IT udvikler sig. Fra radiorør til bredbånd

Transkript

1 IT udvikler sig Vi kalder vores samfund et informationssamfund, fordi viden og informationer spiller en afgørende rolle. Informationsteknologi vinder frem overalt. Både den offentlige og private sektor er dybt afhængige af IT, og i alle erhverv er det blevet meget vigtigt at beherske data og informationer. I Danmark bliver der i dag tjent flere penge på at styre information end på at producere varer. Vi kan derfor sige, at samfundet er gået fra et industrisamfund til et informationssamfund, ligesom samfundet tidligere har ændret sig fra én samfundstype til en anden. Samfundstyper 1. Jægersamfund2. Landbrugssamfund 3. Industrisamfund4. Informationssamfund Fra radiorør til bredbånd før f.kr.fra f.kr.ca. fra 18/1900 e.kr. ca. fra 2000 e.kr. Computeren er gradvist blevet udviklet fra mekaniske regnemaskiner med hulkort til de første elektroniske regnemaskiner og videre frem til vores tids computere. Det er derfor vanskeligt at fastslå, hvilken computer der var den første, for hvornår er der tale om en computer? Alligevel regner mange Eniac for verdens første elektroniske computer. Eniac blev bygget i USA og stod færdig i Den indeholdt radiorør og var lavet til at beregne projektilers bane. Når den blev programmeret til en ny opgave, foregik det ved at flytte ledninger. På trods af dens størrelse kunne den dog kun en brøkdel af det, en almindelig lommeregner kan i dag. Figurtekst: Verdens første elektroniske computer, Eniac, vejede 30 tons og fyldte 150 m 2.

2 Figurtekst slut. Side 8 Mindre, billigere og bedre Computerne er fra starten til i dag udviklet til at blive mindre, billigere og bedre. Den udvikling ser også ud til at fortsætte, for intet tyder på, at udviklingen stopper netop nu. Tværtimod. Blot i løbet af de seneste år er det blevet almindeligt at bruge bredbåndsforbindelser, bærbare computere, USBenheder osv. Udviklingen går så hurtigt, at mange virksomheder udskifter deres computere med tre til fem års mellemrum. Og udviklingen fortsætter. Så de computere, der er nye i dag, er "håbløst forældede", inden der er gået fem år. De bliver typisk forældede, fordi nye og mere avancerede programmer kommer på markedet. De nye programmer kræver nye og hurtigere computere for at kunne køre uden for lange ventetider. IT-udviklingen fortsætter Det er vigtigt at forstå, at udviklingen inden for IT-området langt fra er

3 færdig. Sandsynligvis har vi kun set toppen af isbjerget inden for ITudviklingen. I 1994 underviste jeg for første gang i brug af internettet. På det tidspunkt var det meget få, der vidste, hvad internettet var. Endnu færre havde prøvet det og ingen drømte om, at det så hurtigt ville få det omfang, som det har i dag. I løbet af fem til ti år blev internettet en naturlig del af vores hverdag på linje med tv og telefoner. Derfor er det også sandsynligt, at en del af de mange nye teknologier, som IT-industrien er ved at udvikle i øjeblikket, også bliver realiteter i løbet af få år. Hurtigere internet En af de nye teknologier handler om et hurtigere internet. I dag er de signaler, vi modtager fra internettet, elektroniske, men vi kan også få optiske signaler (lys signaler). Det kan gøre internettet mange gange hurtigere. På den måde vil ventetiden på at downloade data fra nettet blive meget mindre. Samtidig bliver internettet i stigende grad mobilt. Det betyder, at vi i fremtiden altid vil være på nettet ligegyldigt om vi befinder os i den lokale brugs eller i junglen på den anden side af jorden. IT bliver hurtigt udbredt Computeren har erobret de private hjem og er blevet et forbrugsgode på linje med fjernsyn, telefon og musikanlæg. Samtidig bliver nye elektroniske forbrugsprodukter i dag hurtigere udbredt end tidligere. Fra at f.eks. smartphones bliver populære, til de er udbredt til de fleste danskere, går der i dag ikke mere end et par år. Side 9 Nye IT-teknologier Der er flere nye IT-teknologier på vej, som måske bliver lige så almindelige, som internettet og mobiltelefonen er blevet det på ti år. Her vil jeg kun nævne nogle få eksempler.

4 Sammensmeltning af apparater Pc, tv, video, musikanlæg, kamera, internet og telefon er på vej til at smelte sammen til ét digitalt, bærbart apparat. Indtal tekst I 2007 blev det muligt at indtale en tekst til sin computer på dansk i stedet for at indtaste den. Det er særlig smart for bevægelseshandicappede og ordblinde, men i fremtiden taler vi måske alle til vores computere. Tynde og bøjelige skærme Skærmene bliver stadig tyndere, og man er også begyndt at producere skærme, vi kan bøje og rulle sammen, når vi ikke bruger dem. Foreløbig er de dog meget dyre og bliver mest brugt i digitale kameraer, da de har et lille strømforbrug. Cloud computing Cloud computing er en fælles betegnelse for at vores programmer og data i fremtiden ikke vil befinde sig på vores personlige computer, men alt sammen vil befinde sig på internettet. Det betyder blandt andet, at du vil få adgang til alle dine dokumenter og programmer, bare du har adgang til internettet. Modvilje mod ny teknologi Jeg fortalte engang en god ven om, hvordan IT ændrer vores levevis, men han svarede blot helt uimponeret: "Det bliver vi da ikke lykkeligere af." Og det har han naturligvis ret i. At vi indfører mere IT, gør os næppe mere eller mindre lykkelige men det forandrer vores dagligdag. Dengang telefonen kom frem, opfattede nogle den som "et interessant stykke legetøj uden praktisk betydning". Andre var foruroliget over, "at apparatet kunne bruges til, at enhver person, på hvilket som helst tidspunkt af døgnet, kunne ringe til en anden."

5 Dankortet var på samme måde udsat for skepsis og modvilje i starten. Fælles for telefon, Dankort og mange andre tekniske opfindelser er, at det mere er forbrugernes valg, frem for politiske beslutninger, der har indført dem. De er kort sagt blevet indført, fordi der teknisk og økonomisk har været fordele ved dem. På samme måde sker udviklingen inden for IT, hvor der hele tiden bliver udviklet nye produkter. I starten er en del skeptiske og har en kritisk distance til det nye produkt. Men hvis det viser sig, at teknologien har væsentlige fordele, ønsker de fleste at få del i de nye muligheder. Side 10 IT overtager arbejde En video kan misbruges, hvis man stirrer på den i døgndrift. På samme måde kan en computer misbruges, hvis børn mellem 3 og 100 år bruger den uhæmmet til at spille eller være på Facebook med. På et højere plan kan ITteknologi også forringe et samfund, hvis de mennesker, den overflødiggør, blot bliver sendt ud i lediggang. Omvendt frigør IT mange hænder fra et ensformigt og nedslidende arbejde. Derfor er det kunsten, at samfundet bruger de mange frigjorte hænder til at løse nye opgaver som for eksempel at passe bedre på børn og ældre. Vi har stort set ikke noget valg, om vi vil indføre ny informationsteknologi eller ej. Det skyldes den internationale arbejdsdeling. Hvis Danmark ikke indfører de nye teknologier, bliver vi udkonkurreret af andre lande. Det er derfor ikke så vigtigt at diskutere, i hvor høj grad IT skal erstatte menneskelig arbejdskraft. Det er langt vigtigere at diskutere, hvad vi skal bruge de frigjorte hænder til. Gode links newz.dk skriver sjove og interessante IT-nyheder innovationlab.net skriver om nye tendenser inden for IT adgangforalle.dk læser tekst fra skærmen højt Side 11

6 Brug af IT I den årlig undersøgelse lavet af Economist Intelligence Unit er Danmark i 2010 kåret som verdens anden mest IT parate land. Andre undersøgelser placerer Danmark lidt længere nede på listen, men vi er dog altid med blandt de øverste. Hvis Danmark vil bevare førertrøjen, kræver det, at vi udvider brugen af IT både i den private og offentlige sektor. De politiske partier og erhvervsvirksomheder er generelt enige om at satse på mere brug af ITteknologi, fordi det er en økonomisk fordel. De fem mest IT parate lande i Sverige2. Danmark3. USA4. Finland5. HollandKilde: The Economist Intelligence Unit Brug af Internettet Generelt er det USA og de nordeuropæiske lande, der har taget internet-tet mest til sig. Men overalt i verden stiger brugen af internettet. I 2008 overhalede Kina USA som det land med flest internetbrugere i verden. Alligevel var det stadig kun 35 procent af kineserne, der surfede på nettet i Figurtekst: Husstande med internet i 2009 Kilde: Eurostat 2009 Figurtekst slut.

7 Distancearbejde En del mennesker arbejder i dag helt eller delvist hjemmefra. I stedet for at møde op på deres arbejdsplads holder de kontakt via internettet. Det kan være kontorarbejde eller forskelligt teoretisk arbejde, de udfører. Særlig i England og USA har mange kontormedarbejdere fået deres arbejdsplads i hjemmet. Det er ofte billigere for virksomheder at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. De ansatte får som regel mere fra hånden og har muligheden for selv at planlægge deres arbejdstid. Ulempen ved at arbejde hjemme er, at man lettere bliver isoleret, og det sociale Side 12 liv og fællesskab går tabt. Derfor vælger de fleste også kun at arbejde hjemme en eller to dage om ugen. Outsourcing Når medarbejdere kan arbejde hjemmefra, kan de også arbejde i andre lande. Og det åbner op for, at danske virksomheder ansætter medarbejdere i lande, hvor lønnen og skatten er lav. Det kalder vi outsourcing. Og uanset om vi kan lide den udvikling eller ej, er den allerede i fuld gang og alt tyder på, at den

8 griber om sig. Outsourcing behøver ikke at være dårligt for økonomi og beskæftigelse. Når en virksomhed outsour-cer dele af dens produktion, kan det gøre den mere konkurrencedygtig. Det kan betyde, at den overlever og dermed bevarer arbejdspladser i Danmark. IT i undervisningen I undervisningen har computere den fordel, at de med det samme kan svare på, om en opgave er løst rigtigt eller forkert. Dermed kan eleven gå frem i det tempo, der passer ham eller hende. Der vil selvfølgelig stadig være brug for lærere, da skoler heldigvis byder på langt mere end blot at lære konkrete færdigheder. Fjernundervisning bliver brugt flere steder som efteruddannelse. Især bruger man fjernundervisning i Grønland og andre tyndt befolkede områder. Virksomheder sparer mange penge ved at lade deres ansatte uddanne sig hjemme. Og medarbejderne uddanner sig, når det passer ind i deres familieog arbejdsliv. Men fjernundervisning kræver en høj grad af selvdisciplin af både lærere og elever. Det er heller ikke alle fag der lader sig undervise via fjernundervisning. F.eks. egner mere praktiske fag sig dårligt. Sundhed via nettet Den elektroniske patientjournal har de fleste steder erstattet journaler på papir. Når patientjournalen er elektronisk, kan lægen hurtigere finde journalen frem, uanset hvor i landet patienten henvender sig. Det betyder, at lægen hurtigere kan give den rette behandling, hvilket kan være livsvigtigt i akutte tilfælde. Desuden viser erfaringer, at den elektroniske patientjournal medfører færre fejl i den medicin, som patienterne får. En ulempe ved den elektroniske patientjournal er, at flere får mulighed for at se andres sundhedsdata, og derved stiger muligheden for misbrug. En anden ændring er, at patienter selv deltager i sygdomsforløb. Som patient ved man bedst selv, hvor det gør ondt. Derfor søger mange mennesker viden om deres sygdom, inden et lægebesøg, på netdoktor.dk. Her har læger klart

9 og enkelt beskrevet den nyeste viden inden for sygdomme. På sundhed.dk kan du bestille tid hos din læge. Det sparer en person til at passe telefonen, og du får overblik til at vælge den tid, der passer dig bedst. Du kan samtidig se, hvilken medicin du tidligere har fået, eller du kan melde dig som organdonor. Hvis du skal på sygehuset, kan du også finde det sygehus, der har den korteste ventetid. Side 13 Nem-ID Du kan få adgang til din egen elektroniske patientjournal på sundhed.dk, men først skal du have et Nem-ID. Nem-ID er en digitale underskrift, som du kan bestille gratis på nemid.nu. Nem-ID sikrer, at det kun er den, der har ret til at læse journalen, der far mulighed for det. Nem-ID kan du også bruge, når du kontakter alle andre offentlige myndigheder, eller din bank. IT i alt IT i alt er et dansk udtryk for pervasive computing. IT i alt betyder, at alle vores omgivelser kan kommunikere med hinanden ved hjælp af elektronik, der er så småt, at vi ikke kan se det. Et eksempel på, at der kommer IT i alt, er de nye Dankort. På de nye Dankort er magnetstriben skiftet ud med en chip, der i princippet fungerer som en lille computer. Dankort med chip kan indeholde flere oplysninger. De er også vanskeligere at kopiere end de gamle med magnetstribe. Dankort med magnetstriber kunne med det rigtige udstyr kopieres i løbet af få minutter. I fremtiden regner man med at lignende chips f.eks. vil blive brugt som husnøgle, så din hoveddør automatisk låser sig op, når du kommer hjem. Et andet eksempel er tøj, hvor France Telecom har udviklet to stykker tøj med intelligens. Det ene er en jakke, der registrerer, hvilken side man drejer til, når man cykler. Ved hjælp af en rød pil, der lyser på ryggen, viser

10 cyklisten automatisk, hvor han/hun er på vej hen. Det andet stykke tøj er en T-shirt, som kan modtage og sende sms. Teksten bliver vist på T-shirtens forside, der fungerer som en meget tynd skærm. Andre firmaer har udviklet tøj, der spiller musik, måler puls og blodtryk eller skifter farve efter dit humør. IT i mennesker Et andet sted, hvor IT i alt de seneste år har vundet frem, er IT i mennesker. Personer med dårlig hørelse har mulighed for at få indopereret elektronik, der omdanner lyde til elektroniske stimuleringer af celler i hjernestammen, så de hører bedre. På samme måde har blinde mulighed for at få en del af synet tilbage ved at få indopereret elektroder med forbindelse til et kamera. Side 14 Tankekraft styrer computer Matthew Nagle, en ung sportshelt fra USA, blev efter et overfald med kniv lam fra halsen og nedefter. I 2004 fik han som den første i verden indopereret elektroder i hjernen, så han med tankens kraft kan styre en computer. Elektroderne aflæser hjernens signaler til kroppen og sender dem til en computer, der oversætter signalerne og sørger for, at de bliver udført. Figurtekst: Figur 1, Matthew Nagle Figurtekst slut.

11 Internethandel Handel via nettet er vokset kraftigt i Danmark, siden det for første gang blev muligt i I 2010 har over halvdelen af danskerne handlet via internettet inden for de sidste 3 måneder. Nethandelen mellem virksomheder (Business To Business, B2B) er væsentlig større end handelen fra virksomhed til forbruger (Business To Consumer, B2C). Internettet bliver tit brugt som en del af en handel. Købere finder f.eks. oplysninger om pris og kvalitet, inden de går i butikken og køber varen. Det kan også være omvendt, så kunder først undersøger varer i en butik, inden de går hjem og køber den udvalgte vare billigere over nettet. Hvem handler på nettet? Diagrammet viser, hvor stor en del af befolkningen der har handlet på internettet i de sidste tre måneder. Generelt handler personer med en lang uddannelse mere på nettet end dem med en kort uddannelse. Side 15 Figurtekst: Figur 2, Danmarks Statistik 2011 Figurtekst slut. Regler for nethandel Handelen via nettet er underlagt de samme juridiske regler som handel i fysiske butikker. Ved handel på nettet giver forbrugeraftaleloven desuden forbrugeren ret til at fortryde købet i 14 dage, hvilket man som udgangspunkt ikke har krav på i en almindelig butik. Hvis du betaler med et betalingskort på nettet, kan banken få dine penge retur: hvis varen ikke bliver leveret hvis sælgeren opkræver mere end

12 aftalt hvis du udnytter din fortrydelsesret ved ikke at modtage varen hvis sælgeren hæver på din konto uden din tilladelse Hvis banken skal give dig pengene retur, er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder inden to måneder, kontakter banken. Netbanker De fleste steder betaler køberen direkte på nettet ved at oplyse nummeret på sit Dankort eller andet betalingskort. Butikken må så først hæve pengene fra kontoen, når de har sendt varen af sted. Internettet giver dog langt flere muligheder for at ordne pengesager end blot betaling af varer. Kontakten til netbanker vokser også hurtigt. Ved hjælp af nettet betaler mange deres regninger hjemmefra, eller flytter penge fra én konto til en anden. Alt sammen noget, som gør menneskelig arbejdskraft overflødig. Nogle ønsker ikke at bruge disse muligheder, men for hvert år, der går, hopper flere med på vognen. Kundernes fordel er, at de klarer deres betalinger hjemmefra på det tidspunkt af døgnet, de ønsker. Bankens fordel er, at den sparer på antallet af ansatte.

13 Sikkerhedssystemet, der bliver brugt til betaling over nettet, hedder SSL (Secure Socket Layer). SSL sørger for, at data, der bliver sendt over nettet, er krypteret, så andre ikke kan læse dem. Du kan se, når du er på sider, der bliver krypteret: internetadressen ændrer sig fra at begynde med http til i stedet at begynde med https. Side 16 Selvrisiko ved nethandel På samme måde som nogle forsøger at snyde med Dankort og falske sedler, forsøger andre at skaffe sig adgang til bank konti via nettet men det er sjældent, at det lykkes. Hvis en person bliver frarøvet penge ved at betale på nettet, dækker banken tabet, hvis kunden ellers har opført sig rimeligt fornuftigt på nettet. Hvis din pinkode er benyttet, kan du dog selv komme til at hæfte for op til kroner. Hvis du derimod selv har givet koden til den, der hæver på din konto, eller på anden måde har opført dig uansvarligt, kan du risikere selv at hæfte for op til kr.

14 Automatisk ordrebestilling Stregkodeaflæsere i supermarkeder registrerer priser på varerne, men samtidig holder de også styr på lagerets størrelse. Hvis lageret kommer under en bestemt mængde, kan systemet automatisk bestille nye varer hos leverandøren. Enkelte butikker er gået et skridt videre, så kunderne selv fører deres varer forbi stregkodeaflæseren og betaler med et elektronisk kort. Hvis varerne på den måde bliver billigere, og kunderne undgår køer foran kassen, vil den teknologi hurtigt afløse kassedamerne. Gode links til det offentlige Borger.dk samlet side for de offentlige institutioner i Danmark. F.eks. kommuner, politi, sygesikring etc. Skat.dk alt om skatte regler. Med et Nem-ID kan du også se og ændre i dine års- og forskudsopgørelser. SU.dk her kan du læse om SU reglerne, se hvor meget du far i SU og søge om f.eks. forlængelse eller midlertidige pauser. Side 17

15 Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen. Derfor blev det fra starten lavet, så et elektronisk brev selv vælger den hurtigste vej, og sådan fungerer det stadig. Hvis en værtscomputer bliver ødelagt, bliver mailen blot sendt til modtageren via en anden værtscomputer. Internettet er for længst blevet spredt til alle lande, og antallet af brugere vokser fortsat kraftigt. Søgemaskiner Via et lille program samler en søgemaskine automatisk nøgleord fra alle steder på nettet og gemmer dem i en database. Når du søger på søgemaskinen, søger du i søgemaskinens database. Google er den suverænt mest brugte søgemaskine både i Danmark og i hele verden. For at gøre Google hurtig er der ingen reklamer på startsiden, men til gengæld viser den meget målrettede reklamer i forhold til en søgning. Hvis du f.eks. søger på ordet planter, viser Google reklamer/betalte links fra planteskoler i højre side af skærmen. Web 2.0 Web 2.0 er en fælles betegnelse for en lang række nye aktiviteter på nettet. Web 2.0 er ikke en teknisk fornyelse, som versionsnumrene af programmer normalt henviser til. Det er derimod en betegnelse for en ny og anderledes måde at bruge internettet på. En måde hvor vi kan lege med hinanden, arbejde sammen og møde nye og gamle venner. Det handler altså om at skabe relationer og sociale netværk. Med Web 2.0 bliver brugeren den aktive, der producerer indhold og er i centrum. Det står i modsætning til de websider, der "bare" leverer et færdigt budskab, som brugeren kun passivt kan læse.

16 Fælles træk ved Web 2.0 Brugeren leverer indholdet og er aktiv. Det er som regel gratis at bruge Web 2.0 sites. De fleste lever af reklamer, og enkelte af frivillige bidrag. Grænsen mellem brug til arbejde og til privat flyder. Relationen mellem brugerne er det centrale. Side 18 Eksempler på Web 2.0 Her er en række eksempler på de mest kendte Web 2.0 steder på nettet. Men udviklingen går hurtigt inden for Web 2.0 området, så når du læser dette, er der sikkert dukket nye navne op, mens nogle af de gamle måske er bukket under. Facebook.com LinkedIn Blogger.com Twitter.com SecondLife.com Wikipedia.dk Arto.dk Studienet.dk Flickr.com Grooveshark YouTube.com Myspace.com Facebook En slags blå bog på nettet med mange hundrede millioner profiler i verden. Business orienteret socialt netværk målrettet blandt andet jobsøgning og personlig networking. Her kan du oprette din egen blog (dagbog) og følge med i andres.

17 At twitte betyder at kvidre. Stedet, hvor kendte og mindre kendte fortæller/kvidrer om deres aktuelle tanker, handlinger og følelser. Virtuel verden, der forsøger at danne et parallelsamfund med uddannelse, handel og egne penge. Net leksikon skrevet af brugere. Fællesskab for børn.deler skoleopgaver.deler billeder. Deler musik og musik oplevelser. Deler video. Lignede tidligere Facebook, men bliver i dag hovedsagelig brugt til at dele musik. Facebook er for tiden det mest kendte eksempel på Web 2.0. Facebook blev startet af Mark Zuckerberg fra hans kollegieværelse i USA i Han er født i 1984 og er blevet kaldt verdens yngste selvgjorte milliardær. I 2011 havde Facebook 600 millioner brugere verden over, og værdien af siden er vurderet til cirka 50 milliarder danske kroner. Næsten 3 millioner danskere har oprettet en profil på Facebook eller Fjæsbogen, som den også bliver kaldt. Det gør Danmark til den nation, hvor den største del af befolkningen er på Facebook. Facebook giver mulighed for konstant at være i kontakt med sine venner og vide, hvad de laver lige nu. Det giver mulighed for at følge med i hinandens liv og være i kontakt, selvom man ikke er det fysisk. Man kan også blive opmærksom på fester og begivenheder, som man måske ellers ikke ville høre om. Kritikere af Facebook ser derimod siden som et sted, hvor man iscenesætter sig selv. Praler med status som f.eks. antal venner, seje billeder og seje bedrifter. Facebook bliver også brugt til at ansætte nye medarbejdere. Nogle ledere bruger netværket direkte til at rekruttere nye medarbejdere. Desuden tjekker mange ledere lige en ansøgers profil på Facebook, inden de ansætter vedkommende. Derfor er det en god ide at overveje, hvad du skriver på de sider af de sociale netværk, som alle kan se.

18 Side 19 Det er ikke altid, du kan stole på oplysninger fra Facebook. F.eks. er nogle af de grupper, du bliver tilbudt at være medlem af, udspekulerede reklamer oprettet af falske profiler fra en virksomhed. På samme måde er det heller ikke sikkert, at det er en af dine venner, der har spurgt, om du ville være med i gruppen, selv om vedkommende måske står som afsender. Sociale netværk skaber magt Ved USA's præsidentvalg i 2008 fik de sociale netværk for første gang stor betydning for valgets udfald. Obama og hans kampagne satsede stærkt på at være i interaktiv kommunikation med deres vælgere i modsætning til modkandidaten. De brugte sociale netværk som Facebook, Twitter og YouTube til at debattere, organisere og komme i kontakt med nye vælgere. Specielt var Obamas folk dygtige til at indsamle små beløb fra mange vælgere. På den måde blev de aktive og en del af Obamas kampagne, der sikrede ham præsident posten. Figurtekst: Barak Obama var den første politiker, der for alvor satsede på de sociale netværk til at vinde et valg. Figurtekst slut. Økonomien bag Web 2.0 Det er fælles for de fleste Web 2.0 aktiviteter, at de som regel er gratis at bruge. Ejerne af websiderne tjener penge på reklamer på siderne. På samme måde som politiske partier bruger de sociale netværk til at komme ud med deres budskaber, bruger virksomheder også de sociale netværk. De forsøger at komme i en interaktiv kontakt med deres kunder, så de bedre kan forudse deres ønsker og behov. Værdien af reklamerne er høj, da man kan målrette dem præcist til de enkelte

19 brugere ud fra de oplysninger, brugerne selv indtaster. Styrker ved Web Giver brugeren erfaringer med at kommunikere. 2. Skaber og vedligeholder venskaber. 3. Skaber kontakter på tværs af grænser og afstande. 4. Gør brugeren til den aktive part.5. Giver ejerskab til brugeren. Side 20 Ulemper ved Web Vanskeligt at fjerne oplysninger igen.2. Alle kan se med f.eks. familie, arbejdsgiver, kriminelle og naboer.3. Oplysninger kan blive brugt til at mobbe med.4. Mange udgiver sig for noget, de ikke er i virkeligheden.5. Overdrevent brug kan skabe afhængighed og gøre det sværere at få fysiske venner.