Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print
|
|
- Bodil Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde med Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Sidst opdateret: 21. oktober 2010 Indhold ABCDE systematikken...2 Formålet med ABCDE systematikken...2 Hvorfor bruge ABCDE?...2 Start altid med A (airway)...2 Kliniske tegn:...2 Hvad gør jeg ved et A problem?...3 Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing)...3 Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være:...3 Hvad gør jeg ved et B problem?...3 Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation)...3 Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er:...3 Hvad gør jeg ved et C problem?...4 Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability)...4 Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er:...4 Hvad gør jeg ved et D problem?...4 Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment)...5 Hvad gør jeg ved et E problem?...5 Se-føl-lyt...5 Hvad ser jeg?...5 Hvad føler jeg?...5 Hvad lytter jeg til?...5 OBS-kriterier Respiration...6 OBS-kriterier Cirkulation...6 OBS-kriterier Bevidsthedsniveau...6 Triage...7 Formålet med triage...7 Hvad er triage?...7 Hvorfor udføres triage?...8 Hvordan udføres triage?...8 Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter...8 Triageringsalgoritmen: FSS-patienter...8 Supplerende risikovurdering...9 1
2 ABCDE systematikken Formålet med ABCDE systematikken ABCDE systematikken er en arbejdsmetode, der bidrager til at skabe overblik ved hjælp af en enkel, ensrettet og systematisk vurdering af patienten. Ved anvendelse af ABCDE systematikken laver du en VURDERING af patienten. Den vurdering er dit udgangspunkt for, hvordan du skal behandle patienten. Med anvendelse af ABCDE systematikken skal du ud fra brugen af dine sanser kunne HANDLE hvis patienten ikke har normal tilstand i ABCDE kriterierne. Ved at handle menes der at stabilisere patientens tilstand, så nærmere undersøgelse, diagnostik og behandling kan påbegyndes under rolige forhold. Diagnosearbejdet har ikke plads i din vurdering af patientens ABCDE problem. Her er det vigtigt, at du, med dine observationer, kan afhjælpe de problematikker du finder, så du kan undgå, at patientens problem forværres. Ud fra din VURDERING og OVERVÅGNING af patienten, skal du nu SKELNE mellem flere problemstillinger, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Hvorfor bruge ABCDE? ABCDE systematikken hjælper dig til at prioritere, når du står med en akut dårlig patient, så du først behandler det, som er mest livstruende for patienten! Start altid med A (airway) Patienten med øvre obstruerede luftveje (A-problem) er truet, hvis luften ikke kan passere frit frem og tilbage i luftvejene. Patienten vil dø inden for få minutter, hvis problemet ikke løses. Derfor skal luftvejsproblemer løses først. Der kan være tale om en hel eller delvis øvre obstruktion: hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Delvis obstruktion høres når vejrtrækningslyden er pibende og/eller hvæsende, fordi passagen af luft er delvis blokeret. Som fx hos patienter med inspiratorisk stridor pga. hævelse i øvre luftvej. Kliniske tegn: Hel obstruktion ses når brystkassen bevæger sig paradokst; en bølgende bevægelse af brystkassen fra bryst til abdomen, fordi luften hverken kommer ind eller ud En hel eller delvis obstrueret luftvej er også, når patientens svælg er obstrueret af tungen, madrester, protese, eller andet. Hel obstruktion ses ved total aflukning af luftvejene. Der er ingen respirationslyde ved mund eller næse. Bevidsthedspåvirkning/bevidstløshed hvor patienteningen, eller nedsatte, reflekser har til at kunne afværge opkast i at komme i luftrøret (aspiration), hører også under kategorien truet luftvej. Denne 2
3 situation kræver tracheal-intubation. Hvad gør jeg ved et A problem? 1. Vurderer om patienten er vågen og kan tale. Hvis ikke, ser i munden for fremmedlegemer, skaber frie luftveje og ser-føler-lytter efter vejrtrækning (ser om brystkassen hæver og sænker sig, lytter/føler om der er luftskifte over næse og mund). 2. Fjerner evt. fremmedlegemer (protese, mad, slim, opkast, blod) fra svælget. Sætter patienten op, eller alternativt lægger patienten i sideleje og trækker kæben frem, hvorved tungen ikke falder tilbage og obstruerer svælget (ses specielt hos bevidsthedspåvirkede). 3. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A problem fortsættes til B (breathing) En patient med vejrtrækningsbesvær (B-problem) vil have en påvirket udveksling af ilt (O2) og kuldioxid (CO2) i lungerne. Det kan føre til respiratorisk svigt med cirkulatorisk svigt til følge. Kliniske tegn på en vejrtrækningsbesværet patient kan være: Patienten bruger alle muskler i brystkassen på at trække vejret. Dette ses som indtrækninger ved kravebenet, mellem ribbenene og under ribbens-kurvaturen. Patienten er svedende, rødblussende, perifer kold, bleg eller cyanotisk. Vejrtrækningen er besværet på en sådan måde, at udvekslingen af ilt og kuldioxid sker insufficient. Som fx hos KOL patienter. Deres vejrtrækningsmønster er kendetegnet ved en forlænget ekspiration. På ekspirationen er der en pibende og/eller hvæsende lyd pga. bronchospasme (forsnævret bronchiegrene). Lungerne er fyldt med luft, som patienten kun meget langsomt kan komme af med pga. de forsnævrede bronchiegrene (deraf den forlængede ekspiration og den pibende lyd). Den betændelsesagtige tilstand i bronkiegrene og alveoler medfører, at patienten ofte har en øget dannelse af sekret i luftvejene, hvorfor disse patienter er besværet af sekretionophobning. En del patienter udvikler emfysem, taber i vægt, udvikler tiltagende træthed samt hviledyspnø (åndedrætsbesvær i hvile). Hvad gør jeg ved et B problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Behandler udløsende faktor (lungeødem, KOL, astma, medicinoverdosering, etc.) 3. Kalder evt. hjælp Når du har løst patientens A og B problem fortsættes til C (cirkulation) En patient med lavt blodtryk (C-problem) vil have nedsat transport af ilt fra blodet til organerne. Det kan føre til cirkulatorisk svigt, men også påvirke vitale organer som hjerne, nyrer og hjerte. Kliniske tegn på en cirkulatorisk påvirket patient er: Patienten er kold og bleg som tegn på en perifer karsammentrækning (vasokonstriktion). Kapilærfyldningstiden er over 2 sekunder efter tryk på huden i 5 sekunder og er et udtryk for en 3
4 perifer vasokonstriktion med nedsat perfusion (blodgennemstrømning) til det perifere væv. Forlænget kapilærrespons kan være et tidligt tegn på cirkulatorisk svigt. Patienten kan være bevidsthedspåvirket: urolig og kan ikke sidde stille, har akut opstået forvirring, og/eller hallucinationsom tegn på nedsat blodgennemstrømning til hjernen (cerebral hypoperfusion). Ved hypovolæmi (mindsket blod- eller væskevolumen) er blodtryksfald et klinisk tegn der kommer sent i forløbet, hvorfor det er vigtigt at bemærke,om hjertefrekvensen er normal. Hvis den er forhøjet, kan det være et tegn på, at patienten prøver at kompensere for det lave blodtryk. Hvis hjertefrekvensen er for lav, kan det være et tegn på, at patienten ikke længere kan kompensere for det lave blodtryk og erved at gå i cirkulatorisk shock. Hvad gør jeg ved et C problem? 1. Giver 10 liter ren ilt på iltmaske med reservoir 2. Etablerer IV adgang - gerne 2 3. Behandler med IV væske (NaCl) 20 ml/kg såfremt der ikke er tegn på akut lungeødem. Giver evt. yderligere væske. 4. Kalder hjælp. Når du har løst patientens A, B og C problem fortsættes til D (disability) D står for disability (vurdering af neurologisk tilstand). Først når A, B og C er sikret, vurderes patientens bevidsthedsniveau og neurologiske tilstand. Kliniske tegn på en bevidsthedspåvirket patient er: Patienten er ikke klar og relevant mentalt i forhold til eksempelvis tid og sted, har akut opstået forvirring og/eller er hallucineret. Patienten kan have kramper, være motorisk urolig, ude af stand til at sidde stille eller være i ro. At patienten er bevidsthedssløret, kan skyldes, at han/hun har et blodsukker under 3 mmol. Hvis patienten er dybt bevidstløs, er luftvejene truede, og patienten har et A-problem gå straks tilbage til A og løs patientens A-problem. I akutmodtagelsen er fokus primært på de systemiske komplikationer ved cerebral svigt, altså iltmangel i blodet (hypoxæmi), lavt blodtryk (hypotension), forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni), for lavt kuldioxidindhold i blodet (hypocapni), temperatur forhøjelser og på blodmangel (anæmi). Hvad gør jeg ved et D problem? 1. Behandler hypoxæmi (iltmangel i blodet) som under C 2. Behandler hypovolæmi som under C 3. Konstaterer om blodsukkeret er lavt (afslører hypoglykæmi, diabetisk ketoacidose) Samtidig vurderes patientens motoriske uro og mentale tilstand i øvrigt (har han akut opstået 4
5 forvirring, er han hallucineret, svarer han relevant på spørgsmål om tid og sted) for at bedømme cerebral påvirkning, og især ændring af denne, fordi bevidsthedsændringer ofte ses som led i forværring af et sygdomsforløb. Efter A, B, C og D fortsættes med E (exposure/environment) E står for exposure/environment (eksponering/omgivelser). Som det sidste vurderes hele patienten afklædt mhp. hud, sår, trykskader, brud, øvrig sygdom, etc. Samtidig danner man sig et overblik over ydre omstændigheder, der kan have betydning for patienten. Hvad gør jeg ved et E problem? 1. Orienterer dig om patienten har sår, tryk eller brud 2. Måler temperatur. Temperaturforhøjelse ses ofte i forbindelse med en infektion. Temperaturforhøjelse over 38 grader C skal tages alvorligt og fokus skal søges. Se-føl-lyt Du vurderer din patient ved brug af dine sanser: Ved brug af de oplysninger du får fra, det du SER-FØLER-LYTTER, kan du vurdere, om din patient har NORMALE parametre i ABCDE kategorierne. Hvad ser jeg? - Vejrtrækning: Er den besværet/hurtig/langsom? - Hud: Er patienten bleg/ cyanotisk/rødblussende? - Bevidsthedstilstand: Er patienten vågen/sovende/bevidstløs/motorisk urolig/har patienten akut opstået forvirring? Hvad føler jeg? - Hud: føles den kølig/varm /klam /svedig/er der forskel på huden perifert og centralt? Hvad lytter jeg til? - Vejrtrækning: Er vejrtrækningen hvæsende/pibende/hel eller delvis obstrueret? - Bevidsthedstilstand: Er patienten relevant i sin tale/taler patienten uklart (sort)? - Oplysninger fra patienten: Klager patienten over smerter /ubehag/kvalme? På baggrund af den systematiske observation og måling af vitalparametre kan det afgøres, om en patient har tidlige tegn på organsvigt/sepsis og dermed kan være kritisk syg. 5
6 OBS-kriterier Respiration Patienten har en IKKE NORMAL respiration når: - Saturationen hos patienten er under 90 % - Respirationsfrekvensen er under 8/min (hypoventilation) eller over 20/min (hyperventilation). Tæl respirationsfrekvens fordi: En patient med nedsat saturation ofte vil hyperventilere i et forsøg på at øge iltoptagelsen i lungerne. Hyperventilerer patienten i længere tid, opstår der på et tidspunkt udtrætning pga. det store respiratoriske muskelarbejde. Udtrætning vil medføre udsættende respiration og hypoventilation (respirationsfrekvens under 8). En udtrættet patient vil ofte være rødblussende og svedende. Tæl altid respirationsfrekvens når du giver ilt fordi: Får patienten iltbehandling, kan en saturation være normal samtidig med, at patienten ophober kuldioxid pga. lav respirationsfrekvens. Fx pga. medicinpåvirkning. En sådan patient kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. Iltbehandling af patienter med KOL kan hos mindre end 10 % medføre hypoventilation og dermed stigende pco2. Alligevel skal KOL patienter have ilttilskud i den akutte behandling, da et for lavt iltniveau også kan udvikle bevidsthedspåvirkning pga. kuldioxidophobning. OBS-kriterier Cirkulation Patienten har en IKKE NORMAL cirkulation når: - Systolisk blodtryk er under 90 mmhg eller over 200 mmhg - Puls er over 50/min eller under 90/min. Lavt blodtryk (hypotension) er en alvorlig tilstand, der giver nedsat ilttilførsel til vitale organer som hjerne, nyrer, hjerte, etc. Hypotension kan derfor lede til: - Bevidsthedspåvirkning med risiko for cerebralt infakt - Nedsat urinproduktion med risiko for nyresvigt - Kardiel iskæmi med risiko for AMI - Nedsat blodgennemstrømning (perfusion) af tarmen med risiko for tarmiskæmi og celledød - Nedsat perfusion i hud og ekstremiteter (kolde blege ekstremiteter) med risiko for perifer iskæmi. (Måles der lavt blodtryk hos en patient, skal det altid overvejes, om blodtrykket er for lavt i forhold Til, hvad der er normalt for patienten). OBS-kriterier Bevidsthedsniveau Patienten har et IKKE NORMALT bevidsthedsniveau når: - Patienten ikke er klar og relevant i forhold til eksempelvis tid og sted, når patienten har akut opstået forvirring/hallucination og/eller har motorisk uro. 6
7 Bevidsthedsændringer ses hyppigst ved: - Nedsat iltmængde i blodet (hypoxæmi) - Forhøjet kuldioxidindhold i blodet (hypercapni) - Hypotension - Sepsis - Hypoglycæmi - Diabetisk ketoacidose - Apoplexia cerebri - Medicinpåvirkning - Kramper (Observeres der en ændring i patientens bevidsthed, skal den cerebrale tilstand så vidt muligt vurderes i forhold til, hvad der er normalt for patienten). Triage Formålet med triage I triagen sorteres patienterne ud fra en medicinsk risikovurdering, der på baggrund af en kort og præcis beskrivelse af patientens hovedsymptom, henvendelsesårsag og vitale parametre, tildeler patienten et forløb svarende til alvorlighedsgraden i deres sygdom. Når ordet TRIAGE anvendes i akutmodtagelsen, beskriver det den ovennævnte arbejdsmetode. Denne arbejdsmetode er særlig anvendelig i akutmodtagelser, idet personaleressourcerne ofte er begrænsede i forhold til patientflowet, tiden og den fysiske plads i afdelingen. Akutjournalen er et kommunikationsredskab og ADAPT er et risikovurderingssystem. Når disse to redskaber anvendes sammen, er det for at få fokus på øget patientsikkerhed ved hjælp af tre komponenter: en risikovurdering af patienten, en sikring af at patienten tildeles et korrekt behandlingsforløb, og at personalet videreformidler deres viden på en professionel måde (kan kommunikere patientforløb). Hvad er triage? TRIAGE er et spottjek (bedømmelse af patientens helhedssituation) indeholdende en kort ABCDEgennemgang, tjek af vitalparametre (VP) og en beskrivelse af patientens hovedsymptom og henvendelsesårsag. Triage er således en risikovurdering af patienten. Triagen må tage mellem 5-8 minutter. I triageringen foretages ingen diagnostik fx EKG, blodprøver eller andet. 7
8 Hvorfor udføres triage? Fordi patienten skal have den rette behandling til den rette tid. Vi ved, at tidlig indsats/behandling, ved forværring i patientens tilstand, øger overlevelsen hos den kritisk syge patient. Det er derfor vigtigst tidligt at FINDE den kritisk syge patient og ENSRETTE behandlingen, så patienten får den rigtige behandling fra start og tilses i forhold til dennes sygdomsgrad. Hvordan udføres triage? Der arbejdes ud fra vitalparametre, et hovedsymptom og en henvendelsesårsag, som kort beskrives. Der er to overordnede patientforløb patienten kan tildeles: et forløb med et begrænset symptom eller skade (BSS) og et forløb med foranderligt symptom eller skade (FSS). Hvis der er tale om et begrænset symptom eller skade, vil det sige, at patienten er hæmodynamisk stabil. Tildeles patienten et forløb med et foranderligt symptom eller skade, betyder det, at denne vurderes hæmodynamisk ustabil. Alle patienter tilses af en triagesygeplejerske og, afhængig af sygdomsgrad, skal patienterne visiteres til supplerende risikovurdering eller klinisk vurdering. Farvekategorien patienten tildeles, symboliserer hvor syg patienten vurderes at være, og hvor tæt denne skal observeres og revurderes, samt hvor lang tid der må gå inden, der skal laves et tilsyn af læge og sygeplejerske i en supplerende risikovurdering. Triagerinsalgoritmen: BSS-patienter BSS patienter (kategoriseringen er baseret på triagesygeplejerskens kliniske vurdering og kaldes i daglig tale "klinisk vurderings-patienter") har brug for tilsyn af læge men har ikke behov for en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der er tilsyn fra behandlende læge. Orange patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, der ikke kræver akut overvågning, men som har brug for snarlig tilsyn af læge (inden ½ time) Gul patient beskriver et forløb med et begrænset symptom eller skade, og skal tilses af læge inden 1 time Grøn patient har normale vitalparametre, og behøver ingen umiddelbar behandling, men skal tilses af læge inden 1 time. Triageringsalgoritmen: FSS-patienter FSS patienter skal vurderes i en supplerende risikovurdering. Farvekategorierne afgør hvor tæt overvågning patienten kræver, og hvor lang tid der må gå, før der sker en supplerende risikovurdering af henholdsvis læge og sygeplejerske. Rød patient: patienten er kritisk syg og skal behandles umiddelbart. Rødt alarmforløb og rødt medicinsk forløb foregår primært på akutstuerne. 8
9 Orange patient: patienten mistænkes for at være alvorligt syg og skal overvåges, da det er en ustabil patient. Tilsyn af læge skal ske inden for 30 minutter for 90 % og 60 minutter for 100 % og af sygeplejerske inden 15 minutter. Gul patient: patienten har let påvirkede vitalparametre. Gule patienter skal ikke tilses før grønne, kun ud fra det tidspunkt de er ankommet til akutmodtagelsen. Tages altså efter tur. En gul patient skal tilses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 30 minutter. Grønne vitalparametre: patienten har normale vitalparametre og indgår i risikovurderingen på lige fod med de patienter som har gule vitalparametre. Tages altså efter tur. Skal ses af læge inden for 1 time for 90%, 2 timer for 100%. Skal have foretaget supplerende risikovurdering af sygeplejerske inden for 90 minutter. Supplerende risikovurdering Triagering tildeler altså patienten et speciale og en afdeling, som er ansvarlig for den første medicinske risikovurdering, hvis dette vurderes nødvendigt. Den medicinske risikovurdering kaldes i denne sammenhæng en supplerende risikovurdering. Fordeling af et forløb, speciale og afdeling gøres ud fra en symptomliste. Symptomlisten er en Fordelingsnøgle, der indeholder 133 symptomer for sygdomme og skader. Den overvejende del af patientforløbene under TRIAGEN er foranderlige (foranderlig symptom eller skade; FSS), og patientens tilstand kan forværres eller forbedres. En løbende revurdering af ABCDE kriterierne og en supplerende risikovurdering er derfor nødvendig. 9
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes
Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereRedskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.
Redskaber SCOR DIG SELV Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977 Kan i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle medicinhåndteringskvalitet i overgange mellem de
Læs mereBrugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT
Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram
Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereEn landsdækkende triagemodel
En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereSkader på luftveje og vejrtrækning
Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereLøsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord
Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord Marts 2015 Svar på øvelse 1. Forbrænding Forhold på skadestedet: Skab kort overblik på scenen og kontakt patienten. Nødflyt til nærmeste
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereHvor meget haster det?
Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereBEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE
SFORBUNDETS Side: 1/1 Dato: 06-1-011 Generelt: Konkurrencen omfatter korrekt prioritering ud fra princippet om, at standse ulykken herunder personlig sikring og sikre skadestedet. Behandlingen af livstruende
Læs mereBehandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi
Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereMorsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)
Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereTværregionale kompetencekort til Basismodulet i Akutsygepleje
Tværregionale kompetencekort til Basismodulet i Akutsygepleje Indholdsfortegnelse Oversigt over vigtige datoer i dit uddannelsesforløb... 3 Introduktion til den kliniske del af basismodulet i akutsygepleje
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereGrundkursus i førstehjælp
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober
Læs mereFaktaark til pressen HSMR og Operation Life
N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereEWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH
EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge
Læs mereIdræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere
Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereFærdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereAT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED
AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED SOSU SUN 21/5-2015 At komme i gang med simulationsundervisning PLUDSELIG VAR HAN DER ANBEFALING 1 Definer læringsbehovene først og undersøg så herefter,
Læs merePost polio syndrom og vejrtrækning
Post polio syndrom og vejrtrækning Årsager-udredning-behandling 7.9-18 Michael Felding Overlæge Respirationscenter VEST Aarhus Universitetshospital Skejby Respirationscenter Vest Et af tre centre i Danmark
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereObjektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU
Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs merePatientinformation. Iltbehandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme
Patientinformation Iltbehandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme og kræftsygdomme 2 Hvorfor iltbehandling? Når lungefunktionen er så dårlig, at iltindholdet i
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A
Tid til rådighed: 20 minutter. Reference: Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereSundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereTilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.
Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med
Læs mere12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Læs mereInformation til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes
Information til pårørende Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes 2 Forord Når du lever sammen med en person, som har diabetes, kan
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereTommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser
Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet
Læs mereO M F Ø R S T E H J Æ L P. Førstehjælpsguide til din firbenede ven.
LÆR MERE O M F Ø R S T E H J Æ L P Førstehjælpsguide til din firbenede ven. Førstehjælp kan redde liv! Din evne til at kunne yde førstehjælp til et dyr i en nødsituation kan både redde liv og forhindre
Læs mereDe sidste levedøgn. Pleje og Omsorg
De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mere