Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Transkript

1 Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede I Organisation for voksne udviklingshæmmede arbejder vi for, at de enkelte borgere på vores botilbud får lov at udfolde sig som hele, selvstændige individer, der bestemmer over eget liv, i det omfang det giver mening for den enkelte. Vi bestræber os derfor på hele tiden at udvikle den pædagogiske indsats, så vi bedst muligt støtter den enkelte borger i at leve det liv denne ønsker. Til dette formål har vi påbegyndt et udviklingsarbejde om indførelse af Informations og kommunikationsteknologier (IKT) på botilbud for voksne udviklingshæmmede, med henblik på at styrke borgernes livskvalitet og selvbestemmelse. Det er vores antagelse at en målrettet og velgennemtænkt brug af IKT kan være til gavn for både borgere, medarbejdere og pårørende. Projektets mål Det overordnede mål med projektet at øge både medarbejderes og beboeres viden om og kompetencer inden for IKT, og derigennem styrke beboernes indflydelse på eget liv. For medarbejderne er målet at opbygge en aktiv kultur omkring brug af IKT i det pædagogiske arbejde på bostederne i kommunen. For beboerne er målet både, at give redskaber til øget social interaktion gennem brug af sociale medier og at understøtte den enkeltes kommunikative og kognitive færdigheder. Beboerne på de tre bosteder i kommunen har alle omfattende kommunikative nedsættelser. På baggrund af dette oplever medarbejderne det som udfordrende at få borgerne inddraget i beslutninger omkring deres eget liv. I forbindelse med et nyligt afsluttet projekt om Medborgerskab er det blevet klart, at ambitionen om at arbejde med reel med og selvbestemmelse kræver, at der arbejdes intenst med at understøtte borgernes muligheder for kommunikation. Dertil kommer, at der er stor differentiering i borgernes kommunikative kompetencer. Dette skaber en pædagogisk udfordring i forhold til at sikre, at den enkelte borger mødes i dennes kommunikative forståelse, og at der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og interesser. Projektets baggrund I 2008 udarbejdede Organisationen for voksne udviklingshæmmede, i samarbejde med Danmarks pædagogiske Universitetsskole vores mission, vision og værdier, der danner grundlaget for det arbejde vi udfører i organisationen. Missionen er, at vi skal give den enkelte borger muligheder for at skabe sit eget liv, blandt andet ved at effektuere deres med og selvbestemmelse. Dette har blandt andet resulteret i, at et af vores pædagogiske hovedtemaer for , netop er selv og medbestemmelse, nærmere bestemt en tydeliggørelse af, hvilke forudsætninger og muligheder

2 den enkelte borger har for at kunne udøve selv- og medbestemmelse, så det giver mening i forhold til det liv borgeren ønsker at leve. I forbindelse med dette arbejde deltog vi i et projektforløb om Medborgerskab under Socialstyrelsen. Målet var at finde metoder, hvorpå borgerne kunne opnå større viden om de rettigheder og pligter de har som medborgere, og på den anden side, udvikle pædagogiske redskaber, så medarbejderne kan støtte borgerne i denne proces. Under arbejdet med projekt Medborgerskab er det blevet tydeligt, at en af de største barrierer for at blive en aktiv medborger og gøre brug af sin med og selvbestemmelsesret er kommunikative barrierer. I løbet af projektet har medarbejderne arbejdet frem mod at afdække de enkelte borgeres kommunikative kompetencer. Vi har arbejdet aktivt på, at borgerne skal opleve, at der bliver gjort en indsats for at forstå deres ønsker og behov. Ved at tage dette alvorligt, er det vores oplevelse, at borgerne deltager mere aktivt i eget liv. Fokus har blandt andet været på, i hvilke fora borgeren bedst kan udtrykke sig, hvilke metoder der virker kommunikationsfremmende. Eksempelvis har Medborgerskab projektet medført, at en af borgerne har købt en Iphone. Denne bruger han til at holde kontakt med sin familie, og det har også styrket det sociale fællesskab med andre han kender, der også har en Iphone. Eksisterende erfaring og viden på området Socialt Udviklingscenter (SUS) har gennem en årrække arbejdet med et projekt om at indføre forskellige former for IT på handicapområdet. Under projektet Handicap og IT ( er der oprettet en række projekter i samarbejde med kommunale botilbud. Erfaringerne fra projekt Handicap og IT er at mennesker med selv betydelige handicaps kan få mulighed for at udtrykke ønsker og behov, give deres meninger tilkende, skabe og opretholde sociale kontakter, samt deltage i nærmiljøet, såvel som i samfundslivet generelt. På sigt forventer projektet at disse tiltag vil øge de handicappedes medbestemmelse og indflydelse på eget liv, samt fremme sociale kontakter og socialt samvær. Ovenstående er nøjagtig, hvad vores fokus på medborgerskab, kommunikation samt med og selvbestemmelse sigter mod. Og derfor ønsker vi at arbejde aktivt med IKT også som en del af Ballerup kommunes fokus på innovation. Erfaringerne fra projekt handicap og IT viser dog også, at mange kommuner opgiver at arbejde med IKT, da det er et nyt og uoverskueligt territorium at bevæge sig ind på. I det indledende arbejde med at danne os et overblik over området og udvikle projektplan, er vi også støt på barrierer, der har rod i manglende ekspertise på området. Derfor ønsker vi indledningsvist at søge om støtte til afholdelse af udgifter til konsulentbistand i form af vejledning i muligheder, teknologier og implementering samt lønudgifter til at igangsætte et konkret Læringsprojekt, der udspringer af medborgerskabsprojektet, og som kan fungere som erfaringsgenererende i forhold til teknologier, metoder og implementering.

3 Konkrete aktiviteter Vejledning om muligheder, teknologier og implementering Der søges støtte til konsulentbistand fra Kommunikationscentret i Hillerød, der kan bistå med teknologisk og pædagogisk støtte i forhold til muligheder og tilgange til implementeringsfasen samt understøtte oprettelsen af en velfungerende projektgruppe. Vejledning fra eksperter skal også bruges til at opbygge en institutionel forståelse af mulighederne i IKT. Ifølge Socialt Udviklingscenter er en af barriererne for at inddrage IKT i botilbud, at der findes en kultur, hvor kommunikationsteknologi ikke opfattes som vigtig. 1 Dertil kommer, at en implementeringsproces ofte er langvarig og kan være svær at holde på sporet netop fordi, der mangler viden om og institutionel forankring af kommunikationsteknologi. Vejledningen forventes at tage form som 2x4 timers forløb med konsulenter fra Kommunikationscentret i Hillerød. Læringsprojekt: Understøttelse af to udvalgte borgeres sproglige udvikling I øjeblikket er der særligt fokus på to borgere, hvor medarbejderne har observeret, at deres sprog er inde i en positiv udvikling. Observationerne er blandt andet gjort i forbindelse med Medborgerskabsprojektet, og vi ønsker derfor at støtte op om medarbejdernes eget initiativ til at arbejde videre med kommunikation og inddragelse af teknologier. Forhåbningen er, at læringsprojektet kan være med til at opbygge en kultur om brug af teknologi og give flere medarbejdere og borgere mod på at gå aktivt ind i den videre projektproces. I læringsprojektet bruges en Ipad, hvor der kan lægges billeder og spil ind. Ipaden skal blandt andet bruges til at vise, hvem borgerne skal være sammen med i løbet af dagen, og hvad der skal ske. Desuden skal brug af billeder være med til borgerne kan kategorisere sit sprog via symboler og dermed sikre, at borgerne bliver forstået når deres tale er utydelig. Endelig skal sprogudvikling foregå via tale-spil hvor fx billedet af et hus følges af ordet hus, som borgeren så skal forsøge at gentage. Formålet er, udover sproglig understøttelse, at medarbejderne får et bedre indblik i, hvor mange ord og udtryk borgeren kan, og hvad borgeren ønsker at tale om. En sådan indsats kræver, at der afsættes ekstra tidsmæssige ressourcer til at medarbejderne kan blive fortrolige med teknologien og metoderne og til at skabe ro omkring borgerne og kontinuitet i indsatsen. Derudover er der også både et ledelses og personalemæssigt et ønske om at få inspiration og mere viden om, hvordan andre former for IKT kan bruges til at understøtte den sproglige udvikling hos borgere. 1 Socialt Udviklingscenter og Videns- og Formidlingsenheden på Frederiksborg Amts Kommunikationscenter (2006) Teknologi, kommunikation og selvbestemmelse - en rapport om implementering af teknologi til mennesker med handicap s. 35

4 Projektet forventes at forløbe over to måneder, hvor der i alt afsættes 8 pædagogtimer pr. uge. For en detaljeret specifikation af fordelingen af timetal se bilag 2 2. Metode eller erfaringsopsamling Dokumentation af læringsprojektet Kortlægning af nærmeste udviklingszone: Medarbejderne skal skriftligt dokumentere hvad de har lavet, hvad borgeren kan, hvad borgeren kan sammen med medarbejderen, og hvad borgeren kan alene. Nærmeste udviklingszone defineres som følgende: alt borgerne kan sammen med en pædagog kan de også lære at udføre selv. Data for borgerens sproglige udvikling består af observationer og videreformidles som narrative fortællinger. Data for brug af Ipad som et effektivt middel til understøttelse af sproglig udvikling. Vi har positiv erfaring med, at nedskrive de gode historier. Det vil sige, at hver gang borgerne bruger de metoder de har lært/ viser interesse eller udvikling inden for de områder vi har arbejdet med skrives dette ned som den gode historie. På hvert personalemøde starter vi med, at dele en god historie som inspiration og for at sikre et fokus på borgernes kompetencer. 3. Formidling De områder vi søger støtte til er tænkt som de indledende øvelser i arbejdet med at indføre IKT som en naturlig del af hverdagen på kommunens bosteder. Formidlingen vil derfor i første omgang kredse om at sikre, at alle medarbejdere og borgere får indblik i den vejledning og de anbefalinger, vi indhenter udefra. Det er projektgruppens opgave at sikre denne formidling både via personale møder og beboermøder, og ved at udarbejde en argumenteret oversigt over de teknologier og metoder vi skal arbejde videre med. I forbindelse med læringsprojektet skal erfaringerne for brug af Ipads til understøttelse af den sproglige udvikling præsenteres som et inspirationshæfte, der på en overskuelig måde kan danne grundlag for, at både øvrige medarbejdere og pårørende kan afprøve metoden. Vi forventer også, at erfaringerne fra læringsprojektet kan indgå aktivt i udviklingen af flere scenarier for brug PDA er i det fremadrettede forløb. Denne udvikling skal understøttes af konsulentbistand. Ved projektets endelige afslutning hvis tidshorisont rækker ud over indholdet i denne ansøgning jf. tidsplanen skal de samlede erfaringer også videreformidles til medarbejdere og borgere i socialpsykiatrien gennem et nystartet videndelingsprojekt.

5 4. Tidsplan Samlet projektperiode: Efterår 2012 (den projektperiode, der søges om støtte til): Forår 2013 Efterår 2013 September: Oprettelse af projektgruppe Læring om implementering af IKT i døgntilbud o September: Læringsforløb for projektgruppen om muligheder for og betydning af indførelse af IKT med fokus på pædagogiske tilgange. o November: Opfølgning på erfaringer fra læringsprojektet i samarbejde med eksterne konsulenter og evidensbaseret udvælgelse af, hvilke teknologier vi ønsker at arbejde videre med samt vejledning i den videre evalueringsproces. September Oktober: Læringsprojekt: Understøttelse af to udvalgte borgeres sproglige udvikling November: Formidling, erfaringsopsamling og evaluering Opkvalificering/uddannelse af centrale dele af medarbejdergruppen i forhold til de teknologier vi har valgt at bruge Implementering og organisatorisk forankring Opsamling og evaluering Formidling og samarbejde med videndelingprojektet (et nystartet projekt om videndeling mellem Organisation for voksne udviklingshæmmede og Socialpsykiatrien) 5. Ansøgeres navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted: Primær kontaktperson: Nina Andreassen, Daglig Leder Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Parkvej Ballerup Tlf.: Mail: na1@balk.dk

6 Styregruppe: Bibi Lund, Leder af organisationen Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Parkvej Ballerup Tlf.: Mail: 6. Ansvarlig for administration af tilskud: Lise Porsborg Tlf.: Mail.: 7. Hvem ud over ansøgeren deltager i projektet?: Der er tilknyttet eksterne konsulenter fra Kommunikationscentret i Hillerød og evt. IT-frivillige fra projekt HandicapogIT 8. Organisationsplan: Lederen for organisationen for voksne udviklingshæmmede, Bibi Lund, er øverste ansvarlig, og dermed ansvarlig for, i samarbejde med Faglig leder Nina Andreassen, at tilrettelægge processerne så projektet kan gennemføres og ansvarlig for at overholde budget rammen.

7 Bilag 1 9. Budget: Projektøkonomi Vejledning om muligheder, teknologier og implementering Til vejledning ansøges der om midler til konsulentbistand i form af 2x4 timers forløb med ekstern konsulent til 925 kr. pr. time kr. Herudover 6 vikardækning af medarbejdere à 8 timer à 250 kr./time kr. Læringsprojekt Til læringsprojektet ansøges der om midler til vikardækning. Borger 1: 4 pædagogtimer pr. uge á 250 kr. i 8 uger til individuel sprogstøtte. I alt: 32 x 250 kr kr. Borger 2: 3 pædagogtimer pr. uge á 250 kr. i 4 uger til individuel sprogstøtte + 2 ekstratimer á 250 kr. i 8 uger. I alt: 32 x 250 kr kr. 1 ekstra time à 280 kr. hver weekend i 4 uge kr. Opsamling, evaluering og formidling: 10 pædagogtimer á 250 kr kr. Feriepenge: kr. * 12,5 % 4.737,5 kr. Mødefaciliteter 2 dage for 8 personer à 335 kr kr.

8 Samlet støttebehov ,5 kr. Egenfinansiering: Ledelsestimerne samt indkøb af teknologi (Ipads) lægger vi selv som en del af projektet. 10. Tilskud til projektet fra anden side: Der er på nuværende tidspunkt ikke søgt om tilskud fra andre fonde.

9 Bilag 2 Læringsprojekt Klakkebjerg efterår 2012 Der er observeret, at Borger 1s sproglige udvikling er i en positiv udvikling. Det er derfor besluttet, at vi skal finde metoder til, at hjælpe borgeren med at fremme denne. Samtidig opleves det, at Borger 2 meget gerne vil udtrykke sig, men at det for mange er svært at forstå hans talesprog. Kommunikationsprojektet, skal ses i relation til den dialogbaserede aftalestyring, afsnit om medborgerskab og kommunikation. Vi foreslår derfor følgende model som skal afprøves de to første måneder. Borger 1: Formålet er, at udvikle og kortlægge borgerens sprog. Hvad kan hun, hvad ønsker hun at bruge sit sprog til og hvordan kan vi hjælpe hende med dette? Hjælpe borgeren til, at få et sprog så hun både kan udtrykke sine ønsker og behov, samt kommunikere med medarbejdere, kollegaer og medbeboere. Metoder: Borgeren har i medborgerskabsprojektet, lavet et album med billeder af familie. Dette kan der arbejdes videre med, og få hende til at fortælle hvem der er på billederne. Dette skal der bygges videre på, og det skal afprøves en Ipad. Når medarbejderne er sammen med borgeren, skal de huske at italesætte alt og arbejde på og afprøve, hvad borgeren kan sige og hvad hun ønsker at snakke om.

10 Sammen med borgeren, skal der lægges billeder ind på Ipad af hendes hverdag, samt medarbejdere og medbeboere. Der skal sættes af 2 timer pr. uge til dette den første måned, gerne weekend. På borgerens hjemmedag, skal Ipaden bruges om morgenen, til, sammen med borgeren, at vise hvem hun skal være sammen med og hvad der skal ske om dagen. Det er vigtigt, at have tid og ro, til at italesætte det I ser og dermed understøtte billederne med tale. En gang pr. uge, skal borgeren hjem fra arbejde kl Denne eftermiddag skal I bruge Ipad til at spille spil med hende. Vi lægger spil ned, som siger ord borgeren så kan gentage. Dette skal bruges til, at Malene både får øvet sit sprog, men også at vi bliver tydelige på, hvor mange ord og udtryk borgeren kan, så vi kan komme nærmere ind på hendes nærmeste udviklingszone. Derfor skal den sidste halve time bruges til, at skrive ned hvad I har lavet, hvad borgeren kan, hvad hun kan sammen med medarbejdere, og hvad hun ikke kan. Nærmeste udviklingszone defineres som følgende: alt det borgerne kan sammen med en pædagog kan de lære at udføre selv. Ressourcer: Tid pr. uge den første måned: 4 timer Hvornår: En hverdag fra kl og to timer en weekend dag. Borger 2: Borgeren har et aktivt talesprog han bruger. Dog er hans udtale utydelig og derfor svært at forstå. Borgeren ønsker ikke, at benytte tegn til tale. Formålet er, at give borgeren redskaber til, at blive ved med at benytte sit talesprog, samtidig med, at han bliver forstået og derfor oplever at blive hørt. Metode Som et forsøg, skal vi arbejde hen mod, at borgeren skal kategorisere sit sprog, forstået på den måde, at han viser os hvad han taler om. Vi skal sammen med borgeren arbejde frem mod, at han viser billeder (enten fysisk eller på en telefon) af den kategori han snakker om. (Eks. krone hvis det

11 et konge familien, billede af et træ hvis det er familie, kokkehue hvis der er mad, Klakkebjerg hvis det er noget fra Klak o.s.v.) Det skal derfor afsættes fire timer den første måned, til sammen med borgeren, at blive enige om disse kategorier, samt lave/ finde de billeder som repræsenterer de. Formålet er, at vi ved at kende sammengænge og hvad borgeren taler om, også kan forstå hvad han siger og dermed give respons på dette. Senere skal borgeren aktivt støttes i, at bruge disse kategorier på sin hjemmedag den første måned, og senere også i andre sociale sammenhænge. Borgeren skal holde fri hver (den dag han har hjemme dag). Den dag som ikke er hans hjemme dag (4 timer) skal bruges til at give borgeren redskaber til kommunikation. Ved at tage udgangspunkt i borgerens interesse for mad skal I sammen med borgeren lave en indkøbsseddel på Ipad, samtidig som I skal snakke om hvad det er, og lave kort/billeder til at kategorisere madvarer. Borgeren skal efterfølgende, købe ind sammen med jer, på baggrund af disse billeder. Ressourcer: Tid pr. uge den første måned: 3 timer + 4. timer ekstra hjemmedag hver anden uge + 4 timer pr. weekend i den første måned.

12 .