7. møde i Nationalt Udvalg for nationale kliniske retningslinjer

Transkript

1 R E F E R A T Emne 7. møde i Nationalt Udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Torsdag den 18. september 2014, kl Sted Sundhedsstyrelsen, mødelokale 501 Deltagere Lisbeth Høeg-Jensen, Sundhedsstyrelsen (mødeleder) Tine Curtis, KL Marie Rønde, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Christian Worm, Region Hovedstaden Judith Mølgaard, Region Syddanmark Thomas Drivsholm, DSAM Ole Gøtzsche, LVS Helen Bernt Andersen, DASYS Gorm B. Jensen, Danske Patienter /20 kla@sst.dk Tlf: Sekretariat: Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen Ane Bonnerup Vind, Sundhedsstyrelsen Kristoffer Lande Andersen, Sundhedsstyrelsen Malene Kirstine Nielsen, Sundhedsstyrelsen Karsten Junker, Sundhedsstyrelsen Afbud Torben I. Jensen, Danske Regioner Henning Langberg, Danske Fysioterapeuter Benn Duus, LVS Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen (formand) 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden kommentarer. 2. Orientering fra NKR sekretariatet NKR sekretariatet orienterede om, at den overordnede NKR produktionsplan følges stort set planmæssigt. NKR vedr. håndledsnære underarmsbrud og dystoci er ved at være klar til udgivelse, NKR vedr. generaliserede smerter er p.t. i høring, NKR vedr. analinkontinens er snart høringsklar og yderligere to kommer i høring i efteråret - NKR for ADHD voksne og NKR for behandling af (isoleret) alkoholmisbrug. Herudover er der efter sommerferien igangsat 11 nye NKR med planmæssig udgivelse i april/maj Emnerne for disse er: Sekretariatet for Nationale Kliniske Retningslinjer Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Otitis media og øredræn T

2 Cervikalt rodtryk (nakkesmerter) Hysterektomi på benign indikation Moderat og svær bulimi Kompliceret skizofreni Allergisk rhinoconjunctivitis (høfeber) Personlighedsforstyrrelser (borderline) Diagnostik og behandling af astma hos børn Rehabiliterende sundhedsindsatser over diabetes 2 patienter Postoperative senfølger ved brystkræft Udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge NKR sekretariatet orienterede videre om, at Sundhedsstyrelsen afholder konference om Nationale kliniske retningslinjer den 21. november 2014 på Scandic Copenhagen. Konferencen vil have et særligt fokus på implementeringen af NKR. NKR sekretariatet har desuden sendt en ny runde invitationer ud til de videnskabelige selskaber, relevante myndigheder, patientorganisationer, samt sundhedsfaglige organisationer med henblik på at indsamle emner til de nationale kliniske retningslinjer, som skal igangsættes Der er ansøgningsfrist den 29. september De indkomne emner vil blive behandlet på næste møde i Nationalt udvalg den 4. december Endelig berettede sekretariatet om det årlige møde i det internationale GIN netværk (guidelines international network). Konferencen omhandlede også implementering af retningslinjer, og det var tydeligt, at ingen andre lande havde en gylden løsning på udfordringerne ved at implementere kliniske retningslinjer i praksis. Der var på konferencen desuden interesse i at høre om den danske model, og om hvordan Danmark tilrettelagde NKR processen. Der er også oprettet en regional gren GIN Nordic, som afholder møder på skift i de nordiske lande, udveksler data og erfaringer med at udarbejde kliniske retningslinjer. Det blev på konferencen besluttet, at Finland varetager formandsskabet for GIN Nordic, og at formandsskabet vil gå på skift årligt. Norge havde tilbudt at afsætte sekretærressourcer på fuld tid til at bistå formanden. 3. Forelæggelse af nationale kliniske retningslinjer Af overordnede bemærkninger til alle de fire præsenterede NKRer fremførtes, at de med deres punktnedslag kun har fokus på en lille del af den kliniske praksis på det givne område, hvilket efterlader modtagerne med en udfordring ift. håndtering af alle de faglige problemstillinger, som ikke omtales i den enkelte NKRer. En anden generel bemærkning omhandlede de mange svage anbefalinger og god praksis anbefalingerne, som findes i NKR. Personalet ude i den kliniske praksis er skuffede over, at der ikke er flere stærke anbefalinger. NKR sekretariatet er opmærksom på problemstillingen, som til dels skyldes den valgte evidensvurderingsmetode GRADE, hvori der stilles stringente krav til kvaliteten af de studier, der anvendes. Og til dels skyldes valg af NKR emner, som enten 2

3 skal have kant, eller hvor der er usikkerhed eller uenighed om praksis. På disse områder vil evidensen sjældent være meget klar. Der forestår et pædagogisk arbejde for NKR sekretariatet i forhold til at formidle, at en svag anbefaling også i udgangspunktet bør følges og tages stilling til i implementering af NKR. Der var desuden spørgsmål til de økonomiske konsekvenser af NKR generelt. Til dette svaredes, at der i NKR ikke udarbejdes økonomiske analyser, men at grundholdningen er, at nogle NKRer er besparende i form af bortfald af ikke evidensbaserede behandlingstiltag og reduktion i skadesvirkninger, mens andre koster ekstra i form af indførelse af nye behandlingstiltag eller fordyrende medicin. Hvis en NKR anses for at være særligt omkostningstung eller kræver store anlægsændringer, er det muligt at tage denne NKR op til særlig overvejelse enten i nationalt udvalg eller i styregruppen. Derefter gik udvalget over til at diskutere de fire fremsendte NKRer. NKR for behandlingen af håndledsnære underarmsbrud. Ingen kommentarer fra udvalget. NU tilsluttede sig retningslinjen. NKR for udredning og behandling af generaliserede smerter i bevægeapparatet Det blev bemærket, at diagnosen generaliserede smerter i bevægeapparatet er bred og ikke særlig præcis. Desuden er der lav grad af evidens for behandlingen af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, så der var bekymring for at stille diagnosen hos flere end man gør i dag, for vil man have mulighed for at stille op med relevante behandlingstilbud? Dertil svaredes, at det ikke er ambitionen med retningslinen, at patienter med diagnosen generaliserede smerter nødvendigvis skal behandles på sygehusniveau, men det at få stillet diagnosen gør, at patienterne kan komme videre i deres behandlingsforløb. Det bemærkedes fra DSAM, at patienterne fylder meget i almen praksis, og at de er lidende. DSAM har derfor udsendt deres egen kliniske retningslinje om Funktionelle lidelser og har fået stor respons herpå. Særligt fra de mange patient- og interesseorganisationer, der findes på området. Det blev bemærket, at Danske Regioner har udtrykt ønske om endnu et møde i retningslinjens referencegruppe. NU vil få den endelige version af retningslinjen forelagt sammen med afgivne høringssvar. NKR for dystoci Danske Regioner gjorde opmærksom på, at der kan være økonomiske konsekvenser af retningslinjen som følge af forlængelse af fødselsvarighed. NU tilsluttede sig retningslinjen. NKR for analinkontinens hos voksne 3

4 Ingen indholdsmæssige kommentarer, men en ærgrelse over den sparsomme litteratur og deraf følgende sparsomme evidens på området. Der var ros til retningslinjens opbygning i Magicapp.org. Særligt fremhævedes overblikket over anbefalingerne og muligheden for at klikke sig ind i de bagvedliggende lag. NU vil få den endelige version af retningslinjen tilsendt sammen med afgivne høringssvar. 4. Implementering og monitorering af NKR NKR sekretariatet opsummerede indledningsvist indholdet af det udsendte notat vedrørende implementering og monitorering af NKR. Det blev foreslået at opdele den efterfølgende diskussion i to dele en om implementering og en om monitorering. Oversættelse af NKR anbefalinger til praksis Der var generel enighed om, at det er nødvendigt med et vist oversættelsesarbejde, førend NKR anbefalingerne kan integreres på sygehusafdelingerne, i kommunerne eller i almen praksis. NKR anbefalingerne er ikke tilstrækkeligt praksisnære og tager ikke nok højde for det organisatoriske på lokalt niveau til, at de kan anvendes direkte. Dertil svarede NKR sekretariatet, at hensigten med NKR var at sige, hvad der skulle gøres, men ikke af hvem og hvornår. Dette er op til sygehusene, kommunerne og almen praksis selv at afgøre. I forhold til implementeringen af NKR i regionerne, bemærkedes det, at de fem regioner ikke griber opgaven væsentligt forskelligt an. Der er i regionerne en plan for, hvad de skal, når nye NKRer udgives, der typisk involverer både det administrative- og det sundhedsfaglige niveau. Der ses bl.a. på, hvordan anbefalingerne flugter med de procedurer og instrukser, der allerede findes på sygehusafdelingerne, og om der eventuelt skal ændres i disse. Også i kommunerne sker der et oversættelsesarbejde fra NKR anbefaling til kommunal instruks. KL er generelt positivt stillet overfor NKR konceptet, men ville ønske, at anbefalingerne kunne blive endnu mere konkrete og handlingsrettede, så de lettere kunne omsættes til kommunale instrukser. Der er en vigtig opgave for KL i at udvælge de anbefalinger, der er relevante for kommunerne. I almen praksis anvendes Lægehåndbogen typisk, når den alment praktiserende skal indhente opdateret viden. Derfor er det et ønske, at NKR anbefalingerne i et vist omfang integreres i Lægehåndbogen. NKR sekretariat har allerede haft et møde med Lægehåndbogen herom. Derudover har de alment praktiserende 11 systemer som integreres op imod lægehåndbogen, når viden skal indhentes, ligesom DSAM udgiver deres egne retningslinjer. 4

5 IT integration Flere af udvalgets medlemmer talte for, at man på sigt formidler NKR anbefalingerne i et indholdsmæssigt og teknisk format, således at disse let kan integreres i en elektronisk platform/database, hvorfra man altid kan tilgå den nyeste viden på et givent sundhedsfagligt område. Af eksempel nævntes Lægehåndbogen, hvor man som praktiserende læge altid kan tilgå den mest opdaterede viden på området. NKR skal med andre ord kunne føde ind i andre videns systemer. I forhold til en gnidningsfri elektronisk integration af NKR i regionernes dokumentstyringssystemer, oplever Danske Regioner ikke som udgangspunkt MagicApp som løsningen herpå. Der blev ikke efterspurgt en stor, forkromet IT løsning, men mulighed for at påvirke datastrukturen i et valgt CMS-system for NKR. Sundhedsstyrelsen opfordrede regionerne til at drøfte, om de fandt det relevant at igangsætte et fælles regionalt afklaringsprojekt omkring ønsker til datastruktur mm i formidlingen af NKR i lyset af initiativbeskrivelse 4.1 i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udbad sig en konklusion på, om der er yderligere initiativer, der konkret skal igangsættes for at fremme implementeringen af NKR i regioner, kommuner og i almen praksis. NKR programmets fremtid En faktor i diskussionen af implementering af NKR var, at NKR programmet udløber sommeren Mens der generelt var opbakning og ros til NKR programmet, fremførtes flere fremtidige alternative scenarier. Et forslag var oprettelsen af et nationalt clearinghouse, som skal godkende retningslinjer udarbejdet i enten regioner, kommuner eller i de videnskabelige/faglige selskaber. Et andet forslag var at oprette et nationalt videnscenter, der kunne rådgive de faglige og videnskabelige selskaber i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer og arrangere kurser i fx GRADE. Så kunne pengene arbejde lokalt. Bagved begge disse forslag lå en opfattelse af, at de 50 NKR i det samlede sundhedsvæsen kun udgør en dråbe i havet. Der er så mange emner, der kan laves retningslinjer om. Denne opfattelse deltes generelt i NU. Det blev dog også understreget, at det kvalitetsløft der ligger i den metode Sundhedsstyrelsen anvender i udviklingen af NKR, vil have en positivt afsmittende effekt på de retningslinjer der fremover udvikles i selskabsregi mv. Udfordringer vedbliver at være, hvordan man sikrer sig, at retningslinjerne bliver tværfaglige og tværsektorielle, hvis ikke de bliver udarbejdet på et nationalt niveau, samt hvorvidt de vanskelige emner som fx generaliserede smerter vil blive genstand for en retningslinje. 5

6 Monitorering af NKR Der spurgtes indledningsvist til, hvad der var ambitionen med at monitorere. Om det var at måle effekten af NKR? For i så fald var det et meget ambitiøst mål, som nok ikke lige lod sig gøre, da effekten er påvirket af så mange andre faktorer såsom, at der kommer en ny banebrydende behandlingsmetode eller medicinsk præparat. Der var generelt opbakning i udvalget til dette synspunkt. Der var desuden enighed om, at der i monitoreringen af NKR kun skal anvendes allerede eksisterende data, idet vinden går imod oprettelsen af nye registreringer i sundhedsvæsenet. Der sås et potentiale i at trække data fra og samarbejde med de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionerne spurgte til, hvad forventningerne var til dem i monitoreringsspørgsmålet, når der ikke lægges op til en national monitoreringsmodel. NKR sekretariatet opfordrede til, at monitorering af NKR indgår som en integreret del af regioner og kommuners løbende monitorering og evaluering af indsatsen i sundhedsvæsenet. Der vil fortsat i hver enkelt NKR fremsættes forslag til, hvilke indikatorer man kan monitorere indsatsen på området på. Det vil være både effekt- og procesindikatorer. Der rejstes forslag om, at man kunne udvælge fem nationale kliniske retningslinjer og så lade en eller flere forskere monitorere på indsatsen. Blev indholdet i retningslinjerne fulgt, og var der effekt af retningslinjerne? 5. Næste møde i nationalt udvalg Næste møde i nationalt udvalg afholdes torsdag den 4. december 2014, kl i Sundhedsstyrelsens mødelokale 501. Der spurgtes til mødetidspunkterne i den udsendte mødeplan for 2015, hvori tidsrummet angives til Hertil svaredes, at det var en fejl, at mødetidspunkterne også i 2015 bliver som nu, kl. 13:00-16: Eventuelt Der blev gjort opmærksom på, at KL afholder konference om kliniske retningslinjer den 29. oktober på Nationalmuseet. Ikke at forveksle med Sundhedsstyrelsens konference, som afholdes en måned senere den 21. november. 6