Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne

Transkript

1 Stort potentiale ved ESCO-projekter i kommunerne AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEKRETARIATSCHEF TOR- BEN E. HOFFMAN ROSENSTOCK, CAND.JUR RESUME Der er et kolossalt potentiale for energibesparelser i den offentlige sektor. Energikrav blev først indført i det offentlige med Bygningsreglementet i 1979, og det anslås, at 75 pct. af de eksisterende bygninger er opført før 1979 og derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kravene fra 1979 og endnu flere lever ikke op til de skærpede krav, som er blevet indført de senere år i. Stort besparelsespotentiale ved energirenoveringer i den kommunale bygningsmasse En model for at gennemføre energirenoveringer er ESCO (Energy Service Company) renoveringer, hvor en virksomhed indgår en aftale om en garanteret besparelse med kunden. Virksomheden forpligter sig til at betale differencen, hvis den faktiske besparelse bliver mindre end den garanterede. Udbyderen undgår risikoen for, at besparelserne ikke lever op til forventningerne. Dette er blevet anvendt af flere danske kommuner, men er fortsat langt mere anvendt bl.a. i Sverige, England og USA end herhjemme. Dette perspektiv påviser et årligt besparelsespotentiale ved energirenovering i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt. Besparelsespotentiale ved ESCO-renoveringer i kommunerne på mindst 625 mio. kr. årligt Besparelsespotentialet afhænger af, hvor stort et varmespild bygningsmassen i forvejen har, samt hvilken tilbagebetalingstid og investeringsstørrelse, man kan acceptere. Besparelsespotentialet i de i praksis gennemførte eller igangsatte projekter i danske kommuner har ligget på mellem 17 og 22 pct., jvf. nedenstående oversigt. Figur 1 Forventede eller aftalte besparelser ved ESCO-projekter Kommune Besparelse Kommune Besparelse Vallensbæk 31 pct.* Rudersdal 20 pct. Halsnæs 30 pct.* Kerteminde 20 pct. Helsingør 22 pct. Greve 19 pct. Kalundborg 21 pct. Sorø pct. Skanderborg 20 pct. Høje Taastrup 18 pct. Århus 20 pct. Gribskov 17 pct. Middelfart 20 pct. Kilde: Schneider Electrics Buildings A/S, Ingeniøren, Siemens, Tekniq, Elsparefonden, SBI, DTU, KL Momentum samt kommunale hjemmesider ii * Da det aftalte besparelsespotentiale i Vallensbæk og Halsnæs lader til at være ekstraordinært højt, bør man være varsom med at lægge det til grund for generelle vurderinger på landsplan Hidtidige kommunale ES- CO-projekter har medført besparelser på mellem 17 og 22 pct. af energiforbruget, og i enkelte tilfælde endnu mere Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #04

2 Da gevinsten ved ESCO-renoveringer afhænger meget af, hvor stor en engangsinvestering en kommune ser sig i stand til at gennemføre, tilstanden i bygningsmassen inden energirenovationen, og hvor lang tilbagebetalingstid der kan accepteres, varierer besparelsespotentialet mellem de viste projekter. I nogle kommuner har man ønsket at renovere forskelligartet bygningsmasse, mens det i andre tilfælde specifikt har drejet sig om skoler og institutioner. Men det er realistisk at forvente et muligt besparelsespotentiale på godt 20 pct. I 2008 offentliggjorde DTU en rapport, der kom frem til, at det offentlige samlet set vil kunne nedsætte dets energiforbrug med mere end 70 pct., hvis man anlægger det højest mulige ambitionsniveau og gennemfører alle rentable renoveringer, svarende til investeringer på 3 mia. kr. årligt frem mod 2020 iii. De kommunale tekniske chefer mener ligeledes, at der er et betydeligt besparelsespotentiale at hente ved energirenoveringer. En rundspørge gennemført af ingeniørforeningen IDA blandt 112 medlemmer af foreningen Kommunal Tekniske Chefer i januar 2011 viste, at 51 pct. mente, at der var et besparelsespotentiale på mellem 10 og 20 pct. i kommunens bygninger, mens 21 pct. af de tekniske chefer mente, at besparelsespotentialet lå over 20 pct. Der er vel at mærke spurgt specifikt til besparelsesmuligheder, hvor tilbagebetalingstiden er på max 10 år, hvilket er betydeligt kortere end mange af de i praksis initierede projekter. Accepterer man en længere tilbagebetalingstid, vil det være muligt at realisere endnu flere rentable besparelser. Figur 2 Hvor stort vil du skønne det energimæssige besparelsespotentiale i kommunens bygninger, hvis man gennemfører alle økonomisk rentable investeringer (med en tilbagebetalingstid på max. 10 år)? 51% Kommunale tekniske chefer vurderer, at der er et stort besparelsespotentiale ved energirenoveringer i deres kommunes bygningsmasse 22% 16% 4% 5% 1% Under 5 % 5-10 % % 20-40% Over 50% Ved ikke Kilde: IDA, januar 2011 Som det ses, vurderer sammenlagt 72 pct. af de tekniske chefer, at besparelsespotentialet ligger på pct. eller højere, hvilket er i fin overensstemmelse med de igangsatte ESCO-projekter, jf. figur 1. Kun 26 pct. vurderer, at besparelsespotentialet ligger under intervallet pct. DANSK ERHVERV 2

3 Potentiale for at spare store beløb og reducere Danmarks CO2-udledning Selvom en del kommuner har igangsat ESCO-projekter, er der fortsat et meget stort potentiale blandt danske kommuner, ligesom der formentlig er et potentiale i samme omfang andre steder i den offentlige sektor. Dette vil føre til store besparelser både i udgifterne til opvarmning og el, og dermed i forhold til Danmarks CO2-udledning. For at belyse hvor stort potentiale, der er tale om, opstiller vi to scenarier: et baseline scenarie givet ved et gennemsnit for en række allerede gennemførte eller igangsatte ESCO-projekter, og et konservativt scenarie givet ved den laveste procentvise besparelse. Dette anskueliggør det kommunale besparelsespotentiale på landsplan, ud fra dels et konservativt estimat og dels et estimat, der tager en gennemsnitsbetragtning for en række kommuner. Dette er meget realistiske estimater, der må formodes at være minimumsbesparelser, der vil kunne opnås i alle danske kommuner. I praksis vil man kunne opnå betydeligt større besparelser ved et højere ambitionsniveau. Baseline scenariet Kommunernes samlede bygningsareal udgør ca. 31 mio. m 2, ifølge en opgørelse foretaget af COWI i 2008 iv. Ud fra forstudier v af besparelsespotentialet i 5 kommuner (Middelfart, Gribskov, Kerteminde, Høje-Taastrup og Sorø, gennemført mellem 2008 og 2011) med en samlet bygningsmasse på m 2, dvs. 2,58 pct. af den samlede kommunale bygningsmasse, opstilles et baseline scenarie for besparelsespotentialet på landsplan. De undersøgte kommuner har et samlet energiforbrug på 128 GWh og en samlet energiudgift på 95 mio. kr. årligt. Forstudiet anslog, at der ved en samlet investering på 267 mio. kr. ville blive tale om en besparelse på energiforbruget på 18 pct., hvilket kan udmøntes til en besparelse på 19 pct. af kommunens samlede energiudgifter. Det svarer til 18,1 mio. kr. årligt. Tilbagebetalingstiden ved en investering i det omfang, forstudiet har set på, vil være 15 år. Det er vist i figur 3. Figur 3 Besparelsespotentiale ud fra baseline, forstudie i 5 kommuner Forstudie Landsplan Procentvis besparelse 18 pct. lavere energiforbrug, 19 pct. lavere udgifter 18 pct. lavere energiforbrug, 19 pct. lavere udgifter Besparelse i GWh 23,0 GWh /år 892,8 GWh/ år Årlig besparelse i kr. 18,1 mio. kr./år 699,4 mio. kr./år Engangsinvestering 267 mio. kr. 10,3 mia. kr. Tilbagebetalingstid vi 15 år 15 år Kilde: Schneider Electrics 2011 og Dansk Erhvervs beregninger Baseline scenarie: 19 pct. besparelse på energiomkostninger, svarende til ca. 700 mio. kr. årligt på landsplan Overfører man resultaterne på landsplan svarer det til en engangsinvestering på 10,3 mia. kr., som giver en årlig besparelse på godt 700 mio. kr. Tilbagebetalingstiden for energirenoveringen er 15 år, hvorefter det vil begynde at give et overskud. I tilfælde af, at energibesparelsen bliver højere end den garanterede procentsats, vil projektet natur- DANSK ERHVERV 3

4 ligvis være rentabelt, før de 15 år er gået, idet der typisk i et ESCO-projekt laves en aftale om, hvordan sådan ekstra besparelser fordeles mellem udbyder og firma. Konservativt scenarie Den laveste besparelse, der er indgået ESCO-aftale om i en kommune, er Gribskov, hvor der er garanteret og realiseret en minimumsbesparelse på 17 pct. Dette vil svare til en årlig gevinst på 3 mio. kr. med en engangsinvestering på 25 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på lidt over 8 år. Hvis dette lægges til grund for alle kommuner, giver det følgende: Figur 4 Besparelsespotentiale på landsplan Landsplan Pct. besparelse 17 pct. Årlig energibesparelse 843 GWh Årlig besparelse i kr. 625,8 mio. kr. Engangsinvestering 5,2 mia.kr. Tilbagebetalingstid 8 år Konservativt scenarie: 17 pct. besparelse på energiomkostninger, svarende til ca. 625 mio. kr. årligt på landsplan Kilde: Go Energis hjemmeside: Gribskov Kommunes omfattende ESCO-projekt og egne beregninger De to scenarier er samlet i figur 5, som viser at besparelsespotentialet på landsplan ligger imellem ca mio. kr. svarende til ca pct. af energiforbruget. Besparelsespotentialet afhænger dog af, hvor store investeringer og hvor lang en tilbagebetalingstid man kan acceptere vii, og hvor god stand bygningsmassen er i inden energirenoveringen. Derfor er det meget tænkeligt, at mange projekter vil kunne realisere endnu større besparelsespotentialer. Figur 5 Besparelsespotentiale i de to scenarier på landsplan Scenarie Årlig besparelse i beløb Besparelse i pct. Baseline 699 mio. kr. 19 pct. Konservativt estimat 626 mio. kr. 17 pct. Kilde: se de ovenstående figurer 3-4 Udviklingen i realprisen på energi De to scenarier angiver besparelsespotentialet ved ESCO-renoveringer (inkl. de allerede gennemførte eller igangsatte projekter). Som vist afhænger besparelsespotentialet i høj grad af, hvor ambitiøs kommunen er med projektet. Imidlertid er det også et resultat af, hvordan energipriserne udvikler sig. Eftersom besparelserne ved ESCO- DANSK ERHVERV 4

5 projekter hidrører fra, at kommuner sparer på elektricitet og varme, har forventninger til fremtidige energipriser stor betydning for rentabiliteten af energirenoveringer. ES- CO-aftaler angiver en garanteret besparelse i forhold til energiforbruget, men for kommuner, som skal vurdere den økonomiske værdi af sådanne garantier, er det nødvendigt at tage højde for de forventede prisudviklinger. Det er af åbenlyse årsager vanskeligt at forudsige energipriserne. En konservativ strategi til kommuners investeringsovervejelser er derfor at antage, at de vil være konstante (renset for inflation). De ledende energiagenturer mv. forudser imidlertid prisstigninger over de kommende årtier. EU s standard scenarie for vurdering af energibesparelser er, at der sker en realprisstigning på 1,5 pct. per år viii. Historisk set har prisudviklingen for energi været opadgående, og i et svar til folketingsmedlem Ole Hækkerup har den daværende klima- og energiminister Lykke Friis skitseret en fremskrivning, der for elpriser indebærer en prisstigning på 10 pct. frem mod Det følger nogenlunde Energistyrelsens prisfremskrivning, som forventer, at elprisen på NordPool (el-børsen for Norden) vil stige fra ca. 300 kr./mwh i 2011 til knap 400 kr./mwh i Tilsvarende har Klimakommissionens rapport forudset markante prisstigninger på energi, dog meget afhængig af, hvorvidt det lykkes at få en ambitiøs international klimaaftale eller ej. Deres fremskrivning er vist i figur 6. Eftersom alt tyder på, at energipriserne vil stige de kommende årtier, kan besparelserne ved energirenoveringer blive betydeligt større Figur 6 Energiprisfremskrivninger, kr. / GJ, 2008.prisniveau Årstal Gasolie Naturgas Benzin Kilde: Klimakommissionen 2010, forudsætning: ingen ambitiøs global klima-aftale Besparelsespotentialet ved ESCO-renoveringer ud fra de to scenarier kan forsigtigt sættes i forhold til de forskellige fremskrivninger for fremtidige energipriser (renset for inflation). Der foreligger ikke i de to scenarier tal for, hvor stor en del af besparelsen der hidrører fra en reduktion i elektricitet kontra varmeforbrug, ligesom det er vanskeligt at forudsige varmepriserne fremadrettet, mens der generelt er større tiltro til mulighederne for at opstille rimelige fremskrivninger for elpriser. Da det er svært at sige noget endegyldigt, er det hensigtsmæssigt at operere med forskellige scenarier for prisudviklingen. Der opstilles her tre mulige scenarier ix : i) Et meget konservativt scenarie, hvor realprisen forbliver konstant ii) EU s standardscenarie for energirenoveringer, hvor besparelsespotentiale beregnes under en forudsætning om, at realprisen på energi vokser med 1,5 pct. årligt. Det giver en yderligere besparelse på 35 pct. over 20 år, og tilsvarende endnu større over en længere tidshorisont. De fleste ener- DANSK ERHVERV 5

6 iii) girenoveringsprojekter har en tidshorisont på minimum 20 år, da tilbagebetalingstiden, som vi har set under baseline scenariet, er omkring 15 år, hvorefter der kan indhentes besparelser inden for den resterende levetid af de installationer mv., som ESCO-projektet har indfaset. Et scenarie, hvor energipriser fordobles over 30 år, svarende til 2,34 pct. vækst i realpriserne årligt. Det svarer til den realprisudvikling, som er forudsat i Danmarks klimastrategi x, og giver en yderligere besparelse på 59 pct. over 20 år. Som det ses, kan selv relativt beskedne årlige stigninger i realpriserne på energi i meget stort omfang øge rentabiliteten ved en given ESCO-renovering. Selvom det er vanskeligt at forudsige fremtidige energipriser, peger meget i retning af, at besparelsespotentialet vil være betydeligt større end det viste i de ovenstående beregninger. Forbedret indeklima De viste gevinster medtager kun effekten i form af et lavere energiforbrug i den kommunale bygningsmasse til opvarmning, belysning og lignende. Imidlertid er en anden væsentlig gevinst ved energirenoveringer et bedre indeklima, som kan modvirke sygefravær og forbedre medarbejdernes produktivitet. Der vil også være gevinster i form af bedre indeklima og færre sygedage ved energirenoveringer Det er svært at sætte en præcis gevinst ved dette, da der ikke er mange projekter at basere erfaringerne på, ligesom sygefravær er afhængig af mange forhold og varierer mellem arbejdspladser og stillingstyper. I et tilfælde, et nybyggeri af en hospitalsafdeling på Aalborg Sygehus som anvendte den samme type tiltag, som normalt vil indgå i ES- CO-projekter, kunne der dog ifølge organisationens egne opgørelser registreres en reduktion i sygefraværet på 35 pct. (se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 7, 2010). CO2-reduktion Som nævnt har Klimakommissionen peget på energirenoveringer som et vigtigt middel til at opnå de ambitiøse danske og europæiske klimamål. Dette indgår også i regeringens foreslåede energistrategi Vores Energi. Produktionen af varme og elektricitet indebærer CO2-udledning, så energibesparelser medfører et faldende CO2. Energirenoveringer kan blive et vigtigt element i forhold til ambitionerne om at nedbringe Danmarks udledning af CO2 betragteligt. Figur 7 viser, hvor stor en årlig besparelse i udledt CO2 der vil være tale om på landsplan ud fra baseline scenariet og det konservative scenarie for ESCO-energirenoveringer. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 7 Besparelsespotentiale, opgjort i årlig CO2 udledning Scenarie Ton CO2 årligt Baseline Konservativt estimat Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af en opgørelse fra IDA Som det ses, vil der være tale om betydelige reduktioner af den samlede CO2-udledning fra kommunerne. På landsplan er CO2-udledningen ifølge 2011-tal fra the International Energy Agency årligt 8,47 ton fra energiforbrug per indbygger. Dette kan omregnes til, at besvarelsen i CO2 svarer til, hvad danskere udleder årligt, dvs. hvad indbyggerne i en mellemstor dansk kommune udleder årligt. Den samlede danske CO2-udledning er 46,78 mio. ton CO2 årligt, og besparelsespotentialet under de tre scenarier ligger derved på omkring 0,5 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Selvom der er lang vej igen, hvis vi skal opfylde de ambitiøse danske klimamål, kan ESCO-renoveringer være et ikke uvæsentligt bidrag. Energirenovering i kommunerne vil medføre en reduktion i CO2- udledningen. Et skøn ud fra baseline scenariet er ca ton CO2 årligt, svarende til hvad indbyggerne i en mellemstor dansk kommune udleder Som nævnt gælder de viste besparelsespotentialer alene den kommunale bygningsmasse. Tidligere analyser (Dansk Erhvervs Perspektiv 7 og 8, 2010) har for eksempel vist et besparelsespotentiale på 160 mio. kr. årligt på offentlige sygehuse, og et ligeså stort potentiale ved omfattende renoveringer i kommunernes skoler. Stat, region og andre organisationsniveauer vil tilsvarende kunne opnå store besparelser igennem en ambitiøs brug af ESCO-energirenoveringer. Der er med andre ord et stort potentiale i at gennemføre energirenoveringer. ESCO er en oplagt model for sådanne projekter, fordi kommunerne derved undgår at løbe nogen risiko for, at de økonomiske afkast skuffer. Hvis ikke den garanterede besparelse indfris, betaler ESCO-virksomheden differencen. Er besparelsen større end forventet, deles dette afkast, og dermed sikres det, at virksomheden har incitament til at gøre sit bedste i løbet af projektet. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Stort potentiale ved ESCO-renoveringer i kommuner er nummer 4 af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 9. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til sekretariatschef Torben E. Hoffman Rosenstock på [email protected] eller tlf i Susanne Kuehn, Rockwool fonden: De store besparelser ligger i energirenoveringer, samt ea energianalyse, NIRAS og RUC: en vej til flere og billigere energibesparelser ii KL Momentum, : Kommuner sparer på energien. Ingeniøren, 30. november 2009: Halsnæs indgår Danmarkshistoriens største energispareaftale. Teqniq , Esco vinder frem. Kalundborg Kommune, : ESCO energiforbedringer der betaler sig selv, DTU, Jesper Ole Jensen, Jesper Rohr Hansen, Susanne Balslev Nielsen: Nordic Facilities Management Conference, august ESCO in Danish Municipalities: experiences, innovations, potential. (daværende) Elsparefondens projekt udvikling og afprøvning af ESCO-koncept for kommunale bygninger, delrapport. Siemens: hvilke bygninger har vi energioptimeret iii Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 iv Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, foretaget af COWI for Dansk Byggeri i 2008 v Gennemført af Schneider Electrics i 2008 til 2011 i kommunerne Middelfart, Gribskov, Kerteminde, Høje-Taastrup og Sorø. Der er ved forstudierne taget udgangspunkt i en lang række forskellige bygningstyper, herunder især skoler, daginstitutioner og døgninstitutioner, men også idrætshaller, administrationsbygninger og andre bygningstyper. vi Tilbagebetalingstiden er beregnet uden at tage højde for udgifter til eventuel lånefinansiering af investeringerne, men det vil ikke ændre de viste tal markant vii Bemærk, at disse tal medtager allerede gennemførte eller igangsatte ESCO-projekter. viii Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 ix Dette følger fremgangsmåden anvendt i rapporten: Henrik Tommerup og Jacob Laustsen, energibesparelser i den offentlige sektor, Rapport Byg DTU 184, 2008 x Mulighedernes samfund, 2007 jvf. DTU s rapport s. 55 DANSK ERHVERV 8