GREVE KOMMUNE KERNEHUSET/DISTRIKT NORD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE KERNEHUSET/DISTRIKT NORD ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I KERNEHUSET/DISTRIKT NORD Anmeldt tilsyn RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Medarbejdere og ledere Forældreinddragelse Overgange 13 3 EVALUERING AF RESULTATER Trivsel Inklusion og relationer Børnenes sundhed Fysiske rammer Sprogvurdering Overgangsvurdering TOPI - Tidlig opsporing og indsats 31 4 ORDINÆRT TILSYN I KERNEHUSET/DISTRIKT NORD Yderligere punkter til opfølgning Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 32 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I KERNEHUSET/DISTRIKT NORD 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Medarbejdere; Daniella Høyer, Christina Troest, Jane Weihrauch, Distriktsleder; Lone Boldt-Henriksen, Pædagogisk leder; Susan Lykke Jensen Navn på tilsynsførende: Katrine Kingo Ladegaard (pædagogisk konsulent) og Julie Nadja Johansen (pædagogisk konsulent) Dato for tilsyn: Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Kommunen skal via tilsynet undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. Det pædagogiske tilsyn i Greve Kommune har som formål at: - sikre, at lovgivningen på dagtilbudsområdet overholdes - sikre at Greve Kommunes servicemål for dagtilbudsområdet overholdes - skabe dialog om den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der bliver afholdt anmeldte pædagogiske tilsyn i Greve Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der ud over vil de pædagogiske konsulenter gennemføre uanmeldte tilsyn i institutioner, hvor der forekommer særlige problemstillinger. Det pædagogiske tilsyn bliver gennemført af to pædagogiske konsulenter. Tilsynet tager mellem 2 og 3 timer inklusive dialogmøde, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. De pædagogiske konsulenter vil bevæge sig rundt og observere den pædagogiske praksis, børnemiljøet og trivslen i institutionen. Umiddelbart der efter afholdes der et dialogmøde, hvor de pædagogiske konsulenters observationer samt de udvalgte emner for tilsynet drøftes. På dialogmødet deltager de to pædagogiske konsulenter, distriktslederen, den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant samt, så vidt muligt, en forældrerepræsentant. Mødet har en varighed af ca. 1 time. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle pædagogiske tilsyn er et ordinært, anmeldt tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: De tilsynsførende bevæger sig rundt i institutionen og observerer den pædagogiske praksis. Både indendørs og udendørs. Derefter afholdes et dialogmøde, hvor tilsynsrapporten og de tilsynsførendes observationer drøftes. Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Mangler overførsel i systemet 3

4 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Børnegruppen: Børnegruppen består af børn på ½-2 år og 3-6 år. Vi har ca. 85 børn i institutionen. 30 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, 43 drenge og 42 piger. Ca. halvdelen af børnene er etnisk danske og den anden halvdel er tosprogede børn fra mange forskellige lande. Der tales 16 forskellige sprog i Kernehuset, men som udgangspunkt taler vi alle dansk. Størstedelen af forældrene til tosprogede børn taler dansk. Fokus: Børn fra 3 år, der ikke går i institution, hvor én af forældrene ikke er i arbejde, og hvor det vurderes at barnet har brug for hjælp til at lære det danske sprog, tilbydes 30 timer i Kernehuset. Fokus er ud over børnegruppen, beskrevet ovenfor, men er fuldt integreret med de andre. Personalegruppen: Hovedparten af personalet er etnisk danskere, men vi har enkelte tosprogede medarbejdere ansat. Aldersfordelingen er år. Vi er flest "damer". Vi har integrationsmedarbejder i Kernehuset, som hjælper os med at lære tosprogede børn det danske sprog som andet sprog, og som bygger bro mellem de danske medarbejdere og tosprogede forældre. Der er ansat 2 medarbejdere til Fokus. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Børnegruppen: Børnegruppen består af børn på ½-2 år og 3-6 år. Vi har ca. 85 børn i institutionen. 30 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn, 43 drenge og 42 piger. Ca. halvdelen af børnene er etnisk danske og den anden halvdel er tosprogede børn fra mange forskellige lande. Der tales 16 forskellige sprog i Kernehuset, men som udgangspunkt taler vi alle dansk. Størstedelen af forældrene til tosprogede børn taler dansk. Fokus: Børn fra 3 år, der ikke går i institution, hvor én af forældrene ikke er i arbejde, og hvor det vurderes at barnet har brug for hjælp til at lære det danske sprog, tilbydes 30 timer i Kernehuset. Fokus er ud over børnegruppen, beskrevet ovenfor, men er fuldt integreret med de andre. Personalegruppen: Hovedparten af personalet er etnisk danskere, men vi har enkelte tosprogede medarbejdere ansat. Aldersfordelingen er år. Vi er flest "damer". Vi har integrationsmedarbejder i Kernehuset, som hjælper os med at lære tosprogede børn det danske sprog som andet sprog, og som bygger bro mellem de danske medarbejdere og tosprogede forældre. Der er ansat 2 medarbejdere til Fokus. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: I 2017, har Kernehuset haft ca. 40 vuggestuebørn og ca. 40 børnehavebørn. Aldersfordelingen varierer i løbet af året. Aldersfordelingen på medarbejderne er: år. Flest kvinder, 2 mandlige pædagoger. Vi er tildelt integrationsmedarbejder på ½ tid. Vi deler med Nova. Der ud over, har vi har haft integrationsmedarbejder på fuld tid siden oktober 2017, som er gået på barsel. Hun har været fraværende siden 2. august grundet graviditetsgener. Eventuelt kommentarer til beskrivelserne af børnegruppen ovenfor: Da der er stor venteliste på vuggestuebørn, har det fortrinsvis været vuggestuebørn, vi har fået meldt ind. 5

6 Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vi har en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. I vuggestueafdelingen har vi 2 stuer med en dør imellem stuerne. I børnehaveafdelingen har vi 2 børnehavegrupper og "Blomsterstuen", som fungerer som mellemgruppe/overgangsstue, når børnene flyttes fra vuggestue. "Blomsterstuen er en fleksibel stue, som både kan fungere som vuggestue og børnehave. I 2017 har Blomsterstuen fungeret som vuggestue med børn fra ca. 2 år til ca.3 år. Børnene er fast tilknyttet en stue, men kan bevæge sig rundt på de andre stuer, alt efter hvilke kammerater, de gerne vil lege med og hvilket legetøj. Tirsdag og torsdag har vi aldersopdelte grupper med grupper i grupperne (OHH) Når vi har aktiviteter og tager på ture, foregår det oftest i små grupper. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Det giver tryghed at høre til en stue og have faste voksne. Samtidig skal der også være mulighed for at gå på en anden stue, hvor der er andre kammerater, andet legetøj og nogle voksne med andre kompetencer. Ved aldersopdelte grupper er der mulighed for at have pædagogiske aktiviteter målrettet lige den børnegruppe. Samtidig deles børnene yderligere op i mindre grupper, med én voksen, ud fra børnenes udvikling/kompetencer. Den pædagogiske leder fortæller: Barnet har base på én stue. Dette ud fra et pædagogisk princip om, at det giver tryghed og styrker barn/voksen relationen med en fast voksen. Men der er hver dag mulighed for, at børnene kan besøge andre stuer, med andre funktioner, andre voksne og anderledes legetøj. Fx én stue med et værksted, én stue med en dukkekrog mm. Dvs. I perioder af dagen bevæger børnene sig frit mellem stuerne, men der er også faste aktiviteter med den gruppe man tilhører. Tilsynsførende bemærker, at selvom det er hensigten at stuerne er forskellige/ forskelligt indrettet er det svært for en udefrakommende at få øje på. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 5,0 7

8 2.3 Medarbejdere og ledere Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 4 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) 2 Pædagogisk assisten (PAU) 1 Seminarieuddannet pædagog 10 Videregående pædagogisk uddannelse 0 Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse 0 Pædagogstuderende 0 Pædagogisk assistent elev 0 Anden relevant uddannelse Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 0 Nøglepersoner for psykisk syge 0 2-sprogsansvarlige 6 Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 4 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb 0 Andre relevante ressourcepersoner 3 Pt. Ingen nøglepersoner for alkohol og psykisk syge. Medarbejder var syg ved kursus start. Ingen nøgleperson for fysisk og psykisk overgreb, men institutionen har lavet en SISO. Institutionen skla sørge for at få nøgleperson til fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner i institutionen: 3 medarbejdere har Marte Meo (grundkursus), flere af medarbejderne er Trafik-pædagoger og institutionen har en trafikpolitik. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 1 8

9 Pædagogisk leder har Projektlederuddannelsen, samt Modul-kurser fra Greve kommune ( 4 moduler). Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Ja Den pædagogiske leder skønner, at fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede medarbejdere er passende. Greve Kommune tilstræber en fordeling på 60/ Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Marte Meo (grundkursus) 2 personer Fri for Mobberi (instruktørkursus) 3 personer At arbejde med flygtninge, 6 personer Aktionslæring, alle medarbejdere + leder (gratis for inst) Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? Uddyb eventuelt dit svar: Der har været 3 opsigelser i år. Én fandt et fuldtidsjob (Hun var ansat i FOKUS, som kun er åben 30 timer om ugen) Én fandt arbejde i nærheden af bopæl og en anden søgte nye udfordringer, bl.a. fordi hun havde dårlig ryg, ville gerne arbejde i børnehave i stedet for vuggestue for at skåne ryggen. 9

10 Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Gennemsnitligt under 5 % til trods for 1 person med langtidssygdom i 6 mdr. Tilsynsførende bemærker, det meget lave sygefravær i institutionen Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Vi har et godt samarbejde. Vigtigt at leder lytter til medarbejderne og at medarbejderne har stor indflydelse på eget arbejde (ejerskab). Vi taler meget om engagement, at være gode kollegaer, lille fravær/stort nærvær giver flere hænder med muligheder for at lave det der er sjovt og gå hjem og føle at man har gjort en forskel. Vi har meget planlægning/struktur, hvilket specielt medarbejdere, der ikke selv er strukturerede, er meget glade for. (udtalt: så sejler det ikke bare). Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Et godt samarbejde handler blandt andet om kommunikation og respekt for hinandens forskelligheder. Alle faste medarbejdere i Kernehuset får lavet JTI (Jungs typepsykologi) Aktiviteter planlægges i god tid. Overordnet planlægning (årsplan) laves i november/december for året efter. Der er faste arbejdsplaner. Ændrede tider kan ses 3-4 uger før (ikke ved pludselig opstået sygdom) 10

11 En af medarbejderne fortæller, at der er en god struktur og en stabil og fast kurs fra ledelsen. Det gør, at medarbejderne også "holder kursen" Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 3,0 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi er et stort ledelsesteam på 11 personer. Der er lavet lillegrupper på 3-4 personer. Her er der de bedste forudsætninger, for mig, for at få sparring. Jeg føler mig godt tilpas som leder (har været leder i 30 år). Jeg mener jeg gør en forskel for børn, forældre og personale, hvilket er grunden til at jeg i sin tid blev leder og stadig er det. Den pædagogiske leder kommenterer, at kvalitet i lederforummet handler om, at skabe et rum hvor alle kan komme til orde. Derfor er de mindre grupper meget vigtige. Så er der tid til at lytte til hinanden og til sparring. Den Pædagogiske leder oplever ikke at have et samarbejde med forvaltningen. Men sprogkoordinator og pædagogisk konsulent Sanne Aaskov kommer i institutionen og samarbejder med ledelse og personale. Dette særligt fordi, at hun også står for "Fokus" og integrationsmedarbejderne. Den pædagogiske leder er positiv over, at få mulighed for at deltage i distriktsledermøderne 4 gange årligt, hvor også forvaltningen deltager. 11

12 2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 5,0 Uddyb eventuelt dit svar: Ligeværdig dialog mellem forældre og personale i hverdagen er utrolig vigtig. Personalet tager tid til at tale med forældrene om barnets hverdag, både den gode historie og hvis det har været en dårlig dag. Vi har mange flersprogede familier (ca. 50 %) og flere af familierne er flygtninge. Her er det vigtigt at forstå, hvilken kultur de kommer fra, samtidig med at vi skal forklare og vise, hvordan kulturen er her i Danmark. Når vi inviterer forældre til samtaler omkring deres barn, møder de altid op. Til dialog-mødet er der ingen forældrerepræsentanter der har mulighed for at deltage. 12

13 2.5 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Når vi modtager vuggestuebørn i institutionerne fra deres hjem, bruger vi Dialogprofilen, 9-14 måneder, som arbejdsredskab. Det er den faglige viden omkring barnets udvikling, der skal overleveres til den nye institution. Personalets personlige forforståelse er irrelevant. F.eks. er en oplysning om, at forældrene er skilt kun en relevant oplysning at videregive, hvis det påvirker barnets adfærd. Vi forventer, at børn der skal overflyttes fra dagpleje eller anden institution, så vidt mulig, aflægger et besøg i den nye institution sammen med personale og gerne andre børn, for at se den nye institution. Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaverne om, at børnene får en god og tryg overgang(...)" Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, tema 4. Vi oplever indimellem, at børn flyttes til ny institution/dagpleje meget hurtigt. I disse tilfælde kan det være vanskeligt at leve op til ovenstående hensigt. Vi vægter, at børnene føler sig trygge ved overgangen samt, at de får et kendskab til de nye voksne. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Det er den faglige viden omkring barnets udvikling, der skal overleveres til den nye institution. Personalets personlige forforståelse er irrelevant. F.eks. er en oplysning om, at forældrene er skilt kun en relevant oplysning at videregive, hvis det påvirker barnets adfærd. Vi forventer, at børn der skal overflyttes fra dagpleje eller anden institution, så vidt mulig, aflægger et besøg i den nye institution sammen med personale og gerne andre børn, for at se den nye institution. Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaverne om, at børnene får en god og tryg overgang(...)" Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, tema 4. Vi oplever indimellem, at børn flyttes til ny institution/dagpleje meget hurtigt. I disse tilfælde kan det være vanskeligt at leve op til ovenstående hensigt. Vi vægter, at børnene føler sig trygge ved overgangen samt, at de får et kendskab til de nye voksne. Alle børnehavegrupper gør en særlig indsats i forhold til de kommende skolebørn. Her er målet, at gøre børnene skoleparate, så de får en god skolestart og føler tryghed ved skiftet. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Fra vuggestue til børnehave: Vi bruger Dialog profilen 'på vej mod 3 år' i arbejdet med overgange og sammenhænge for det store vuggestuebarn. Personalet tager på besøg i børnehaven/gruppen inden barnet starter. Barnet kan hilse på de nye voksne og se hvilken stue, der fremover bliver barnets. I de integrerede institutioner sker dette oftere i de sidste par uger inden børnehavestarten. I vuggestuerne er der tale om et til to besøg inden starten. I vuggestuen forbereder vi børnene ved, at arbejde målrettet med at gøre børnene børnehaveparate, her lægges vægt på at styrke børnenes kompetencer indenfor de 6 læreplanstemaer. Der er ekstra fokus på sociale kompetencer, herunder at modtage en kollektiv besked. I tiden op til barnet skal starte i børnehave, har vi ekstra fokus på, at barnet lære at være selvhjulpen, så det bl.a. selv kan tage tøj af og på. I de integrerede institutioner tilbydes forældrene en samtale når barnet flyttes fra vuggestuegruppen til børnehavegruppen. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Fra børnehave til skole/sfo: Vi tilstræber, at gøre overgangen til SFO/skole, så tryg og god som muligt. Vi starter storbørnsgrupper op, senest efter sommeren, den slutter, når børnene skal starte i SFO. I storbørnsgruppen bliver der lavet mange 13

14 forskellige aktiviteter, som er målrettet i forhold til at gøre børnene skoleparate. Der lægges vægt på at styrke de sociale kompetencer. Inden vi sender børn i SFO i kommunen, tager vi enten på besøg med børnene på deres kommende skoler og pædagogerne bliver indbudt til en samtale om barnet, eller en lærer fra skolen kommer på besøg hos os og hilser på barnet og får en samtale med en pædagog om det pågældende barn. Udgangspunktet for samtalen er Dialog profilen. Hvis der er tvivl om barnet er skoleparat drøftes dette med forældrene. Evt. skoleudsættelse er forældrenes valg. Personalet kan vejlede. Der kan søges om skoleudsættelse via Fagcenter for Dagtilbud og Skoler. Det er Fagcentret der afgør om skoleudsættelsen kan bevilliges. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold For at skabe størst mulig tryghed for barnet: Når et barn/flere børn skal flyttes fra vuggestuen til Blomsterstuen kommer de på besøg på Blomsterstuen sammen med en voksen fra vuggestuen. Samtidig kommer primærvoksen fra Blomsterstuen også på besøg i vuggestuen. Vuggestuen og Blomsterstuen tager også på ture med mindre børnegrupper sammen, så børnene kan lære hinanden at kende. De interne overgange i institutionen fungerer rigtigt godt, forklarer den pædagogiske leder. Blomsterstuen er fleksibel og rummer både de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? Uddyb eventuelt dit svar: Internt fungerer det rigtig godt. Vi har også et ok samarbejde med de kommunale skoler. det er dog en udfordring, at vi afleverer børn til stort set alle skoler i Greve. (indskolingsgrupper) Vi har i år fået "lov" til at komme på besøg på privatskolen/sfoèn med de 5 børn, der skal starte efter nytår Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Vi har i foråret udarbejdet en Mad og Måltidspolitik for Kernhuset. Den beskriver hvad og hvorfor, vi gør som vi gør; før - under - efter - og udenom om måltidet. Mad og måltidspolitikken ligge på Kernehuset hjemmeside. 14

15 Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? 5,0 Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 3,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? 3,0 Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 1,0 Kernehuset har udarbejdet en Mad og Måltidspolitik for institutionen. Tilsynsførende bemærker, at det er konkrete pædagogiske retningslinjer for måltidet og ikke en politik, da Greve Kommune har en overordnet Mad og Måltidspolitik. Men initiativet viser tydeligt, at man I Kernehuset reflekterer over og er bevidste om de pædagogiske tiltag både før, under og efter måltidet, samt hvordan man kan inddrage børnene og gøre dem selvhjulpne Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling Vi har bevægelsesmandag: Hver mandag formiddag har vi fysiske aktiviteter, så som dans, Stomp, moduler, gå-ture og lege på legepladsen. Børnene er på legepladsen hver dag. Der rives, klippes, males, tegnes og meget andet. Vi har sundhedsuge, hvor vi arbejder med hvad der er sundt og usundt. Smager på forskellige ting (sure, søde osv.) i forskellige farver. 15

16 Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 1, Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne I vores Mad og måltidspolitik har vi beskrevet håndvask før og efter måltidet. Vi lærer børnene at vaske hænder efter alle toiletbesøg. Vi har håndfri vandhaner og sæbedispensere og papir til at tørre hænder med. Vi har spritdispensere på stuerne. Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 3,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... 3,0 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 1,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 1,0 16

17 Velholdt, ren og indbydende institution Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Vi oplever ikke at skulle bruge magt over for børnene i hverdagen Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 17

18 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Vi anerkender det enkelte barn. Vi drager omsorg for det enkelte barn. Vi lytter til det enkelte barn og forsøger at opfylde dets behov. Vi arbejder meget med inklusion og Fri for Mobberi. "Alle har ret til en ven og er en del af fællesskabet". Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? Uddyb eventuelt din vurdering: Vi oplever at børnene trives godt i Kernehuset Tilsynsførende har gjort sig observationer, der giver anledning til at se nærmere på, hvorfor personalet i middagsstunden på legepladsen er Zoneopdelt. Lederen beskriver fordelene: Medarbejderne har fuldt overblik over deres egen zone på legepladsen. Der er hele tiden én medarbejder der er tilgængelig i forhold til at hjælpe børn på toilettet mm. Alle ved hvor de skal være og hvornår. Tilsynsførende bemærker, at ulempen kan være, jf. dagens observationer, at nogle børn vandrer fra voksen-zone til voksen-zone uden at finde fordybelse i egen leg eller mangler andre børn at lege med. At være zoneopdelt kan dermed gøre det vanskeligt for personalet at "spotte" de børn der i al stilhed har svært ved at finde ind i den ustrukturerede leg i middagsstunden og som cirkulerer. Derudover er legepladsen meget overskuelig, hvilket giver god mulighed for at personalet kan holde godt øje med den samlede børnegruppe uden at være zoneopdelt. Den pædagogiske leder beskriver middagsvagten på legepladsen som "Ren gårdvagt". Dette da personalet skal afholde pauser på skift, alle børnehavebørn er ude med få voksne mm. Det ser anderledes ud om formiddagen og eftermiddagen. På trods af disse faste rammer for middagsstunden opfordrer de tilsynsførende, at man I personale gruppen kunne reflektere over, om det er den bedste løsning med zoneopdeling af personalet? Og kan man evt. hente inspiration fra andre institutioner i forhold til hvordan de gør? På legepladsen observerer tilsynsførende også nysgerrige og aktive børn, børn der er dygtige til at prøve selv før de beder om voksenhjælp, samt børn der hjælper hinanden. Tegn på gode relationer i børnegruppen. De tilsynsførende understreger, at 18

19 der skal være en pædagogisk bevidsthed gennem hele dagen også på legepladsen. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,8 3,8 3,9 3,9 3,7 3,9 3,9 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 19

20 3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Vi er anerkendende og arbejder på at sammensætte børnene i grupper, hvor der er mulighed for, at de får venner. Alle er en del af fællesskabet. Alle skal høres og lyttes til. Vi arbejder med" Fri for Mobberi" i hverdagen og ved 2 temauger om året. Vi har en temauge om året hvor vi arbejder med " 1. hjælp og omsorg". Her lærer børnene at hjælpe hinanden/drage omsorg for hinanden, hvis der er en der er kommet til skade eller" bare" er ked. I vuggestuen observerer tilsynsførende, at der er fokus på massage (med massage-redskaber) og fysisk berøring børnene imellem. Dette ikke som en struktureret aktivitet men spontant opstået og gennem leg. Personalet er lyttende og følger barnet/børnene og anviser og guider i hvordan de masserer hinanden. Det bemærkes, at der i løbet af året arbejdes med relevante temaer som første hjælp og omsorg, hvilket de tilsynsførende dog ikke har mulighed for at observere. Men valgene af temaer virker velovervejet i forhold til at styrke fællesskabet og børnenes omsorg for hinanden. Temaerne om mobning og førstehjælp ses også afspejlet i indretningen af institutionen og på stuerne. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? 5,0 Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? ,9 3,

21 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... 5,0 Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 5,0 Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 1,0 Tilsynsførende opfordrer til, at der altid i pædagogisk praksis er mulighed for udvikling og refleksion. Særligt når det gælder en kompleks pædagogisk problemstilling som at sikre social inklusion. Fx kunne en mulighed være, at sætte fokus på legerelationer i middagsstunden og zoneopdelingen af personale. Er det kun muligt at være "gårdvagt", eller kan man kombinere sin rolle i middagsstunden? Kan man søge inspiration i andre institutioner i forhold til at udfordre egen måde at gøre tingene på? 21

22 3.3 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Sundhed = trivsel. Vi arbejder meget med børnenes trivsel. "Fri for mobberi", Sundhedsuge og 1. hjælp og omsorg. Samtidig er frisk luft og bevægelse en del af hverdagen i Kernehuset. Vi taler med børnene om det vi indtager. Om det er sundt eller usundt. Vi arbejder rigtig meget med sprog, da vi har ca. 50 % flersprogede børn i institutionen. Sproget er vigtigt i forhold til de sociale kompetencer, men også i forhold til at blive forstået og forstå (tryghed). Pædagogernes angivelse af børnenes sundhed angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Vil du generelt betegne barnet som sund og rask? 3, Antal svar Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp... 5,0 Begrund eventuelt din vurdering Jeg hører og ser glade børn i institutionen, der leger, hjælper hinanden og udvikler sig. 22

23 3.4 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Vi har store rum indrettet til forskellige aktiviteter. Vi prøver at lave rum i rummene. På den måde bliver der mere ro omkring den aktivitet barnet/børnene er i gang med. Det gør det også nemmere at arbejde i mindre grupper, når børnene ikke forstyrres af de andre børn, det er nemmere for både børn og voksne at holde fokus, fordybe sig. Stor legeplads delt op i forskellige funktioner, så børnene kan vælge til og fra, vilde lege, stille lege. legepladsen er fælles for alle børn. der er plads til alle aldre. Pæn, velholdt og overskuelig legeplads. Der er plads til vilde lege og der er plads til fordybelse. Der er også tænkt over aldersdifferentiering, fx, må de store drenge spille fodbold rundt om hjørnet på forsiden af huset. Sandkassen er placeret centralt, hvor de yngste kan lege med tættere voksenkontakt. Forældrenes vurdering af dagtilbuddets udendørs faciliteter angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets udendørsfaciliteter alt i alt tilfredsstillende? ,7 3,8 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteter... 5,0 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørsfaciliteter til "tummel og leg" angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: 23

24 Er dagtilbuddets faciliteter til tummel og leg tilfredsstillende? 3,7 3,7 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... 5,0 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørs faciliteter til "ro og fred" i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er der tilfredsstillende muligheder for at børnene kan opsøge ro og fred? ,4 3,4 3, Antal svar Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... Begrund eventuelt din vurdering: 24

25 En del forældre afleverer og henter deres børn i ydertimerne, hvor vi samles i alrummet. Her kan godt være larm, som ikke er der i samme grad midt på dagen. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Personalet vurderer, hvornår det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at gå i alrummet (gælder fortrinsvis for børnehavebørnene) Hvis der er mange børn og der er voksne nok til at holde stuerne åbne, venter vi med at samle børnene til senere. 25

26 3.5 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi sætter ord på i hverdagen. gentager, gentager. Vi har struktureret dialogisk oplæsning, hvor børn fra 2 år er delt op i mindre grupper med en voksen. Vi læser rim og remser med børnene, vi synger. vi bruger sprogposer. Vi deler børnene op i mindre grupper i huset og når vi er på ture, for at kunne sætte ord på det vi oplever og lytte til hinanden. Vi er med i "Styrk sproget" Den pædagogiske leder beskriver en blandet børnegruppe, hvor der bl.a. er fokus på at børn lærer meget af hinanden sprogligt. Det er derfor vigtigt, at størstedelen af medarbejdergruppen har et korrekt dansk som børnene kan spejle sig i. Lederen er også meget bevidst om integrationsmedarbejderens styrker og hvordan de skal bruges. I sproggrupperne prioriteres det, at der er medarbejdere som taler korrekt dansk. Institutionen laver sproggrupper hvor børnene er opdelt efter deres behov og udviklingsniveau. De sammensættes så der både er svage og stærke profiler, så kan de spejle sig i hinanden, jf. ovenstående. Der er fokus på gentagelser, sætte ord på ting i hverdagen, samt brug af sprogposer. Tilsynsførende observerer, at der er flere større børn der har talefejl og bytter rundt på køn mm. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Hvis vi oplever, at der er behov for sprogvurdering eller er i tvivl, sprogvurderer vi. 26

27 Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 43 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Der er en fejl ovenfor. Der er 5 børn på 3-5 år, der er sprogvurderet og 7 børn inden skolestart, der er sprogvurderet i år. Står her i Rambøll. En del af vores to-sprogede børn taler også dansk med deres forældre i hjemmet. Vi får mange to-sprogede børn allerede i vuggestuen, hvilket vil sige, at de tilegner sig det danske sprog samtidig med deres modersmål. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 27

28 Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: De fleste af børnene har gået i vuggestue. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Nogle af børnene er flygtningebørn, som ikke har gået i Kernehuset særligt længe. Sprogindsatsen virker. 28

29 Den pædagogiske leder fortæller, at "Fokus"børn bliver meldt ind på fuld tid, pga. forældre skal i praktik. Det er ikke nok med en deltidsplads. Den pædagogiske leder kommenterer, på baggrund af ovenstående sprogresultater, at sprogindsatsen virker! Der er en opmærksomhed er på de sene startere, men når institutionen modtager børnene fra vuggestuen, virker indsatsen. 29

30 3.6 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange Ved overgang fra vuggestuen til Blomsterstuen (hvor de starter som 2 årige pt.) tilbyder vi forældrene at deltage i et møde med primærvoksen fra vuggestuen og kommende primærvoksen fra Blomsterstuen. Børnene kommer på besøg på deres nye stue flere gange, alt efter behov i perioden op til overflytningen. Vi har storbørnsgruppe, hvor vi arbejder målrettet på at børnene får så let en overgang til skole/sfo, som muligt. Vi har overleveringer til skolerne og kommer gerne på besøg. 30

31 3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med tidlig opsporing Hvis personalet har den mindste bekymring, deler de bekymringen med kollegaerne, forældrene og med lederen. I samarbejde med forældrene laver vi indstilling til PPR, så vi kan få en fagperson til at give råd og vejledning. Vi har "Åben Dør", hvor personalet kan få vendt eventuelle bekymringer anonymt, men også med navn, hvis forældrene er indforstået. Ved "Åben Dør" deltager psykolog, talepædagog og ressource-pædagog fra PPR. Møderne planlægges for et halvt år ad gangen. Der er fokus på tidlig opsporing og indsats. Rammerne er på plads. 31

32 4 ORDINÆRT TILSYN I KERNEHUSET/DISTRIKT NORD 4.1 Yderligere punkter til opfølgning Se næste kommentarboks. 4.2 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 1) Læringsmiljøer; fortsætte udviklingen af små rum i det store rum 2) Sprog; udvikle, reflektere over og evaluere indsatser, fortsætte samarbejde med relevante fagpersoner 3) Gårdvagt/pædagog på legepladsen i middagsstunden - Fungerer Zone-opdelingen stadig, hvad er fordelene? hvad er ulemperne? Inspiration: Hvad gør andre institutioner? 32

33 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1