Projekt forebyggende hjemmebesøg. Lemvig Kommune

Transkript

1 Projekt forebyggende hjemmebesøg Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektets formål... 2 Fremtidens ældre... 3 Formål med forebyggende hjemmebesøg... 5 Lovgrundlag... 7 Forslag til lovændring... 7 Indhold i et forebyggende hjemmebesøg?... 8 Metode... 8 Interview... 9 Pilotprojekt Fejlkilder Databehandling Metodiske overvejelser Resultater Bor du alene? Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Kan du huske, at du har modtaget et brev, med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg? Har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen om forebyggende hjemmebesøg? Vil det betyde noget for dig, at datoen for dit besøg står i brevet? Kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Fx klub, foreninger, kirke, motionscenter osv.? Deltager du i aktiviteterne i dit lokalområde? Fx klub, foreningsaktiviteter, motionscenter, kirke osv.?.. 27 Hvilke aktiviteter deltager du i? Hvad synes du samlet set om de tilbud der er i Lemvig Kommune? Har du nogle ønsker til tilbud? Må jeg bede en kollega kontakte dig, på baggrund af noget af det, du har fortalt mig i dag? Jeg vurderer, at der er brug for yderligere hjælp/kontakt. Må jeg gå videre med oplysningerne? Hvad gør man på nationalt plan? Konklusion Scenarier og anbefalinger Hvilken økonomisk betydning vil det have, hvis 50% siger ja til besøg Økonomiske beregninger 75 årige Økonomiske beregninger 80 årige Afslutning Litteraturliste Side 1 af 41

3 Indledning Sundhedsafdelingen i Lemvig Kommune har fra Ældremilliarden i 2014 startet et projekt op omkring forebyggende hjemmebesøg. Projektet løber fra 1. april 31. december 2014 og afsluttes med en rapport ved udgangen af Lemvig Kommune sender i dag brev til de borgere, der fylder 75 år. I brevet bliver der orienteret om muligheden for et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig annonceres der 2 gange årligt i Lokalavisen, i marts og september, med opfordring til at borgeren kan henvende sig til det hjemmeplejeområde de bor i, hvis de har behov for et forebyggende hjemmebesøg. Borgerne vil få besøg af en sygeplejerske eller en ergoterapeut fra hjemmepleje området de bor i. I Lemvig kommune har man valgt, at undtage de borgere, der får personlig pleje og praktisk hjælp, jævnfør Lov om Social Service, Der er i 2012 og 2013 sendt brev ud til 378 borgere, hvori der stod, at de kunne henvende sig, hvis de havde behov for et besøg. Ud af de 378 borgere har kun 15 benyttet sig af muligheden for at få et forebyggende hjemmebesøg, svarende til 4,0 %. Lemvig Kommunes sundhedspolitiske værdigrundlag lægger op til, at der skal være lighed i sundhed. Der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Der er forskel på menneskers ressourcer og de kan variere gennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, skal tilbydes hjælp, så deres handlekompetence styrkes, så egen sundhed understøttes (Lemvig Kommune, Sundhedspolitik ). Projektets formål Projektets formål er, at undersøge, om der er aspekter, der ikke opfanges og lader borgerne tilbage med ønsker og behov, der kunne have været ændret/tilgodeset ved, at ændre proceduren fra borgers ansvar til at bede om besøg, fremfor at blive tilbudt et besøg med dato, som aktivt skal frameldes. Samtidig ønskes der svar på, om der er særlige ønsker og behov, der ikke opfanges, ved den nuværende procedure. Formålet er derudover, at opnå indsigt i borgernes sundhedstilstand samt de aktiviteter, de deltager i. Der ønskes ligeledes indsigt i, om der er forskel i borgernes handlemønstre, alt efter hvilket hjemmeplejeområde de bor i. De borgere, der er i målgruppen for kortlægningen, er afgrænset til ældre mellem 75 år og 78 år og som ikke har henvendt sig for at få et forebyggende hjemmebesøg. En borger i målgruppen kan godt have visse skavanker eller sygdomme, men samtidig have et funktionsniveau, der muliggør at borgeren i høj grad klarer sig selv i hverdagen. Side 2 af 41

4 Fremtidens ældre Ifølge tal fra Danmarks Statistik er befolkningen i Danmark vokset fra 2.44 mio. i starten af 1900 tallet til mio. i dag. Stigningen forventes at fortsætte, så der i 2050 vil være 6,16 mio. borgere i Danmark. Vi lever længere og antallet af ældre borgere i befolkningen vokser. Mere end en million danskere har nu rundet de 65 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af danskere på 65 år og derover tæller nu personer ( 2013). Antallet af danskere over 65 år forventes at stige fra knap 1 mio. i dag til 1,5 mio. i 2050, hvilket er svarende til en stigning på 55 %. Antallet af danskere over 65 år forventes at toppe omkring 2044, hvorefter tallet ligger stabilt på godt 1,5 mio. borgere i aldersgruppen. I 2050 forventes andelen af borgere over 65 år at udgøre 24 % af befolkningen, hvor denne aldersgruppe i dag udgør 17 %. Samtidig forventes antallet af borgere over 80 år at stige i hele perioden frem mod 2050, fra i dag til knap i 2050, svarende til en stigning på 159%. Andelen af danskere over 80 år forventes at stige fra 4% af befolkningen i dag til 10 % i 2050 (Det kommunale sundhedsvæsen, 2014). I dag er mennesker i Danmark 80 år eller mere. Hvis ældredødelighedens fald fortsætter med samme hast, kan vi forvente op mod ½ million 80 +årige i år 2050, som vil udgøre op mod en tredjedel af befolkningen (Ældreforum, 2004). Den nye ældregeneration forventes at have et bedre helbred og være mindre nedslidte end tidligere. Alligevel peger sundhedsprofilen på, at der især blandt de ældste ældre og blandt lavt uddannede og enlige, er behov for social- og sundhedsmæssige indsatser. Ældre, der lever alene, er mere udsatte. Det at have en samlever synes at være en beskyttende faktor i forhold til sundheden også et tæt netværk med andre end lige ægtefællen kan virke sundhedsfremmende, og at det derfor kan være en vigtig indsats at styrke netværket omkring de ældre (CFK, 2014). De fleste undersøgelser tyder på, at vi forbliver raske og funktionsduelige i længere tid dvs. at den såkaldte raske levetid forøges (Ældreforum, 2004). Side 3 af 41

5 Fremtidens ældre i Lemvig Kommune Antal 75 årige i og forventet antal fordelt på sogne. Iflg. prognose udarbejdet af Demografix og Lemvig Kommune i foråret Samme fordelt på sogne Data SOGN Bøvling Dybe Engbjerg Fabjerg Ferring Fjaltring Flynder Gudum Harboøre Heldum Hove Hygum Lemvig Lomborg Møborg Nees Nørlem Nørre Nissum Ramme Rom Thyborøn Trans Tørring Vandborg Hovedtotal Side 4 af 41

6 80 årige i og forventet antal fordelt på sogne. Iflg. prognose udarbejdet af Demografix og Lemvig Kommune i foråret Samme fordelt på sogne Data SOGN Bøvling Dybe Engbjerg Fabjerg Ferring Fjaltring Flynder Gudum Harboøre Heldum Hove Hygum Lemvig Lomborg Møborg Nees Nørlem Nørre Nissum Ramme Rom Thyborøn Trans Tørring Ukendte adresser Vandborg Hovedtotal Der ses en stigning i antallet af ældre borgere i Lemvig Kommune. Dette stemmer overens med de tal, der ses på landsplan. Formål med forebyggende hjemmebesøg Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er, at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder (Ministeriet for Børn, ligestilling, Integration og Sociale forhold, 2014). Forskning viser, at de forebyggende hjemmebesøg ikke alene har en sundhedsfremmende effekt, men at de samtidig er forebyggende i forhold til funktionsnedsættelse og sygdom (Vass, M. et. al., 2002). Det forebyggende hjemmebesøg (jf. Servicelovens 79 a) er ifølge kilden kommunernes eneste lovpligtige opsporingskanal, hvorfor det forebyggende hjemmebesøg vurderes at være helt centralt i forhold til målgruppen. Side 5 af 41

7 I litteraturen påvises evidens for, at det forebyggende hjemmebesøg har en positiv forebyggende effekt i forhold til ældres funktionsevne, herunder fastholdelse af evnen til, at kunne varetage almindelige daglige gøremål og aktiviteter (Socialstyrelsen, 2012). Der er evidens for, at forebyggende hjemmebesøg kan forbedre funktionsevnen og reducere funktionsevnetab hos ældre, som har en relativ god funktionsevne og kan klare store dele af hverdagen selv uden hjælp fra andre (Socialstyrelsen, 2013). Gennem de seneste 20 år har forskningsprojekter vist, at det har en gavnlig effekt på ældre menneskers funktionsevne at gennemføre forebyggende hjemmebesøg, hvis besøget omfatter en bred social, psykologisk og helbredsmæssig vurdering og hvis der er opfølgning (Gerontologi, 2008). Forskning peger desuden på, at effektive opsporingsstrategier kan øge antallet af ældre, der takker ja til det forebyggende hjemmebesøg. For eksempel viser et dansk studie, at ældre, der er inviteret via et brev med dato for besøget, har større tilbøjelighed til at takke ja til et forebyggende hjemmebesøg (Socialstyrelsen, 2013). Samme forebyggende medarbejder samt god kontakt mellem medarbejderen og besøgsmodtageren, har betydning for om indsatsen. En del tyder på, at de forebyggende hjemmebesøg har særlig indvirkning på styrkelse af mestring og handlekompetence (Ældreforum, 2005). Antal modtagere af forebyggende hjemmebesøg på landsplan og i Region Midtjylland Modtagere af forebyggende hjemmebesøg, efter køn, alder, tid, område og hjemmebesøg år. Personer der har modtaget Gennemførte besøg et eller flere hjemmebesøg Hele landet Side 6 af 41

8 Personer der har modtaget Gennemførte besøg et eller flere hjemmebesøg Region Midtjylland 2013 Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø 9 9 Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig 3 3 Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I 2013 har 87 kommuner indberettet. For at finde landstotal anvendes årets indberettede data samt sidste års data for de manglende kommuner, hvis data haves, og ellers anvendes kommunens befolkningstal gange beregnet andel. (Statistikbanken) Det bemærkes, at forskellen i tallene opstår, fordi nogle borgere har fået 2 besøg. Lovgrundlag Ideen om, at etablere en national forebyggende indsats, i form af hjemmebesøg til ældre mennesker, baseret på lovgivning og placeret i danske kommunale administrationer, er dansk (Ældreforum, 2005). Ideen blev lovfæstet i 1996, da Folketinget vedtog en lov om, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år. I 2005 ændredes loven, så Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp efter Lov om Social Service. I maj 2010 vedtages endeligt, at forebyggende hjemmebesøg overgår til Servicelovens 79 a (Socialstyrelsen, 2012). Kommunerne skal med virkning fra 1. juli 2010 tilbyde mindst et forebyggende hjemmebesøg indenfor en 12 måneders periode til alle der er fyldt 75 år (Ankestyrelsen 2010). Forslag til lovændring Aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om forebyggende hjemmebesøg, bør efter Hjemmehjælps- Side 7 af 41

9 kommisionens opfattelse hæves fra 75 år til 80 år. Man ved, at effekten af de forebyggende hjemmebesøg er større for de 80 årige end for de 75 årige. Derfor skal de tilbagevendende besøg målrettes de 80 årige (Rapport fra Hjemmehjælpskommisionen, 2013). Borgere mellem år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Man ved, at tidlig forebyggelse kan være afgørende for at undgå, at problemerne vokser sig store. Derfor skal borgere i vanskelige livssituationer tilbydes et hjemmebesøg fx hvis de lige har mistet deres ægtefælle eller er særligt isolerede. Besøget hos de 75 årige skal bruges til afklaring af behovet. Der anbefales endvidere, at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer til vurdering af borgernes behov for forebyggende indsatser og at der åbnes op for gruppebaserede tilbud fremfor udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem (Rapport fra Hjemmehjælpskommisionen, 2013). Lovforslaget er endnu ikke behandlet i Folketinget. Indhold i et forebyggende hjemmebesøg? Et forebyggende hjemmebesøg er en struktureret, helhedsorienteret samtale, med fokus på hvordan den ældre mestrer tilværelsen. Det kan dreje sig om dagligdagen, socialt netværk, bolig og nærmiljø, sundhedstilstand, funktionsevne, aktiviteter og interesser. Det kan også berøre eksistentielle emner, som sorg, tab, identitet, isolation og død. Livshistorien er det bærende tema i den forebyggende samtale. Det er ikke tanken at sygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, symptomer m.v. under hjemmebesøgene. Hovedvægten ligger på sociale forhold. (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, 2014). For mange ældre er det netop det sociale aspekt, som er vigtigt i de forebyggende hjemmebesøg (Ankestyrelsen, 2010). På baggrund af samtalen kan der informeres om forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og den ældre kan ydes råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder i kommunen. Hjemmebesøget skal støtte den ældre i fortsat har have ansvar for eget liv gennem selviagttagelse, så den ældre bliver i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder. De forebyggende hjemmebesøg kan give kommunen vigtige informationer om de ældres behov, ønsker og ressourcer og dermed være et værdifuldt redskab, når tilbuddene til ældre skal planlægges (Ældresagen, Metode Der gennemføres ca. 160 besøg hos borgere, der fyldte 75 år i 2012 og I forbindelse med projektet, skal der udarbejdes en rapport med anbefalinger og dertil knyttede beregninger, af ressourcemæssig og økonomisk art. De borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp er fravalgt i projektet i henhold til lovændringen i Side 8 af 41

10 Interview For at få flere perspektiver på undersøgelsen, er der anvendt metodetriangulering. Der er udarbejdet et semistruktureret spørgeskema, med både kvantitative og kvalitative svarmuligheder. De kvalitative svarmuligheder har gjort det muligt at uddybe spørgsmålene, hvilket underbygger svarerne. Spørgeskemaet er blevet brugt som interviewguide hos borgerne. Der er 378 borgere, der er blevet 75 år i 2012 og Ud af de 378 borgere er der udvalgt 160 borgere der er fordelt forholdsmæssigt i områderne, da besøgene skal kunne nås inden udgangen af Borgerne er udvalgt efter fødselsdato, således at der tælles igennem listen med borgere, startende med dem der har fødselsdag 1. januar, 1. februar og så fremdeles. Borgere der får hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp er fravalgt i projektet, da disse borgere heller ikke er inkluderet i de nuværende forebyggende hjemmebesøg i kommunen. For at få et overblik over, om der er forskellige tendenser i de forskellige hjemmeplejeområder, er borgerne inddelt og udvalgt efter hjemmepleje områder. Der er udarbejdet et nyt brev og en pjece, som sendes samlet til borgerne. I brevet er der fastsat en dato for besøget, med mulighed for at melde fra. Hvis en borger ikke er hjemme, bliver vedkommende ringet op med forslag om nyt besøg. Spørgeskemaet indeholder følgende spørgsmål: køn? alder? hvilken uddannelse har du? bor du alene? er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? er du tilfreds med dit helbred for tiden? kan du klare dig selv i hverdagen? kan du huske, at du har modtaget et brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg? hvad tænkte du da du modtog brevet? har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen, om forebyggende hjemmebesøg? hvorfor har du ikke henvendt dig? vil det betyde noget for dig, at datoen for dit besøg står i brevet? hvorfor? ved du, hvor dagcenteret i dit lokalområde er? deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter? hvorfor ikke? kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Fx klub, foreninger, kirke, motionscenter osv.? deltager du i aktiviteterne, i dit lokalområde? Fx klub, foreningsaktiviteter, motionscenter, kirke osv. Side 9 af 41

11 hvilke aktiviteter deltager du i? hvad synes du samlet set om de tilbud, der er i Lemvig Kommune? har du nogle ønsker til tilbud? må jeg bede en kollega om at kontakte dig, på baggrund af noget af det du har fortalt mig i dag? Der er mulighed for at tilføje i spørgeskemaet, at jeg vurderer, at der er brug for yderligere kontakt. Og jeg kan spørge til, om jeg må gå videre med oplysningerne. Derudover kan der være tilfælde, hvor der er brug for hjælp i en sådan grad at det er omfattet oplysningspligten. Derfor kan der være behov for, gå videre med oplysningerne. Spørgeskemaet er anonymt, der registreres kun om det er en mand/kvinde, hvilken alder borger har, og hvilket område man bor i. På trods af, at der er viden om ensomhed er dette ikke medtaget i spørgeskemaet. Ensomhed er et tabubelagt emne for de ældre, og det er svært håndtérbart. Ønskes der mere viden om ensomhed kunne dette være et særligt fokusområde fremadrettet. Hovedparten af kommunerne (80%) siger, at de har social ensomhed og isolation som et særligt fokusområde (Socialstyrelsen, 2012). I projektet deltager 77 mænd og 67 kvinder. Fordeling af borgere efter hjemmeplejeområder Vest Øst Syd Lemvig 29 borgere 18 borgere 36 borgere 62 borgere Aldersfordeling i hjemmeplejeområder Syd Øst Vest Lemvig Der har været sendt brev ud til i alt 222 borgere. Der har været 77 afbud i alt. Se nedenstående tabel vedr. fordelingen af afbud i de forskellige hjemmeplejeområder. Der er udført 145 besøg i alt. Side 10 af 41

12 Udsendte breve i alt Antal besøg Antal afbud Lemvig (33 %) Syd (32 %) Øst (28 %) Vest (43 %) I alt (34 %) Pilotprojekt Ældrerådet er blevet brugt som pilotprojekt, idet 11 ældrerådsmedlemmer er blevet interviewet inden opstart på projektet. Alle ældrerådsmedlemmer har haft mulighed for at komme med kommentarer til spørgsmålene og den udarbejdede pjece. Fejlkilder På grund af manglende registrering af angivet svar, er der i to spørgsmål registreret færre respondenter. Det drejer sig om spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker, hvor der kun er registreret 140 svar. Der er dog registreret 144 uddybende kommentarer. Ved spørgsmålet deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter er der kun registreret 128 svar og 106 uddybende kommentarer. Der er to spørgeskemaer, der kun er delvist udfyldte, da borgerene har haft svært ved at besvare spørgsmålene pga. demens og talebesvær efter en hjerneblødning. Derfor er der ved flere spørgsmål kun registreret 144 og 143 svar. Der er opstået fejl i registreringen af borgere i forhold til hvilke hjemmeplejeområder de bor i. Det drejer sig om 1 borger i Lemvig, 3 borgere i øst, 2 borgere i vest og 2 borgere i syd. Dette giver problemer i forhold til, at få antallet af borgere der er repræsenteret fra de forskellige områder til at passe helt præcist. Dette gør, at de tal der er indsat i tabellen med aldersfordelingen i hjemmeplejeområderne ikke passer helt præcist, men betydningen heraf er minimal. Databehandling Ud fra fordelingsnøglen, der er brugt til udvælgelse af borgerne i de forskellige hjemmeplejeområder, er den forventede fordeling af borgere opnået. Der er således tale om et repræsentativt antal borgere fra de forskellige områder. Der er tale om en forholdsvis lille gruppe af borgere, der deltager i projektet. Dette kan give skæve procenter og der er derfor valgt, at der ikke bruges procenter i rapporten. Side 11 af 41

13 Der er mange borgere, der har haft svært ved at svare på spørgsmålet hvad synes du samlet set om de tilbud der er i Lemvig kommune? Vi har i spørgeskemaet stillet spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker. Dette spørgsmål giver et indblik i, om man har samvær med andre mennesker. Det giver ikke et indblik i, om borgerne oplever ensomhed, når de er alene eller sammen med andre. Spørgsmålet skulle have været formuleret anderledes, hvis vi ville vide om borgerne oplever ensomhed. Der har været mulighed for at komme med uddybende kommentarer til, nogle af spørgsmålene. De udvalgte kommentarer er de kommentarer, der træder tydeligst frem og som kommer til udtryk hos flere borgere. En borger har ikke ønsket besøg, men ville gerne besvare spørgeskemaet pr. telefon. Denne borger syntes, at det var noget pjat at bruge tid på undersøgelsen fra kommunens side. Spørgeskemaet et besvaret over telefonen, men tæller ikke med i den kvantitative del af undersøgelsen. De kvalitative udsagn er dog beskrevet i rapporten. For at fremhæve nogle af de svar borgerne er kommet med, er der sat talebobler ind i rapporten. Taleboblerne er hhv. blå, røde og grønne. De blå talebobler bruges til de svar, hvor borgerne giver udtryk for svære problematikker. De røde talebobler bruges, når borgerne kommer med negative udtalelser omkring det forebyggende hjemmebesøg. De grønne talebobler bruges, når borgerne kommer med glade og positive udtalelser. Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke spørgsmål der kun kan besvares med ja/nej/ved ikke. Spørgsmål Kan du huske, at du har modtaget et brev med tilbud om forebyggende hjemmebesøg? Har du set Lemvig Kommunes annonce i ugeavisen, om forebyggende hjemmebesøg Ved du, hvor dagcenteret i dit lokalområde er? Deltager du i aktiviteterne i dit dagcenter? Kender du til de aktiviteter, der er i dit lokalområde? Deltager du i aktiviteter i dit lokalområde? Ja/nej/ved ikke X X X X X X Metodiske overvejelser Der er en tendens til, at mange borgere først slapper af når spørgeskemaet er ved at være slut. Det er oplevet flere gange, at borgerne for alvor lukker op for alvorlige problemstillinger når ipad en er lukket, der er stort behov for at snakke om fx angst for at dø alene, uhelbredelig sygdom som kræft og ønske om planlægning af sin død, tab af ægtefælle, børn og søskende, Side 12 af 41

14 problemer med- og bekymring for børn og ægtefælle, manglende kontakt med børn og børnebørn, bolig, økonomi, ægtefælles begyndende symptomer på demens m.m. Jeg har mistet to ægtefæller og har for nyligt mistet min lillesøster. Det har næsten været det værste at miste min lillesøster. Jeg kan næsten ikke komme over det! Jeg har mistet min søn for ikke så længe siden. Jeg synes ikke der er mere at leve for! De fleste borgere har taget i mod besøget med en positiv indstilling. De har været overraskede over tanken bag det forebyggende hjemmebesøg og har, når samtalen var slut, udtrykt taknemmelighed og glæde over den gode snak vi har haft. Nogle borgere har sagt du må gerne komme igen. Mange er glade og overvældede over besøget. De synes, at de har fået mere ud af det end de havde forventet. Få borgere oplever det som grænseoverskridende, at vi vil aflægge besøg i deres hjem. Nogle borgere har sagt har I ikke andet at bruge jeres tid og penge på. Nogle borgere er vrede på kommunen og giver udtryk for, at man ikke kan få hjælp, hvis man har brug for det. Hos disse borgere, er der brugt tid på, at tale om projektets formål og hvordan bevilling af hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp foregår. Mange borgere giver udtryk for, at de ikke ved hvad et forebyggende hjemmebesøg er. De tror det drejer sig om, at kommunen vil tilbyde hjemmehjælp. Der er brugt rigtigt meget tid på, at forklare hvad tanken bag et forebyggende hjemmebesøg er og hvad projektet handler om. Dette på trods af, at der er medsendt pjece som netop forklarer hvad projektet handler om, og hvad et forebyggende hjemmebesøg er. Mange af de borgere, der har meldt afbud i forhold til at deltage i spørgeskema undersøgelsen, giver udtryk for at de ikke har brug for hjælp. Når nogle borgere har fået fortalt, at det ikke var bevilling af hjemmehjælp det drejede sig om, ville de alligevel godt have besøg. Det er grænseoverskridende at I (kommunen) kommer i mit hjem. Tak for dit besøg det var vel nok dejligt. Jeg vidste nok ikke helt hvad det var. Side 13 af 41

15 Nogle borgere kan ikke give slip når besøget afsluttes og det svært at komme fra borgeren igen. Det opleves, at nogle borgere mangler nogen at tale med. At der er behov for at kunne fortælle om sine problemer til et andet menneske. Der snakkes meget netværk, også i forbindelse med at kunne snakke om problemer i familien. Det drejer sig bl.a. om skilsmisser og sygdom blandt børn. Der snakkes rigtig meget digital post og mange er frustrerede. Det er svært at huske, når man lærer edb. Mange er bekymrede for, at kontakten til andre mennesker bliver mindre pga. digitaliseringsprocessen. Resultater Der er en signifikant større andel ældre med dårligt selvvurderet helbred blandt lavt uddannede, mens der er en mindre andel med dårligt selvvurderet helbred blandt ældre med middelhøjt eller højt uddannelsesniveau ( Hvordan har du det?, 2013). Andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred falder således i forbindelse med stigende uddannelsesniveau. Hvilken uddannelse har du? Grundskole (den højest gennemførte uddannelse) 46 Erhvervsfaglig uddannelse/faglært (f.eks. Kontor eller butiksassistent, frisør, murer, lægesekretær, social-og sundhedsassistent, landmand) Kort videregående uddannelse, 2-3 år (f.eks. markedsøkonom, politibetjent, laborant, maskintekniker, datamatiker, multimediedesigner, økonoma, tandplejer) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år (f.eks. folkeskolelærer, socialrådgiver, bygningskonstruktør, sygeplejerske, fysioterapeut, diplomingeniør, pædagog, bachelor) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) Anden uddannelse 1 Side 14 af 41

16 Ud af 144 registrerede besvarelser har 46 borgere ingen uddannelse udover grundskolen og 69 borgere har en erhvervsfaglig uddannelse. Størstedelen af de borgere der bor i Lemvig kommune tilhører derfor gruppen af lavt uddannede. Der er en klar tendens til, at de borgere der bor i Lemvig området, er højere uddannede end i de øvrige områder i kommunen. Mange borgere har været beskæftiget med fiskeri og landbrug. Nogle borgere har været selvstændige, men har kun en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse. Mange borgere i Lemvig kommune er lavt uddannede, men vurderer deres helbred som godt i forhold til deres alder. I Lemvig Kommune er der siden 2006 sket en udvikling i borgernes selvvurderede helbred, således at lavt uddannede borgere vurderer deres helbred som bedre end tidligere. Dette er anderledes end det billede der ellers tegner sig i Region Midtjylland, hvor de lavt uddannede borgere har et dårligt selvvurderet helbred. Dette kan hænge sammen med, at man i Vestjylland er vant til at klare sig selv og ikke vil ligge andre til besvær. Der er en del borgere, der netop giver udtryk for, at de ikke vil være til besvær og at de gerne vil klare sig selv længst muligt. Bor du alene? Ud af de besøgte borgere bor 57 borgere alene og 88 borgere bor sammen med ægtefælle eller samlever. Ud af de 57 borgere der lever alene, har få borgere aldrig været gift. Ud af de 88 borgere, der bor sammen med ægtefælle eller samlever, har nogle (ægtefælle/samlever) kroniske sygdomme som fx hjerteproblemer, KOL, sklerose, begyndende demens og kræft. Størstedelen af de borgere, der bor alene, bor i Lemvig området. Der er lige stor fordeling af mænd og kvinder, blandt de borgere, der bor alene. Der er flere borgere, der bor sammen med deres ægtefælle/samlever, der udtrykker tilfredshed med deres helbred i høj grad eller i nogen grad end der er blandt de borgere, der bor alene. I nogle dele af kommunen opleves det, at der er et godt netværk blandt borgerne. Man holder øje med hinanden og er gode til at hjælpe hinanden. Der er dog nogle borgere, der giver udtryk for at de føler sig uden for fællesskabet. Dette kan være på grund af religiøse holdninger, men også fordi man ikke har børn og børnebørn. Mange borgere giver udtryk for, at det er svært at miste venner, søskende og børn. Nogle græder over det. Nogle borgere har ingen børn og føler dermed, at de har mindre netværk. Enkelte borgere giver udtryk for, at de har det godt med at bo alene. Side 15 af 41

17 Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Det kan være svært at tale med andre mennesker om ensomhed. Noget tyder på, at ensomhed er et tabubelagt emne for de ældre. At være uønsket alene er det, der ofte forstås ved ensomhed. Men ensomhed kan også være at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver 4 ældre oplever ofte, eller af og til, ensomhed. Hver tredje af dem der oplever ensomhed, oplever begge typer at ensomhed (Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden, 2012). Ensomhed hænger sammen med forhold, som man er mere udsat for som ældre, især et svigtende helbred og det at blive alene. Der er dog også en social slagside. Er du marginaliseret på arbejdsmarkedet inden pensionen og er det svært at få økonomien til at hænge sammen, er der større risiko for at opleve ensomhed. Nøglen til at mindske ensomhed ligger i samtalen, dialogen og fortroligheden. Det handler om nærvær i relationerne. Hos ældre der oplever ensomhed, er der markant større efterspørgsel efter flere aktiviteter med socialt samvær og mulighed for at lære nye mennesker at kende. Men tvivlen om hvad de møder, kan gøre det svært at komme ud af døren. De mangler nogen at følges med og synes det er svært at komme ind i fællesskabet. Ud af de adspurgte 145 borgere, er der kun registreret 140 svar. Der er 134 borgere ud af de 140 svar, der er tilfredse med deres samvær med andre mennesker. Der er 6 borgere, der ikke er tilfredse med deres samvær med andre mennesker. Der er en tendens til, at de borgere der bor i Lemvig området og i Syd området, er mere tilfredse med samværet med andre mennesker end i de øvrige områder. Der er ingen forskel på tilfredsheden med samværet med andre mennesker, i forhold til, om man er mand eller kvinde. Tilfredsheden med helbredet spiller ikke ind på tilfredsheden med samværet med andre mennesker. Der er ikke statistiske holdepunkter for, at sammenholde tilfredsheden med samværet med andre mennesker med, om man bor alene eller sammen med en anden. Jeg føler mig udenfor som tilflytter. Jeg har boet her i mange år, men det er svært at blive accepteret. Jeg føler mig alene! Søndagene er lange jeg kan næsten ikke få dagen til at gå. Spørgsmålet er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker er meget bredt formuleret og ligger ikke umiddelbart op til at tale om emnet ensomhed. Spørgsmålet kunne godt have været formuleret anderledes, så der blev spurgt mere direkte til ensomhed. Side 16 af 41

18 Alligevel giver enkelte borgere udtryk for, at det har været rigtig svært at blive alene. Nogle siger, at de bliver væk fra aktiviteter fordi ensomheden er meget mere tydelig, når de kommer hjem igen. Huset opleves gabende tomt! Enkelte borgere føler sig udenfor i lokalsamfundet, da de ikke bliver lukket ind i fællesskabet. Dette er pga. religiøse forskelle. Enkelte borgere fortæller, at de gerne vil have en at følges med, at det er svært at komme alene. Nogle giver udtryk for, at det er svært at komme hjemmefra. Dette kan være pga. problemer med at huske, problemer med hørelsen, manglende kræfter efter sygdomsforløb eller på grund af alder. I nogle tilfælde er det pga. ægtefælles sygdom. Mange borgere fortæller, at flere gode venner, børn og søskende er gået bort. Få borgere græder over disse tab. Nogle er kommet på plejehjem og har man ikke kørekort mere, bliver det svært at ses. Nogle har ingen kontakt med deres naboer. En del har børn, der bor langt væk. De ses ikke så ofte, men de har dog god kontakt med børnene. Mange borgere har 3-4 børn og der er mange børnebørn. Det gør, at de har et godt netværk gennem børnene. Der gives i mange tilfælde udtryk for, at børnene ofte hjælper fx med havearbejde og reparationer i hjemmet. Få borgere har ingen børn og dermed ingen børnebørn. Nogle borgere giver udtryk for, at de har et stort og enestående netværk i byen og at de har gode naboer, der holder øje med- og hjælper hinanden. Mange borgere er tilfredse med deres samvær med andre mennesker og har mange gode venner. Vi har masser af venner! Jeg har haft et spændende arbejdsliv. Jeg savner kontakten til samarbejdspartnere rigtig meget. Jeg synes dagen er lang. Vi har fantastisk gode børn, der er rigtig gode til at hjælpe! Få borgere giver udtryk for at de er hjemmemennesker, at de har det bedst når de er hjemme. Få fortæller, at de ikke er så udad farende og at de ikke har behov for at se andre. En del borgere fortæller, at det er rigtig svært at sælge huse i deres område. Dette skaber bekymringer og nogle borgere er økonomisk trængte. De oplever at, der er mange der flytter ind til Lemvig by. En del borgere giver udtryk for, at så længe man har bil går det, men uden bliver det besværligt. Selvom der ikke direkte spørges til ensomhed fortæller nogle borgere, at de føler sig ensomme. De synes, at det er svært at blive alene og at de mangler nogen at følges med til aktiviteter. Side 17 af 41

19 Enkelte borgere har fået en besøgsven tildelt, som følge af det forebyggende hjemmebesøg. En enkelt borger, der har meget lidt familie, har fået tildelt både besøgsven og er kommet med i en telefonkæde. Borgeren var bange for at dø, uden nogen opdagede det. Der blev ligeledes formidlet kontakt til meditations hold pga. kronisk depression. Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at ældre med dårligt selvvurderet helbred er i øget risiko for institutionalisering, hospitalisering, sygdom og tidlig død. Ældres egen vurdering af deres helbred er derfor et værdifuldt redskab til at beskrive ældregruppens sundhedstilstand ( Hvordan har det det, 2013). I høj grad 50 I nogen grad 76 I mindre grad 15 Slet ikke borgere ud af 143 registrerede besvarelser svarer, at de er tilfredse med deres helbred i høj grad eller i nogen grad. Det er således de fleste borgere, der vurderer deres helbredstilstand som god. Disse svar, er ikke analyseret med den faktiske sundhedstilstand, men er alene udtryk for, hvordan borgerne opfatter helbredstilstanden. Der er ingen forskel på tilfredsheden med helbredet, i forhold til det område af kommunen man bor i. Der er ingen forskel på, om man er mand eller kvinde i forhold til tilfredsheden med sit helbred. Mange borgere udtrykker, at de er tilfredse med helbredet i forhold til deres alder. De udtrykker taknemlighed over, at de stadig kan klare sig. En del mænd giver udtryk for, at de er afhængige af deres ægtefælle. En del borgere giver udtryk for, at de godt ved, at tingene hurtigt kan ændre sig. Der ses en generel tilfredshed med helbredet, uanset hvilket område man tilhører i Lemvig Kommune. en del borgere har mere end en kronisk sygdom såsom KOL, diabetes, hjerteproblemer, kræft mange borgere får medicin mod forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol en del borgere er blevet opereret for stær en del borgere, døjer med muskel-skelet sygdomme såsom slidgigt, osteoporose, diskusprolaps en del borgere er blevet opereret og har fået nye knæ og hofter Side 18 af 41

20 få døjer med træthed nogle udtrykker, at de ikke kan holde til det de har kunnet Borgerne har trods deres gode selvvurderede helbred, flere forskellige sygdomme og har været igennem flere operationer. Flere borgere har i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg fået tilbudt deltagelse på hold i Lemvig Kommunes Sundhedsfremme afdeling. I nogle tilfælde er kontakten foregået gennem borger selv andre gange gennem projektmedarbejderen. Det drejer sig om KOL hold, KOL sangkor, kræft hold, hjerte-kar hold, diabetes hold og ryg hold. Der er endvidere formidlet kontakt til Lemvig Kommunes kostvejleder. Der er blevet henvist til Gigtforeningen, da nogle borgere har slidgigt eller leddegigt. Der er formidlet kontakt til Visitationen, da nogle borgere har forespurgt om hjælp til rengøring. Der er formidlet kontakt til Dagcenter, både i Lemvig og i de øvrige områder. Der er formidlet kontakt til sagsbehandler i Handicap og Psykiatri. Der er henvist til Ældresagen vedrørende arrangementer, men også vedrørende støtte i forhold til køb af briller og tandlægebesøg. Få gange er der formidlet kontakt til Lemvig Kommunes ergoterapeuter vedrørende vurdering af behov for- og afhentning af hjælpemider. En borger er blevet oplyst om mulighed for ophold på Hospice pga. uhelbredelig kræft. Borgeren har ligeledes fået hjælp til afklaring af ægtefælles pligt til at udføre personlig pleje og praktisk hjælp i forbindelse med udviklingen af sygdommen. Der er også ydet hjælp til kontakt til psykolog og brug af Kræftlinjen. Der er formidlet kontakt til Lemvig Kommunes sundhedschef, da en dialysepatient har haft brug for afklaring af forskellige forhold i forbindelse med sygdommen. Kan du klare dig selv i hverdagen? Ifølge Aaron Antonovsky s studier, er følelsen af sammenhæng vigtig for at kunne trives godt både fysisk og psykisk. Antonovsky beskriver begreberne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er tanken om, at man oplever indre og ydre stimuli som fornuftsmæssigt begribelige, dvs. som ordnede og sammenhængende. Håndtérbarhed vedrører, i hvilken udstrækning man oplever, at man har ressourcer til at møde de krav man stilles overfor. Meningsfuldhed omhandler, i hvilken udtrækning man finder, at livet og de problemer og krav det stiller én overfor, er værd at engagere sig i. Problemerne opleves som udfordringer og ikke som Side 19 af 41