Turbo på debatten om dansk forvaltningspolitik. Jacob Torfing, Lotte Bøgh Andersen og Kurt Klaudi Klausen
|
|
- Andrea Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turbo på debatten om dansk forvaltningspolitik Jacob Torfing, Lotte Bøgh Andersen og Kurt Klaudi Klausen I en frugtbar dialog mellem forskellige indfaldsvinkler til de forvaltningspolitiske diskussioner om den offentlige sektors styring, ledelse og organisering skal der findes løsninger, som sikrer stram udgiftsstyring og en velfungerende og kvalitetsrig offentlig sektor. Sådan lød ét af argumenterne i det redaktionelle forord til sidste nummer af Administrativ Debat, og vi kan kun erklære os enige. I denne artikel diskuterer vi ud fra artiklerne i det nævnte temanummer og det oprindelige forvaltningspolitiske debatoplæg, hvordan debatten kan bringes videre. I 2012 udfærdigede vi sammen med ca. 25 andre forvaltningsforskere et debatoplæg om dansk forvaltningspolitik. Dette oplæg tog udgangspunkt i den frustration over den centralistiske styring i almindelighed og New Public Management (NPM) i særdeles, som flere af os i stigende grad havde mødt hos offentligt ansatte i forbindelse med vores empiriske forskning. Mange steder havde ledere såvel som medarbejdere vanskeligt ved at se meningen med styringstiltagene, følte sig kontrolleret og fandt kontrollen meningsløs. Det er ikke befordrende for produktiviteten og miljøet på en offentlig arbejdsplads, ligesom omfattende kontrol og registrering kan øge transaktionsomkostningerne. Selvom man altid skal tage interessegruppers opfattelse af og udtalelser om styring med et gran salt, så kan selve opfattelsen af styringstiltag som værende uhensigtsmæssige og kontrollerende være et problem i sig selv. Vi stillede derfor os selv det spørgsmål, om man ikke kunne gøre tingene lidt anderledes på nogle områder, så de udførende niveauer i den offentlige sektor ville opfatte styringen som mere hensigtsmæssig og understøttende. Samtidig vurderede vi, at regeringsskiftet kunne give anledning til at diskutere dansk forvaltningspolitik på ny og med friske øjne. I modsætning til andre lande havde vi indtil da ikke haft tradition for forvaltningspolitiske diskussioner på tværs af forsker- og praktikerverdenen, og én af vores væsentligste ambitioner med debatoplægget var at starte en sådan diskussion. Processen med at formulere og diskutere det oprindelige oplæg Vi fik overraskende hurtigt samlet en bred kreds af forvaltningsforskere, og efter grundige diskussioner af en lang række forskningsbaserede notater offentliggjorde vi vores oprindelige debatoplæg i april Vi er blevet glædeligt overraskede over modtagelsen i den forstand, at der har været stor interesse for vores debatoplæg. Det har givet os lejlighed til at diskutere forvaltningspolitik i en lang række ministerier, styrelser, regioner, kommuner, samt professionelle og faglige organisationer. Vi har deltaget i mange debatmøder over hele landet, og de forvaltningspolitiske overvejelser er blevet omtalt i aviser, magasiner og tidsskrifter. Senest har Administrativ Debat viet et helt temanummer til debatten om dansk forvaltningspolitik med afsæt i vores oplæg. I den forbindelse er vi især glade for, at der er mange praktikere, som giver deres besyv med. Det bidrager til at indfri vores ambition om en bred offentlig diskussion og kan forhåbentligt på sigt føre til et bredere ejerskab til forvaltningspolitikken.
2 Fortællingen om en bedre offentlig sektor Debatskabelse var dog ikke vores eneste ambition. Vi ønsker også at bidrage med forskningsbaseret viden, der kan bruges til at forbedre den offentlige sektor. Konkret handler det fx om at balancere mellem hhv. stram styring og hensynene til motivation, tværgående samarbejde og offentlig innovation. Det handler også om være opmærksom på alle de ting i den danske offentlige sektor, der faktisk fungerer godt, fremfor alene at fokusere på problemerne. På internationale konferencer har flere udenlandske kolleger fx spurgt til, hvad vi gør rigtigt i den danske offentlige sektor, siden den efter deres mening fungerer så godt. Skabelsen af en ny og mere positiv fortælling om den offentlige sektor kan i sig selv give forøget energi til at møde fremtidens udfordringer. Vores udgangspunkt har her været de reformbevægelser, der allerede findes i den offentlige sektor, og som forskningen er i fuld gang med at studere. Vi mener, at engagerede samfundsforskere bør bruge deres forskning til at pege på nye udviklingsmuligheder og forbedringspotentialer i den offentlige sektor. Konflikt og uenighed? Ja, heldigvis Der er (heldigvis) forskellige opfattelser af, hvad en god offentlig sektor er, og herunder også divergerende forståelser af, hvad der udgør god styring og ledelse. Som fremført i forordet til det nævnte temanummer af Administrativ Debat er der derfor forskellige indgangsvinkler til de forvaltningspolitiske diskussioner. Det gælder også internt blandt forskerne og internt blandt praktikerne. Fremfor at begræde eksistensen af mange konkurrerende bud på forbedring af den offentlige sektor skal det efter vores mening ses som en styrke, at der ikke på forhånd er enighed. Der er også ganske stærke og potentielt konfliktende interesser på spil i diskussionen af forvaltningspolitik. Det er bl.a. derfor, at en kritisk tilgang til fx personaleorganisationernes udmeldinger er nødvendig. Det samme gælder i forhold til centrale magthaveres indspil i debatten. I den offentlige sektor er der således en arbejdsgiverside og en arbejdstagerside, som til tider kan være meget uenige, hvilket lærer- og lægekonflikterne i foråret 2013 tydeligt illustrerede. Der vil altid være en lige legitim interesse i central styring og decentral autonomi, men noget af det, der adskiller Danmark forvaltningsmæssigt fra mange andre lande er, at vi råder over meget professionelle og selvstændige medarbejdere og har en tradition og kultur præget af bl.a. tillid og lav magtdistance, som muliggør delegering af ansvar. I en sådan kultur kan centralisering og kontrol blive opfattet som udtryk for manglende tillid og som unødvendig og tidskrævende, og det virker demotiverende. Vi siger ikke, at man kan og skal have blind tillid, men påpeger utilsigtede negative effekter, hvis man ændrer en kultur, som rigtigt mange steder faktisk fungerer hensigtsmæssigt. En fælles interesse? Trods konfliktlinjerne er der heldigvis en fælles interesse blandt mange af interessenterne i at forbedre den offentlige sektor forstået som øget opfyldelse af de politiske målsætninger. Det er her, den forskningsbaserede viden kan være et nyttigt indspil. Hvad betyder strammere budgetstyring, mere detailstyring og forstærket kontrol fx for de ansattes motivation og arbejdsindsats, og hvordan kan styringen tilrettelægges, så den opfattes som mere understøttende? Det er nogle af de temaer, hvor vi som forvaltningsforskere kan bidrage til at oplyse debatten. Prioriteringen mellem, hvad der skal udbydes, til hvilket omkostningsniveau, og til hvilken kvalitet er i bund og grund
3 politisk, men forskere og praktikere kan i fællesskab bidrage med løsningsforslag, der kan hjælpe til at optimere de mål, som prioriteres politisk. One size does not fit all Der er store forskelle internt i den offentlige sektor, og vi tror derfor ikke på udviklingen af en sammenhængende plan for offentlig organisering, styring og ledelse, der med et snuptag løser alle problemer. Tværtimod kan det ikke understreges nok, at one size bestemt ikke fits all i den offentlige sektor. Vores debatoplæg er heller ikke næret af en forestilling om, at det var bedre før, og alt bliver godt igen, hvis vi får en ny og sammenhængende forvaltningspolitik. Fortidsromantik kræver, at man er blind overfor de problemer, der fx var forbundet med det bureaukrati og professionsvælde, man kunne finde nogle steder i den offentlige sektor førhen. Forvaltningspolitik er altid et kompromis mellem det ønskelige og det mulige, og implementeringen er ofte stykvis, kaotisk og ufuldstændig. En diskussion med respekt for forskellige opfattelser giver netop mulighed for løbende at justere kursen samt at drøfte behovet for mere grundlæggende revisioner en gang imellem. Derfor har vi også afstået fra at lave en manual for, hvad der skal ske med den offentlige sektor. Konkretisering og fjernelse af blinde vinkler Det betyder på minussiden, at man med rette kan beskylde os for ikke at være konkrete på alle områder. Konkretiseringen af vores ideer og visioner er imidlertid noget, som vi skal foretages i en dialog mellem politikere, offentlige ledere, medarbejdere og interesserede borgere og organisationer og gerne med inspiration og deltagelse fra forskere. Vores debatoplæg tager udgangspunkt i den empiriske virkelighed, som vi har studeret forskningsmæssigt. Forskning undersøger altid kun en bestemt del af virkeligheden, men oplægget bygger på danske såvel som internationale begrebs- og teoridannelser. Der er dog stadig blinde vinkler, som kun yderligere forskning kan fjerne, og vi noterer os med glæde, at bestræbelserne på at fremme forskning i offentlig administration og styring allerede er til stede i temanummeret i Administrativ Debat. Behov for forvaltningspolitiske diskussioner Enhver regering har behov for en politik for, hvad den vil med den offentlige sektor, og hvordan den vil udvikle den offentlige forvaltning. Forvaltningspolitik er siden de første moderniseringsredegørelser i begyndelsen af 80 erne i stigende grad blevet et selvstændigt politikområde, som næres af ønsket om at tilpasse den offentlige forvaltning til skiftende økonomiske konjunkturer, samfundsmæssige udfordringer og samt nye politiske og ideologiske forestillinger. Selvfølgelig har forvaltningspolitikken ikke været fraværende i de senere år Planen rummer fx en klar opsummering af den aktuelle forvaltningspolitik. Det betyder imidlertid ikke, at offentligheden er opmærksom på de forvaltningspolitiske initiativer, eller at der er en demokratisk debat om de vigtige beslutninger, der ligger som en del af forvaltningspolitikken. I Administrativ Debat temanummeret opsummerer Finansministeriet en lang række nye initiativer som bl.a. udvikling af statens indkøbsprogram, ny metoder til resultatstyring, fremme af digital selvbetjening og digital velfærd, etablering af Udbetaling Danmark mv. Det er alt sammen fine og spændende initiativer, men forvaltningspolitik er ikke kun konkrete initiativer, der skal sættes i gang og gøres i praksis, uden der tales og skrives for meget
4 om det. I et demokratisk samfund finder vi det uhensigtsmæssigt at afpolitisere forvaltningspolitikken, fordi nye løsninger netop kan opstå i respektfulde møder mellem forskellige opfattelser af styring, ledelse og organisering. Det skal ikke ses som en blanco check til at gøre forvaltningspolitikken til varm luft adskilt fra driftsmæssige og udgiftspolitiske beslutninger. Tværtimod. Men vi skal holde fast i, at forvaltningspolitik er politik, hvilket betyder, at værdier, visioner og principper skal kobles med konkrete initiativer, som man kan være uenig om nytten af. Vi mener, at forvaltningspolitikken skal frem i lyset og underkastes en bred politisk og demokratisk debat på et oplyst grundlag. Det er i hvert fald det, der er kongstanken bag forskerkredsens debatoplæg. En nuanceret diskussion af NPM Som nævnt var udgangspunktet for vores forvaltningspolitiske oplæg en voksende frustration hos mange offentligt ansatte over centralstyringen med særlig fokus på NPM. Som vi skriver i debatoplægget, har NPM haft adskillige gavnlige effekter. Den stramme økonomiske rammestyring har fx givet øget dispositionsfrihed inden for rammen, ligesom den bidrager til at frigøre økonomiske midler til nye politiske initiativer. Målstyringen har givet en klarere retning for de offentlige institutioners og medarbejderes indsats, og styrkelsen af den offentlige ledelse har givet os stærkere, dygtigere og mere proaktive ledere. Brugerorienteringen har gjort os bedre til at sætte borgerne i centrum, ligesom evalueringskulturen i den offentlige sektor også er blevet styrket. Disse positive effekter af NPM fritager os imidlertid ikke fra overvejelser om, hvordan vi kan supplere denne styringstænkning med nye og anderledes måder at tænke offentlig styring på. Der kan nemlig også være skyggesider ved NPM-tiltagene i form af fx manglende horisontal og vertikal integration, målforskydning og risiko for faldende motivation blandt medarbejderne. NPM har heller ikke altid vist sig at føre til de resultater, man oprindeligt håbede. Det er således ikke lykkedes at afbureaukratisere den offentlige sektor, ligesom gevinsterne ved udlicitering af velfærdsområder så som ældrepleje kan diskuteres. NPM i forskellige dele af den offentlige sektor Behovet for at supplere eller sågar erstatte NPM-inspireret styring varierer mellem forskellige dele af den offentlige sektor. Krikken af NPM er mere udbredt i de udførende dele af den offentlige sektor, som har kontakten til brugerne, mens opfattelsen højere oppe i systemet snarere er, at NPM er noget, vi først nu for alvor skal til at lægge os i selen med. Det kan sagtens være tilfældet i nogle dele af den offentlige sektor, for delelementerne af NPM virker som nævnt meget forskelligt i forskellige dele af den offentlige sektor. Ligeledes er det helt rigtigt, at vi i Danmark har fået en forholdsvis pragmatisk version af NPM, som har sameksisteret med bureaukratiske og sidenhen mere netværksbaseret styringsparadigmer. Vi er således enige med de debattører, som påpeger, at NPM aldrig er blevet systematisk udrullet, om end nogle NPM-elementer (økonomisk rammestyring, kontraktstyring, resultatmåling og akkreditering) har haft større indflydelse end andre (privatisering, udlicitering og deregulering). Det ændrer imidlertid ikke på, at forskningen systematisk viser både fordele og ulemper ved tiltag knyttet til NPM også i Danmark. Vores forhåbning er, at begge dele tages i betragtning, før beslutningen om udrulning af tiltagene tages.
5 Nye veje til at øge den offentlige sektors effektivitet Hierarki, regelstyring, arbejdsdeling og professionalisering var (og er) vigtige elementer i en effektiv offentlig sektor, men som det gælder for NPM tiltag, har de såvel fordele som ulemper. Øget regeldannelse og arbejdsdeling kan fx føre til stivhed og koordinationsproblemer. I nogle dele af den offentlige sektor er vi kommet dertil, hvor den marginale gevinst ved flere af disse klassiske tiltag ikke overstiger den marginale omkostning. Det gælder også nogle af NPM-tiltagene (igen selvfølgelig med variation mellem tiltagene og mellem forskellige dele af den offentlige sektor). Strategisk ledelse, resultatfokus, privatisering og udlicitering har øget effektiviteten, og potentialet af disse virkemidler er nogle steder fuldt udnyttet (eller har aldrig været der), mens der sagtens stadig kan være gevinster at hente på andre områder. Til supplement af såvel det klassiske bureaukrati som NPM peger vi i vores oplæg på en række nye styringstiltag, som fremadrettet kan skabe nye effektivitetsgevinster. Vores debatoplæg har bl.a. følgende forslag: 1) En mere fleksibel indretning, der sigter på at skabe større integration og mere koordination på tværs af politiske og administrative siloer og på langs af styringskæderne, så muligheden for at udvikle effektive løsninger på tværgående problemer og modvirke problemer med policy-eksekvering øges 2) En større vægt på ledelse og styring, der opfattes understøttende, så medarbejdernes motivation styrkes med øget arbejdsindsats til følge 3) Intensivering af samarbejdet mellem offentlige og private parter gennem etablering af partnerskaber og styringsnetværk, der mobiliserer de private aktørers viden, ressourcer og ideer i løsningen af komplekse samfundsproblemer og dermed skaber innovation 4) En forstærket indsats for at aktivere borgerne som aktive medproducenter af offentlige ydelser. Mange borgerne kan bidrage til at klare sig selv, når den rette hjælp gives (rehabilitering). Mange kan også selv producere velfærdsservice (selvbetjening) og yde en indsats i produktionen af velfærd til andre borgere (frivillighed) 5) En systematisk udbredelse af digitale løsninger fra det administrative område til velfærdsområdet Vores debatoplæg er på ingen både et opgør med målsætningen om en begrænset vækst i de offentlige budgetter. Tværtimod har vi nogle bud på, hvordan der gennem mobilisering af interne og eksterne ressourcer og ved hjælp af systematisk innovationsfremme kan skabes mere for mindre. Det handler om at få de bedst mulige offentlige ydelser til det mindst mulige ressourceforbrug. Derudover rummer vores debatoplæg en lang række andre anbefalinger, der handler om at styrke kvaliteten i offentlig service, sammenhængskraften i den offentlige sektor og demokratiet. Her henviser vi læseren til selve oplægget.
6 Hvordan kommer vi videre? Regeringen og de offentligt ansattes organisationer indgik lige før sommerferien en aftale om 7 principper for modernisering af den offentlige sektor. Den handler bl.a. om dialog, tillid, innovation og borgerinddragelse med resultatstyring, dokumentation og evidens. De 7 principper syner ikke af meget, men de kan signalere til styrelser, regioner og kommuner, at de skal fortsætte arbejdet med at modernisere den offentlige sektor. Principper skal danne ramme om fortsatte forhandlinger, og måske kommer der med tiden en mere gennemgribende forvaltningspolitisk reform. Foreløbig går det imidlertid rimelig godt med at reformere den offentlige sektor fra neden, og signalværdien i de 7 principper kan måske styrke processen. Forhåbentlig vil frustrationen over centralstyringen med NPM i rollen som superskurk aftage, nu hvor dødvandet i forvaltningspolitikken er brudt. Denne udvikling betyder efter vores mening, at vi skal have endnu mere gang i debatten om forvaltningspolitik og øge fokusset på, hvordan vi i praksis kan forbedre den offentlige sektors forskellige dele. Der er allerede masser af decentrale diskussioner, men måske kunne det være nyttigt med et forum for diskussioner på tværs af sektorområder og på langs af styringskæderne. Workshopagtige styringslaboratorier, som regeringen nu vil fremme, er en god ide, men der kan også være brug for fora, hvor politikere, praktikere, medarbejderorganisationer, forskere og andre interessenter kan diskutere åbent og fordomsfrit med hinanden og holde politiske ønsker, administrative problemer og løsninger samt forskningsresultater op mod hinanden. Behovet for sådanne diskussionsfora kan næppe dækkes ved en stor forkromet konference. Det kræver formodentlig etablering af en række forskellige fora på forskellige niveauer og med forskellige besætning. For at skabe grobund for en udvikling af sådanne fora kunne vi dog efter svensk forbillede overveje at etablere et årligt topmøde om styring, ledelse og organisering i den offentlige sektor. Her kunne alle aktørerne på området vende og dreje forskellige temaer og reforminitiativer ud fra politiske, administrative og forskningsfaglige vinkler. Det kunne give et endnu bedre udgangspunkt for at diskutere forvaltningspolitik, der forholder sig til virkeligheden. Det oprindelige forvaltningspolitiske oplæg kan findes på
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereForskerkredsens forvaltningspolitiske oplæg - et år efter
Forskerkredsens forvaltningspolitiske oplæg - et år efter Lotte Bøgh Andersen, Kurt Klaudi og Jacob Torfing Indledning Organiseringen og styringen af den offentlige sektor er vigtig for borgerne, medarbejderne,
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereDansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Læs mereStyring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?
Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE:
FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE: HVAD KAN VI SELV GØRE, OG HVORDAN ÆNDRER RAMMERNE SIG? Lotte Bøgh Andersen (AU og VIVE) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse
Læs mereKurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet
Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereSelvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing
Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018 Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereFREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER
AARHUS UNIVERSITET FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER Lotte Bøgh Andersen www.col.au.dk Organisationerne skal lykkes (endnu) bedre med at nå deres målsætninger og dermed skabe værdi for borgere og samfund
Læs mereEn Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing
En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing Danske Bioanalytikeres Lederdage Vingsted, 13. Marts, 2013 Vores debatoplæg Ny regering skabte mulighed for forvaltningspolitisk
Læs mereFra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing
Fra New Public Management til Samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Storkøbenhavn, 2. Oktober, 2017 Det klassiske bureaukrati Da den offentlige sektor voksede i 60 erne var
Læs mereStyring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser
1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2
Læs mereEfter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing
Efter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Nordsjælland, 3. April, 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige sektor ekspanderede i 60
Læs mereNye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013
Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,
Læs mereKvalitet og Måling M Sundhedssystemet
Kvalitet og Måling M i Sundhedssystemet Jacob Torfing Kvalitetsdag Region Syddanmark 5. November, 2013 Indtryk fra dagen Underliggende præmis: at måling m er et MUST og et middel til at øge kvaliteten
Læs mereStyringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereSamskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing
Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles f. Andersen Aarhus Universitet og KORA Debatoplæg g om dansk forvaltningspolitik
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles f ansvar Lotte Bøgh B Andersen Aarhus Universitet og KORA Debatoplæg g om dansk forvaltningspolitik Flere logikker for offentlig styring New
Læs mereEn Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing
En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing Guldborgsund Kommunes Politikerseminar 27. Februar, 2013 Vores debatoplæg Henvendelse til Helle Thorning gav positiv respons
Læs mereStyringsparadigmer V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser
Læs mereSAMSPILLET MELLEM STYRING OG LEDELSE. Lotte Bøgh Andersen
SAMSPILLET MELLEM STYRING OG LEDELSE Lotte Bøgh Andersen Styring Målopfyldelse Medarbejdermotivation Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Ledelse Øvrige rammebetingelser
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereEt stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet
Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereNew Public Management og arbejdsmiljøet
New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den
Læs mereHvad er kvalitet i den offentlige sektor?
Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et
Læs mereNYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION
NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION Onsdag,d. 9. november, 016 Jens Holmgren, Lektor, Ph.D. - jensh@btech.au.dk, 61150143 Udfordringer i den offentlige
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mere- fortid og fremtid V. Leon Lerborg
Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs mereNedenfor beskrives, hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde med at skabe bedre service og resultater.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Tillid og resultater Budgetaftalen for 2013 sætter en klar politisk ambition om at skabe bedre
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereMellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering
UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereTILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR
TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mere4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR. Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen
4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen Kommunaldirektørforeningen i Danmark www.komdir.dk Grafik & layout: Roskilde Kommune, Oktober 2018 Indhold
Læs mereVærdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.
Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger
Læs mereDIGITALISERINGENS BLINDE PLET
DIGITALISERINGENS BLINDE PLET / Resultater fra borgerundersøgelse og medarbejderundersøgelse januar 2016 / 10 pejlemærker for digitalisering med borgeren i centrum Sæt borgeren først / Tag hånd om borgerens
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereCitater fra ledelseskommissionens medlemmer
Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige
Læs mereStyring og overstyring. Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf
Styring og overstyring Tomas Therkildsen, adm. dir. i Djøf Agenda S. 4 S. 6 S. 7 S. 8 S. 11 S. 13 S. 14 Embedsværkets troværdighed: Radius-undersøgelse Transparens: Corruption Perceptions Index 2016 En
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereCENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP // CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP EFFEKTBASERET LEDELSE OG STYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP // CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP EFFEKTBASERET LEDELSE OG STYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 2 // CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP VI VIL UDFORDRE OG OVERRASKE CPL udvikler ny viden
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs mereOplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter
Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereLedelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019
Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019 De fagprofessionelle som samfundsfænomen Hvordan kan man forstå en
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereSend mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber
Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereLektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Læs mereHVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?
LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEAPLEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE? NYBORG D. 2.MARTS 2018 V/ LOTTE BØGH ANDERSEN GOD OFFENTLIG LEDELSE Hvad forstås ved god ledelse?
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereLuther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab
Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab Lene Holm Pedersen Professor, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School Lhp.dbp.@cbs.dk Martin Luther offentliggjorde 95
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mere