlader samtlige rettigheder til brugen af stadion og de dertil hørende boder til lejer. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagen. Statsforvaltningen finder, at Odense Kommune i forbindelse med salget af Odense Stadions Hovedtribune har handlet i overensstemmelse med lovgivningen. For så vidt angår spørgsmålet om kommunens udlejning af den resterende del af stadion og herunder det forhold, at kommunen overlader samtlige rettigheder - til brugen af stadion og de dertil hørende boder - til lejer, finder statsforvaltningen, at der ikke er grundlag for at antage, at Odense Kommune har handlet i strid med lovgivningen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Statsforvaltningen skal indledningsvis beklage, at det ikke har været muligt at afgive udtalelse i sagen tidligere. Dette skyldes, at vi på tidspunktet for modtagelsen af Deres klage havde og fortsat har en lang række sager til behandling ved det kommunale tilsyn. TILSYNET MED KOMMUNERNE I SØNDERJYLLANDS, RIBE OG FYNS AMTER STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK H.P. HANSSENS GADE AABENRAA JOURNAL NR.: /3 SAGSBEHANDLER: RLSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: CVR- NR EAN- NR syddanmark@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Sagens baggrund: De har i Deres henvendelse af 16. januar 2004 blandt andet skrevet følgende: Jeg er forundret over at Odense Kommune kan forære byens stadion væk til een fodboldklub i 30 år og derved give en indirekte støtte til een fodboldklub på rundt regnet 260 mill. kr. Fodboldklubben er OB.

2 Jeg er også forundret over at kommunen sådan uden videre kan forære noget væk, som borgerne har betalt for og ville meget gerne have at vide om det er lovligt det Odense Kommune gør i denne sag. Endvidere finder jeg det yderst betænkeligt at Odense Kommune overlader samtlige rettigheder til brugen af stadion og de dertil hørende boder, hvilket i princippet vil sige at det udelukkende er OB's sponsorer der kan få eksponeret deres vare ved kampe også selvom det er en anden klub der har lejet sig ind på stadion, hvilket jo så igen vil sige at den lejende klub, ikke kan oppebære nogen indtægt fra salg af div. ting, såsom øl, vand, slik, pølser og hvad der nu ellers er at købe i forbindelse med en fodboldkamp. F.eks. så er Carlsberg OB's hovedsponsor, hvor de andre Odenseanske klubber har det lokale bryggeri som storsponsor, nemlig Albani, de har meddelt at deres støtte vil blive beskåret væsentligt, hvis ikke de kan få eksponering af deres produkt. Det er jo uheldigt at småklubber rammes, fordi en eliteklub favoriseres. Jeg er fuldt ud klar over at det de sidste år, kun har været OB, som spillede fast på stadion, men i betragtning af de skærpede krav til fodboldbaner, så kan Odense stå med et problem når denne sæson er ovre og det er at 3 klubber alle spiller i 1 division og derfor er tvunget til at spille på stadion, skulle det utænkelige ske, at OB rykkede ned, ja så er der 4 klubber i 1 div, men de 3 af dem skal leje sig ind ved den 4, som har fået et stadion foræret, som byens borgere har betalt. Det strider mod min opfattelse af demokrati og lighed for loven og jeg vil gerne have svar på om det er lovmæssigt korrekt det Odense Kommune gør. Odense Kommune har ved brev af 20. april 2005 blandt andet oplyst følgende i anledning af Deres henvendelse: Punkterne i John Andersens henvendelse er forsøgt besvaret et for et, med John Andersens spørgsmål nævnt først og Odense Kommunes besvarelse anført i kursiv lige under. 1. Jeg er forundret over, at Odense Kommune kan forære byens stadion væk til en fodboldklub i 30 år og derved give indirekte støtte til en fodboldklub på rundt regnet 260 mio. kr. Jeg er også forundret over, at kommunen sådan uden videre kan forære noget væk, som borgerne har betalt for og ville meget gerne vide, om det er lovligt, det Odense Kommune gør i denne sag. Hovedtribunen på Odense Stadion har været i offentligt udbud og er efterfølgende solgt til højestbydende. Inden udbud har Odense Kommune haft en uvildig ejendomsmægler til at vurdere markedsprisen for anlægget. Buddet fra Odense Boldklub var eneste bud på tribunen og budet matchede den af ejendomsmægleren vurderede markedspris. SIDE 2

3 I forhold til den resterende del af stadion er der udarbejdet en lejeaftale mellem OB A/S og Odense Kommune med en varighed på 30 år. Aftalen er indgået i henhold til konkurrencestyrelsens vejledning om markedsleje i forbindelse med indgåelse af aftaler med professionelle fodboldklubber om leje af kommunale stadions. Aft a- len er udarbejdet med ekstern juridisk bistand ud over bistand fra Odense Kommunes eget juridiske kontor. Det er hermed Odense Kommunes opfattelse, at Odense Kom mune hverken har foræret noget væk eller givet indirekte støtte til en professionel boldklub, da alle aftaler er gennemført i henhold til gældende regler om offentligt udbud og efter konkurrencestyrelsens anvisninger om beregning af markedsleje. 2. Endvidere finder jeg det yderst betænkeligt, at Odense Kommune overlader samtlige rettigheder til brugen af stadion og de dertil hørende boder, hvilket i princippet vil sige, at det udelukkende er OB's sponsorer, der kan få eksponeret deres varer ved kampe. Den hidtidige aftale gav OB A/S alle rettigheder på Odense Stadion. Disse rettigheder er videreført i den nye aftale. Den nye aftale har i 15 særligt præciseret, hvilke vilkår andre brugere af stadion har. I den nye aftale er der tale om forbedrin ger for andre klubber i forbindelse med mulighederne for at oppebære ind tjening på salg fra boderne. Tidligere kunne andre brugere oppebære 35% af nettoavancen. I den nye aftale er det 35% af brutt oavancen som udgør omsætning i boderne med fradrag af vareforbrug. Endvidere bemandes boderne af OB A/S, hvor de tidligere skulle bemandes af pågældende bruger. OB stiller vederlagsfrit VIP-rum med kapacitet til ca. 350 personer til rådighed. Tidligere skulle der betales en afgift på 4000 kr. til OB A/S for benyttelse af disse faciliteter. Andre brugere kan ifølge såvel den nye som den gamle aftale oppebære egne entreindtægter og reklameindtægter på løse bander og egne særlige reklametiltag. Odense Kommune har anmodet konkurrencestyrelsen om, at oplyse om det er lovligt, at OB A/S som følge af en sponsoraftale kan bestemme, at andre brugere af stadion også er forpligtet til at sælge denne sponsors produkter (Carlsberg). Konkurrencestyrelsen fastslog i den forbindelse, at da Odense Kommune gennem lejeaftale med OB A/S har overdraget alle kommercielle rettigheder til lejeren, så kan OB A/S på den baggrund selvstændigt træffe afgørelse om hvilke produkter, selskabet ønsker markedsført på stadion. Det er Odense Kommunes opfattelse, at den nye aftale i højere grad end den gamle tilgodeser andre brugere på stadion. Det er endvidere Odense Kommunes opfattelse, at Odense Kommune fuldt lovligt kan sælge rettigheder for såvel catering som eksponering for et kommunalt stadion til en professionel boldklub jvf. SIDE 3

4 nering for et kommunalt stadion til en professionel boldklub jvf. vedlagte svar fra Konkurren cestyrelsen. 3. John Andersen forespørger om den situation, hvor 4 klubber inklusive OB A/S måtte spille i 1. division, hvor de tre klubber skal leje sig ind hos den fjerde. "Det strider mod min opfattelse af demokrati og lighed for loven og jeg vil gerne have svar på om det er lovmæssigt korrekt det Odense Kommune gør. Det er Odense Kommunes opfattelse, at Odense Kommune kan udleje rettighederne til at spille fodbold på et kommunalt stadion til en professionel boldklub. Den indgåede aftale giver endvidere mulighed for at andre boldklubber kan anvende stadion. I aftalen står der i paragraf 15, at klubben(erne) skal spille i Superligaen eller l. division på tidspunktet for meddelelse af tilladelse til brugen af Odense Stadion. OB har førsteret til at gennemføre sine fodboldkampe på Odense Stadion I tilfælde af konflikt mellem andre klubber skal den højst rangerede i divisionen ved seneste sæsons afslutning have første prioritet. Der kan kun disponeres til en klub udover OB. Hvis det kun er forsvarligt at gennemføre et begrænset antal fodboldkampe på Odense Stadion, skal OB have fortrinsret til at spille på banen, medens andre klubber henvises til Odense Atletikstadion eller egne anlæg. Såfremt OB måtte rykke ned i l. division giver aftalen mulighed for at Odense Kommune kan opsige aftalen 24 måneder efter, at OB måtte væ re rykket ud af Superligaen og ikke i perioden er rykket op igen. OB kan omvendt selv opsige aftalen med 12 måneders varsel, såfremt OB rykker ud af superligaen jvf. 18. Odense Kommune vurderer, at aftalen rummer behørigt mulighed for at andre klubber i superligaen eller l. divisions har mulighed for at spille på Odense Stadion. Ved flere end to klubber, hvilket p.t. ikke er aktuelt henvises til Odense Atletik Stadion eller egne anlæg. I den indeværende sæson har eneste klub med hold i l. division valgt at spille på eget anlæg. To klubber i 2. division har valgt at spille deres kampe på atletik stadion, mens yderligere en 2. divisionsklub spiller på eget anlæg. Såfremt Odense Atletikstadion ikke kan leve op til kravene til afvikling af kampe i l. division, har Odense Kommune afsat midler til en opgradering af Odense Atletikstadion. Det er dermed Odense Kommunes opfattelse, at den indgåede aft a- le ikke er i strid med lighedsgrundsætningen. SIDE 4

5 Med brevet fra Odense Kommune var der vedlagt en kopi af et brev af 4. februar 2004 til kommunen fra Konkurrencestyrelsen, af dette brev fremgår blandt andet følgende: ( ) Odense Kommune har anmodet Konkurrencestyrelsen oplyse om det er lovligt, at OB A/S som følge af en sponsoraftale kan bestemme, at andre brugere af stadion også er forpligtet til at sælge denne sponsors produkter. Odense Kommune har telefonisk oplyst, at den nævnte sponsor er Carlsberg. Kommunen har endvidere oplyst, at den overfor de andre brugere af stadion har tilkendegivet, at det som følge af Odense Kommunes aftaler med OB A/S entydigt er dette selskab, der bestemmer hvilke produkter, der må sælges til alle arrangementer på stadion. Konkurrencestyrelsen fortolker dette som at kommunen som ejer af stadion i lejeaftalen med OB A/S har overdraget alle kommercielle rettigheder til lejeren. OB A/S kan på den baggrund selvstændigt træffe afgørelse om hvilke produkter, selskabet ønsker markedsført til arrangementerne på stadion. Konkurrencestyrelsen er, som det er fremgået af pressen, i færd med at gennemgå Carlsbergs netværk af aftaler inden for hotel- og restaurationsbranchen, herunder en række sponsoraftaler med sportsklubber. Finder Konkurrencerådet, at Carlsbergs sponsoraftale med OB A/S ikke opfylder betingelserne for fritagelse fra konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, er OB A/S selvsagt ikke forpligtet af sponsoraftalen til at sælge Carlsberg produkter til arrangementerne. Men selskabet kan af egen drift, jf. ovenfor, stadig bestemme, at der skal sælges Carlsberg produkter til arrangementerne. ( ) Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2006). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder kommunalretlige retsgrundsætninger. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmålet om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. SIDE 5

6 Som det fremgår ovenfor, er tilsynet et retligt tilsyn. Tilsynets prøvelse omfatter således en stillingtagen til sagens retlige spørgsmål og til sagens faktum. Indledningsvis bemærkes, at kommunernes opgavevaretagelse i vidt omfang er reguleret i den skrevne lovgivning. Såfremt spørgsmålet om lovligheden af den pågældende opgavevaretagelse ikke er direkte reguleret i den skrevne lovgivning, er det afgørende, om lovgivningen forudsætningsvis udtømmende gør op med den kommunale opgavevaretagelse. Såfremt det må antages, at lovgivningen ikke udtømmende gør op hermed, må spørgsmålet om lovligheden bero på en fortolkning af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Sagen rejser to spørgsmål: For det første om Odense Kommunes salg af Hovedtribunen på Odense Stadion til Odense Boldklub er sket i overensstemmelse med lovgivningen. For det andet om Odense Kommune lovligt har kunnet udleje den resterende del af stadion til Odense Boldklub og herunder, om kommunen i den forbindelse lovligt har kunnet overlade samtlige rettigheder til brugen af stadion og de dertil hørende boder til lejer. Salget af hovedtribunen: Styrelseslovens 68, stk. 1, lyder således: 68. Salg af kommunens faste ejendomme må ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud. Følgende fremgår af 1 i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991): 1. Salg af kommunens faste ejendomme skal, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, ske efter forudgående offentligt udbud, jf. dog 2. Formålet med reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Mulig- SIDE 6

7 heden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Kommuner har efter almindelige kommunalretlige grundsætninger en helt generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. I forbindelse med salg af kommunal fast ejendom indebærer dette, at kommunen skal sælge ejendommen til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel markedsprisen. Dette gælder dog ikke, hvis den skrevne eller uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved varetagelse af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der er lavere end markedsprisen. Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af undersøgelser af prisniveau for sammenlignelige ejendomme. Der kan således ikke lægges vægt alene på den offentlige vurdering af ejendommen. I mange tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at foretage en entydig konstatering af en bestemt markedspris. Dette gælder navnlig i situationer, hvor der ikke sker offentligt udbud. Fastlæggelse af markedsprisen vil derfor ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn må der tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin. Tilbud afgivet efter forudgående offentligt udbud kan være vejledende ved fastsættelse af markedsprisen. Såfremt der er tale om atypiske arealer, og såfremt der kun er afgivet ét tilbud, vil det forhold, at ejendommen har været udbudt offentligt, dog kun kunne tillægges begrænset betydning. Der henvises til punkt 2, sidste afsnit og punkt 7.1 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme nr. 60 af 28. juni udbudsvejledningen. Statsforvaltningen konstaterer, at Odense Kommune har haft salg af Odense Stadions Hovedtribune i offentligt udbud, at Odense Boldklub var de eneste, der havde afgivet bud, og at buddet matchede den markedspris, som en uvildig ejendomsmægler havde vurderet for anlægget. Statsforvaltningen lægger således til grund, at Odense Kommune har vurderet, at markedsprisen for hovedtribu- SIDE 7

8 nen er den samme, som den markedspris den uvildige ejendomsmægler vurderede tribunen til. Statsforvaltningen finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn vedrørende markedsprisen, idet fastsættelsen af markedsprisen er sket ved konsultation af en uvildig ejendomsmægler. Da salget af hovedtribunen er sket efter at have været i offentligt udbud til den højestbydende og til markedsprisen, finder statsforvaltningen, at salget af hovedtribunen er sket i overensstemmelse med reglerne i styrelseslovens 68, stk. 1. At Odense Boldklub ifølge kommunens oplysninger også var de eneste, der bød på hovedtribunen, ændrer ikke herved, idet tilbuddet matchede markedsprisen. Udlejningen af den resterende del af stadion: Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan udleje kommunens stadion og i den forbindelse overdrage alle kommercielle rettigheder over det udlejede til lejeren, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, ligesom den skrevne lovgivning ikke udtømmende gør op hermed. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse. Det er fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur, at en kommune efter disse grundsætninger som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Denne afgrænsning beror på principielle overvejelser om, hvilke opgaver der hører under henholdsvis den offentlige og den private sektor. Herudover beror afgrænsningen på hensynet til lige konkurrence på erhvervsmarkedet, til at undgå indgreb i de markedsmekanismer, der regulerer erhvervslivet, samt hensynet til kommunens økonomi. Endvidere er kommunestyret ikke opbygget med henblik på at producere og afsætte varer og tjenesteydelser på et marked, men derimod med henblik på varetagelse af fællesskabsopgaver for et lokalsamfund. Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige litteratur, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. SIDE 8

9 Almennyttekriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere, for eksempel unge eller ældre, til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentlige er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål, indebærer den omstændighed, at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkeltperson eller enkeltvirksomhed, ikke i sig selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig. Et kerneområde for kommuners varetagelse af opgaver efter kommunalfuldmagtsreglerne er fritidsaktiviteter for befolkningen. Det omfatter også idrætsområdet. Idrætsaktiviteter er af stor betydning for borgernes sundhed og almene velbefindende. Hertil kommer borgernes mere ideelle interesser i at engagere sig i idrætslivet. Det er derfor fast praksis efter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner kan yde støtte til sportsklubber, som giver borgerne fri og lige adgang til at udøve en eller anden form for idræt. Støtten kan også omfatte sportsanlæg, som borgerne på samme måde har adgang til. I de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er det også anset for lovligt, at kommuner tilvejebringer eller udvider sportsanlæg og mod betaling stiller anlæggene til rådighed for professionelle idrætsaktiviteter, herunder fodbold. Det er kommunernes mulighed for at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe, som efter kommunalfuldmagtsreglerne kan begrunde kommuners engagement i fodboldstadioner, som anvendes af professionelle fodboldklubber. Endvidere kan en kommunes opførelse af et sportsanlæg have et turismefremmende formål. Om kommunernes adgang til at yde støtte til idræt m.v. kan der blandt andet henvises til Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004, side 58 ff., Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, kommunalfuldmagten mv. 2005, side 47, 273 ff. og til Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2002, side 44 f. SIDE 9

10 Odense Kommune kan således med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne stille Odense Stadion til rådighed for professionelle fodboldklubber. En helt grundlæggende regel efter kommunalfuldmagtsreglerne er endvidere, at kommuner ikke uden lovhjemmel må yde økonomisk støtte til virksomhed, der drives med henblik på at opnå fortjeneste. Professionelle fodboldklubber drives som erhvervsvirksomheder og har netop til formål at opnå fortjeneste. En kommune kan derfor ikke yde økonomisk støtte til en professionel fodboldklub. Når en kommune tilvejebringer et stadion, som skal benyttes af en professionel fodboldklub, er det derfor en betingelse, at kommunens aftale med fodboldklubben ikke indebærer, at klubben får en økonomisk støtte. Det betyder, at en kommune kun kan udleje et stadion til en professionel fodboldklub, hvis lejen er fastsat på markedsvilkår. Den vil også kun kunne indgå aftale på markedsvilkår med en professionel fodboldklub om salg af stadion, herunder om salg en årrække ud i fremtiden. Kommunen har derfor pligt til at undersøge, hvad der må anses for at være markedsvilkårene, før den indgår en aftale med en professionel fodboldklub om udleje og eller salg af et stadion til klubben. Afgørelsen af, hvad der er markedsvilkår for en sådan aftale om udleje og/ eller salg af stadionet, vil ofte bero på et skøn. Dette skøn kan være meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin, og efter omstændighederne kan rammerne for skønnet være ganske vide. Konkurrencestyrelsen har i en redegørelse af 18. august 2003 om kommunal udlejning af idrætsanlæg belyst spørgsmålet om fastsættelsen af markedsleje. Konkurrencestyrelsen har i redegørelsen anbefalet, at det i kommunernes aftaler med klubber på superliganiveau sikres, at kommunen modtager en leje, der mindst svarer til den markedsleje, der kan beregnes efter den i redegørelsen opstillede model for beregning af markedsleje, eller, hvis de faktiske omkostninger er højere, lader lejen afspejle disse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en udtalelse af 23. december 2003 vedrørende Københavns Kommunes engagement i professionel fodbold blandt andet udtalt følgende: SIDE 10

11 Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse tilkommer der inden for visse rammer kommunalbestyrelsen et skøn ved fastlæggelsen af markedslejens størrelse ved udlejning af fodboldstadions til professionelle fodboldklubber. Principperne i Konkurrencestyrelsens redegørelse om kommunal udlejning af idrætsanlæg udgør efter ministeriets opfattelse en vejledende retningslinje for dette skøn. Statsforvaltningen konstaterer, at Odense Boldklub er en professionel fodboldklub. Statsforvaltningen konstaterer endvidere, at Odense Kommune i brev af 20. april 2005 har oplyst, at lejeaftalen mellem OB A/S og kommunen er indgået i henhold til Konkurrencestyrelsens vejledning om markedsleje i forbindelse med indgåelse af aftaler med professionelle fodboldklubber om leje af kommunale stadions. Statsforvaltningen lægger til grund, at den vejledning, som Odense Kommune henviser til, er ovennævnte redegørelse af 18. august 2003 fra Konkurrencestyrelsen. Statsforvaltningen finder herefter ikke grundlag for at antage, at Odense Kommune ved fastsættelsen af lejen for stadionet er gået ud over rammerne for det skøn, som tilkommer en kommune i forbindelse med fastsættelse af markedslejen for et idrætsanlæg. Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommune i forbindelse med udlejningen af Odense Stadion til Odense Boldklub lovligt har kunnet overdrage alle kommercielle rettigheder over det udlejede til lejeren, må man tage udgangspunkt i den ovennævnte kommunalretlige grundsætning om, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. En kommune kan derfor som udgangspunkt ikke drive cafeteria- og restaurationsvirksomhed. Det er imidlertid antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at kommuner i et meget begrænset omfang kan varetage accessoriske opgaver, dvs. opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af kommunale opgaver. Hovedeksempler på accessorisk virksomhed er cafeteriaog restaurationsvirksomhed i tilknytning til eksempelvis et kommunalt musikhus eller en teatersal. Det kommunale engagement i cafeteria- og restaurationsvirksomhed som accessorisk virksomhed kan imidlertid SIDE 11

12 ikke udstrækkes videre, end hensynet bag kommunens adgang til at varetage opgaven nødvendiggør. Dette hensyn skal som følge af ovenstående endvidere afvejes over for ikke blot konkurrencehensyn, men de øvrige forhold, der som anført ovenfor begrunder, at en kommune som udgangspunkt ikke kan varetage opgaver vedrørende handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Der stilles derfor blandt andet krav om, at varetagelsen af driften af cafeteria- og restaurationsvirksomheden skal bortforpagtes på markedsmæssige vilkår. Om kommunernes adgang til at varetage accessoriske virksomhed kan der blandt andet henvises til Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004, side 13, 119, 145, 168, 172, 174, 175, 177, og 185, til Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, kommunalfuldmagten mv. 2005, side 110, 124 ff., 204 og 226, og til Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2002, side 56ff. Som det fremgår af ovenstående vil en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne tilvejebringe eller udvide samt drive et fodboldstadion og stille anlægget til rådighed for professionelle fodboldklubber med henblik på at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe, samt med henblik på turistfremmende formål. Det er dog en betingelse, at kommunens aftaler med den professionelle fodboldklub indgås på markedsvilkår, idet en kommune som nævnt ikke uden lovhjemmel må yde økonomisk støtte til virksomheder, der drives med henblik på at opnå fortjeneste. En kommune vil herudover kunne indgå andre samarbejdsaftaler med en professionel fodboldklub med henblik på at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe. Kommunen kan for eksempel indgå aftaler med den professionelle fodboldklub, der lejer kommunens stadion, om, at klubben får ret til at sælge mad og drikkevarer på stadion. På tilsvarende måde kan en kommune lovligt indgå aftaler med en professionel fodboldklub om salg af reklameplads på stadion. Også i denne sammenhæng skal samarbejdsaftalerne indgås på markedsvilkår. Det forhold, at Odense Kommune i forbindelse med lejeaftalen har overdraget alle kommercielle rettigheder til Odense Boldklub er således ikke i sig selv i strid med lovgivningen. Statsforvaltningen har som sagen er oplyst ikke belæg for at antage, at overdragelsen af de kommercielle rettigheder til Odense Boldklub ikke er sket på markedsmæssige SIDE 12

13 vilkår. Statsforvaltningen har derfor ikke fundet grundlag for at undersøge dette spørgsmål nærmere. Der kan blandt andet henvises til Indenrigsministeriets notat af 23. marts 2000 om kommuners engagement i fodboldstadioner samt ministeriets redegørelse af 17. september 2001 om kommuners engagement i professionel fodbold. Det kan i øvrigt bemærkes, at lighedsgrundsætningen indebærer, at lige forhold skal behandles lige, medmindre der er saglige hensyn, der taler for en forskellig behandling. Det forhold, at en kommune vælger at sælge/udleje eksempelvis et fodboldstadion til en af flere interesserede klubber, er ikke i sig selv i strid med lighedsgrundsætningen, heller ikke selvom det har en afledet effekt på andre interesserede lejere. Statsforvaltningen finder derfor ikke grundlag for at antage, at Odense Kommunes salg af Hovedtribunen på Odense Stadion til Odense Boldklub og udlejning af den resterende del af stadion, herunder, at kommunen overlader samtlige rettigheder til brugen af stadion og de dertil hørende boder til Odense Boldklub, i sig selv er i strid med lovgivningen. Begrundelsen er, at lighedsgrundsætningen ikke udelukker en forskelsbehandling af borgerne, blot der er sagligt belæg herfor, og som sagen foreligger oplyst har statsforvaltningen ikke belæg for at antage, at Odense Kommunes salg/udlejning af Odense Stadion til Odense Boldklub har været båret af usaglige hensyn. Da Deres henvendelse i øvrigt ikke giver statsforvaltningen grund til at antage, at regler, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn, er tilsidesat, foretager statsforvaltningen ikke yderligere. I øvrigt: Statsforvaltningen har i dag sendt kopi af denne udtalelse til Odense Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet. Adressen er: Med venlig hilsen SIDE 13

14 Benedikte Holm kontorchef /Rikke Laigaard-Andersen fuldmægtig SIDE 14