Miljøredegørelsen kan rekvireres i trykt form ved henvendelse til Miljø & Teknik på

Transkript

1 26/9/216 Miljøredegørelse 215 Grønt regnskab GRØNT REGNSKAB Vælg sprog albertslund.dk Søg VI HOLDER ØJE MED VORES MILJØ ALBERTSLUND KOMMUNE BOLIGER ERHVERV KONTAKT MILJØREDEGØRELSE 215 Albertslund Kommune er EMAS certificeret, og udarbejder hvert år en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver kommunes systematiske miljøarbejde, og gør status på store og små miljøindsatser. Den indeholder en lang række data, og kommunens fælles miljøindsats er beskrevet. Du kan finde hver enkelt kommunal bygning i miljøredegørelsen, og se forbrugsdata og miljømål. Miljøredegørelse 215 består af: Denne webside med links til alle dele af miljøredegørelsen Udvalgte websider i det grønne regnskab Udvalgte websider på kommunens hjemmeside Diverse dokumenter i elektronisk form Miljøredegørelsen kan rekvireres i trykt form ved henvendelse til Miljø & Teknik på MT@albertslund.dk. Miljøredegørelse 215 Oversigt og links Verificering af miljøredegørelsen Denne miljøredegørelse for 215 (denne side og alle links) er dateret d Miljøredegørelsen er verificeret af DNV GL. Miljøredegørelsen 214 blev verificeret af Det Norske Veritas (akkrediteringsnummer 61) under ekstern miljørevision af Albertslund Kommune. Efter verificeringen af sidste års miljøredegørelse har Miljøstyrelsen registeret Albertslund Kommune som Emas certificeret virksomhed. Generelle oplysninger Læs om kommunens systematiske miljøarbejde og EMAS. Miljøcertificeringen er gældende for alle aktiviteter kommunens ansatte udfører. Disse er illustreret i organisationsdiagram for Albertslund Kommune. Denne adresseliste viser, hvor der finder kommunale aktiviteter sted. MILJØSEMINARER To gange om året afholdes der miljøseminar, hvor miljørepræsentanter og ressourcepersoner mødes og snakker miljø. Læs reportager fra miljøseminarerne. 11. miljøseminar 1. miljøseminar 9. miljøseminar 8. miljøseminar 7. miljøseminar 6. miljøseminar 5. miljøseminar 4. miljøseminar 3. miljøseminar 2. miljøseminar 1. miljøseminar Miljøpolitik Kommunens miljøpolitik og forpligtende miljømål udstikker retningen for miljøarbejdet. De forpligtende miljømål er Green Cities samarbejdets mål og klimakommuneaftalen. Miljøpåvirkninger Læs om de miljøpåvirkninger der er forbundet med de kommunale aktiviteter i Albertslund. Miljømål 215 Kommunens fælles miljømål for 215 er den fælles miljøindsats om belysning. Indsatsen handler om at udskifte lyskilder i punkbelysning og 1/2

2 26/9/216 Miljøredegørelse 215 Grønt regnskab understøtte læringsaktiviteter om lys, energi og bæredygtighed i kommunens grundskoler. Indsatsen er videreført i 216 og der arbejdes fortsat med den. For 216 og 217 er desuden vedtaget en fælles miljøindsats om implementering af nye affaldsordninger i de kommunale ejendomme. Indsatsen skal bidrage til at at kommunens egne medarbejdere og brugere af de kommunale bygninger affaldssorterer i kommunens nye affalds, og derved bidrager til at nå kommunens målsætning om 6% genvanvendelse i 22. Der ud over har hver enkel kommunale arbejdsplads som minimum et årligt miljømål. Disse findes i det grønne regnskab under Min institution eller i denne oversigt (arbejdspladser der ikke fremgår af det grønne regnskab). Målinger Albertslund kommune måler el, vand og varmeforbrug for hver enkel kommunal bygninger. De enkelte bygninger/institutioner findes i det grønne regnskab under Min institution. Indkøb af økologiske fødevarer, papir og rengøringsprodukter opgøres samlet for hele kommunen, og findes under Indkøb i det grønne regnskab. EMAS forordningens stiller krav om at virksomheder opstiller performanceindikatorer. Dette gøres med en række supplerende indikatorer. Årets gang Miljøarbejdet følger i 216 dette årshjul. 2/2

3 DNV BUSINESS ASSURANCE Erklæring om foretaget verifikation og validering iht. EMAS III Erklæring nr AE-DEN-DANAK for Albertslund Kommune Registreringsnummer: DK-272 Nordmarks Allé 2, DK-262 Albertslund, Danmark Verifikation og validering er gældende for følgende produkt- og serviceområder: Albertslund kommune: Børne- og Ungeforvaltningen med tilhørende decentrale institutioner. Center for ledelse og Økonomicentret. Miljø- og Teknikforvaltningen omfattende Administration, Ejendom, vej og park, Miljø, Plan og Byg, Varmeværk, Genbrugsstation, Materialegård og Serviceafdelingen. Kultur- og Fritidsområdet omfattende Bibliotek, Folkeoplysning, Kultur- og Fritidsaktiviteter. Borgerservice og Digitaliseringscenter. Sundheds- og Socialforvaltningen omfattende Jobcentret, Socialafdeling, Omsorgsafdeling, samt sekretariat NACE rev. 2: Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. DNV erklærer hermed, at: have verificeret, om anlægsområdet eller hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen/den ajourførte miljøredegørelse fra organisationen opfylder alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/29 af 25. november 29 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/29 at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende miljølovgivning at data og oplysninger i organisationens/anlægsområdets miljøredegørelse / den ajourførte tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle organisationens/anlægsområdets aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. Data og oplysninger er pålidelige og troværdige i dansk original udgave af: Miljøredegørelse, dateret 8. september 214 Denne erklæring er gyldigt til: Verifikation og validering er udført af: Steen Chr. Larsen Lead Auditor DANAK DK-V-61 Sted og dato: Hellerup, DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Anders Lindgren Adm. Direktør Verifikator indestår ikke for oversættelse til andre sprog. Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrering. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i medfør af forordning (EF) nr. 1221/29. Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8, 2., DK-29, HELLERUP, DANMARK, TEL: ,

4 Dn î\t DNVBUSNESS ASSURANCE ApppxDrx ti I erklæring nr. I 5 74 I 8-2 I 4 - AE-DEN- DANAK for Albertslund Kommune Næste validering udføres lår-måned): 2r 5-6 NACE rev.2:25.11 Entydig identifikation af valideret miljøredegørelse og underskrift for gennemførelse: /4 -a7-/a/{,+.2 Sisn. Lead-auditor: Dato: /"á-zus Sien. Lead-auditor: Dato: Denne erklæring er gldigt til: Ve r ífi kat i o n og v a I ide r ing er udført af Steen Chr. Larsen Lead Audítor údanak DK-V-61 Sted og dato: Hellerup DerNonsr VEzuTAS, BUSINESS ASSURANCE, D,NvnnT A/S Anders Lindgren Adm. Direktør medfør af forordnin g (EF) m Dette dokment km ikke i sig selv mvendes som en mcdde lelse til offentligheden ACCREDTTED LJNIr: DET NoRsKE VEürAs, BUSTNESS AssuRANcE, DANMARK A./S, TuBoRc PARKVEJ 8, 2, DK-29, HELLERUP, DANN,TARK, TEL: , www DNVBA com

5 Certifikat for EMAS-registrering Certificate of EMAS-Registration Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 DK-262-Albertslund I alt 93 anlægsområder i kommunen er omfattet af registreringen. Registreringsnummer Registration Number DK-272 Registreret første gang Date of first registration Certifikatet er gyldigt indtil This certificate is valid until Udstedelsesdato Date of issue Denne organisation har indført et miljøledelsessystem, og udarbejdet en miljøredegørelse i henhold til forordning (EF) nr. 1221/29 med det formål at fremme en løbende forbedring af organisationens miljøindsats og resultater, og informere offentligheden herom. Miljøledelsessystemet og miljøredegørelsen er verificeret af en uafhængig tredjepart. This organisation has established an environmental management system and prepared an environmental statement according to Regulation (EC) No. 1221/29 to promote the continual improvement of environmental performance and to inform the public hereof. The environmental management system and the environmental statement are verified by an independent third party. Lars Hindkjær Direktør Director-General

6 22/8/216 Miljøcertificeret kommune Albertslund Kommune Miljøcertificeret kommune Albertslund Kommune er miljøcertificeret. Det betyder, at vi tænker miljøhensyn ind i vores ledelse og opgaveløsning, og at en ekstern revisor holder os op på det. Som EMAS certificeret virksomhed skal kommunen gøre en aktiv indsats for at udleve sin miljøpolitik (/politik/politikker og strategier/klima og miljoe/miljoepolitik/), overholde sine forpligtende aftaler på miljøområdet og løbende reducere sine negative påvirkninger af natur og miljø. Kommunen skal også overholde miljølovgivningen på alle områder, hvilket ledelsen evaluerer på dens årlige miljømøde. Miljøarbejdet er sat i system For at overholde lovgivningen og de forpligtende aftaler på miljøområdet har alle kommunens arbejdspladser en lokal miljøhåndbog. For at sikre en solid forankring af miljøarbejdet og fortsatte forbedringer har alle kommunens arbejdspladser en miljørepræsentant og lokale miljømål. For at understøtte det lokale miljøarbejde afholdes der to årlige miljøseminarer, hvor alle miljørepræsentanter mødes for at dele miljøviden, gå i dialog med kommunens miljøfaglige ressourcepersoner og inspirere hinanden til nye lokale miljømål. Miljøarbejdet i praksis og strategier/klima og miljoe/miljoecertificeret kommune/ 1/3

7 22/8/216 Miljøcertificeret kommune Albertslund Kommune Filmen er lavet da Albertslund Kommune holdt 5 års jubilæum for miljøcertificeringen. Hæftet "1 gode miljøhistorier (/media/ /1 gode miljoehistorier.pdf)" giver også et billede af mangfoldigheden, opfindsomheden og engagementet i det lokale miljøarbejde i Albertslund. Fælles indsats Ud over de lokale miljømål i kommunens mange institutioner har kommunen nogle fælles miljøindsatser, som fungerer som EMAS mål. Det er den enkelte leder der er ansvarlig for at arbejdspladsen lever op til sit ansvar på miljøområdet. Miljøarbejdet fokuserer på det væsentligste Det er en løbende ledelsesmæssig opgave at målrette ressourcerne der hvor det er mest væsentligt. Hvad der i en miljømæssig sammenhæng er mest væsentligt bestemmes af de politiske og ledelsesmæssige prioriteringer, af de forpligtende aftaler på miljøområdet og af udviklingen i det grønne regnskab. De enmer der er væsentlige at arbejde med fremgår af kommunens grønne regnskab. De er også illustreret i "miljøblomsten", hvor også formidling og miljøpædagogisk et trukket frem som et væsentligt forhold. Det hele offentliggøres med miljøredegørelsen og strategier/klima og miljoe/miljoecertificeret kommune/ 2/3

8 22/8/216 Miljøcertificeret kommune Albertslund Kommune Der udarbejdes årligt en miljøredegørelse, der beskriver grundlaget for miljøarbejdet, gør status over gennemførte miljøaktiviteter og aktuelle mål og handlingsplaner. Kommunens miljøredegørelse er digital og integreret i det grønne regnskab ( Albertslund Kommune kommunikerer altid gerne offentlig om miljøarbejdet. Du kan få alle dokumenter af relevans for det systematiske miljøarbejde. Hvis du ønsker det eller bare gerne vil vide mere om kommunens miljøcertificering og miljøarbejde generelt, så kontakt mt@albertslund.dk (mailto:mt@albertslund.dk). og strategier/klima og miljoe/miljoecertificeret kommune/ 3/3

9 LÆRINGS- NETVÆRK Den Kriminalpræventive Enhed Kasper Fisker VELFÆRDS- NETVÆRK BORGMESTER Steen Christiansen Sekretariat Politik & Ledelse May Lundsgaard KOMMUNALDIREKTØR Jette Runchel BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE Områdedirektør Niels Carsten Bluhme MILJØ & TEKNIK Susanne Kremmer ØKONOMI & STAB Helle Wagner Gehlert DRIFT & SERVICE Klaus Nielsen BØRN, SUNDHED & VELFÆRD SKOLER & UDDANNELSE Henriette Krag DAGTILBUD Ida Byrge Sørensen SUNDHED, PLEJE & OMSORG Ulla Kusk INNOVATIONS- NETVÆRK SOCIAL & FAMILIE Peter Rymann Sekretariat for Vækst & Regional Udvikling Katrine Buhl Møller BY, KULTUR & FRITID Mette Seneca Kløve BORGER & ARBEJDSMARKED Jan Eriksen

10 Bygningens navn Organisatirisk enhed Adresse Bemærkning til aktiviteter Omfattet af EMAS-certifikat Ejensforhold Rideskolen Albertslund Ridecenter Gl. Landevej 24 Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Særaftale Stadion Albertslund Stadion Skallerne 14 Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Eje Friluftsbadet Badesøen Skallerne 14 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Sydskolens svømmehal Oksens kvarter 12 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Albertslund Svøm & Fitness Nyvej 9 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Svømmehallen Birkelund Herstedvestervej 46 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Toftekærhallen Egelundsvej 6 A Omfattet af EMAS-certifikat Eje Billedskolen Albertslund Billedskole Egelundsvej 7A Omfattet af EMAS-certifikat Eje Musikskolen Kongsholmcenteret Liljens kvarter 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Musikteater Musikteatret Albertslund Bibliotekstorvet 1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Biblioteket Hovedbiblioteket Bibliotekstorvet 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Hedemarkens Bibliotek og Medborgercenter Hedemarksvej 14 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Dyregården Toftegården Vridsløsestræde 29 Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Eje Vikingelandsbyen Vikingelandsbyen Ledøjevej 35 Omfattet af EMAS-certifikat Staten Klubhus AIF AIF klubhus Skallerne 14 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Birkelundgård Birkelundgård Damgårdsvej 25 Ingen faste kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Klubhus og omklædningsbygning BS-72 BS 72 Vridsløsevej 1 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Bakkehuset Bakkehuset Borgmester Hans NielsensIngen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Spillestedet Forbrændingen Forbrændingen Vognporten 11 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Albertslund Golfklub Albertslund Golfklub Snubbekorsvej 52 Ingen kommunale aktiviteter, Ingen bygning Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Haveforeningen Tikanten Nyttehaverne Egelundsvej 11 Ingen kommunale aktiviteter, Ingen bygning Ej omfattet af EMAS certifikat Udlejet Lokalhistorisk Samling - Kroppedal Museum Kroppedal Egelundsvej 7 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Humlehusene 1 og 7 Humlehusene 1 Ældreboliger Humlehusene 1A Omfattet af EMAS-certifikat Eje Humlehusene 7 Ældreboliger Humlehusene 7A Omfattet af EMAS-certifikat Eje Damgårdshave Damgårdshave Ældrecenter Damgårdsvej 12 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Netværkshuset Damgårdsvej 1 Damgårdsvej 1 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Genoptræningen Humlehusene 3 Genoptræning mv. Humlehusene 3 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Klubben Poppelhus Poppelhusene 1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Bofællesskaberne Bofællesskabet Humlehusene Humlehusene 5 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Bofællesskabet Hedemarken Hedemarksvej 43 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Bofællesskabet Miravænget Miravænget 4-41 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Klub Stoppestedet Stationsporten 12 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Boligerne Herstedøster Herstedøster Sidevej Herstedøster Sidevej 1-13 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Tandplejen Herstedøster Skole Tandklinik Trippendalsvej 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Herstedvester Skole Tandklinik Herstedvestervej Omfattet af EMAS-certifikat Eje Herstedlund Skole Tandklinik Nyvej 11 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Egelundskolen tandklinik Egelundsvej 8-1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Hejmmeplejen Hjemmeplejen (Pile- og Bøgegrupperne) Teglmosevej 12 Står tom. Afventer nedrivning Omfattet af EMAS-certifikat Eje Hjemmeplejen (Birke- og Egegrupperne) Værkstedsgården 12 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Hjælpemiddelcenter Formervangen Hjælpemiddelcenter Formavangen 11, Glostrup Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Leje Jobcenteret Jobcentret Bytorvet 25 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Jobhuset Vridsprojektet kantine Nyvej 11 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Jobhuset Liljens Kvarter 2 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Udsigten Pensionisthaverne Udsigten Vridsløsestræde 23 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Brøndagerskolen Brøndagerskolen Nordmarks allé 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Albertslund Ungecenter Det 1. Element Gymnasievej 1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Ungdomsskolen Liljens kvarter 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Egelundsskolen Egelundskolen Egelundsvej 8-1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Egelundsskolen Grønningen Egelundsvej 8 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Egeskoven Egelundsvej 9 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Herstedøster Skole Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Specialklasser Gamle Landevej 27B Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Herstedøster SFO Hjerter to Gamle Landevej 25B Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Bifrost Gamle Landevej 25D Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Kastanjehuset Gamle Landevej 27A Omfattet af EMAS-certifikat Eje Herstedvester Skole Herstedvester Skole Herstedvestervej 44 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Herstedvester SFO Lysthuset Herstedvestervej 46 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Lærkelængen Herstedvestervej 52 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Labyrinten Herstedvestervej 46 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Baunegården Gl. Landevej 47 Omfattet af EMAS-certifikat Eje SFO Stjernen Herstedvestervej 5 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Herstedlund Skole Herstedlund Skole Nyvej 11 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Hallerne ved Hyldagerskolen Vridsløselille Strædet 23A Ingen faste kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat SFO Herstedlund SFO Egen Nyvej 7A Omfattet af EMAS-certifikat Eje

11 SFO Herstedlund SFO Linden Nyvej 5 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Storagergård familiecenter Storagergård familiecenter Gl. Landevej 15 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Bakkens Hjerte Bakkens Hjerte Galgebakken Torv 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Unghusene Ungehuset Hedemarken Hedemarksvej 16 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Ungehuset Frihjulet Vognporten 3 Ingen kommunale aktiviteter, Ingen bygning Ej omfattet af EMAS certifikat Leje Ungehuset Nord Stensmosevej 1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Klub Vest Klub Vest Degnehusene 117 Ingen kommunale aktiviteter. Står tom Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Klub Kærnehuset Klub Kærnehuset Skyttehusene 66 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Albertslund Motorsports Center AMC Vridsløsestræde 23 B Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Eje Klub Svanen Klub Svanen Svanens kvarter 24 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Sundhedsplejen Sundhedsplejen Damgårdsvej 18 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Baunegården Børnehuset Baunegården Gl. Landevej 47 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Klub Baunegård Gl. Landevej 47 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset På Sporet Trinbrtættet Liljens Kvarter 8 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Kanen Vognporten 5 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Vognporten Vognporten 7 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Børnehuset Hyldespjældet Hyldespjældet Storetorv 4 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Damgården afd. Jægerhytten Jægerhytten Damgårdsvej 22 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Damgården afd. Bækken Bækken Damgårdsvej 16 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Brillesøen Tranekæret Tranehusene 77 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Kærmosen Tranehusene 75 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Lindegården Lindegården Hedemarksvej Omfattet af EMAS-certifikat Leje Børnehuset Kastanjen Kastanjen Rypehusene Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Rosenly Rosenly Naverland 28, Glostrup Omfattet af EMAS-certifikat Eje Legestue og familiehus Alberta Albertsvænge 3 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Sydstjernen Sydstjernen Hjortens Kvarter 9 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Stensmosen Stensmosen Stensmosevej 12 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Storken Storken Storkens Kvarter 12 Omfattet af EMAS-certifikat Leje Børnehaven Søndergård Søndergård Herstedvesterstræde 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Toftekær Toftekær Egelundsvej 6C Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Troldehøj Troldehøj Egelundsvej 6E Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Ved Vejen Ved Vejen Gl. Landevej 47B Omfattet af EMAS-certifikat Eje Børnehuset Roholmhaven Mælkebøtten Degnehusene 53 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Snerlen Degnehusene 113 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Valmuen Degnehusene 115 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Dagplejen Dagplejecentret Damgårdsvej 24 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Dagplejens legestue Damgårdsvej 2 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Familiehuset Familiehuset Sletteland 2-22 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Materialegården Materialegården Holstbjergvej 44 Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Eje Albertslund Forsyning Varmeværket Vognporten 9 Miljøtung enhed Omfattet af EMAS-certifikat Eje Serviceafdelingen Rengøringskontor Albertsvænge 5 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Kongsholmcentret Kongholmcentret Liljens Kvt 2 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Albrtslund Centrum Albrtslund Centrum Stationstorvet 23 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Gate 21 VA-huset Vognporten 2 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Udlejet Langagergård Langagergård Gl. Landevej 48 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Kongsholm Gymnasium & HF Gymnasiet Løvens Kvarter 17 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Udlejet Roskilde Kro Roskilde Kro Egelundsvej 7C Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Børnehuset Birkelund Jægerhytten Topperne 8B Kommunale aktiviteter i en del af 214 Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Solhusene Solhusene Solhusene 6 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Udlejet Tidl. Legestuen Skovhuset Tidl. Legestuen Skovhuset Gl. Landevej 23 A Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Albertslund Rådhus Rådhuset Nordmarks allé Omfattet af EMAS-certifikat Eje Lægehuset Lægehuset Vognporten 6 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS certifikat Eje Plejecentret Albertshøj Albertshøj Stationsporten Nyt plejecenter - opstart 216 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Albo Rådhusdammen 1 Tidligere plejecenter. Nu kun dagsaktiviteter Omfattet af EMAS-certifikat Eje Sundhedshuset Genoptræningen Skolegangen 1 Omfattet af EMAS-certifikat Eje Kvickly Stationsporten 8 Ingen kommunale aktiviteter Ej omfattet af EMAS-certifikat Udlejet

12 22/8/216 Miljøpolitik Albertslund Kommune Miljøpolitik Albertslund Kommunes Miljøpolitik beskriver, hvordan kommunen vil arbejde for en bæredygtig udvikling af byen Som foregangskommune på området vil vi til stadighed arbejde for at udvikle miljøarbejdet og bringe nye områder i spil, ligesom vi vil arbejde for, at hensynet til miljø og natur forbliver en naturlig del af det daglige liv. Vi vil være ambassadører for en miljømæssigt bæredygtig udvikling Hver familie, hver virksomhed, hver medarbejder har stor betydning for, hvordan vi kommer videre med miljøindsatsen. Gennem formidling og dialog med disse forskellige aktører vil vi højne bevidstheden og påvirke til en mere miljøvenlig adfærd. Via Green Cities vil vi fastholde og udbygge samarbejdet for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i fællesskab med andre kommuner. Vi vil integrere miljøhensyn i løsningen af alle vores opgaver I Albertslund har vi besluttet, at samtlige forvaltninger og institutioner skal miljøcertificeres. På alle områder skal der være et tydeligt ledelsesmæssigt fokus på miljø og bæredygtig udvikling, så miljøhensyn integreres i opgaveløsningen, uden at vi går på kompromis med kerneydelserne. Vi vil skabe sammenhæng mellem social og miljømæssig bæredygtighed og strategier/klima og miljoe/miljoepolitik/ 1/2

13 22/8/216 Miljøpolitik Albertslund Kommune En væsentlig del af et sundt og meningsfuldt liv er et bæredygtigt samfund med trivsel, rummelighed, medinddragelse og adgang til rent vand og ren luft også for vores efterkommere. På kulturområdet giver mødet med de mange borgere en forpligtelse og mulighed for at informere om og inspirere til bæredygtig omgang med vores by og naturgrundlag. Gennem miljøpædagogiske aktiviteter i skoler og institutioner vil vi give børn og unge indblik i de forskellige interesser, der knytter sig til udnyttelsen af vores natur og ressourcer, så miljøbevidstheden øges. Vi vil begrænse vores påvirkning af naturen Vi vil beskytte atmosfæren mod drivhuseffekten og albertslunderne mod syreregn og luftforurening. Vandforsyningen skal være bæredygtig, og borgerne skal fortsat have rent drikkevand. Vi vil arbejde for at få bragt affaldsmængderne ned og for at fremme brugen af mere miljøvenlige produkter. Ved at begrænse vores påvirkning af naturen fremmer vi den biologiske mangfoldighed og giver mulighed for større oplevelsesmuligheder i de grønne områder. Vi vil stimulere byøkologiske initiativer Byøkologien skal være en integreret del af planlægningen, så økologien afspejles i både byggeri og landskab. Vi vil indarbejde byøkologiske tiltag i fremtidige byggeprojekter; nye såvel som renoveringer og ombygninger. I nye bygninger skal dagslyset udnyttes, og naturlig ventilation skal fremmes. Vi vil anvende naturlige og gode materialer, der kan genbruges eller bortskaffes på en forsvarlig måde. og strategier/klima og miljoe/miljoepolitik/ 2/2

14 SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk

15 Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne af samarbejdet bruges til gensidig inspiration og til udviklingen af de enkelte medlemskommuners klima- og miljøindsats. Medlemskommunernes geografiske repræsentativitet, samlede erfaringer og viden er også fundamentet for Green Cities arbejde med at skabe bedre rammevilkår for kommunernes arbejde på klima- og miljøområdet. Det er der brug for. For det sker med jævne mellemrum, at kommuner rammer en mur af regler eller økonomiske begrænsninger, som står i vejen for at realisere den enkelte kommunes ambitiøse målsætninger. Og der er behov for at få styrket den politiske debat om udviklingen af kommunernes muligheder de kommuner, som mere end nogen andre aktører i landet skal skabe de klima- og miljøpolitiske resultater, som borgerne forventer. Green Cities har ambitionerne, resultaterne og erfaringerne fra hverdagens politiske beslutninger, som udgør en oplagt politisk platform for udviklingen af klima- og miljøpolitikken i forhold til de danske kommuner. Et potentiale, som skal bruges til at skabe et bedre miljø til gavn for kommunernes indbyggere. Et potentiale som hviler på dokumenterede erfaringer fra den kommunale virkelighed. På styregruppens vegne Leif Pedersen Formand for Green Cities /11 2

16 Vision Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. Green Cities vil gennem handling være blandt de miljømæssigt mest ambitiøse kommuner. Green Cities udviser politisk lederskab til at skabe bæredygtig lokal handling og udvikling. Green Cities vil gennem danske og internationale samarbejder videreudvikle den ambitiøse miljøkurs. Green Cities arbejder for at forbedre de samfundsmæssige rammer for en bæredygtig udvikling. Green Cities vil gennem vores handlinger inspirere og motivere andre til en stærk indsats for bæredygtig udvikling. Green Cities bygger på inddragelse, samarbejde og forankring. /11 3

17 Fælles Mål Vi forpligtiger os til at søge de fælles mål opfyldt. Vi er enige om, at der indenfor en 3-årig periode skal være en positiv udvikling for samtlige mål i hver medlemskommune. Klima C 2 udledningen skal nedbringes Mål: Vores el- og varmeforsyning er CO 2 -neutral inden udgangen af 225 Inden udgangen af 215 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til 26. Grundvand Green Cities arbejder aktivt for rent og rigeligt grundvand. Mål: Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå: o Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 1 liter/døgn i 215 o En reduktion i vandforbruget i de kommunale bygninger på 25 % i 22 i forhold til 21. o Et ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5 % i 22 Økologiske fødevarer Vi vil fremme økologisk fødevareproduktion lokalt og nationalt ved at øge produktionen og anvendelsen af økologiske fødevarer. Mål: Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 215 Mindst 2 % af landbrugsarealet indenfor kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 225 Den enkelte kommune skal kunne fremvise en positiv udvikling på de to områder samlet set, indtil målene er opnået. Natur Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker. /11 4

18 Mål: Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 215 Vi øger tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Trafik Vi vil sikre mobilitet og tilgængelighed på et bæredygtigt grundlag. Mobilitet og tilgængeligheden skal fastholdes både i byerne og mellem by og land. Mål: Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 22 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25%, målt i forhold til 21. I 225 er mindst 5 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden 215. Affald Vi vil bidrage aktivt og ambitiøst til øget genanvendelse. Mål: 3% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 218 i forhold til % genanvendelse af plast og 2% genanvendelse af metal fra husholdninger i 218 i forhold til potentialet. /11 5

19 Fundament Fundamentet er den basis Green Cities samarbejdet hviler på og består af tre dele. Green Cities samarbejde Green Cities har en række grundlæggende principper for samarbejdet, som medlemskommunerne er forpligtiget til at følge. Fælles ambitiøse og forpligtende mål Miljøpolitisk seriøsitet kræver fælles ambitiøse og forpligtende mål, som viser omverdenen, at Green Cities tager miljøet alvorligt og prioriterer miljøindsatsen politisk. Derfor har Green Cities formuleret fælles mål på miljøområdet, som er mere ambitiøse end de krav, der generelt stilles kommunerne gennem lovgivningen. De fælles mål er få og klart formuleret, og de udgør dermed en skarp og fokuseret miljøpolitisk profil. Midler til at nå målene Green Cities har udpeget en række midler, som medlemskommunerne kan benytte i forskelligt omfang. Den enkelte kommune tilrettelægger, hvordan man arbejder for at opfylde målene, men medlemskommunerne har forpligtet sig til at forfølge målene med konkrete aktiviteter. Medlemskommunerne opstiller en handleplan for den enkelte kommunes indsats for at nå de fælles mål. Handleplanen beskriver hvilke værktøjer, der er i brug for at nå målene, og den sikrer, at der er en positiv udvikling på alle fælles mål indenfor en 3-årig periode. Kommunernes egne aktiviteter bliver suppleret og understøttet af fælles aktiviteter i Green Cities, og hvert år udarbejder Green Cities en aktivitetsplan, som beskriver de fælles aktiviteter. Synliggørelse af resultater Den politiske gennemslagskraft afhænger i høj grad af Green Cities evner til at dokumentere konkrete aktiviteter og fremdrift indenfor de fælles mål. Det skal være nemt for omverdenen at se medlemskommunerne i kortene på miljøområdet, og der skal være 1% åbenhed og gennemskuelighed omkring data og fremdriften indenfor de fælles mål. Medlemskommunerne dokumenterer derfor årligt deres indsats og resultater, og Green Cities skaber på dette grundlag en samlet dokumentation, f.eks. en fælles årsrapport, som er offentlig tilgængelig og belyser medlemmernes indsats i tal, tekst og grafik. Dokumentationen har samtidig en form, hvor den kan tjene som inspiration for andre kommuner. Fælles projekter Green Cities udvikler og gennemfører fælles projekter, som understøtter de fælles mål eller på anden måde bidrager til en bæredygtig udvikling. /11 6

20 Fælles kommunikationsindsats Green Cities kommunikationsindsats er præget af professionalisme og hurtighed, som er afgørende i forhold til den politiske virkelighed. Miljøpolitiske beslutninger gennemføres som alle andre politiske beslutninger i processer, der kræver, at man præsenterer klare løsningsforslag på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt. Derfor skal Green Cities agere hurtigt med fagligt gennemarbejdede og seriøse synspunkter, med udgangspunkt i at Green Cities står for en miljøpolitisk - og ikke en partipolitisk - indsats. Green Cities bæredygtighed Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Et samfund, hvor man opfylder sine nuværende behov, og samtidig sikrer fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov. Green Cities definerer det bæredygtige samfund ud fra naturressourcerne og ud fra påvirkningen af miljøet gennem vores hverdag. Naturressourcerne omfatter jord, vand, luft og natur. Her handler bæredygtighed om at: Kvaliteten af jord er så god, at vores sundhed er sikret. Kvaliteten af drikkevandet er så god, at det er nok med en simpel vandbehandling. Der ikke bruges mere grundvand end der gendannes. Udslip til luften er fri for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Der er rige og varierede muligheder for oplevelser i naturen. Påvirkningen af miljøet gennem vores hverdag omfatter klima, støj, kemikalier, affald, naturpleje, planlægning og forankring. Her handler bæredygtighed om at: Energiforbruget er CO2-neutralt. Der ikke er sundhedsskadelig støj i boliger og offentlige rum. Brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet. Affaldshåndteringen ikke belaster miljøet. Naturen plejes efter økologiske principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Al planlægning sker miljømæssigt bæredygtigt med miljøvurdering som en naturlig del af processen. Borgere, virksomheder og det offentlige handler miljøbevidst og engagerer sig aktivt i en miljømæssig bæredygtig udvikling. Green Cities værktøjer Her beskrives de værktøjer, som Green Cities kommunerne anvender for at leve op til visionen om et bæredygtigt samfund. Værktøjerne er ikke mindre vigtige for Green Cities end de fælles mål, blot kan værktøjerne anvendes forskelligt og tilpasses de enkelte kommuners virkelighed. Green Cities kommunerne er forpligtiget til at kunne dokumentere, hvordan de anvender værktøjerne. Dokumentationen vil typisk ligge i kommunernes grønne regnskaber og Green Cities samlede overblik. /11 7

21 Grønt Regnskab og Green Cities fælles dokumentation For at følge de fælles mål er det væsentligt, at kende sin egen kommunes miljøpåvirkning. Et Grønt Regnskab eller en anden opgørelse af medlemskommunernes miljøpåvirkning er derfor påkrævet. Udover resultaterne på miljøområdet kan de grønne regnskaber også fortælle om indsatserne og de gode historier, der kan tjene som inspiration for andre. Green Cities laver årligt en samlet dokumentation af kommunernes resultater og indsatser på miljøområdet, f.eks. gennem en fælles årsrapport. Kommunernes egen dokumentation (grønne regnskaber) skal være politisk godkendt. Miljøledelse Miljøledelse er et værktøj, som sikrer at der arbejdes systematisk med miljø i hele kommunen og at der følges op på miljøarbejdet. Dermed er miljøledelse et stærkt værktøj til at forankre miljøarbejdet bredt i kommunen. Grønne indkøb Medlemskommunerne skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet ved indkøb af varer og tjenesteydelser herunder bygge og anlægsopgaver. Dette kan enten ske gennem en grøn indkøbspolitik for kommunen eller gennem andre tiltag, der sikrer at kommunen efterlever en grøn indkøbspolitik. Bæredygtighed i planlægning og udvikling af kommunen Medlemskommunerne skal arbejde med bæredygtighed som et gennemgående element i planlægningen og udviklingen af kommunen. Bæredygtighed er et fundament, der skal afspejles i alle kommunens politikker. Inddragelse af borgere og virksomheder i miljøarbejdet (forankring) Medlemskommunerne skal inddrage borgere og virksomheder, så miljøarbejdet bliver bredt forankret i kommunen. /11 8

22 Spilleregler Der er fastsat et sæt spilleregler, som kommunerne forpligter hinanden til at følge. Samarbejdet Samarbejdet indebærer, at de deltagende kommuner forpligter sig til at følge de grundlæggende principper i fundamentet i samarbejdet og arbejde for at nå samarbejdsaftalens vision og fælles mål. Deltagere Alle kommuner kan optages i samarbejdet efter ansøgning og ved at tilslutte sig den gældende samarbejdsaftale. En kommune kan optages i samarbejdet, selv om den ikke kan opfylde alle krav, men kommunen skal arbejde målrettet med at opfylde disse. Deltagelse forudsætter at kommunen, senest 12 måneder efter tiltrædelsen af samarbejdsaftalen, har udarbejdet en handlingsplan for at nå de fælles mål. Handlingsplanen vedtages i kommunalbestyrelsen. Kommuner kan efter ansøgning deltage i samarbejdet som observatør i op til 12 måneder uden betaling. Organisering Styregruppen Hver kommune vælger en politisk repræsentant til styregruppen. Hver deltager har udover den faste repræsentant mulighed for at udpege en politisk stedfortræder til deltagelse i møderne i styregruppen. Styregruppen prioriterer Green Cities indsatsområder, godkender aktiviteter og projekter iværksat af Green Cities, fastsætter kontingentet, bevilger økonomiske midler til aktiviteter og projekter iværksat af Green Cities og forestår den løbende evaluering af Green Cities aktiviteter og projekter. Derudover har styregruppen ansvaret for Green Cities samlede økonomiske ramme. Styregruppen holder ordinært møde mindst fire gange om året. Ekstraordinære møder kan afholdes, når formanden for styregruppen ønsker det, eller når et flertal af faste medlemmer i styregruppen overfor formanden udtrykker ønske herom. Styregruppen er beslutningsdygtig når halvdelen af medlemmerne er til stede. /11 9

23 Kommunerne varetager på skift formandskabet af Green Cities for en to-årig periode. Den kommune, der afgiver formandskabet, varetager næstformandsposten det efterfølgende år. Den kommune, der overtager formandskabet, varetager næstformandsposten i det sidste år af den foregående formandskabsperiode. Styregruppen nedsætter en embedsmandsgruppe. Embedsmandsgruppen udarbejder hvert år en indstilling til aktivitetsplan, som forelægges styregruppen. Alle kommuner tilkendegiver, hvilke aktiviteter de vil påtage sig tovholder funktionen for. Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper. Sekretariatsfunktion Sekretariatet etableres som fast sekretariat i en af de deltagende kommuner. Sekretariatet varetager koordineringsopgaver både i forhold til det faglige arbejde og den politiske profilering og kommunikation. Endvidere varetager sekretariatet generelle administrative opgaver og forbereder styregruppemøderne i samarbejde med formanden. Økonomi og tegningsberettigede En overordnet budgetramme for Green Cities drift og aktiviteter udarbejdes og behandles af styregruppen i andet kvartal af året forud for budgetåret. Hver deltagende kommune bidrager til Green Cities med et kontingent, som fastsættes efter kommunestørrelse i forbindelse med den overordnede budgetramme i andet kvartal. Kommuner med over 1. indbyggere betaler det dobbelte af kommuner med under 1. indbyggere. Et endeligt budget forelægges styregruppen til godkendelse på det sidste møde i året forud for budgetåret. Der tilstræbes opnåelse af størst mulige tilskud fra støtteordninger med videre til Green Cities aktiviteter. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabsførelsen for Green Cities drift og aktiviteter sker ved særskilt regnskab. Regnskab pr. 31. december fremlægges til styregruppens godkendelse inden udgangen af marts måned året efter regnskabsårets udløb. Green Cities tegnes af formanden og næstformanden for styregruppen i forening. Formanden og næstformanden har mulighed for at give prokura. /11 1

24 Evaluering Der gennemføres en årlig evaluering af fremdriften mod Green Cities mål. Der udarbejdes en gang årligt senest i august måned en årsrapport for Green Cities. Årsrapporten følger op på målene og udarbejdes efter retningslinjer fra styregruppen. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftalen for Green Cities godkendes af kommunalbestyrelserne i de kommuner, der deltager i Green Cities. Ændring af samarbejdsaftalen behandles af styregruppen, der indstiller forslag til ændringer til kommunalbestyrelserne. Vedtagelse af ændringer i samarbejdsaftalen kræver tilslutning fra alle de deltagende kommuner i Green Cities. Ophør Samarbejdet inden for Green Cities er at opfatte som et løbende samarbejde. Såfremt en deltager i Green Cities ønsker at udtræde meddeles dette skriftligt til styregruppen med mindst 3 måneders varsel. Udtræden kan kun ske pr. 31. december i et kalenderår. Ønsker en af de deltagende kommuner at udtræde af samarbejdet har denne intet retskrav på Green Cities eventuelle positive formue. Er formuen negativ er den udtrædende kommune forpligtet til at dække den andel af den negative formue, som svarer til den fordelingsnøgle mellem kommunerne, som gælder ved fastsættelse af kontingent. Ved en opløsning fordeles Green Cities formue eller gæld forholdsmæssigt blandt de på opløsningstidspunktet deltagende kommuner efter den fordelingsnøgle mellem kommunerne, som gælder ved fastsættelse af kontingent. /11 11

25 22/8/216 klimakommuner.dk Forside > Det gør vi > Styrker klimaet > Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening er med til at styrke klimaet lokalt. Vi laver aftaler med kommunerne om, at de skal nedbringe deres CO2 udslip med minimum 2 procent om året. Vi kalder dem for klimakommuner. Danmarks kommuner kan gøre meget for at nedsætte landets samlede CO2 udledning. De kan fx spare på energi, renovere bygninger, indføre el biler og købe energirigtigt ind. En Klimakommune aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe CO2 udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. Den 1. februar 216 kunne 73 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune. Klimakommune Plus+ En række klimakommuner tager klimainitiativer, der rækker ud over kommunens egen virksomhed, som er rettet mod borgere og virksomheder. Nogle af disse initiativer er værd at anerkende, men det har hidtil ikke været muligt gøre det i klimakommune konceptet. Det bliver det nu med Klimakommunerne Plus. Se hvad der skal til for at blive Klimakommune Plus+. Se Danmarks 73 klimakommuner Træk musen hen over kortet for at se, hvilke kommuner, der er med indtil nu, og hvad de har forpligtet sig til. Klik på kommunen for at komme til dens side, hvor alle dens CO2 opgørelser og Klimahandlingsplaner er tilgængelige. Klik her for at se, hvilke regioner, der er klimaregioner. KONTAKT Jens la Cour EU og miljøpolitik og kampagneleder for klimakommuner jlc@dn.dk BLIV KLIMAKOMMUNE Hvad er en klimakommune? 1/2

26 22/8/216 klimakommuner.dk 2/2

27 Juni 216 Miljøforhold for Albertslund Kommune Følgende beskrivelse redegør for de miljøforhold, der er forbundet med Albertslund Kommunes virksomhed, og som i væsentlig eller mindre væsentlig grad påvirker miljøet direkte eller indirekte. Aktiviteter i naturen At færdes i naturen er en fast del af hverdagen for mange institutioner på børne- og ungeområdet. At færdes i naturen har i sig selv en påvirkning på planter og dyr, men specielt henkastning af affald, larm og færden i særligt følsomme områder kan forvolde skabe på det liv der er i naturen. Færden i naturen er omvendt en oplagt anledning til miljøpædagogisk at formidle positiv naturadfærd overfor børn, unge og andre. Albertslund Kommune udfører naturpleje med det formål, at forbedre livsbetingelserne for flora og fauna i naturområderne. Der udføres også anlægsopgaver og naturpleje for at gøre benyttelse og færden i naturen mere attraktivt for borgerne. Kommunens drift at veje, stier og navnligt grønne arealer til rekreation, sport og fritid medfører også en påvirkning af biodiversiteten på de berørte områder. Brug af varme Der er primært fjernvarme der bruges til at opvarme kommunens bygninger. Enkelte kommunale bygninger er opvarmet med olie eller naturgas. Fjernvarmen produceres fra fjernvarmeværker i Hovedstadsområdet, og Albertslund Kommune producerer i spidsbelastningssituationer fjernvarme med olie og gasfyrede kedler på Albertslund Varmeværk. Distribution af varme er også en kommunal aktivitet og fjernvarmenettet er kommunalt ejet. Distribution af varme er forbundet med et tab af energi i form af varmetab fra fjernvarmenettet og med brug af strøm til pumper.. Brug af drikkevand Der forbruges drikkevand til en lang række kommunale aktiviteter: Det være madlavning og andet husholdning, svømmehaller, vanding af udendørsarealer, vask efter idræt og forskellige pædagogiske aktiviteter. Det meste drikkevand importeres fra oplandet og resten hentes op fra vandværker i Vridsløselille og i Herstedøster landsby. Brug af el Der forbruges el i kommunens bygninger blandt andet til lys, ventilation, el-artikler og til andet husholdning. Der forbruges el til vej og stibelysning, til arbejdsmaskinel og til transport i elkøretøjer. Kommunen producerer kun i beskedent omfang CO2 neutral energi, og har meget ringe indflydelse på hvordan den øvrige el i elnettet produceres. Transport Der foregår transport ifm arbejdskørsel for kommunens medarbejdere, transport af visiterede borgere og den kommunalt bestilte bustransport. Der foregår arbejdskørsel i forbindelse med driftsog anlægsopgaver på de kommunale faciliteter. Indkøb Kommunens indkøb er mangeartede og spænder over produkter med lille miljøpåvirkning til produkter med stor miljøpåvirkning. Indkøb med stor miljøpåvirkning er kemikalier, herunder klor (natriumhypochlorit), sachtoklar og saltsyre til svømmehaller, vejsalt til vintervedligeholdelse af veje og anden udendørsbelægning, sæbe og rengøringsmidler samt andre kemiprodukter til

28 Juni 216 specialopgaver og forskelligt hobby og husholdningsbrug. Der indkøbes benzin og diesel til kommunens vognpark som udleder CO 2, SO 2, NO X og andre skadelige stoffer og partikler. Der købes fødevarer til kommunens madproduktion. Der købes elforbrugende artikler, herunder IT udstyr, bygningsventilation og hårde hvidevarer. Af indkøb med mindre miljøpåvirkning findes kridtmaling til boldbaner samt papir til kontoraktiviteter og husholdningsbrug samt øvrige kontorartikler. På bygge- og anlægssiden indkøbes der materialer til at opføre og vedligeholde de kommunale bygninger og andre fysiske anlæg. Her udgør beton, tegl, mursten, træ, specielt trykimprægneret træ, glas, jern, metal, står, plastic, maling og andre overfladebehandlinger alle materialer hvis fremstilling påvirker miljøet. Mens anvendelse af materialer er forbundet med miljøpåvirkninger, så har de konkrete bygningsmæssige løsninger en potentiel positiv betydning for bygningens miljøpåvirkninger igennem hele dens levetid. Affald Affald fra kommunens aktiviteter forekommer i fast form, flydende form (spildevand) og som skadelige stoffer i luft. Affald i fast form kan fordeles i affald til direkte genbrug, affald til genanvendelse, affald til forbrænding, affald til deponi og affald til specialbehandling. Kommunikation, formidling og pædagogik Kommunale medarbejdere møder i deres daglige arbejde et stort antal borgere, private erhvervsdrivende og andre samarbejdsparter. Mødet er en oplagt mulighed for at formidle gode eksempler på miljøvenlig adfærd. En stor og vigtig målgruppe er de børn og unge, der har deres daglige gang i kommunens institutioner. Gode vaner om varetagelse af natur og miljø dannes tidligt i livet og her spiller kommunens miljøpædagogiske indsats og miljøundervisning en vigtig rolle. Men også mødet med voksne borgere er en mulighed for at formidle de gode eksempler. Som miljømyndighed, byggemyndighed og planmyndighed spiller kommunen en særlig vigtig rolle ved at sætte juridiske rammer for aktiviteterne i kommunen og der igennem begrænse negative miljøpåvirkninger. Miljøblomsten Kommunens væsentlige miljøforhold er illustreret med emnerne i miljøblomsten.

29 Juni 216 Følg med i Grønt Regnskab Albertslund Kommune måler og overvåger kommunens miljøpåvirkninger, hvor det er praktisk muligt. I kommunens grønne regnskab kan du følge udviklingen år for år.

30 Bilag 1 - Fælles miljøindsats Belysning Formål Den fælles miljøindsats om lys er todelt ud fra et fælles overordnet formål om energieffektiviseringer. Indsatsen indeholder en undervisningsdel og en del vedrørende vejledning i udskiftning af lyskilder 1 i punktbelysning. Formålet med undervisningsdelen er, at øge den grundlæggende viden hos skoleelever om lys, energi og bæredygtige produktionsforhold. Målgruppen er elever fra indskoling til udskoling i grundskolen. Formålet med at vejlede i udskiftning af lyskilder i punktbelysning er, at understøtte indkøb af bedre og mere energieffektivt lys i kommunens bygninger. Vejledningen vil omfatte brugere af alle kommunens bygninger, som dog selv, hvad punktbelysning angår, varetager udskiftningen af lyskilderne. Undervisning om lys I Lysets år 215 vil der være internationalt fokus på de vestlige landes lysforurening og overforbrug af energi. FN ønsker; at opmuntre piger og kvinder til at søge ind på videnskabelige uddannelser, at der skal være undervisningstilbud om lys og videnskab for børn og unge og at promovere formidlingen af bæredygtige teknologier. I Albertslund kommune sætter vi spot på undervisningsforløb indenfor temaerne: Lys og energi og bæredygtig produktion. Undervisningen om lys og energi vil understøtte de faglige mål for naturfagene fra indskoling til udskoling. Der vil blive udgivet et online katalog på det nye site laering.albertslund.dk, som på nuværende tidspunkt er under opbygning. Til kataloget knyttes en QR kode (se eksempel nedenfor til Miljølæseplanerne), der giver direkte adgang til undervisningsmaterialet på sitet. Kataloget vil både indeholde nye læringsaktiviteter i lokalområdet og undervisningsforløb hentet fra Miljølæseplanerne. Af eksempler kan nævnes muligheden for at besøge DOLL LivingLab i Hersted industripark og anvende en APP på stedet, der fortæller om de enkelte lysinstallationer, besøge et online interaktivt læringsspil, der tester elevernes viden om energiforbrug i en planetanalyse af jorden, eller producere strøm med solceller og vindmøller. Miljølæseplanerne er en del af Albertslund Kommunes naturfaglige indsats, der er beskrevet i strategien Skole for alle, og er en målsætning i forbindelse med kommunens lokale 1 Lyskilder er den genstand der påmonteres amarturet, og omfatter derfor ikke amarturet.