HOLSTEBRO KOMMUNE GRØFTEKANTEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HOLSTEBRO KOMMUNE GRØFTEKANTEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 Ordinært tilsyn i Grøftekanten Tilsyn Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Det pædagogiske tilsyn gennemføres som anmeldte besøg, der har til formål at sikre, at Holstebro Kommunes dagtilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen (blandt andet Dagtilbudsloven, Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven) på dagtilbudsområdet, og at den ydelse, dagtilbud leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Herunder falder også tilsyn med de økonomiske forhold (undtagen private institutioner) i dagtilbuddet, legepladssikkerhed, brandforhold, hygiejne og sundhed. Kommunale og selvejende institutioner: Tilsynet med de økonomiske forhold foretages løbende via centralt fastlagte budgetopfølgninger i løbet af året. Beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Det pædagogiske tilsyn vil blive varetaget af konsulenter fra Dagtilbudsafdelingen, og vil blive afviklet som et dialogbaseret tilsyn med udgangspunkt i det udfyldte spørgeskema i Hjernen&Hjertet Tilsynet vil bestå af en observationsdel og en dialogdel. Tilsynsbesøget varer ca. 3 timer og starter med dialogdelen. I dialogdelen skal deltage leder, daglig leder, en medarbejderrepræsentant og en forældrerepræsentant fra bestyrelsen. I observationsdelen skal konsulenten have mulighed for at se institutionen og opleve den pædagogiske hverdag. Tilsynsbesøget varsles mindst 4 uger før og inden tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget genereres en rapport af tilsynet til institution og forvaltning. Senest 5 dage efter modtagelsen af tilsynsrapporten, sender lederen den videre til forældrebestyrelsen. Lederen har pligt til at offentliggøre tilsynsrapporten på institutionens hjemmeside. Jf. Dagtilbudsloven. Tilsynet i kommunale institutioner foretages hvert andet år. Tilsynet i private og puljeinstitutioner foretages hvert år. Uanmeldt tilsyn vil kunne finde sted, hvis Holstebro Kommune finder anledning dertil. Beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er det ordinære anmeldte pædagogiske tilsyn. Tilsynet omfatter de kommunale, selvejende, private og pulje institutioner. 2

3 Rammebetingelser Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Grøftekanten er beliggende i Tvis, et velfungerende lokalsamfund, som fortrinsvist består af parcelhuskvarterer. Vores børn kommer fra Tvis by og opland. Grøftekanten er normeret til 12 vuggestuebørn og 81 børnehavebørn. Vuggestuebørnene er på 1 stue og børnehavebørnene er fordelt på 4 stuer. Vi arbejder en del på tværs af grupperne, for vi ønsker at fremme fællesskabet og oplevelsen af, at være ét hus. Alle børnehavegrupper tilstræbes sammensat med både piger og drenge på de forskellige alderstrin. Herved forsøger vi bl.a.: At tilgodese, at alle børn sikres kammerater og legerelationer, der matcher dem på deres stue. At drage fordel af, at børnene er sammen på tværs af alder. De små kan lære af de store og de store lærer at tage hensyn til de små. Herudover er der rig lejlighed til frit, at lege på tværs af grupperne. Personalet i Grøftekanten består af: 1 leder 1 souschef 9 pædagoger 4 medhjælpere 2 studerende 1 pedel 1 administrativ medarbejder 1 seniorjob Vuggestuens personale: 2 pædagoger, 1 medhjælper og 1 studerende Hver børnehavegruppes personale: 2 pædagoger og 1 medhjælper eller 1 studerende. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Grøftekanten er beliggende i Tvis, et velfungerende lokalsamfund, hvis boliger fortrinsvist består af parcelhuskvarterer. Vores børn kommer Tvis by og opland. Grøftekanten er normeret til 12 vuggestuebørn og 81 børnehavebørn. Vuggestuebørnene er på 1 stue og børnehavebørnene er fordelt på 4 stuer. Vi arbejder en del på tværs af grupperne, for vi ønsker at fremme fællesskabet og oplevelsen af, at være ét hus. Alle børnehavegrupper tilstræbes sammensat med både piger og drenge på de forskellige alderstrin. Herved forsøger vi bl.a.: At tilgodese, at alle børn sikres kammerater og legerelationer, der matcher dem på deres stue. At drage fordel af, at børnene er sammen på tværs af alder. De små kan lære af de store og de store lærer at tage hensyn til de små. Herudover er der rig lejlighed til frit, at lege på tværs af grupperne. Personalet i Grøftekanten består af: 1 leder 1 souschef 9 pædagoger 4 medhjælpere 2 studerende 1 pedel 1 administrativ medarbejder 1 seniorjob Vuggestuens personale: 2 pædagoger, 1 medhjælper og 1 studerende Hver børnehavegruppes personale: 2 pædagoger og 1 medhjælper eller 1 studerende. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Grøftekanten består af én vuggestuegruppe med børn i alderen 0-2 år og 4 børnehavegrupper i alderen 3-5 år. Der arbejdes dog meget på tværs og aktiviteter kan foregå aldersopdelt, kønsopdelt, i små grupper, i store grupper, stuegruppevist o.l. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: 3

4 Vi finder det værdifuldt, at alle børn indgår i venskabs- og legerelationer. Udvikling, læring og relations dannelse kan finde sted når barnet er trygt. Derfor er hverdagen baseret på trygge rammer, i en varm og positiv atmosfære. Stuerne forsøges sammensat med både piger og drenge på forskellige alderstrin - de små lærer af de store og de store lærer at tage hensyn til de små. Der er tilknyttet fast personale til stuerne for herved at skabe et tæt og trygt forhold mellem barnet og den voksne. Når barnet er trygt og kender dagligdagens rutiner er det naturligt, at udvide dets kendskab til resten af huset, at give det mulighed for at skabe venskaber på tværs osv. I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: Skoleudsættelser er tilfredsstillende når de gør en positiv forskel for barnets udvikling i forhold til at starte i skole. Det er således det enkelte barns aktuelle udviklingstrin og modenhed, der er afgørende for en eventuel udsættelse. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Grøftekanten arbejder målrettet med børnenes udvikling og da børn er forskellige er det ikke unaturligt, at der nogle år er en enkelt skoleudsættelse og at der andre år måske er 3. Grøftekanten revurderer hvert år egen praksis - også i forhold til pædagogiske aktiviteter for førskolebørn. Lederen oplyser, at der udarbejdes en handleplan til grundlag for arbejdet med det enkelte barn der skoleudsættes. Handleplanen arkiveres på barnets sag i SB-SYS. 4

5 Medarbejdere og leder Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 4 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 0 Pædagogisk assisten (PAU) 0 Seminarieuddannet pædagog 10 Videregående pædagogisk uddannelse 2 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 0 Pædagogstuderende 2 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse 2 Lederen oplyser at 0.5 betyder i gang med uddannelse (diplommoduler) Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 2 Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 2 Andre relevante ressourcepersoner 4 Lederen oplyser, at andre relevante ressource personer omhandler f.eks. motorikansvarlige og IT. Der er generelt 2 medarbejdere på hvert ansvarsområde. Der sigtes på, at der er en medarbejder fra børnehaveafdelingen og vuggestueafdelingen på hvert ansvarsområde. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau 0,5 Lederuddannelse på masterniveau 0 Anden lederuddannelse Lederen oplyser at 0.5 betyder i gang med uddannelse (diplommoduler) 5

6 Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Syn & Motorik, diplommoduler i pædagogik, pratikkursus, Grønne Spirer, it praksis, DGI kurser, inklusion, div. temadage vedr. relations arbejde o.l., konferencer og mere. Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Lederen oplyser, at der opstartes DUÅ uddannelse for institutionen i efteråret Lederen oplyser, at ICDP/RARRT uddannelsen er påbegyndt af 2 medarbejdere (lederen påbegynder ledelsesdelen). Intentionen er at flere medarbejdere fortløbende skal uddannes. Lederen og alle medarbejdere har syns- og motorikkurser. Lederen oplyser, at der findes en kompetenceplan for hver enkelt medarbejder. Den udarbejdes og revideres til MUS-samtale. Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: I Grøftekanten er personalet fagligt velfunderet og de forstår, at udnytte hinandens forskellighed så den pædagogiske praksis bliver optimal. Personalet drager udviklende omsorg for hinanden og bidrager alle til et godt og givtigt arbejdsmiljø. De opsigelser, der har fundet sted i Grøftekanten er således sket i forhold til kapacitetstilpasning og er dermed acceptabelt i antal. Medarbejderen oplyser, at der er fokus på medarbejdernes trivsel, f.eks. via fraværsstatistikker, samt fokus på personalets trivsel i forhold til at Grøftekanten fungerer som et hus. (F.eks. via sparring på personalemøderne, Hjernen og Hjertet) Medarbejderen giver udtryk for, at inklusionstankerne kræver ressourcer, fagligt som personligt 6

7 hos den enkelte medarbejder. Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Et kig på tallene alene vil vise et for højt fravær. Går man derimod bag om tallene vil man se en forklaring på årets sygefravær, som er formildende. F.eks. er der to opsagte personaler, der i hele opsigelsesperioden sygemeldte sig, to personaler var på nedsat tid i en længere periode - de er raskmeldte igen, en medarbejder skulle igennem to operationer med efterfølgende genoptræning, en anden medarbejder fik konstateret livstruende sygdom og måtte efterfølgende i sygemeldes i en periode. Dialogen om sygefraværet på tilsynet afspejler, dels at institutionen har et stort fokus på, hvad der ligger bag sygefravær i institutionen, og dels at der i perioden med højt sygefravær var legitime grunde til de enkelte medarbejderes sygefravær i perioden, hvor der skete en tilpasning af medarbejderstaben til udviklingen i børnetallet. Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Ledelsen sætter tydelig retning og rammer ud fra de politiske beslutninger der foreligger og ud fra den pædagogfaglige dimension. Således er alle bekendt med kerneopgaven. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale som bl.a. indeholder en tydelig beskrivelse af den enkelte stillingstypes kompetence, ansvars- og arbejdsopgaver. At der er konsensus i krav og forventninger til hinanden og at der er tydelig mål- og værdiretning betyder, at vi sammen kan koncentrere os om "hvordan" fremfor "hvorfor". Samarbejdet beror på gensidig tillid og åbenhed i en varm og hjertelig atmosfære, hvor vi bryder os om hinanden. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: 7

8 Udover samarbejdet i dagligdagen har vi 1:1 samtaler hver 6. uge, MUS, GRUS, sparring o.l. Vi arbejder meget på tværs og har derved et godt kendskab til hinandens styrker som vi formår, at udnytte i det målrettede pædagogiske arbejde. Vi evaluerer efter året og også efter de forskellige aktiviteter; evalueringen fortæller, hvordan aktiviteten fremadrettet kan tilrettelægges på en, eventuelt, mere hensigtsmæssig måde. Vi har en Grøn Smiley i arbejdsmiljø. Lederen oplyser, at 1:1 samtalerne er sparring omkring relevante p.t opgaver/udfordringer fagligt, herunder er der tillige mulighed for at vende personlige forhold. Der føres ikke referat. Medarbejderen oplyser, at samtalerne medvirker til, at fremme trivslen blandt medarbejdere. Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? 8

9 Medarbejderinddragelse, tillidsrepræsentat og arbejdsmiljørepræsentat Arbejder I struktureret med medarbejderinddragelse i ledelsen af dagtilbuddet? Inddrages kommunens personalepolitik i ledelsen af dagtilbuddet? Afholdes der timer til tillidsrepræsentantarbejde i dagtilbuddet? Afholdes der timer til arbejdsmiljørepræsentantarbjede i dagtilbuddet? Afholdes der medarbejderudviklingssamtaler (MUS) hvert år? 9

10 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Forældrerepræsentanten oplyser, at der pt. arbejdes med, at få forældrekaffen genindført og evt. anden fornyelse med nye tiltag. Forældrebestyrelsen diskuterer og arbejder med medborgerskab, - der er fokus på ideen. Lederen giver udtryk for, at det er vigtigt, at et medborgerskab spirer nedefra. Der er tale om en kulturændring. Forældre Intra er information/kommunikationsvejen i hverdagen imellem institutionen og forældrene, som et supplement til den daglige dialog. 10

11 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Ved overgang fra vuggestue til børnehave holdes overlevering på hvert barn. Når vi har børn med særlige behov eller udfordringer holdes overlevering med forældre, vuggestue, børnehave, evt. forskellige fagfolk og leder som deltagere. I vuggestuen holdes en afsluttende forældresamtale ca. 3 mdr. inden barnet starter i børnehave. Her snakkes om barnets aktuelle udvikling og trivsel - hvad skal der arbejdes med - og hvem gør hvad. Dette giver forældre og vuggestuepersonale en "arbejdsperiode", hvor der er tid til opfølgning. I børnehaven har forældre og personale en velkomstsamtale, hvor forældre får mulighed for, at gøre personalet bekendt med barnet og dets behov. Det kan være overvældende og lidt forvirrende, at starte i børnehave og derfor er det godt at snakke om forventninger til hinanden, til børnene m.m. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Når førskolebørn skal flytte til SFH/skolen holder vi overlevering på hvert enkelt barn. Vi benytter tillige overgangsmodulet i Hjernen og Hjertet. Når vi har børn med særlige behov eller udfordringer holdes en særlig overlevering, hvor forældre, personale, forskellige fagpersoner f.eks. fra PPR, skoleleder og institutionsleder deltager. Ved overgang fra vuggestue til børnehave holdes overlevering på hvert barn. Når vi har børn med særlige behov eller udfordringer holdes overlevering med forældre, vuggestue, børnehave, evt. forskellige fagfolk og leder som deltagere. Ved overgang fra dagplejen kontaktes børnehaven såfremt dagplejen skønner, at en overlevering er nødvendig - i givent fald afholdes overleveringsmøde som ved vuggestue til børnehave. Møderne holdes med tilladelse fra forældrene. I vuggestuen holdes en afsluttende forældresamtale ca. 3 mdr. inden barnet starter i børnehave. Her snakkes om barnets aktuelle udvikling og trivsel - hvad skal der arbejdes med - og hvem gør hvad. Dette giver forældre og vuggestuepersonale en "arbejdsperiode", hvor der er tid til opfølgning. I børnehaven har forældre og personale en velkomstsamtale, hvor forældre får mulighed for at gøre personalet bekendt med barnet og dets behov. Det kan være overvældende og lidt forvirrende, at starte i institution og derfor er det godt at snakke om forventninger til hinanden, til børnene m.m. Grøftekanten og Tvis Skole afholder i sensommeren et førskoleforældremøde. Her taler vi om, hvilke forventninger og forandringer, der kommer til at ske i barnets hverdag når det rykker i skole/sfh. Vi snakker også om forældrenes rolle/ansvar i forhold til, at hjælpe barnet parat til overgangen. Sidst på året følges forældremødet op med individuelle samtaler om det enkelte barns udvikling og modenhed. Her aftaler vi nærmere, hvordan vi sammen hjælper og støtter barnet så overgangen bliver så let som muligt. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Grøftekanten er en aldersintegreret institution og overgangen fra vuggestue til børnehave forløber nemmere. Vi forsøger målrettet, at skabe gode relationer mellem vuggestue- og børnehavebørn. Vores vuggestue- og børnehavebørn er en del sammen f.eks. har vi fælles projekter ligesom vi er sammen ved de fælles arrangementer og traditioner vi har i huset. Vi spiser morgenmad sammen, har mandagssamling sammen, vuggestuen kan frit benytte børnehavens legeplads m.m. Når vuggestuebarnet nærmer sig 3 år besøger det den børnehavegruppe det skal gå i flere gange og spiser f.eks. frokost med børnehavebørnene. Vuggestuebarnet bevæger sig således hjemmevant på den nye stue, med de nye voksne og de nye børn. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Grøftekanten er en aldersintegreret institution og overgangen fra vuggestue til børnehave forløber nemmere. Vi forsøger målrettet, at skabe gode relationer mellem vuggestue- og børnehavebørn. Vores vuggestue- og børnehavebørn er en del sammen f.eks. har vi fælles projekter ligesom vi er sammen ved de fælles arrangementer og traditioner vi har i huset. Vi spiser morgenmad sammen, har mandagssamling sammen, vuggestuen kan frit benytte børnehavens legeplads m.m. Når vuggestuebarnet nærmer sig 3 år besøger det den 11

12 børnehavegruppe det skal gå i flere gange og spiser f.eks. frokost med børnehavebørnene. Dagplejebarnet kan, inden start, komme på besøg med dagplejeren. Dagplejerne benytter herforuden Grøftekantens legeplads. Førskolebørnene besøger Lærkereden (SFH) 2 formiddage ugentligt fra februar til maj. Her laver de forskellige aktiviteter, spiser madpakker og bliver i det hele taget bekendt med de nye regler, nye omgivelser og nyt personale. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Grøftekantens arbejde med overgange og sammenhæng Når førskolebørn skal flytte til SFH/skolen holder vi overlevering på hvert enkelt barn. Vi benytter tillige overgangsmodulet i Hjernen og Hjertet. Når vi har børn med særlige behov eller udfordringer holdes en særlig overlevering, hvor forældre, stuepersonale, forskellige fagpersoner f.eks. fra PPR, skoleleder og institutionsleder deltager. Ved overgang fra vuggestue til børnehave holdes overlevering på hvert barn. Når der er børn med særlige behov eller udfordringer holdes overlevering med forældre, vuggestue, børnehave, evt. forskellige fagfolk og leder som deltagere. Ved overgang fra dagplejen kontaktes børnehaven såfremt dagplejen skønner, at en overlevering er nødvendig - i givent fald afholdes overleveringsmøde som ved vuggestue til børnehave. Møderne holdes med tilladelse fra forældrene. I vuggestuen holdes en afsluttende forældresamtale ca. 3 mdr. inden barnet starter i børnehave. Her snakkes om barnets aktuelle udvikling og trivsel - hvad skal der arbejdes med - og hvem gør hvad. Dette giver forældre og vuggestuepersonale en "arbejdsperiode", hvor der er tid til opfølgning. I børnehaven har forældre og personale en velkomstsamtale, hvor forældre får mulighed for at gøre personalet bekendt med barnet og dets behov. Det kan være overvældende og lidt forvirrende, at starte i institution og derfor er det godt at snakke om forventninger til hinanden, til børnene m.m. Grøftekanten og Tvis Skole afholder i sensommeren et førskoleforældremøde. Her taler vi om, hvilke forventninger og forandringer, der kommer til at ske i barnets hverdag når det rykker i skole/sfh. Vi snakker også om forældrenes rolle/ansvar i forhold til, at hjælpe barnet parat til overgangen. Sidst på året følges forældremødet op med individuelle samtaler om det enkelte barns udvikling og modenhed. Her aftaler vi nærmere, hvordan vi sammen hjælper og støtter barnet så overgangen bliver så let som muligt. Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Grøftekantens metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Grøftekanten er en aldersintegreret institution og overgangen fra vuggestue til børnehave forløber nemmere. Vi forsøger målrettet, at skabe gode relationer mellem vuggestue- og børnehavebørn. Vores vuggestue- og børnehavebørn er en del sammen f.eks. har vi fælles projekter ligesom vi er sammen ved de fælles arrangementer og traditioner vi har i huset. Vi spiser morgenmad sammen, har mandagssamling sammen, vuggestuen kan frit benytte børnehavens legeplads m.m. Når vuggestuebarnet nærmer sig 3 år besøger det den børnehavegruppe det skal gå i flere gange og spiser f.eks. frokost med børnehavebørnene. Dagplejebarnet kan, inden start, komme på besøg med dagplejeren. Dagplejerne benytter herforuden Grøftekantens legeplads. Førskolebørnene besøger Lærkereden (SFH) 2 formiddage ugentligt fra februar til maj. Her laver de forskellige aktiviteter, spiser madpakker og bliver i det hele taget bekendt med de nye regler, nye omgivelser og nyt personale. 12

13 Sundhed og forebyggelse Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Handleplan???? Vi følger Holstebro Kommunes kostpolitik. Alle forældre får pjecen "sunde kostvaner" og "Gi' madpakken en hånd". I velkomstfolderen er beskrevet, hvad frugtposen f.eks. kan indeholde. Såfremt det skulle ske, at et barn udelukkende har usundt med i madpakken taler vi med forældrene om det. Herudover har bestyrelsen vedtaget principper for hvad vi kan servere til fødselsdage o.l. I Grøftekanten serverer vi et sundt morgenmåltid og når stuerne har maddag laves sundt og nærende frokost. Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 1,0 Overvægt Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejde med overvægt Vi arbejder dagligt med kost og bevægelse. Vi har engang imellem et barn, der nærmer sig overvægt og når det sker vil emnet indgå som en naturlig del af forældresamarbejdet. 13

14 Påvirker dagtilbuddet aktivt forældrenes valg af sunde madpakker og sund mad? Er der udfordringer med overvægt i dagtilbuddets børnegruppe? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om årsager til overvægt? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med overvægt? 1,0 Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel I samspillet med omverdenen lærer barnet, hvem det er og hvad det kan - derfor er det så vigtigt, at de erfaringer barnet får i mødet med andre, og når det afprøver sig selv, er positive. Vi har fokus på de relationelle processers centrale betydning i barnets personlige udvikling - at høre til, at være ønsket, at blive set, hørt og forstået, at blive udfordret er byggestenene til en god selvværdsfølelse. Barnets selvværd er bestemmende for rummeligheden overfor andre, for handlekompetencer i forhold til selvhjulpenhed og for robusthed ved udfordringer og/eller afvisninger. Den personlige udvikling finder sted over tid og børnegrupper udskiftes/ændres - voksenrollens vigtighed forbliver uændret. Det er den voksnes målrettede relations kompetence, voksne, der vil barnet noget og som involverer sig i barnet, der leder udviklingen på rette vej. Fokus er derfor også på rollemodellen som barnet kan spejle sig i. I Grøftekanten er vi tilmeldt DUÅ og vi har pt. 2 medarbejdere på RARRT kursus. Lederen oplyser, at der er behov for en ekstra indsats overfor nogle børn der ikke trives. Der laves en handleplan, der formidles videre i personalegruppen via personalemøderne. Forældrene inddrages. Der er fokus på relationerne. PPR kan inddrages, det tværfaglige team kontaktes. Dokumentationsværktøjet Hjernen og Hjertet medvirker til afklaringen. Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling En god motorisk og sansemotorisk udvikling er fundamentet for kropsbevidsthed. Bevægelse/fysisk aktivitet styrker ikke blot kropsbevidstheden, men også trivsel, velvære, indlæring og koncentration. gennem bevægelse og brug af sanserne opnår barnet erfaring og mestring i egen krops muligheder og begrænsninger. Det er vigtigt, at barnet bliver i stand til at klare sig i, og møde omverdenen med de krav, der stilles til det. Derfor øver vi selvhjulpenhed både ift. personlig hygiejne, påklædning m.m. Det giver både selvtillid og selvstændighed. Vi voksne skal fremstå som gode rollemodeller. Udpluk af vores tiltag: 1. Vi tilbyder udfordrende, inspirerende og alsidige rammer for fysisk udfoldelse både inde og ude. 2. Vi tilrettelægger voksenstyrede aktiviteter, der har fokus på sanserne, kroppen og bevægelse m.m. 3. Vi deltager aktivt i fysiske aktiviteter/lege. 4. Vi øver selvhjulpenhed, vi opfordrer, og guider, 14

15 barnet til at prøve selv. 5. Vi træner udholdenhed og "fejrer" når det lykkes. "Du gjorde det:)" 6. Vi sætter ord på kroppens sansninger, koldt, varmt, sulten, mæt, svimmel, vred, smerte osv. 98% af personalet har deltaget i synog motorik kurset, del 1 og adskillige har tillige del 2. Vi gør brug af materialerne fra "viden til vaner" og har deltaget i temadagene. Vi har gjort brug af DGI kurser. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 2,0 Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Udover den kommunale pjece "Børns nysgerrighed overfor hinanden" har Grøftekanten lavet sin egen "Drengpige/pige - dreng". Pjecerne uddeles til alle forældre. Børns nysgerrighed overfor hinanden kommer i perioder. Når vi er midt i sådan en periode vil emnet naturligt indgå i forældresamarbejdet. I personalegruppen er aftalt, hvordan det er hensigtsmæssigt at handle og vi har opstillede regler/principper for hvad man må og ikke må. Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuel... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 1,0 Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne 15

16 I Grøftekanten har vi faste rutiner med børnene i forhold til f.eks. håndvask. Børnene lærer meget hurtigt, at der f.eks. skal vaskes hænder efter toiletbesøg og inden at man spiser o.l. Vi øver, at holde sig for munden når man hoster osv. Almindelige hygiejnerutiner med børnene er beskrevet i velkomstfolderen som alle forældre får uddelt og som ligger på BørneIntra. Alle personaler har været på hygiejne kursus i forhold til levnedsmiddelhåndtering og har i den forbindelse lært om smitterisici. Alle personaler bruger handsker, håndvask, sprit i forbindelse med bleskift, optørring af diverse m.m. Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 1,0 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 2,0 Solbeskyttelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til håndtering af ophold i solen Børnene smøres med solcreme hjemmefra og af Grøftekanten efter madpakker. Forældrene opfordres til at iklæde børnene i en tynd bluse og en god solhat med bred skygge. Skinner solen hele dagen holder vi en pause fra udelivet midt på dagen. Vi er opmærksomme på uv stråler. Er dagtilbuddets legeplads(er) indrettet solsikkert, så der er mulighed for skygge hele dagen? Har dagtilbuddets personale kendskab til aktuel viden og anbefalinger om solbeskyttelse? Er der udfordringer i forhold til at beskytte børnene mod solen? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med solbeskyttelse? Tobak 1,0 Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til rygning 16

17 Der må ikke ryges i Grøftekanten eller på Grøftekantens matrikel. Personalet må ikke ryge i arbejdstiden. Politik forefindes. Har dagtilbuddet indført regler for røgfrit miljø, som strækker sig ud over reglen om røgfri matrikel j... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med røgfrie miljøer? Alkohol Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til alkohol Grøftekanten har 2 nøglepersoner. Grøftekanten benytter den handlevejledning Holstebro Kommune har udarbejdet. I Grøftekanten må der under normale omstændigheder ikke indtages alkohol. Ved særlige lejligheder kan der serveres et enkelt glas vin eller en øl. Har dagtilbuddet udarbejdet en handleplan for alkohol, herunder opsporing og støtte til børn i famili... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med opsporing og støtte til børn i famili... 1,0 Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Magtanvendelse er ikke et redskab Grøftekanten benytter sig af under normale omstændigheder. Det kan sjældent forekomme, at et barn fastholdes for at beskytte sig selv eller andre. Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 2,0 17

18 Øvrige tilsynselementer Økonomi Var der bemærkninger ved seneste budgetgennemgang? Nej Beskriv kort dagtilbuddets generelle økonomiske situation: Økonomien er god. Prognosen (børn) ser ikke så positiv ud i Tvis. I 2014/2015 nednormerede vi til 81 børnehavebørn og det ser i følge prognosen ud til at dykke endnu mere. Det tages der højde for i egen (Grøftekantens) budgetlægning. Har du den nødvendige viden og overblik til at kunne styre dagtilbuddets økonomi? Modtager du den nødvendige hjælp og støtte i forhold til at følge og styre dagtilbuddets økonomi? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til styre dagtilbuddets økonomi? 1,0 Bygninger Bygningsafdelingen, Holstebro Kommune forestår den udvendige vedligeholdelse i institutionen. Beskriv kort dagtilbuddets generelle vedligeholdelsestilstand Generelt er vedligeholdet ok. Indvendigt er 1. etape af maling gået i gang og dele af gulvet skal repareres i Rengøringsmetoden efterlader gulvene udtørrede og det er et problem. Har du den nødvendige viden og overblik i forhold til bygningsvedligeholdelsen? Modtager du de nødvendige ressourcer og støtte til vedligeholdelse af bygningerne? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre vedligeholdelsen af bygningerne? 3,0 3,0 3,0 Lederen oplyser, at institutionen har udarbejdet en plan for den indvendige vedligeholdelse. 18

19 Sikkerhed Var der bemærkninger til sikkerheden ved seneste legepladsinspektion? Ja Seneste legepladseftersyn var d Institutionen har fulgt op på anmærkningerne i tilsynsrapporten. Tilsynet oplyser, at et nyt legepladseftersyn skal iværksættes snarest. Beskriv kort de handlinger, som bemærkningerne har givet anledning til? Mere bark (faldunderlag) under hængebro og opstramning af samme. En rundstok (trin på lille rutschebane) udskiftes. Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med sikkerhed Vi har sikkerhedsregler i forhold til adfærd og regler i forhold til materialer. F.eks. skal man bruge cykelhjelm når man cykler og når man ikke cykler skal den tages af. Eller skal der snittes i pinde foregår det på en bestemt måde under voksenopsyn, er der bål skal der være dobbeltopsyn, ingen tændvæske, vandslanger klar til brug, børnene har sikkerhedsafstand osv. Har personalet den nødvendige viden om sikkerhed på legepladsen? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at arbejdet med sikkerhed og sikring af dagtilbudde... 2,0 Brand Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til forebyggelse af brand og øvelser i tilfælde af brand Vi benytter ikke levende lys, heller ikke til jul. Vi har brand- og evakueringsplan som ca. 1.gang årligt gennemgås og det samme gælder overblikket over materiellet. Vi følger brandvæsnets anbefalinger. Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man forebygger og reagerer i tilfælde af brand? Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til arbejdet med forbyggelse og reaktioner i tilfælde... 2,0 19

20 Har alle medarbejdere grundkursus i førstehjælp? De fleste Hvor ofte tilbyder i opfølgningskursus? ikke tit nok Tilsynet opfordrer til, at der ligges en plan for førstehjælpskurser/opfølgning af de eksisterende. 20

21 Evaluering af resultater Brugertilfredshed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til samarbejdet mellem institution og forældre Der er et godt samarbejde mellem forældre og Grøftekanten. Samarbejdet bygger på tillid og åbenhed. Skulle et problem opstå taler vi om det og når som regel en løsning alle kan være tilfredse med. Forældrene er gode til at bakke op om Grøftekantens tiltag. Bestyrelsesrepræsentanterne er idérige og tilgår arbejdet omhyggeligt og ansvarligt. Forældretilfredshed: Antal besvarelser: 37, svarprocent: 38,1%. På tilsynsbesøget oplyses det, at undersøgelsen er bearbejdet på personalemøder, og på bestyrelsesmøde. Alle parter oplever en generel tilfredshed med resultaterne. Er forældrenes løbende angivelser af tilfredsheden med dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt dine vurderinger vedrørende forældretilfredsheden: Henvisning til den nylige forældretilfredshedsundersøgelse. Er børnenes løbende tilkendegivelser af deres samlede tilfredshed med dagtilbuddet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Børnenes udsagn og generelle trivsel. 21

22 22

23 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Relationen har altafgørende betydning for barnets personlighedsudvikling og er dermed byggestenen i dannelse og livsduelighed. Det er nødvendigt, gennem relationer, at skabe trygge rammer så barnet kan udnytte sit læringspotentiale og dermed bidrage positivt til fællesskabet. Vi arbejder målrettet med anerkendelse og forståelse af forskellighed i hverdagen og når vi tilrettelægger aktiviteter. Personalet er åbne og lyttende, de møder oftere børnenes ideer og initiativer med et ja end et nej. Børnene får handlefrihed og medbestemmelse indenfor fastlagte rammer. Dagligt øver vi sociale spilleregler gennem almindeligt samvær og får sat ord (og smil) på den adfærd vi gerne vil se. Aktiviteter tilrettelægges efter Reggio Emilia principperne og De Mange Intelligenser så vi rammer alle børns styrkesider og får dem synliggjort overfor andre børn. Indretningen af institutionen, inde som ude, giver mulighed for alsidig udfoldelse og fordybelse i leg. Indretningen er foranderlig. For mere info henvises til Pædagogisk Læreplan Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Uddyb eventuelt din vurdering: Alle børn i Grøftekanten vurderes i forhold til trivsel. Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Der henvises til tilfredshedsundersøgelsen. 23

24 Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Når vi ser, eller når forældrene henvender sig om et barns trivsel, eller mangel på samme, er det altid noget vi tager meget alvorligt. Barnets handleplan opdateres/udvides i samarbejde med forældrene. 24

25 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Jeg henviser til inklusionshandleplanerne, der findes i forvaltningen og til Pædagogisk Læreplan Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Begrund eventuelt dine vurderinger: Hvis relationer blandt børnene er mangelfuld arbejdes der målrettet med emnet i en tidsramme uden deadline. Hvis relationer blandt barn/voksen er mangelfuld arbejdes der målrettet med emnet. Det er altid den voksnes ansvar. Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 3,0 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 25

26 Begrund eventuelt din vurdering: Jeg hæfter mig ved ordet "bør" og tænker at det i høj grad kommer an på hvor overlæggeren skal være. Med andre ord: flere ressourcer giver flere resultater. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi har struktureret og planlagt dagligdagen og dens indhold, vi har uddannet personale, vi lægger vægt på relations arbejde, skal i gang med DUÅ og vi har første hold afsted på RARRT. Desuden har vi 2 støttepædagoger i huset. 26

27 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Jeg henviser til Pædagogisk Læreplan Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp... Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af antallet af børnegruppens sygefraværsda... 27

28 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Henvisning til Pædagogisk Læreplan Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteterne tilfredsstillende? 3,0 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... 3,0 28

29 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Henvisning til Pædagogisk Læreplan Lederen oplyser, at børnene opdeles i sproggrupper ud fra det enkelte barns sproglige dimensioner med afsæt i sprogvurderingen, Hjernen og Hjertet. 29

30 Ordinært tilsyn i Grøftekanten Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Grundlaget for institutionens tilsyn: - opfølgning fra seneste tilsyn den det ordinære tilsynsskema for Grøftekanten de pædagogiske læreplaner for 0-2 årige, 3-6 årige for 2015/ forældretilfredshedsundersøgelsen lege og læringsmiljø vurdering sprogvurdering dagtilbudsrapport d dialogvurdering institutionsrapport Tilsynet opfordrer til, at der ligges en plan for førstehjælpskurser/opfølgning af de eksisterende. Seneste legepladseftersyn var d Tilsynet oplyser, at institutionen skal iværksætte et nyt sikkerhedseftersyn på legepladsen snarest. Rapport herfra fremsendes til forvaltningen umiddelbart efter sikkerhedstilsynet. 30

31 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1