HPV-bivirkninger og psykologens mulige arbejde
|
|
- Helle Margrethe Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HPV-bivirkninger og psykologens mulige arbejde Peter la Cour, Ph.D., leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Region H, specialist i sundhedspsykologi (Artiklen er offentliggjort i P psykologernes fagmagasin. Psykologi og viden. 29 februar Ca 1500 piger og kvinder har i Danmark rapporteret om alvorlige fysiske symptomer efter at have modtaget vaccine, der skal beskytte dem mod HPV-virus, der er en kendt risikofaktor for livmoderhalskræft. Bivirkningerne er i princippet alle oplistet på indlægssedlen til vaccinen, men det store antal ramte og alvorlighedsgraden af symptomerne er tilsyneladende kommet bag på sundhedsmyndighederne, og sagen har bølget i medierne gennem længere tid. Der er mange diskussioner, der krydser hinanden i denne sag: Vaccinations-debatten: Hvad er fordele ulemper ved HPV-vaccination? Indberetningsdebatten: Er bivirkningerne indrapporteret korrekt og i tide af de vaccinerende læger? Medicinalvaredebatten: Er vaccinen undersøgt grundigt nok inden den blev sendt på markedet? Var undersøgelserne uvildige? Der føres heftig sundhedsdebat. Et ganske bestemt debatpunkt involverer psykologfaget professionelt, nemlig debatten om, hvorvidt disse piger og kvinder reelt er fysisk syge eller om deres symptomer er af mere psykosocial karakter. Er det virkelig vaccinen, der har udvirket symptomerne eller er vaccinen blot en udløsende faktor for noget andet, der ville have vist sig i alle tilfælde? I skrivende stund vides intet om nogen af delene, og symptomerne må derfor betegnes som funktionelle lidelser i den specifikke betydning af termen, at det er lidelser, som der ikke kan findes en anerkendt sygdomsmekanisme bag på nuværende tidspunkt. Det vil med tiden formentlig vise sig at være som med alle andre sygdomme: Patienter er af mange slags, og der vil til enhver tid kunne findes patienter, der er alvorligt fysisk truede, men har en stærk psyke, og der vil være patienter, der er marginalt fysisk truede, men er psykisk stærkt medtagede af det. De allerfleste patienter vil befinde sig et sted imellem disse to yderpunkter. Katten er imidlertid ude af sækken, og med mistænkeliggørelsen af HPVsymptomernes natur, er alle disse piger og kvinder mistænkeliggjort over en kam. Psykologisk set er der sket et karaktermord på disse patienter, idet det er blevet mere end antydet, at symptomerne ikke er reelle og at de har årsager i noget i pigernes indre, som de ikke selv er klar over. Sådanne betragtninger kan patienter helt
2 umuligt forsvare sig imod, de er jo netop ikke selv klar over de sande årsager. En helt igennem uværdig situation. Ingen er imidlertid i tvivl om, at rigtig mange af de bivirkningsramte er ganske alvorlig syge med besvimelser, kramper, smerter, hovedpiner, overvældende træthed og et væld af kognitive forstyrrelser. Denne artikel har til formål at beskrive psykologers mulige sundhedspsykologiske arbejde med denne patientgruppe og at videregive erfaringer fra to korte, strukturerede patientforløb i grupper. Det er sandsynligt, at en del psykologer involveres i sundhedspsykologiske forløb, formentlig foreløbigt mest som privatpraktiserende, og det synes derfor vigtigt at udveksle erfaringer omkring de problemstillinger, der er specielle for netop denne gruppe patienter. Symptomhåndtering forløbets indhold og struktur De gennemførte patient-forløb, der blev formuleret som pilot-projekter, havde til formål at indsamle specifikke erfaringer omkring, hvad der var formålstjenlige tematikker og hvor der var behov for psykologisk støtte. Da der ingen erfaringer var at bygge på, blev forløbene tilrettelagt med høj struktur, der kunne fravælges, så snart noget vigtigere viste sig undervejs. For at starte forsigtigt blev det valgt at gennemføre to gruppeforløb af hver tre gange. Der blev taget udgangspunkt i de temaer, der kendetegner patienter med kroniske smerter og funktionelle lidelser. Der blev planlagt kortere guidede afslapningsøvelser ved hver session, og de forhåndstilrettelagte temaer så således ud: 1. Sygdomsforståelser (herunder om medicinsk uforklarede tilstande, den bio-psyko-sociale model, at se sig selv udefra) 2. Aktivitetstilpasning (herunder om central sensibilisering (det sensitive nervesystem), fear avoidance og boom and bust-strategier, principper for pacing og fysisk træning, vigtigheden af opmærksomhed på kroppen) 3. Symptomhåndtering (herunder om symptomregistrering, relationerne til andre, sygdomsnarrativ, tackling af kognitiv dysfunktion, strategi for en dårlig dag). Da der var usikkerhed om, hvor mange der ville tage imod tilbuddet, indkaldtes der 15 per hold det dobbelte af den forventede ideelle gruppestørrelse. Der blev ikke indkaldt selektivt efter fx alder eller bopæl. Forløbene blev afholdt i sidst på året i 2015 i et lokale på den afdeling, der undersøger HPV-bivrikningsproblemstillingerne i regionen. Der var to gruppeledere: en forskningsmedarbejder, der havde godt kendskab til nogle af patienterne og til patientgruppen som sådan og undertegnede, der er specialist i sundhedspsykologi, og som tilrettelagde programmet. Grupperne blev temmelig forskellige; den ene bestod mest af personer med en forholdsvis kortere sygeperiode, hvor ikke alle endnu var blevet undersøgt, den anden bestod mest af personer med længere sygeforløb og bedre kendskab til hele situationen omkring HPV-
3 symptomerne, Facebook-grupper mv. Gruppestørrelsen var i gennemsnit mellem 7 og 8. Gennemsnitalderen var 24 år med et spænd fra 14 til 34 år. Deltagerene blev informeret om, at grupperne blev gennemført som pilot-projekter med erfaringsopsamling som mål, og at der ville blive skrevet om forløbene bagefter. Efter hver session blev der udfærdiget et referat, og der blev efter de sidste sessioner gennemført en længere skriftlig evaluering, hvor deltagerene blev spurgt om: 1. Deres personlige udbytte 2. Positive og kritiske aspekter ved forløbet. 3. Seks spørgsmål til forløbet, der skulle rates (eksempel: Patientundervisningen gav mig ideer til at leve bedre i hverdagen hvor enighed med udsagnet skulle markeres fra 0 til 5) 4. Fri tekst om øvrige tanker og bemærkninger. Det er disse materialer, der ligger til grund for de følgende erfaringer og refleksioner. Specifikke forhold for HPV-gruppen De mere almene forhold og erfaringer omkring gruppeforløb med symptomhåndtering skal ikke nævnes her, men alene nogle af de forhold, der synes at adskille de HPV-ramte fra andre sundhedspsykologiske patientgrupper, fx kræft eller smerte. Tre helt forskellige grupper af problemstillinger skal summeres op. 1. De ramte er i fysisk dårlig stand. Trods stor motivation fra mange spillede den fysiske tilstand og symptomerne afgørende ind flere steder: En session kom meget forsinket i gang, idet en af deltagerne fik kramper og måtte forlade lokalet. De indlagte simple guidede kropsbevidsthedsøvelser (den ene alene handlede om at holde sig selv på maven og mærke egen vejrtrækning, den anden var en såkaldt kropsscanning) førte til, at flere af deltagerne oplevede øgede symptomer i form af svimmelhed, hjertebanken, følelse af at være nær ved besvimelse og lignende. Øvelserne måtte ændres, så de blev kortere og der blev givet mulighed for at ligge ned i stedet for at sidde på en stol. Desuden måtte instruktionen ændres, så deltagerne lod være med at følge guidningen, hvis der kom symptomer. Der var i det hele taget vanskeligheder med det fysiske; en del magtede ikke at sidde i en almindelig stol i de to timer på grund af smertetilstande. Endelig var koncentrations-problemerne tydelige. Mange sad i perioder helt fraværende med mat blik, enkelte sad i perioder med lukkede øjne. Det vides ikke hvor mange patienter, der ikke mødte op alene fordi de var for dårlige til transport og to timers tilstedeværelse. Det var i alle tilfælde begrundelse fra nogle af dem, der meldte afbud, men det er ukendt hvor mange. 2. De ramte fortæller ikke gerne andre om deres tilstand. Det var helt gennemgående, at deltagerne fandt det pinagtigt, at deres tilstand er beskrevet og forstået som mulige HPV-bivirkninger, selv om det er den logik, de oplever som mest åbenbar. Den sundhedsmæssige debat om tilstandens natur var på alle måder internaliseret, og frygten for latterliggørelse p.gr.a. indbildte symptomer var konstant tilstede. Det drejede sig i første omgang om tvivlen og den initale mistro ved at sige ja tak til at være i lokale med en psykolog, idet man implicit på en måde så bekræftede, at det drejede sig
4 om en psykisk problemstilling. I den første gruppe tog det temmelig lang tid, inden der opstod tillid til, at der var det modsatte, der var forløbets attitude og dagsorden for sessionerne. I grupperne var der dernæst en tendens til, at pigerne ytrede tvivl om, hvorvidt de selv var en rigtig HPVvaccineramt, mange gav udtryk for, at de følte sig selv utypiske på den ene eller anden måde. Deltagerne havde med andre ord ofte temmelig stor modstand mod at identificere sig selv som en af HPV-pigerne. Til tider virkede deltagerne flove over at have symptomer i det hele taget. Grunden til dette stod lysende klar i begge grupper, når talen faldt på, hvordan man fortalte andre om sin tilstand og symptomer. Det var gennemgående, at det gjorde deltagerne generelt ikke. Pigerne magtede simpelthen ikke den diskussion, der næsten uvægerligt fulgte med den skjulte opmærksomhed fra andre om, at de var en af disse piger, som der var så meget debat om. De ville ikke være en af disse piger hvis sygehistorier blev fortalt igen og åbent diskuteret i forskellige bekendtskabskredse. Man nedtonede for andre end de helt nære, at man var syg og havde symptomer, en nedtoning der periodevis grænsede til benægten. Samme afstandstagen til symptomerne kunne også høres, når flere fortalte om, hvordan de kunne træne sig gennem smerten, dvs fysisk træne så meget, at de kom i en tilstand, hvor de ikke længere kunne mærke deres krop og dermed heller ikke smerterne. Mange af pigerne havde en elitesports-baggrund, hvor de netop havde opøvet denne form for tilsidesættelse af de kropslige smertegrænser. 3. Der er tematik med skyld i de nære relationer. Der er en indbygget logik omkring, at vaccinationerne er frivillige. Symptomerne og tilstanden er et resultat af et personligt valg, som man efterfølgende kan tænke, at man kunne have ladet være med. Nogle af de vaccinerede piger var meget unge, og de vil i stigende grad være helt unge, idet vaccinationen anbefales til piger i 12 årsalderen. Den nuværende bredere aldersfordeling skyldes, at mange lidt ældre personligt har meldt sig til vaccination, da vaccinen kom frem. Men omkring børnene kan man i nogle behandlerkredse høre en opfattelse af, at forældre til de syge børn kan være noget overbeskyttende og overbekymrede, og at de dermed modsat deres hensigt også kommer til at fastholde børnene i rollen som syge. Et helt særligt forhold gør sig imidlertid gældende omkring de yngste HPV-vaccinerede, nemlig det, at det helt overvejende er moderen eller forældrene, der har taget beslutningen om at lade børnene vaccinere. Udvikler pigerne derefter symptomer, sker det altså ikke som følge af barnets, men som følge af moderens eller forældrenes beslutning. Den medfølgende skyldfølelse indgår selvfølgelig i alle dele af sygdomshåndteringen derefter. Man må fuldt ud anerkende denne baggrund. I den ene af grupperne foregik for eksempel spontant en samtale om, hvorvidt der var nogle ideer til, hvordan kunne hjælpe sin mor med at lette hendes dårlige samvittighed. Evalueringen af forløbene
5 Det er nævnt ovenfor, at starten af forløbene var præget af en del forbeholdenhed, og at det tog tid, inden den nødvendige tillidsfuldhed opstod. Til gengæld blev tilliden og de fælles udvekslinger næsten fysisk mærkbare, da de kom på banen, og evalueringerne blev overvældende positive. Helt gennemgående var de positive tilkendegivelser omkring det at møde andre i samme situation, genkendeligheden, anerkendelsen: Jeg har mødt andre med symptomer og nu føler jeg, at jeg ikke er alene mere. Der blev også udtrykt glæde ved de dagligdags råd til en bedre hverdag: Gode tips til håndtering af forskellige situationer. Nogle gav udtryk at blive mere bevidst om deres begrænsninger: Jeg bliver konfronteret med ubehagelige ting fra min hverdag (men det er nu også på mange måder godt), og en del gav udtryk for stor lettelse ved at få mulighed for bare at kunne fortælle og især for at blive taget seriøst: Man bliver hørt og set i en grad, der ikke er set før. Det er fra evalueringerne tydeligt, at mange af de ramte er presset psykisk: Det var dejligt, at det var mere mentalt end smerter. Ikke fordi jeg tror mine symptomer er mentale, men fordi jeg nu har indset hvor meget pres der er rent mentalt som følge af symptomer og omverdenens holdninger. Blandt de faste spørgsmål, der skulle rates fra 0 til 5, var det højst placerede udsagn det mest generelle: Patientundervisningen var god at gennemføre gennemsnitlig score blev 4,3. Næsthøjst placeret var udsagnet: Patientundervisningen gav mig ideer til at leve bedre i hverdagen (score 4,2), mens lavest ratede udsagn var Patientundervisningen gav mig en følelse af at kende lidt mere til mig selv (score 3,1, dog højt over midten af skalaen). Den mere kritiske feedback handlede næsten udelukkende om, at forløbene havde været for korte. En enkelt argumenterede for mere aldersopdelte grupper, hvilket formentlig vil være en rimelig betragtning at have med ved eventuel planlægning af fremtidige forløb. Tilrettelæggerens refleksioner Forløbene har været sundhedspsykologisk udfordrende, fordi mange af de ovenfor nævnte forhold var ukendte og specifikke for den her beskrevne gruppe piger med symptomer. Det har været overvældende at konstatere graden af fysiske og mentale begrænsninger, og det var uventet, at pigerne gav udtryk for så stor en isolation med deres tilstand, som tilfældet er. Overordnet giver det indtrykket af en særdeles udsat gruppe, der for tiden er helt uden offentligt behandlingstilbud, der bare er på linje med, hvad man tilbyder andre sygdomsgrupper, hvor der heller ikke findes nogen kurativ behandling fx kræft eller kronisk smerte. Fælles udveksling af symptombilleder, anerkendelse af behov for symptomhåndtering i hverdagen og personlig empowerment synes at være helt logiske og tiltrængte tilbud til disse patienter. Den store ikke-viden, der hersker omkring HPV-bivirkningerne er et selvstændigt problem. Der var konstante udtryk for usikkerhed på fremtiden, og det er med god grund. Tilstanden har ikke eksisteret så længe, at man ved noget om udsigterne til bedring på længere sigt. Det er på alle måder glædeligt, at der er
6 fremkommet patienthistorier, hvor tingene langsomt går bedre. På den anden side trøster det næppe dem, der blot får det værre og værre eller som oplever en stabil tilstand på et uudholdeligt lavt niveau. Et væsentligt sundhedspsykologisk hovedpunkt i forholdet til patienter med fysiske symptomer vil sædvanligvis være at øge patienternes opmærksomhed på kroppens signaler. Dette sker med henblik på at ændre uhensigtsmæssige vaner, hvor patienterne bruger kræfter, de egentlig ikke har (boom and bust adfærd). Sædvanligvis vil det betyde en øget bevidsthed om symptomers tilstedeværelse og natur og de realistiske begrænsninger, symptomerne sætter for aktiviteterne; at man lærer at respektere kroppens signaler og grænser. I mange henseender kan dette betragtes som sygdomserkendelse. I HPV-gruppen synes to forhold at modarbejde denne proces. Det ene er, at mange af pigerne har været trænet på elitesportsplan og at de der har lært den modsatte attitude: At klø på, når kroppen sætter grænser, at give den et ekstra lille nøk, netop når det gør mest ondt. Denne strategi må opfattes som decideret kontraindiceret overfor de alvorlige symptomer, og sygdomserkendelsen synes også at foregå op ad bakke for mange. Den store glæde ved og identitet bundet til overskridelse af kroplige grænser og voldsom kropslig udfoldelse kan også repræsentere en mulig begrænset strategi overfor sygdom, hvor kampene ikke vælges med omhu og fighterattitude bliver den eneste valgmulighed. Det sværeste i forhold til HPV-gruppen synes dog at være anerkendelsen af det psykologiskes tilstedeværelse. Mens fx kræftpatienter naturligt forventes at være psykologisk udfordret af en periode med mange fysiske symptomer og en helt usikker fremtid, gælder den samme logik tilsyneladende ikke for de HVP-ramte. Der synes hele tiden at husere en spøgelses-logik, der går ud på, at hvis psykologi på nogen måde er involveret, er psykologi også årsag til lidelserne. Den logik beordrer i værste fald de ramte til at opføre sig som psykiske helte, til at kæmpe imod med alle kræfter og hvis det ikke lykkes, så i det mindste ikke vise nederlaget offentligt. Det er en forfærdelig logik, der er formentlig er sygeliggørende i sig selv. Den gør det svært eller umuligt for disse unge kvinder at se med accept på deres situation og med fuld rette at græde over alle de år af deres liv, der kommer til at gå med sygdom og alle de håb for livsudfoldelse, der er bristet. Det burde være en almen menneskelig rettighed, at sådanne behov værdigt imødekommes og italesættes i sundhedssystemet, så der kan opstå veje til, at de ramte kan komme videre, også hvis det viser sig at blive et liv levet med fysiske symptomer.
EN AF DE DER PIGER. Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand
HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4
Øvelse 3-4 Forhandling af en ny eller modificeret forståelsesmodel Lette tilfælde Svære tilfælde TERM-modellen Øvelse 3 og 4 A. Forståelse B. Lægens bord og anerkendelse C. Forhandling af modificeret forståelsesmodel
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB
ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB LOUISE LIND BERN Cand. Psych. Aut. TIDLIGOPS NETOPNU HADERSLEV VIBORG 19/9 2014 Formål med motion og mindfulness gruppen Formålet med denne gruppe var,
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereStressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDet du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9
Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereForedrag for sygeplejersker
Foredrag for sygeplejersker Hvordan oplever kronisk syge hospitalsbesøg og/eller afhængighed af personlig hjælp igen og igen? Hvordan skaber vi bedre dialog med patienterne? Få et indblik i livet hos én
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereHPV-klinikken. Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. En indgang, Region Midt. Universitetsklinik for Innovative. Hospitalsenhed Midt
HPV-klinikken En indgang, Region Midt Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb Vibeke Neergaard Sørensen Diagnostisk Center Universitetsklinik for Innovative Patientforløb Det
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereKroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereDen svære samtale - ØVELSER
Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereMental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00. Martin Langagergaard
Mental styrketræning Lørdag d. 7/6 2014 kl. 14.00-17.00 Træningsøvelser som hjælper dig til at være mere effektiv og bedre forberedt mentalt, når du forsøger at nå dine mål både før, under og efter træning
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereFORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER
1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag
Læs mereNår kulturer mødes Interkulturel kommunikation
Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation Nadia El-Gendi Seniorkonsulent Mail: neg@cabiweb.dk Mobilnr. 50 82 51 28 Side 2 Program Målgruppen Hvorfor er det vigtigt at have fokus på kultur? Hvad er
Læs mereEVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15
EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereVÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING
VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING Temadag om specialiseret rehabilitering den 02. September 2019 Iris Dam, Ledende neuropsykolog, specialist i neuropsykologi og i psykopatologi Definition Værdibaseret neurorehabilitering
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereBryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereJeg valgte ikke det gjorde min krop.
Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereNy patientuddannelse til mennesker med leddegigt
Indlæg v. Ulla Møller Ølgaard og Kim Hørslev-Petersen Forskningsenheden, Kong Christian X`s Gigthospital. Ny patientuddannelse til mennesker med leddegigt - formuleret, afprøvet og evalueret 2010-2013
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs merePersonlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
Læs mereUngdomslivet med hjertesygdom
Ungdomslivet med Stine Vork Rosenwein Anne Sidenius Teresa Holmberg Susan Ishøy Michelsen Tine Tjørnhøj-Thomsen Maj 2019 1 2 1 Baggrund og formål Der mangler viden om, hvad betyder for ungdomslivet, de
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereMindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor
Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!
Læs mere