DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
|
|
- Birgit Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik
2 Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere specialiserede. Alene ud fra den mangfoldighed kan det være svært at tale om en fælles dannelsesforståelse Man står over for nogle vanskeligheder, når man sætter sig for at beskrive og dokumentere efterskolens dannelsesbetydning. Især når man vil påvise det man har erfaret undervejs: At efterskolerne uanset deres forskellighed over tid og rum har noget, de er fælles om, som man kan kalde for efterskolens dannelsesprojekt. Vi har udarbejdet en række diskussionskort med udgangspunkt i bogen Dannelse der virker efterskolens pædagogik, Klim Diskussionskortene er tænkt som vejledende hjælp til at diskutere centrale pædagogiske problemstillinger på jeres efterskole. Diskussionerne kan finde sted omkring pædagogiske dage, lærerrådsmøder eller møder med bestyrelsen etc. Benyt kortene som anledning til jeres diskussion, og I må gerne udvide spørgsmålene så de passer til jeres specifikke problemstillinger. Har I yderligere spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på avo@ucsyd.dk eller på hjemmeside God fornøjelse Alexander von Oettingen Christina Hvas Andersen Niels Buur Hansen Leo Komischke-Konnerup
3 DISKUSSIONSKORT I Efterskolens dannelseserfaringer Efterskoleelever giver udtryk for, at de på efterskolen lærer gennem tre fællesskaber: gennem venskabelige fællesskaber, der styrker deres selvtillid gennem interessefællesskaber, der styrker deres selvværd gennem efterskolefællesskaber, der styrker deres selvagtelse. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre fællesskaber viser sig på jeres efterskole. Hvordan kan eleverne konkret indgå i venskaber, dele deres interesser og være en del af et større fællesskab?
4 DISKUSSIONSKORT II Efterskolens dannelseserfaringer I efterskolens hovedsigte hedder det bl.a. at efterskolen skal bidrage til elevernes livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse (jf. hovedsigtet). Diskutér med hinanden, hvordan disse tre dannelsesperspektiver udfoldes gennem venskaber, interesser og gennem efterskolens fællesskab. Hvordan passer livsoplysning sammen med venskabelige fællesskaber? Hvordan passer folkelig oplysning sammen med interessefællesskaber? Hvordan passer demokratisk dannelse sammen med efterskolefællesskaber?
5 DISKUSSIONSKORT III Efterskolens dannelseserfaringer Eleverne har rigtig høje forventninger til deres efterskoleophold og alligevel bliver de overrasket over, hvad efterskolen er. De får en erfaring for livet, fordi de oplever noget som de ikke havde regnet med. Opstil forskellige udsagn, som skal gælde for jeres efterskole: 1. På vores efterskole lærer eleverne at indgå i nye venskaber, fordi de På vores efterskole lærer eleverne at udvikle deres interesser, fordi de 3. På vores efterskole lærer eleverne at indgå i et større fællesskab, fordi de Hvilke af de tre dannelsesområder er I på skolen særlig gode til og hvilke områder burde I udvikle noget mere?
6 DISKUSSIONSKORT IV Efterskolens historie Jamen jeg siger jo også, at der er noget, der har haft en stor positiv indvirkning på en, og det er nok noget man selv opdager, jo ældre man bliver, hvor meget det har betydet for en. Man er jo formbar i den alder, men det var jo også fantastisk bare det at bo så mange og så det sociale. Hjemmefra, man var jo hjemmefra, jeg var hjemme én gang på et halvt år. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 61) Helene dimitterede fra efterskolen for 50 år siden. Hendes oplevelser med efterskolen har skabt genklang i hele hendes liv. Diskutér, hvilke erfaringer I tror at elever om 50 år vil pege på som særlig betydningsfuld for deres efterskoleophold? Hvad vil eleverne huske jeres efterskole for? Og hvad vil I gerne, at de husker den for?
7 DISKUSSIONSKORT V Efterskolens historie Man kan opdele efterskolens historie i forskellige perioder: i den første periode, var efterskolen primær en forlængelse og et alternativ til hjemmet i den anden periode blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til folkeskolen i den tredje periode, blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til elevernes interesser og hverdagserfaringer. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre perioder stadig er aktuelle for jeres efterskole? Hvordan er I et alternativ til hjemmet, til folkeskolen og til elevernes hverdag?
8 DISKUSSIONSKORT VI Efterskolen som pædagogisk institution Skolerne skal naturligvis fortsat have frihed til at vælge, men hvis foreningen, som jeg ønsker det, i højere grad skal kunne give sin mening til kende om, hvad vi står for og hvor vi skal hen, så kræver det, at vi giver flere anbefalinger om retningen for skoleformen. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 83) Formanden Troels Borring gør opmærksom på, at efterskolerne og foreningen skal deltage meget mere tydelig i den brede almene samfundsdebat. Efterskolerne kan som institutioner være med til at udvikle den pædagogiske og demokratiske offentlighed. Diskutér, hvordan I ser på efterskolens rolle i samfundet. Hvordan skal skolerne markere sig i samfundet? Skal de være mere politiske, almen dannende eller? Skal de være med til at løse samfundets forskellige udfordringer som inklusion, sundhed, uddannelsesparathed, innovation eller?
9 DISKUSSIONSKORT VII Efterskolen som pædagogisk institution En vigtig udfordring til efterskolerne er, hvordan de bidrager til at løse vigtige samfundsmæssige og kulturelle udfordringer. Efterskolerne er pædagogiske institutioner, der har en vigtig opgave i forhold til samfundets uddannelsessystem. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik) Diskutér følgende spørgsmål: Hvordan forstår efterskolen sit institutionelle opdrag? Skal efterskolen tilpasse sig folkeskolen eller bevare og styrke sin livs- og folkeoplysende dimension? Skal efterskolen være kritisk overfor samfundet og prøve at forandre det? Skal efterskolen orientere sig udelukkende efter ungdommen eller være en trykkoger for fremmede dannelseserfaringer?
10 DISKUSSIONSKORT VIII Efterskolens dannelsesdidaktik Efterskolens kostskoleform rummer en særlig dannelsesmulighed, som det imidlertid kræver en særlig didaktisk indsats at få til at virke. Efterskolens særlige dannende praksis er blevet fremhævet i efterskolens lovgrundlag fra 2006, hvor det fastslås, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 109) Undervisning og samvær er to didaktiske nøglebegreber. Diskutér, hvordan I forstår, hvad der er undervisning og hvad der er samvær på jeres efterskole. Hvornår er en aktivitet undervisning og hvornår hører den under samvær?
11 DISKUSSIONSKORT IX Efterskolens dannelsesdidaktik Efterskolen har tre didaktiske samværsformer: det strukturerende samvær, som strukturerer elevernes dagligdag det undervisende samvær, hvor der formidles viden og holdninger det vejledende samvær, hvor lærere og elever indgår i en åben dialog om tilværelsens åbne spørgsmål (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s ) Diskutér, hvorledes disse tre samværsformer leves og opleves på jeres skole: Har I strukturer som er med til at sikre og muliggøre, at eleverne oplever en tryg hverdag? Har I undervisning som er faglig og personlig udfordrende? Har I samtaler og dialoger med elever om de spørgsmål der ikke findes endegyldige svar på?
12 DISKUSSIONSKORT X Efterskolens pædagogik Efterskolens pædagogik er sammensat af tre pædagogikker, som hver især sætter vigtige dimensioner i spil for den enkelte såvel som for samfundet. Disse er: venskabspædagogik som perspektiverer livet myndighedspædagogik som perspektiverer viden og holdninger intergenerationel pædagogik som perspektiverer ubestemthedens dialog (Dannelse der virker efterskolens pædagogik, s. 146) Hvordan kommer disse tre pædagogikker til syne på jeres efterskole? Er jeres efterskole et godt sted for at møde mange forskellige venner? Er jeres efterskole et sted, hvor man bliver klogere på viden og faglige sammenhænge? Er jeres efterskole et sted, hvor man lærer at indgå i en dialog om spørgsmål som man først må finde svarene på?
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereFORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
Læs mereSELVEVALUERING. Mentorlærer. Juni 2011
F L E M M I N G E F T E R S K O L E SELVEVALUERING Mentorlærer Juni 2011 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SELVEVALUERINGSFOKUS UNGE I DET SENMODERNE DANNELSESSYN EFTERSKOLENS DANNELSESDIDAKTIK MENTORLÆRER
Læs mereBilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv
Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Introduktion... 3 Dannelse... 3 Dannelsesproces og dannelseseffekt... 4 Struktur som dannelsesbetingelse...
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mere10. kl. på efterskole. En nødvendig mulighed
10. kl. på efterskole En nødvendig mulighed 10. klasse en mulighed for alle Regeringen nedsætter i begyndelsen af 2019 et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan 10. klasse kan rettes mod
Læs mere10. kl. på efterskole. En nødvendig mulighed
10. kl. på efterskole En nødvendig mulighed EFTERSKOLENS HOVEDSIGTE 10. klasse en mulighed for alle Regeringen nedsætter i begyndelsen af 2019 et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereHvad skal vi med de frie kostskoler?
Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereI handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning
Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereI hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?
Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereEfterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker
Efterskolen i en foranderlig verden - Efterskoleforeningens pejlemærker 2 efterskolen i en foranderlig verden Indhold Indledning 2 Afsættet 5 Pejlemærke 1: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen 8 At sikre
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereHøjskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE
Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereKursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27.
Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27. marts 2012 Efterskolelærer parat! Kursus for nye lærere i efterskolen Efterskolen
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs mereDeltagelse for alle også i skolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereUBAK at undervise i og med fag UDKAST
UBAK 2.0 - at undervise i og med fag UDKAST Tekst: Jonas Møller, FFD 2018 Indledning: et pædagogisk udgangspunkt Blandt højskolerne har diskussionen om Højskolelovens krav om UBAK (undervisning af bred
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereInterviewguide, skoleleder
Bilag 1 Interviewguides Interviewguide, skoleleder Forskningsspørgsmål Tema 1: Rammesætning Interviewspørgsmål Introduktion: Interviewet vil handle om Understøttende undervisning her på Bavnehøj skole
Læs mereBliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse
Vi lærer dig at studere Høj faglighed på dit niveau Bliv bedre rustet til din ungdomsuddannelse Mere faglighed Mere indflydelse Mere udvikling 10.klasse på Bjerget Efterskole er noget helt særligt. Vi
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSelvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus
Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)
Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Læs mereProjekt Almendannelse
Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereSelvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles
2012 Rudehøj Efterskole Selvevaluering Rudehøj Efterskole Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles Metode værdigrundlag for elevernes valg af skolen, og hvordan opleves værdierne omsat i undervisningen
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereMennesKerettIGheDer som DIMensIon
MennesKerettIGheDer som DIMensIon I lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereKURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade sal lejl Kbh.
KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER 2017 Kursusansvarlig: Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade 22 4. sal lejl. 2300 Kbh. Mobil: 26841129 ibenbenediktevalentinjensen@gmail.com Kursustilbud: 1) Introduktion
Læs mereVejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser
PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning
Læs mereUddannelse og Job FAGFORMÅLET
Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereEfterskoleformens potentialer for unge med ADHD PROFESSIONSBACHELORPROJEKT I SPECIALPÆDAGOGIK LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS
Efterskoleformens potentialer for unge med ADHD PROFESSIONSBACHELORPROJEKT I SPECIALPÆDAGOGIK LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Udarbejdet af:, studienummer: 183636 Vejledere: Dorthe Lau, Merete Munkholm Anslag:
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mereHVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
Læs mereHaver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G
Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereIndholdsplaner i de frie kostskoler
Indholdsplaner i de frie kostskoler Forord Dette hæfte er resultatet af arbejdet i en tænketank, som blev nedsat i forbindelse med, at de frie kostskoler skal til at skrive indholdsplaner for såvel undervisningen
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMaterialesamling Målrettet undervisere
Materialesamling Målrettet undervisere 1 Indhold 1 Samlede forløb... 3 1.1 We act - udvikling af handlekompetencer... 3 1.2 Demokratiskolen... 3 1.3 Medborgerskab i folkeskolen... 4 1.4 Demokratiets gang...
Læs mereMULIGHEDER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV FORÆLDREINFORMATION
MULIGHEDER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV FORÆLDREINFORMATION MULIGHEDER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Brejning Efterskole er et sted med højt til loftet på alle måder. Her skaber forskelligheder fælles udvikling,
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereKlubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument
Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mere