Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.
|
|
- Arthur Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du skal vide hvilket funktionsniveau personen har, før du kan vurdere, om vedkommende reagerer anderledes end normalt i forhold til det pågældende udviklingstrin. Hvis personen har funktionsniveau over 6 år, kan dette materiale bruges uden at lave en udviklingsprofil forinden. De efterfølgende sider med spørgsmål er et forsøg på meget hurtigt at få en fornemmelse af, på hvilke neuropsykologiske felter personen har størst vanskeligheder. Når du udfylder skemaerne, skal du sammenholde dine vurderinger med det funktionsniveau, du mener personen har. Der er for eksempel forskel på, hvor god og bred kontakt man kan forvente at have med en person med et udviklingsniveau svarende til 1½ år eller 4½ år. Materialet er ikke nogen facitliste man skal snarere opleve det som et forsøg på at opstille hypoteser om hvilke grundfunktioner i hjernen der fungerer godt, og hvilke der fungerer skidt. Materialet kan symbolsk sammenlignes med et fiskenet du kaster ud, det er sandsynligt du fanger en del af de fisk, der er på stedet, men du kan ikke regne med at fange dem alle. Når du læser spørgsmålene igennem er formålet kun at markere de spørgsmål, som er en rammende eller rigtig beskrivelse af personen med et +, mens det i princippet er lige meget at uddybe eller markere de spørgsmål der kan besvares med måske en gang imellem eller forkert. For at der ikke senere skal opstå fejl eller misforståelser, er det vigtigt at du skriver + udfor de spørgsmål, der er en rammende og dermed en rigtig beskrivelse af personen. Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. Mange + svar antyder på hypoteseplanet store vanskeligheder, få + svar antyder på hypoteseplanet at personen kun har diskrete vanskeligheder på det pågældende område. Mange udviklingshæmmede har forskellige typer af vanskeligheder på én gang på grund af deres nedsatte funktionsniveau. På de sidste sider finder du stikord til de pædagogiske retningslinjer for arbejdet med forskellige typer af vanskeligheder. Juni 2007 side 1
2 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig - sådan er denne person har personen sikkert en grad af Hypoarousal en portner der reagerer for svagt og sjældent med opmærksomhedsimpulser og/eller en direktør, der har svært ved at holde gang i opmærksomheden Fungerer oftest godt med nye medarbejdere Kan godt lide at drille og tjatte til andre mennesker Kan sagtens sove selv om der er uro sover sædvanligvis udmærket første nat i nye omgivelser Elsker fest og farver kan godt lide at komme ud og opleve noget Psykisk stabil, der skal temmelig meget til at bringe vedkommende ud af fatning Elsker at befinde sig i fællesrum i kontakt med andre Kan gå mange timer uden at føle sig sulten, til gengæld glider der tit store portioner ned, når vedkommende sidder ved bordet Fungerer godt med grovmotorisk aktivering, som på et udehold Tendens til at gå i stå/falde i staver, hvis der ikke sker noget omkring vedkommende Hvis vedkommende ser fjernsyn alene, skrues ofte højt op for lyden samtidig med personen sidder tæt på fjernsynet Juni 2007 side 2
3 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en grad af Hyperarousal en portner der sætter opmærksomhedsimpulser på næsten alle nye indtryk Fungerer bedst i én til én situationer Følger med i alt hvad der sker hører og ser alt Reagerer kraftigt på pludselige og uventede påvirkninger Får mest ud af en fjernsynsudsendelse, hvis den ses i enerum bag en lukket dør og for nedrullede gardiner Virker tit fysisk anspændt Er utryg eller bange for at komme på indkøb i store og overfyldte forretninger Går ofte på toilettet mange gange i løbet af en dag Er tit den første, der er vågen om morgenen Har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner ofte i løbet af natten Virker ofte angst, når der sker noget, som andre blot bliver lidt forskrækkede over Juni 2007 side 3
4 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en grad af kontaktsvaghed - en portner der reagerer meget lidt på andre menneskers følelsesmæssige signaler enten fordi personen er 1) socialt blind = har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse = har autistiske vanskeligheder eller 2) er omsorgssvigtet og tilknytningsforstyrret fordi personen har brændt sig på kontakt med andre mennesker eller 3) personen har en psykiatrisk sygdom (depression eller skizofreni) der styrer personens opmærksomhed. Reagerer ofte voldsomt på nye medarbejdere Kan tage et kram eller lægge op til fysisk kontakt på sine betingelser, men bryder sig ikke om, at andre rører ved vedkommende uden grund Har en eller flere meget afgrænsede aktiviteter eller interesser, som vedkommende vender tilbage til dagligt Stereotype bevægelser (dimser med ting) Imiterer ikke andres mimik og kropssprog Trækker sig fra det daglige sociale samvær, når maden er indtaget Forsøger sjældent at dele en oplevelse med andre Foretrækker sit eget selskab frem for fælles hyggestunder Kontakter andre for at få dem til at gøre noget, der kan opfylde hans/hendes fysiske behov Spiser mest, hvis vedkommende spiser alene eller i en lille gruppe Juni 2007 side 4
5 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i højre hjernehalvdel denne person har en luftballonen der flyver lavt Er et udpræget vanemenneske Samler på noget, som vedkommende ikke kan få nok af Svage kreative evner Er ikke særlig humoristisk anlagt Har et relativt godt talesprog, der indeholder en række ord og sætningstyper, som vedkommende ikke helt forstår betydningen af, kan virke gammelklog eller professoragtig Bevæger sig rundt i lokalområdet ved at gå ad de samme ruter hver gang Har en dårlig fornemmelse for penges værdi i forhold til sit øvrige funktionsniveau Selv små problemer fylder meget for denne person Foretrækker i udpræget grad at kontakte medarbejdere frem for ligestillede Kan kun finde ting, hvis de står på deres sædvanlige plads Juni 2007 side 5
6 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i venstre hjernehalvdel denne person har en sørøverkikkert, et hørerør og en følekasse der ikke kan finindstilles Kommunikerer bedre med øjenkontakt, mimik og kropssprog end via talesprog Forstår primært konkrete ord og korte sætninger, men ikke lange forklaringer Meget af det personen gør på det praktiske plan mangler finish/ ser lidt sjusket ud / er klaret 80-90% Forstår bedre, når du viser en fremgangmåde end forklarer den med ord Er lidt af et rodehoved, men kan oftest finde sine ting Vil gerne gøre noget sammen med andre, mens personen er mindre interesseret i hyggesnak Har svært ved at forstå tidsangivelser som i eftermiddag, i morgen, til sommer Kan dække bord til det rigtige antal, men opdækningen er lidt sjusket Genkender mennesker og steder, men husker ikke navnet Er relativ god til at synge, danse og tegne i forhold til sine sproglige færdigheder Juni 2007 side 6
7 Hvis du til de fleste af disse 10 spørgsmål kan svare ja / rigtig -sådan er denne person har personen sikkert en relativ svag funktion i den forreste del af pandelappen Direktøren i hjernefabrikken kan meget lidt Ude af øje ude af sind bærer ikke nag Gennemskuer ikke om noget kan være farligt for vedkommende eller andre Anstrenger sig ikke for at gøre sit bedste Råder over en række færdigheder, men bruger dem ikke relevant ved en opgaveløsning Hænger af og til fast i en tanke eller forestillinger, som vedkommende ikke kan komme bort fra, med mindre andre afleder Er ukritisk overfor sin egen sansning og ideer til opgaveløsning Har svært ved at løse nye typer af problemer Humøret svinger kraftigt fra øjeblik til øjeblik Konflikter kan trække længe ud og vedkommende lærer ikke af dem der er snarere tilbøjelighed til at gentage konflikten i en ny lignende situation Blander fantasi og virkelighed Juni 2007 side 7
8 Marker antallet af rigtige udsagn ( + svar) indenfor hvert af de 6 delområder 10 spørgsmål Hypoarousal Sløv portner Hyperarousal Overreagerende portner Kontaktsvaghed Svag funktion i højre hjernehalvdel Svag funktion i venstre hjernehalvdel Svag funktion i den forreste del af pandelappen Juni 2007 side 8
9 Kommentarer til tolkning af de 6 sider med 10 spørgsmål. Hypoarousal hyperarousal: (En portner der sætter for få eller for mange opmærksomhedsimpulser på den indkomne sansestrøm) Når du har lavet en opgørelse af + svar i forhold til hypoarousal og hyperarousal, skal du vurdere, hvilken tendens der dominerer/giver flest point. Tendensen kommer til at præge personens adfærd meget, hvis der er en svag funktion på direktørkontoret (udviklingsniveau under 3 år). Pædagogik ved høj scoring på hypoarousal: Turbopædagogik i forhold til personens funktionsniveau hold i gang aktiver, når personen falder i staver grovmotoriske tilbud skift aktivitet når funktionsniveauet falder læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side Pædagogik ved høj scoring på hyperarousal: Sæt hegn op omkring sanserne udsæt ikke personen for mere stimulation end vedkommende kan overkomme at reagere på det hele. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side Kontaktsvag: Personens kontaktevne til andre skal ses i forhold til personens generelle udviklingsniveau hvis dette er under 2 år, er det ofte svært på point opgørelsen at skelne mellem kontaktsvaghed og svagt funktionsniveau. Der kan være mange årsager til kontaktsvaghed, de tre mest sandsynlige nævnes nedenfor, ofte vil personens livshistorie kunne give en ide om, hvilken forklaring, der er mest sandsynlig. 1) Gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme social blindhed på grund af svag A-filter funktion. Svag eller manglende evne til indlevelse i andres følelser. Ser hvad andre gør, men forstår ikke, hvorfor de gør det, er derfor meget afhængig af, at en given aktivitet afvikles på samme måde hver gang, så vedkommende kan genkende mønstret frem for at skulle fornemme årsagen til handlingen. 2) Omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelse: hvor vanskelighederne er opstået, fordi personen som lille er blevet passet af personer, som har haft få evner og/eller overskud, til at hjælpe og møde barnet på dets præmisser, så barnet har lært, at det må passe på sig selv og at andre kun tidvis er venligt stemt. Den mest stabile funktion kan etableres hos denne person, hvis man indgår aftaler med dem om noget for noget så man undgår følelsesmæssig involvering. Læs mere om autisme og omsorgssvigt i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Først føler vi, siden tænker vi. 3) Psykiatrisk sygdom (depression eller skizofreni) hvor personens psykiske ressourcer mere bruges på det tankemønster, der præger den psykiatriske sygdom, end på at involvere sig med andre. Derfor bliver der ikke overskud til at leve sig ind i andre mennesker og bruge mange ressourcer på kontakt med dem. Juni 2007 side 9
10 Funktionsniveau i højre og venstre hjernehalvdel: (luftballonen og sørøverkikkerten) Hvis personen har et lavt funktionsniveau (0 til 3 år) vil vedkommende ofte have mange + svar på spørgsmålene om både højre og venstre hjernehalvdel, da færdighederne i de to hjernehalvdele udvikles igennem hele barndommen. Hvis udviklingen forløber normalt og personen har et udviklingsniveau på under 2 år, vil der være en tilbøjelighed til, at højre hjernehalvdel fungerer bedre end venstre. Hvis der er markant flere + svar til højre hjernehalvdel end + svar til venstre hjernehalvdel, så højre hjernehalvdel er tydeligst svagest fungerende, er det nødvendigt at arbejde med personen efter nogle bid for bid principper, hvor den samme fremgangsmåde gentages om og om igen, og hvor valgmulighederne er begrænsede, samtidig med at det personen kan vælge imellem er relevante muligheder. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side samt i Susanne Freltofte: Svag funktion i højre hjernehalvdel, se uddybende på Hvis der er markant flere + svar til venstre hjernehalvdel end + svar til højre hjernehalvdel, så venstre hjernehalvdel er tydeligt svagest fungerende, er det vigtigt at nedtone den sproglige kontakt og bruge mere mimik, kropssprog, tegn til tale, billedmateriale, og konkrete forvisninger af, hvordan personen skal gøre i en given situation. Læs mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side Mange ja-svar til spørgsmålene om pandelappen/direktørfunktionen: Hvis personen har et funktionsniveau under 3 år, er det sandsynligt, at der er mange + svar i spørgsmålene om direktørfunktion, da direktøren i grove træk først er så udviklet, at man kan få øje på ham, når funktionsniveauet er mellem 2½ og 3 år gammel. Når produktionsafdelingen (afdelingen for værktøjer/færdigheder) lægger flere og flere funktioner på lager, bliver det mere og mere nødvendigt, at direktøren kan styre og planlægge, hvordan værktøjerne skal bruges så direktøren kan lære af sine erfaringer. Hvis direktøren fungerer svagt vil personen få en uberegnelig adfærd, hvor det er nødvendigt, at andre fungerer som hjælpedirektører i hjernefabrikken, ved at forsøge at strukturere dagen, ved altid at være to skridt foran og prøve at trække i en bestemt retning, men også være parat til, at tilbyde noget andet, hvis personen ikke er motiveret. Når en situation er ved at gå i hårdknude, er det vigtig at prøve at ændre på situationen ved at aflede, så hjælperen begynder at tale om noget andet eller gøre noget andet, der ikke har noget med kravet at gøre. Læs uddybende i Susanne Freltofte og Viggo Petersen: Hjerner på begynderstadiet på side Juni 2007 side 10
Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.
6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden
Læs mereNår de 6 sider med spørgsmål er udfyldt, så kan du på side 8 lave en profil over, hvor mange + svar, borgeren har, på hvert enkelt område.
6 sider med 10 spørgsmål afdækning af udfordringer og ressourcer Screening af borgerer, der har funktionsniveau over 6 år eller Supplement til en udviklingsalder vurdering Hvis borgeren har et funktionsniveau
Læs mereMotorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.
Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereNeuropædagogik og gentle teaching. VISS.dk. Neuropædagogik & gentle teaching
VISS.dk 1 Neuropædagogik & gentle teaching HVORFOR NEUROPÆDAGOGIK? Vi opfatter og aflæser alle verden forskelligt vi har hver vores indre virkelighed 2 Vores adfærd er et udtryk for vores hjernes formåen
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs mere- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større
Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereVejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse
Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereKonfliktoptrapning eller nedtrapning
Konfliktoptrapning eller nedtrapning Når vi er sammen med andre mennesker, kan vi aldrig kun udelukkende se på deres adfærd. Vi er selv en del af situationen eller problemet, og det er derfor vigtig at
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereHjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.
Hjernens funktion Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereHund og børn. Lær hunden børnesprog
Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer
Læs merePAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved
Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereGUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG
GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mereHjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.
Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereNeuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt
Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereComputer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.
Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs mereDagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:
Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereQuality of Life Questionnaire
Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs mere3. Håndtering og forebyggelse af konflikter
3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereen bog om angst, depression, stress og traumer
en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereCopies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.
International Osteoporosis Foundation QUALITY OF LIFE QUESTIONNAIRE Qualeffo-41 (10 December 1997) International Osteoporosis Foundation Copies of this questionnaire and authorized translations can be
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereFamilier med handikappede børn. En forældrevinkel
Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2
Læs mereDin personlighedsprofil som iværksætter
Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereIUniversitätsklinikum I
IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det
Læs mereBilag til Generelle oplysninger
Mestring Her skal du skrive, hvordan Hvordan vil du beskrive borgeren beskriver sig selv som dig selv som person? person, og hvordan borgeren tænker om sig selv og sin Hvad er det, du gerne vil situation?
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri EMNE: Hvordan klarer du konflikter Skilleblad: 2 Mål: at du overvejer, hvordan du behandler konflikter at hjælpe dig med at erkende de reaktioner, du
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mere