Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi Begreber, analyser og metoder i pædagogisk antropologi

Transkript

1 UNDERVISNINGSPLAN Uddannelse: Modul (nr. + navn): ECTS: Semester + år: Undervisningssted: Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi Begreber, analyser og metoder i pædagogisk antropologi 30 ECTS E2016 Emdrup/Aarhus Modulansvarlig og adresse Dil Bach, dil@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema A og B) Øvrige undervisere og adresser Søs Bayer, sba@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema D) Jakob Krause-Jensen, jakj@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema B) Ane Nord, amnh@edu.au.dk (holdunderviser i Kbh. og forelæser på tema C) Karen Ida Dannesboe, kida@edu.au.dk (holdunderviser i Århus og forelæser på tema A og G) Claire Elisabeth Dungey, etnocd@edu.au.dk (holdunderviser i Århus og forelæser på tema F) Ida W. Winther, idwi@edu.au.dk (forelæser på tema G) Laura Gilliam, lagi@edu.au.dk (forelæser på tema C og E) Gritt B. Nielsen, gbn@edu.au.dk (forelæser på tema F) Steen Nepper Larsen, stla@edu.au.dk (forelæser på tema A og H) Undervisningstidspunkt (jf. kursuskatalog) Der henvises til timeplanen: link Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Der henvises til gældende studieordning: dningid=7364&sprog=da Prøveform/eksamen Der henvises til gældende studieordning: dningid=7364&sprog=da Vejledning og feedback Der er 2 times vejledning pr. studerende. Evaluering Der gennemføres undervisningsevaluering den næstesidste og sidste undervisningsgang. Litteratur Litteraturen, der skal læses til hver gang, fremgår under beskrivelsen af de enkelte undervisningsgange. Mere detaljerede informationer i forbindelse med undervisningsgangene lægges på Blackboard. Litteraturen til modulet vil være samlet i et kompendium. 1 af 26

2 Mål og undervisningsform: Kursusbeskrivelse: Dette modul præsenterer det pædagogisk-antropologiske fagfelt og leder frem mod uddannelsens metodiske modul og tematiske specialiseringer på 2. semester. I løbet af semesteret introduceres de studerende for centrale pædagogisk-antropologiske teorier og begreber, samt den pædagogiske antropologis videnskabsteoretiske og historiske forankring. Undervisningen er baseret på en didaktisk model, hvor de studerende arbejder med en gruppe af beslægtede begreber på flere forskellige måder. For det første præsenteres de studerende for begreberne gennem de teoretikere, der har inspireret den pædagogiske antropologi. For det andet præsenteres anvendelse af de samme teorier og begreber i pædagogisk antropologisk forskning. Her diskuteres blandt andet sammenhængen mellem teori, empiri og analyse. For det tredje arbejdes der med mindre feltøvelser. Endelig sættes begreberne ind i en teorihistorisk sammenhæng, og deres sociale og kulturelle forankring diskuteres. Undervisningsformer: Studiemodulet er organiseret omkring seks temaer af hver to ugers varighed samt to temaer af en uges varighed. Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, dialogbaseret undervisning og fokuserede felt- og skriveøvelser. I hvert tema er der fire undervisningsdage (2 dage i to uger). Der er tale om stort set identiske forløb i København og Århus (dog falder de på forskellige ugedage). Århus: mandag og tirsdag. København: Torsdag og fredag. Eksamen: Prøveformen er aflevering af en individuel, skriftlig opgave i form af et selvvalgt tema/emne af et omfang på mellem 15 og 20 normalsider (mellem og anslag). Prøveformen er med ekstern censur og bedømmelsen efter 7-trinsskala. Opgaven afleveres elektronisk tirsdag 10 januarkl14. Her er tale om et stort modul (30 ECTS point), så litteraturen er omfattende. Man bedes anskaffe sig følgende: Sjørslev, Inger (2015). Sandhed & Genre. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ida W. Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads Middelboe Rehder (2014): Hvad er søskende praktiske og følsomme forbindelaser. København: Akademisk Forlag. Større kompendium - købes på DPU s bibliotek i København, og i Stakbogladen i Århus. Dette er ment som en service til de studerende, som man kan vælge at benytte sig af, og der tages forbehold for småfejl. Alternativt kan man selv fremskaffe litteraturen. 2 af 26

3 Derudover anbefales: Hylland Eriksen, Thomas (2007): Små steder store spørgsmål. Innføring i Socialantropologi. Oslo: Universitetsforlaget AS. Sociologisk leksikon (2011/2013). Red. Steen Nepper Larsen & Inge Kryger Pedersen. København: Hans Reitzels Forlag. (I dette nyttige og autoritative opslagsværk findes ca opslag, skrevet af 94 af landets fremmeste samfundstænkere. Begreber som ontologi, epistemologi, viden, identitet, rite de passage, ritual, eksklusion, integration, sammenhængskraft, normativitet, kritik, poststrukturalisme etc. byder sig til. Dertil kommer portrætter af tænkere som Erving Goffman, Claude Lévi-Strauss, Immanuel Kant, Jürgen Habermas, Gilles Deleuze og mange, mange andre.) 3 af 26

4 Tema A (Intro): uge 35 og 36 København: d. 1/9, 2/9, 8/9 og 9. september. Århus: d. 29/8, 30/8, 5/9 og 6. september. Tema B (Sociale relationer): uge 37 og 38. København d. 15., 16., 22. og 23. september. Århus d. 12., 13., 19. og 20. september. Tema C (Identitet): uge 39 og 40. København d. 29. september og 30/9., 6, og 7. oktober. Århus d. 26/9., 27/9. og 3. og 4. oktober. Tema D (Pædagogik): uge 41 København d.13 og 14. oktober. Århus d. 10 og 11. oktober. Tema E (Kultur og civilisering): uge 43 og 44. København d. 27/10., 28/10., 3 og 4. november. Århus d. 24/10., 25/10, 31/10 og 1. november. Tema F (Policy-antropologi og globalisering): uge 45 og 46. København d. 10., 11., 17. og 18. november. Århus d. 7., 8., 14. og 25. november. Tema G (Institution og hjem): uge 47 og 48 København d. 24. og 25. november, 1 og 2. december Århus d. 21, 22, 28. og 29. november. Tema H (Videnskabsteori): uge 49 København d.8 og 9. december Århus d.5. og 6. december Bemærk undervisningstidspunkter kan veksle fra gang til gang og der tages desuden forbehold for ændringer (tjek kursuskataloget) 4 af 26

5 Tema A (35,36): København: Dil (forelæser og holdunderviser) & Jakob (holdunderviser), Steen (forelæser), Århus: Karen Ida Dannesboe (forelæser og holdunderviser) og Steen (forelæser) Overordnet tema: Hvad er pædagogisk antropologi? Mål: Dette første tema er en introduktion til pædagogisk antropologi som fagområde og studie. Indhold: Vi tager udgangspunkt i filmen At the Winter Sea Ice Camp (af Asen Balikci - fra Netsilik Eskimo series) og ønsker dermed at åbne uddannelsen ved at demonstrere spændingsforholdet mellem: at ville vise verden (andre kulturer) som den virkelig er - og erkendelsen af, at viden konstrueres og er magt. Pædagogisk antropologi har en empirisk tilgang, og begreber og teori genereres gerne nedefra, fremfor at være noget man putter på. Derfor er begreberne empiri, teori, felt, viden og forståelse i spil i det første tema. I anden uge ser vi også nærmere på, hvordan noget er sandt, og hvad viden og videnskab er? Hvilke typer viden skaber antropolog(i)en? Hvad betyder ontologi og epistemologi? Disse store spørgsmål bliver endevendt i den første videnskabsteoretiske forelæsning på dag 4. Desuden præsenteres modulets struktur, arbejdsformer, studiepraksis, studiekrav og anbefalinger samt praktisk information vedrørende studieforløb og eksamensform. Nøgleord: Introduktion til pædagogisk antropologi, empiri/teori, felt, viden. Dag 1 Dato og tid: København: d. 1. september. kl , Århus: d. 29. august. kl Indhold: Introduktion til pædagogisk antropologi. Herefter gennemgang af forløbet, etablering af studiegrupper mm. København: Dil. Og Dil (hold1) + Jakob (hold2) Århus: Karen Ida Gulløv, Eva og John (2013): Pædagogisk antropologi. Menneske og kultur. I:Håndbog til pædagoguddannelsen. Red Stig Brostrøm og Jakob/Ane Ankerstjerne. Hans Reitzels Forlag, s af 26

6 Anderson, S. et al. (2012): Educational Anthropology in a Welfare State Perspective. The Case of Scandinavia. I: Anderson-Levitt: Anthropologies of Education. A global Guide to Etnographic Studies of Learning and Schooling. New York, Oxford. Berghahn Books. 19s. Hastrup, Kirsten (2003): "Den antropologiske videnskab". I: Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. (Red.). København. Hans Reitzels Forlag, s Dag 2 Dato og Tid: København: d. 2. september. Kl Århus: d. 30. august. Kl Indhold: Hvad er felt? Oplæg til 1. øvelse: Min skolevej. Kbh: Dil (hold 1) & Jakob (hold2) Århus: Karen Ida Dannesboe Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997): Discipline and Practice: The Field as Site, Method and Location in Anthropology. I: Gupta, Akhil & Ferguson, James (eds) Anthropological Locations. Boundaries and Grounds of a Field Science. Berkeley. University of California Press, s Winther, Ida W. (2013): Forskerens fornemmelse for øen - en kropsligt indvævet forskningspraksis. I Kim Rasmussen (red.), Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier. Roskilde Universitetsforlag, s Fogh-Olwig, Karen (2002): Det etnografiske feltarbejde, Det etnografiske feltarbejde: antropologers arbejdsmark eller faglig slagmark? S Film: Børne hverdagsliv på Christiansø af Ida W. Winther min. Dag 3 Dato og Tid: København: 8. september. Kl (hold1), (hold2) Århus: 5. september Indhold: Hvad er empiri? Hvad er teori? Fremlæggelser af min skolevej. Kbh: Dil (hold 1) & Jakob (hold2) Århus: Karen Ida Dannesboe 6 af 26

7 Thomas Hylland Eriksen (2007): Tankens veier. I: Små steder store spørgsmål. Oslo: Universitetsforlaget AS, s Weber, Max (2003): Begrebet sociologi og begrebet mening i forbindelse med socialhandlen. I: Weber, Max: Udvalgte tekster. Bind 2., Hans Reitzels Forlag, s Wadel, Cato (1991): "Fra observation til data". I: Feltarbeit I egen kultur. En innføring i kvalitativt orientert samfunnsforskning. Flekkefjord, Seek, s Krause-Jensen, Jakob (2010). Introduction: starting fieldwork on the farm. I: Flexible Firm. The Design of Culture at Bang & Olufsen. Oxford; New York, Berghahn Books, s Dag 4 Dato og Tid: København: d. 9. september. Kl Århus: d. 6. september. Kl Indhold: Hvad er viden og videnskabsteori. Herefter film og opsamling. Kbh: Dil Bach (hold1), Jakob (hold2) & Steen Århus: Karen Ida & Steen Sjørslev, Inger (2015): Kap.1 Hvornår er noget sandt? Kultur, natur og subjekt, Kap.2 Europa i verden. Vidensformer, oplysning og rationalitet. I Sandhed og Genre. Videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse. Samfundslitteratur, s Forud for forelæsningen vil der blive lagt power-point-overflødiggørende og forelæsningsunderstøttende følgesedler ud på Black Board. Filmen: Through These Eyes, af Charles Laird, 2004, 55 min. 7 af 26

8 Tema B (37,38): København: Dil & Jakob (forelæsere og holdundervisere) Århus: Claire (holdunderviser), Jakob (forelæser) & Dil (forelæser) Overordnet tema.: Interaktion, ritualer, udveksling og sociale relationer Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i antropologiske teorier om interaktion, ritual, udveksling og sociale relationer samt viden om, hvordan disse teorier kan operationaliseres i forståelsen af pædagogiske forhold. Indhold: I dette tema skal vi beskæftige os med strategier, som kan hjælpe os med at begribe det sociale livs allermest generelle og elementære former. For det første skal vi prøve at forholde os analytisk til sociale situationer og interaktioner. For det andet skal vi se på ganske bestemte former for sociale situationer, nemlig ritualer. Ritualer og teorierne omkring dem udgør også en analytisk ramme, som kan bruges til at få perspektiv på social handling. Men ritualer er også en bestemt slags interaktion, hvor der ofte finder en (gave)udveksling sted - og ritualet kan således bruges til at få eksemplificeret og perspektiveret interaktion og udveksling. Udveksling er et kraftfuldt analytisk greb, som er centralt for at forstå sociale relationer og i mange tilfælde kan bruges til at åbne et materiale op og se på det fra nye vinkler. Endelig skal vi beskæftige os med teorier og analyser, der handler om sociale relationer og social kapital. Nøgleord: rolle og status, reciprocitet, gaver og varer, struktur og anti-struktur, liminalitet, symboler, sociale relationer, social kapital. Dag 1: Tid og sted: København: d. 15. september. Kl ; Århus: d. 12. september. kl Indhold: Social Interaktion og ritualer. Herefter introduktion til observationsøvelse Kbh: Jakob. Og siden Dil (hold 1) og Jakob (hold2) Århus: Jakob & Claire Goffman, Erving (2004/1969): Rolledistance. I: Jakobsen, M.H. & Kristainsen S. (eds.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzels Forlag, s af 26

9 Goffman, Erving (2004/1967). Om Ansigtsarbejde. I: Jakobsen, M.H. & Kristainsen S. (eds.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzels Forlag, s Goffman, Erving (2004/1967). Den oversete situation. I: Jakobsen, M.H. & Kristainsen S. (eds.) Erving Goffman. Social samhandling og mikrosociologi. København: Hans Reitzels Forlag, s Turner, Victor (1967). Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passages. I: A Forest of Symbols. Ithaca: Cornell University Press, s Dag 2: Tid og sted: København: d. 16. september. Kl Århus: d. 13. september. Kl , lokale 340. Indhold: Mere empiriske tekster om social interaktion og ritualer. Kbh: Dil (1) og Jakob (2) Århus: Claire Rosen, Michael (1988). You asked for it. Christmas at the Bosses Expense. I: Journal of Management Studies Vol. 25 (5), s Tjørnhøj-Thomsem, Tine og Plough-Hansen, Helle (2013). The Ritualization of Rehabilitation. I: Medical Anthropology: Cross-Cultural Studies in Health and Illness, 32:3, Bach, Dil (2015). Brud og kriser. Sociale afgrænsninger fra dårlige familier. I Overskudsfamilier. Opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Film om ritualer: Juarke. Boys made men in Mboum Society. Af Mohamadou Saliou min. Dag 3. Tid og sted: København: d. 22. september. Kl ; Århus: d. 19. september. Kl Indhold: At skabe og bryde sociale relationer. Herefter fremlæggelser af obs. øvelse. Kbh.: Dil. Og Dil (1) og Jakob (2) Århus: Dil & Claire 9 af 26

10 Lévi-Strauss, Claude ([1949] eng. trans. 1969) The Principle of Reciprocity, kapitel 5. I: The Elementary Structures of Kinship. Boston: Beacon Press, s Mauss, Marcel (2001) Uddrag fra Gaven: gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund. København: Spektrum. [15 sider) Bourdieu, Pierre (1986). The forms of capital. I: Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York, Grenwood Press, s Gullestad, Marianne. (1992). Symbolic fences. I: The Art of Social Relations. Essays in Culture, Social Actions and Everyday Life in Modern Norway. Oslo: Scandinavian University Press, s Dag 4 Tid og sted: København: d. 22. september. Kl Århus: d. 19. september. Kl Indhold: Empiriske cases om udveksling og sociale relationer. Opsamling Kbh.: Dil (hold 1), Jakob (hold2) Århus: Claire Jørgensen, Clara R. (2005) Forklædte penge. En diskussion af brugerbetaling i en gratis nicaraguansk folkeskole. I: Tidsskriftet Antropologi, nr. 49, s Danneskjold-Samsøe, Sofie (2007) Ydelser for lidelser? Om integration og social udveksling mellem irakiske flygtninge og danske velfærdsinstitutioner. I: K. F. Olwig & K. Pærregaard (red.) Integration. Antropologiske perspektiver. København: Museum Tusculanums Forlag, s Dungey, Claire E. (2015). Better than kin? Friendships and the boarding school experience. I: Shades of Friendship: Schooling and Morality among Ugandan youth. Ph.d.- afhandling, Aarhus Universitet, afdeling for antropologi, s af 26

11 Tema C (39,40): Overordnet tema: Identitet København: Laura & Ane (forelæsere), Søs (1) & Ane (2) (holdundervisere) Århus: Karen Ida Dannesboe (holdunderviser) & Laura & Ane (forelæsere) Overordnet tema: Identitet, selvformation, og sociale kategorier Mål: At de studerende opnår en indsigt i forskellige tilgange til og analyser af spørgsmål omkring selvformation, identitet og forskellige sociale kategorier, herunder diskussioner omkring køn, klasse, etnicitet, normalitet og stigmatisering. Indhold: Dette tema er en introduktion til analyser og begreber omkring selvformation og sociale kategorier. Den første uge er der fokus på identitet og kategorisering, samt på identifikationsmarkører såsom køn, etnicitet og klasse. Undervisningen vil se på forskellige teoretiske perspektiver på identitet og subjektivering og hvordan de hver især bidrager til at forstå selvformation. Desuden belyses spørgsmål omkring masternarrativer, os og dem konflikter, normalitet, afvigelse og stigmatisering, diagnosticering. Nøgleord: Forskel og lighed, magt, grænsesætning, performance, narrativer, forhandling, interaktion, konflikt Dag 1: Tid og sted: København: d. 29. september. Kl ; Herefter hold 1 fra og hold 2 fra Århus: d. 26. september. Kl Indhold: Generel teori om identitet køn, klasse og etnicitet. Introduktion til skriveøvelse 1 Kbh: Laura Gilliam, Søs (1), Ane (2) Århus: Laura & Karen Ida Foucault, M. (1982): The Subject and Power. I: Critical Inquiry, vol.8.no. 4 s Holland, D. et al (1998): A Practice Theory of Self and Identity. I: Identity and Agency in Cultural Worlds. Cambridge: Harvard University Press. s Hylland Eriksen, Thomas (1993) The Social Organisation of Cultural Distinctive-ness. I: Ethnicity and Nationalism. Anthropological Perspectives. London: Pluto Press. S Candace West & Don Zimmerman (1987): Doing gender. I: Gender & Society. Vol 1. No.2.s af 26

12 Dag 2: Dato og tid København: d. 30. september. Kl Århus: d. 27. september. Kl Indhold: Mere empiriske tekster om identitet og sociale kategorier. Kbh: Søs (1), Ane (2) Århus: Karen Ida Beverly Skeggs: (Dis)Identification of Class: Of not being working class. I: Formations of Class and Gender. London: Sage Publication, s Staunæs, D. (2003): Mellem adidasbukser, hovedtørklæder og strop t-shirts. I: Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, s Gilliam, Laura (2009): (uddrag fra): Ballademageridentiteten. I: De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber, s Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Dag 3. Dato og tid: København: d. 6. oktober. Kl , Århus: d. 3. oktober. Kl Indhold: Dem og os: Et antropologisk blik på social identitet og masternarrativer. Kbh: Ane. Og Søs (1), Ane (2) Århus: Ane, Karen Ida Jenkins, Richard: Categorization: identity, social process and epistemology Current Sociology July 2000 vol. 48 no Bruner, Jerome (2004): At fortælle historier. I juraen, I litteraturen og I livet. kap 3: Den narrative dannelse af selvet s København: Alinea Hammack, Phillip L. (2008): Narrative and the Cultural Psychology of Identity. Personality and Social Psychology Review. Vol. 12 no Riad Nasser & Irene Nasser (2008) Textbooks as a vehicle for segregation and domination: state efforts to shape Palestinian Israelis identities as citizens, Journal of Curriculum Studies, 40:5, af 26

13 Dag 4: Tid og sted: København: d. 7. oktober. Kl Århus: d. 4. oktober. Kl Indhold: Mere empiriske tekster om stigmatiserede identiteter mm. Opsamling. Underviser: Kbh: Søs (1), Ane (2) Århus: Karen Ida Goffman, E. (1963). Group Alignment and Ego Identity. Kap 3 I: Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity. Penguin Books Bundgaard, Helle & Eva Gulløv: Udgrænsning. Fra barn til sag. I: Forskel og fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag. s Hammack, Phillip L. (2010): Identity as Burden or Benefit? Youth, Historical Narrative, and the Legacy of Political Conflict. Human Development 2010;53: Nord, Ane Marie (2013): Invitation til tilgivelse. Jordens Folk. Vol 2 s af 26

14 Tema D (41): Overordnet tema: At ville noget med nogen. Pædagogik som videnskab, fag og praksis. København: Søs (forelæser og holdunderviser), Ane (2) (holdunderviser) Århus: Claire (holdunderviser) & Søs (forelæser) Mål: At de studerende opnår relevant faglig og teoretisk indsigt i pædagogik som videnskab, som teori og som fag og praksis. De studerende opnår viden, der beskæftiger sig med pædagogiks beskaffenhed og videnskabelige status. Indhold: Her beskæftiger vi os med pædagogiks beskaffenhed, som videnskab, fag og praksis - og ikke mindst i forbindelse med antropologi. Hvad er pædagogik? Hvad er dets videnskabelighed? Hvorfor har pædagogik haft problemer med sin videnskabelighed? Hvad er pædagogik som fag og ikke mindst som praksis? Vi ser nærmere på konstruktionen pædagogisk antropologi og den historie institutionelt, strukturelt og fagligt, der knytter sig til den. Grundlaget er teorier og relevante betragtninger på pædagogiks videnskabelige og institutionelle status. Med andre ord: vi beskæftiger os med teorier og analyser om pædagogiks status, videnskabelighed og forhold til antropologi og kritik. Nøgleord: pædagogik, fag, praksis, videnskabelighed, teori, multi-disciplinaritet, institutionelle forhold, universitet, forskning. Dag 1: Dato og sted: København: d. 13. oktober, Kl , Århus: kl. 10. oktober. Kl Indhold: Om pædagogik og det pædagogiske. Kbh: Søs. Og Søs (1) & Ane (2) Århus: Søs & Claire Litteratur : Bayer, Søs (2010): Hvad er pædagogik? i Bayer. Søs: Kritik med kritikken for øje. RUC. Callevaert, Staf (1992): Till kritikken av den pedagogiska teorin i Gustafsson, Jan Eric (1986): Pedagogikens gränser og möjligheter. Studentlitteratur Grue- Sørensen. Knud (1974): Almen pædagogik. En håndbog i de pædagogiske grundbegreber, afsnittet om Pædagogisk antropologi. København: Gjellerup 14 af 26

15 Gulløv, Eva (2006) Materialitetens pædagogiske kraft. I: E Gulløv, S Højlund - Arkitektur, krop og læring, Dag 2: Dato og sted: København: d. 14. oktober, Kl Århus: kl. 11. oktober. Kl Indhold: Videnskabsteoretisk workshop (studenterfremlæggelser) og midtvejsevaluering Kbh: Søs (hold1), Ane (hold2) Århus: Claire Sjørslev, Inger (2015). Udvalgte kapitler fra Sandhed og Genre. Videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 15 af 26

16 Tema E (43,44) Overordnet tema: Kultur, uddannelse og civilisering København: Laura (forelæser), Dil (1) & Ane (2) (holdundervisere) Århus: Claire (holdunderviser) & Laura (forelæser) Mål: At de studerende opnår indsigt i begreber, analyser og teoretiske perspektiver omkring kultur, tilegnelse og konstruktion af viden, forståelser og praksis, samt organiseringen af denne i uddannelsesinstitutioner. At øge de studerendes opmærksomhed på historiske ændringer i anvendelsen af forskellige begreber, og hvilken indsigt vi kan få fra forskellige teoretiske og metodiske tilgange til at undersøge kulturtilegnelse og uddannelse som fænomen. Indhold: I den første del af temaet ser vi nærmere på anvendelsen og kritikken af kulturbegrebet, på Bourdieus habitus- og praksisteori og forskellige tilgange til børn og voksnes praksislæring og kulturtilegnelse. Den anden del af temaet beskæftiger sig med den organiserede kulturoverførsel, personformation og opdragelse i uddannelsesinstitutioner. Vi ser her særligt på skolen og fokuserer dels på teorier omkring samfundets interesse i uddannelsen og civiliseringen af nye generationer, dels på analyser af skolens praksis og hvordan forskellige børn og unge oplever og håndterer skolens formative projekt. Nøgleord: Kultur, habitus, kulturrelativisme, essentialisering, enkulturation, sprogsocialisering, civilisering, adfærdsnormer, skolestrategier, modkultur. Dag 1: Tid og sted: København d. 27. oktober, kl , Århus: d. 24. oktober, kl Indhold: Diskussion af teorier om kultur og kulturtilegnelse, herunder praksisteori og praksisfællesskaber. Herefter introduktion til interviewøvelse. Kbh: Laura & Dil (1) + Ane (2) Århus: Laura & Claire 16 af 26

17 Geertz, Clifford (1965/2000): The Iimpact of the Concept of Culture on the Concept of Man (udsnit). I: Levinson, Bradley A. U. et al 8eds.) Schooling the Symbolic Animal. Social and Cultural Dimensions of Education, s Holland et al (1998) Figured worlds. I: Identity and Agency in Cultural Worlds. Cambridge: Harvard University Press. s Mahar, Cheelen, Richard Harker & Chris Wilkes (1990) The Basic Theoretical Position. In: An Introduction to the Work of Pierre Bourdieu. The Prac-tice of Theory. Richard Harker, Cheleen Mahar & Chris Wilkes (eds). London: Macmillan s Lave, J. og E. Wenger (1991) Legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. I: Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag Dag 2: Tid og sted: København: d. 28. oktober. Kl Århus: d. 25. oktober. Kl Indhold: Tekster der diskuterer og anvender kultur-, praksis- og sprogsocialiseringsteorier til at analysere empirisk materiale. Kbh: Dil (1) og Ane (2) Århus: Claire Levine, Robert A. & Karin Norman (2001): Attachment in Anthropological Perspective. In: R. A. Levine & R. S. New (eds.): Anthropology and Child Development. Oxford: Blackwell Publishing, pp Molding, M. (1998) Tilbage til gaden. Børns og unges liv på gaden i Nairobi. Tidsskriftet Antropologi, Børn, nr. 38, s Kulick, D. & Schieffelin, B. B. (2006): Language Socialization. I: A companion to linguistic anthropology, London: Blackwell Publishing, s af 26

18 Dag 3: Tid og sted: København: 3. november. Kl ; Århus: 31. oktober. Kl Indhold: Teori om uddannelse og civilisering. Fremlæggelse af interviewøvelse. Kbh: Laura & Dil (1), Ane (2) Århus: Laura & Claire Durkheim, Émile. (1956) Education: its nature and its role. I: Education and Sociology. New York: The free Press, s Bradley Levinson & Dorothy Holland: The cultural construction of the educated person. I: Levinson et al (eds.). The Cultural Production of the Educated Person. Første halvdel af kapitlet: s Harker, Richard (1990): Bourdieu: Education and reproduction. I: An Introduction to the Work of Pierre Bourdieu. The Practice of Theory. Richard Harker, Cheleen Mahar & Chris Wilkes (eds). London: Macmillan. s Elias, Norbert (1998): The Civilizing of Parents. I: The Norbert Elias Reader. J. Goudsblom & S. Mennell (eds.). Oxford: Blackwell, s Dag 4 Tid og sted: København: 4. november. Kl Århus: 1. november. Kl Kbh: Dil (1), Ane (2) Århus: Claire Indhold: Mere empiriske tekster, fremlæggelser og opsamling. Gilliam, Laura (2012): Sociale børn og gode klasser. Konstruktionen af civiliserede fællesskaber i skolen. I: Laura Gilliam & Eva Gulløv: Civiliserende Institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelse, s Fordham, Signithia & John U. Ogbu (1986) Black students school success: Coping with the burden of acting white. I: The Urban Review, 18 (3): af 26

19 Tema F: Policy antropologi og globale forbindelser (45,46) Kbh: Gritt (forelæser), Søs (1) & Jakob (2) (holdundervisere) Århus: Gritt (forelæser) & Claire (holdunderviser) Mål: At de studerende får indsigt i antropologiske tilgange til policy-processer, udvikler et kritisk antropologisk blik på begrebet globalisering, og får en stærk forståelse for konsekvenserne af udviklingen af et globalt videnssamfund for såvel uddannelsesinstitutioner som for menneskers tilgang til uddannelse forskellige steder i verden. Og at de studerende opnår indsigt i antropologiske tilgange til og analyser af skæringspunkter mellem globale forbindelser og uddannelse Indhold I dette tema tager vi udgangspunkt i en antropologisk tilgang til studiet af politiske forandringsprocesser (policy-studier), skiftende styringsformer (fra government til governance) og undersøger fremkomsten af videnssamfundet som en politisk og kulturel proces. Vi fokuserer på forandringer af vores uddannelsesinstitutioner og på praksis og forestillinger blandt mennesker inden for institutionerne såvel som uden for. I anden uge sætter vi fokus på globalisering som begreb og særligt, hvordan globalisering siden 1990erne især er blevet et buzzword, der er blevet brugt i vidt forskellige kontekster. Vi tager særligt udgangspunkt i Anna Tsings begreb om Friction til at forstå gnidninger og sammenstød i pædagogisk antropologiske kontekster, både hvad angår retninger inden for uddannelsesantropologien, men også i forhold til sammenstød mellem især institutioner eller familier. Holdundervisningen fokuserer på forældreskab og friktioner for at konkretisere det globale i det lokale. Nøgleord: Policy, globalisering, friktion, uddannelsesstrategi, parenting. Dag 1: Dato og tid København: d. 10. november. Kl , Århus: d. 7. november. kl Kbh: Gritt & Søs (1) & Jakob (2) Århus: Gritt & Claire Indhold: Policy antropologi. Herefter introduktion til skriveøvelse 2 19 af 26

20 Shore, C. and Wright, S. (1997): Policy: A new field of Anthropology. I: C. Shore and S. Wright (eds.), Anthropology of Policy. Critical Perspectives on Governance and Power. EASA Series, London: Routledge, s Rose, Nikolas Governing. In The Powers of Freedom. Cambridge: Cambridge University Press (Chapter 1). Pp B. Levinson & M. Sutton and T. Winstead (2009) Education Policy as a Practice of Power: Theoretical Tools, Ethnographic Methods, Democratic Options. Educational Policy 23(6): Dag 2: Dato og tid København: d. 11. november. Kl Århus: d. 8. november. kl Underviser: Kbh: Søs (1), Jakob (2) Århus: Claire Indhold: Konkrete policy-analyser Wright, S. and Ørberg, J. W. (2011): The double shuffle of university reform the OECD/Denmark policy interface. I: Atle Nyhagen and Tor Halvorsen (eds.) Academic identities academic challenges? American and European experience of the trans-formation of higher education and research. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholar Press, s Sarauw, Laura Louise (2011): Kompetencebegrebet og andre stileøvelser: Fortællinger om uddannelsesudviklingen på danske universiteter efter universitetsloven S.7-13, Bach, D. & Christensen, S. (2016). Battling the Tiger Mother. Preschool reform and conflicting norms of parenthood in Singapore. In: Children & Society Dag 3: Dato og tid København: d. 17. november. Kl , Århus: d. 14. november. kl Underviser: Kbh: Claire, Søs (1), Jakob (2) Århus: Claire Indhold: Antropologiske tilgange til globale forbindelser og uddannelse. 20 af 26

21 Tsing, A. L. (2005): Introduction. In Friction. An ethnography of global connection Princeton: Princeton University Press, pp Lewellen, T.C. (2002). Slouching toward globalization and the anthropology of globalization. The anthropology of globalisation. Cultural anthropology enters the 21st century. Connecticut and London, Bergin and Garvey, 7-39, Delamont, Sara The Parochial Paradox: Anthropology of education in the Anglo-phone World. I: Anthropologies of education. A Global Guide to Ethnographic studies of learning and schooling. (redigeret af Kathryn M. Anderson-Lewit). s Valentin, K. & Meinert, L The Adult North and the Young South: Reflections on the Civilizing Mission of Children's Rights. Anthropology Today 25(3): Dag 4: Dato og tid : København: d. 18. november. Kl Århus: d. 15. november. Kl Kbh: Søs (1), Jakob (2) Århus: Claire Indhold: Mere konkrete studier angående globalisering, uddannelse og forældreskab. Meinert, L. & Kølner, M. (2010): Håbets fælde? Fortryllelse og universel skolegang i Uganda og Tanzania. I: Tidsskrift for Antropologi 62, s Meinert, Lotte Hopes in Friction: Schooling, Health, and Everyday Life in Uganda. Chapter 1.p.1-18 Janise Hurting. Andrea Dyrness. Parents as critical educators and ethnographers of schooling, Stambach, A. & Kwayu, A.C "Take the gift of my child and return something to me: On children, chagga trust, and a new American evangelical orphanage on Mount Kilimanjaro", Journal of Religion in Africa, vol. 43, no. 04, pp af 26

22 Tema G Institutioner og hverdagsliv (47,48) Overordnet tema: Institutioner skole, familie og det midt imellem Kbh: Karen Ida Dannesboe & Ida (forelæsere) Søs & Ane (holdundervisere) Århus: Ida (forelæser) & Karen Ida (forelæser og holdunderviser) Mål: At de studerende opnår en relevant faglig indsigt i pædagogisk-antropologiske teorier, begreber samt analyser af kulturelle og sociale processer i og på tværs af centrale pædagogiske institutioner. Indhold: Institutioner såsom skole og familie er centrale institutioner i etnografiske studier af pædagogiske forhold. Dette tema beskæftiger sig med centrale problematikker omkring hverdagslivets institutioner og bevægelser herimellem. I temaet præsenteres forskellige perspektiver på institutioner, der giver indsigt i, hvorledes institutioner skabes gennem menneskelige interaktioner og historiske processer. Der arbejdes med institutionelle sammenhænges træghed og forandring/bevægelse, institutionelle logikker, sociale praksisser og materialitet. I denne sammenhæng fokuseres der på institutioner som daginstitution, skole, familie og hjem, på bevægelser mellem institutioner, hverdagslivet i og på tværs af institutioner og betydningen heraf for børn og familier. Ligeledes at institutioner ikke er isolerede størrelser, men netop forbindes i hverdagslivet på forskellige måder. Nøgleord: træghed, materialitet, bevægelse, forbindelser, dynamikker og praksis. Dag 1: Dato og sted: København: d. 24. november, Kl , Århus: kl. 21. november. Kl Indhold: Teoretiske perspektiver på institutioner og materialitet. Herefter se afsnit af David MacDougalls film Doon school (om at se en institution ). Introduktion til dokumentanalyse. Underviser: Kbh: Karen Ida Dannesboe & Søs (1) & Ane (2) Århus: Karen Ida 22 af 26

23 Berger Peter, og Luckmann (1966): Institutionalisering. I: Den samfundsskabte virkelighed - En videnssociologisk afhandling. Lindhardt og Ringhof. s Foucault, Michel (2003/1975) Disciplin. I: Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Det lille forlag. s Jensen, T. E. (2005). Aktør-netværksteori - Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I: A. Esmark, C. B. Lautsen & N. Å. Andersen (Eds.), Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag., s Dag 2: Dato og tid København: d. 25. november. Kl Århus: d. 22. november. Kl Indhold: Konkrete tekster om bevægelsen mellem skole, familie og hjem. Og om institutioners og materialiteters betydning i hverdagslivet Underviser: Kbh: Karen Ida Dannesboe, Søs (1) & Ane (2) Århus: Karen Ida Gulløv, Eva (2003): Institutionslogikker som forskningsobjekt. I: Pædagogisk antropologi refleksioner over feltbaseret viden. Red. Ulla Ambrosius Madsen. København: Hans Reitzels Forlag, s Dannesboe, Karen Ida (2013): Den grænseløse skole? Forhandling af nærvær og fravær af skole i familien. In Barn, 4. s Lorimer, Francine (2003): The Smidt children goes put to school - and come home again. In, Red. K.F. Olwig & Gulløv, E. (eds.) Children s places. New York: Routledge, s Palludan, Charlottes (2009): En tidlig barndom med perspektiver. I Nordisk barnehageforskning 2 (I), s Dag 3. Dato og tid: København: d. 1. december. Kl , Århus: 28. november. Kl Indhold: Teori om familie og hjem. Herefter søskendefilmen. Kbh: Ida W. Winther & Søs (1) & Ane (2) Århus: Ida & Karen Ida 23 af 26

24 Hanne O. Mogensen & Karen F. Olwig (2013): Familie og slægtskab: antropologiske perspektiver på nære relationer. Introduktionen i: Familie og slægtskab. Samfundslitteratur, s Winther, Ida W., Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads M. Rehder: Hvad er søskende: praktiske og følsomme forbindelser. Kapitel (afslutning). København: Akademisk Forlag. Smart, Carol (2006): Connections, Threads and Cultures of Tradition. I: Personal Life. Cambridge: Polity Press, s Winther, Ida W. (2012): Hjemmet. I Primærsektoren. Red. Mette Raukiær og Mari Holen. København: Munksgaard. s Mary Douglas: The idea of a Home a kind of space I Social Research 58(1) : Dag 4 Dato og tid: København: d. 2. december. Kl Århus: d. 29. november. Kl Indhold: Mere empiriske tekster om familie og hjem. Opsamling. Kbh: Søs (1) & Ane (2) Århus: Karen Ida Winther, Ida W., Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads M. Rehder: Hvad er søskende: praktiske og følsomme forbindelser. Kapitel 2, 4 og 8. København: Akademisk Forlag. Smart, Carol (2006): Possessions, Things and Relationality, I: Personal Life. Cambridge: Polity Press, s Bach, Dil (2012): Det civiliserede familieliv. I: Civiliserende Institutioner. Om Idealer og Distinktioner i Opdragelse. Århus: Århus Universitetsforlag, s Filmen Bevægelige søskendeskaber (28 min) 24 af 26

25 Tema H: Videnskabsteori (49) Mål: At give de studerende indsigt i den pædagogiske antropologis videnskabsteoretiske forankring. Indhold: I dette tema beskæftiger vi os med videnskabsteori i pædagogisk-antropologiske analyser. Undervisningen ligger i forlængelsen af den fjerde dag på tema A, hvor vi diskuterede, hvad viden overhovedet er for noget. Og i forlængelse af den videnskabsteoretiske workshop under tema D. Denne gang zoomer vi ind på, hvad kritik er, og hvordan kritik praktiseres kritik? Har antropolog(i)en erkendelsesinteresser? Har antropolog(i)en et mellemværende med spørgsmålet om normativitet? Vil antropologi(e)n noget med nogen? Disse store spørgsmål bliver endevendt i den sidste videnskabsteoretiske forelæsning på dag.1. Nøgleord: Kritik, erkendelsesinteresse, normativitet Dag 1: Indhold: Videnskabsteori. Herefter begyndende evaluering. Kbh: Steen og Dil (1) + Jakob (2) Århus: Steen og Karen Ida Dato og Tid: København: d. 8. december. kl , Århus: d. 5. december. kl Sjørslev, Inger (2015). Kap. 10 Fra tegn til ting. Videnskabsstudier og eksistensmåder, kap.11 Modstand, kritik, tænkning. Politik og etik samt Epilog. Overraskelser og omveje, sandhed og genre. I: Sandhed og Genre. Videnskabsteori i antropologi og kulturanalyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. s Forud for forelæsningen vil der blive lagt power-point-overflødiggørende og forelæsningsunderstøttende følgesedler ud på Black Board. 25 af 26

26 Dag 2: Dato og tid: København: d. 9. december. kl Århus: d. 6. december kl , lokale 340 (inklusiv slutevaluering) Undervisere Kbh: Dil (1) + Jakob (2) Århus: Karen Ida Indhold: Eksamensopgaven. Opsamling af hele modulet og færdiggørelse af evalueringen. 26 af 26