Bring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
|
|
- Laura Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont. Liv i skolen med arbejdstitlen 21 st Century Learning Skills. Da synlig læring blev et stridsbegreb. Relationel Praksis, (Volume 7), nummer 1., Peer review artikel. Synlig læring - en invitation til en dialog. Angelsaksisk pædagogik. Liv i Skolen. Nummer 1., Ved at udgive en bog om professionelle læringsfællesskabe r på Dafolo. Redaktør på bogen og skrive to artikler om deprivatisering og ledelse af PLF 6. marts
2 Gør tanke til handling VIA University College Hvad betyder det, når dannelse er en central del af undervisningen? Perspektiver på forholdet mellem dannelse og undervisning HVAD DANNELSE IKKE KAN VÆRE. 6. marts
3 Livsduelighed via undervisningens dobbelte formål 6. marts
4 Hvad er dannelse Bildung? Dannelsesbegrebets fremvækst placeres som regel til perioden Bl.a.: Herder, Kant, Humboldt, Herbart, Hegel og Grundtvig. Dannelsesprocessens træk - Selvoverskridelse i det større Ophæves til almenhed. Overskride egen verden, involvere sig med en større verden. Erfaringer der danner personlighed. Ændre forholdelsesmåde og ændre forhold mellem selvet og det sociale Hvordan? Dannelsesrejsen: Hjem-ud- hjem. Den dobbelte åbning (Klafki).
5 Det pædagogiske paradoks ikke udefra styre det indre. 6. marts
6 Hvad udgør kernen i den almene dannelsesteorien? Dannelsestrekanten. (Kilde: Alexander von Oettingen. Almen dannelse) 6. marts
7 Dannelsesprocessens faser Kilde: Lars Geer Hammershøj 0) Anledningsfasen Fornemmelsen af at gå glip af noget 1) Åbningsfasen Tilbageholde et vanligt nej Subjektet åbner sig for verden 2) Overskridelsesfasen Verden åbner sig for subjektet Begejstret stemning: Verden opleves som større 3) Erfaringsfasen Gør en erfaring: Ændring måden at forholde sig på Foruroligende stemning: Forpurrer ens forventninger 4) Refleksionsfasen Forsøger at sætte ord på erfaringen Personliggørelse. Fortolke erfaringen ift. fortællingen om en selv
8 Dannelses i overblik 6. marts
9 Perspektiver på undervisning og dannelse? (Kilde: Alexander von Oettingen. Undervisning er dannelse) Undervisningens er en pædagogisk intention om at lære elever noget. Undervisning er noget, der foregår mellem mennesker. Det er en helt almindelig og naturlig samværsform, hvor vi viser til rette gennem samtalen. I sin undervisning viser læreren sine elever det, som bogstaveligt talt ligger under. Eleven ser ikke verden ved bare at opholde sig i den. Eleven har brug for at få verden vist, så den fremtræder i sin rette mening og sammenhæng. Hvad er vigtigt at lægge mærke til? Hvad kommer først, og hvad ligger under noget andet? Verden underviser ikke selv, den må vises eller rettere didaktiseres, så den kan læres.
10 Perspektiver på undervisning og dannelse? (Kilde: Alexander von Oettingen. Undervisning er dannelse) Vi må altså skelne mellem en naturlig læring og ubevidst socialisering, hvor vi struktureret lærer gennem skolens fag, samt dannelse, der er en livslang proces. Undervisning er dannende, når elever herigennem lærer at se verden i et større perspektiv og blive socialt ansvarlige. - når de udvikle deres egen personlighed og samtidig ved, hvordan de kan indgå i store og små fællesskaber. Undervisning og dannelse handler om, at elever får et ansvarligt forhold til sig selv, de andre og den verden de er en del af gennem undervisningens indhold, fag og processer.
11 Undervisningsindholdet som medie. (Kilde: Alexander von Oettingen. Almen dannelse) 6. marts
12 Forskelle der gør forskelle. Skolens opgaver Disciplin Klasseledelse Undervisning noget (Læring) Vejledende samtaler Ubestemt/ Nogen (Dannelse) Hvad? Disciplin er det, der skaber rammerne for, at børnene både kan trives og lære. - Fagene fører eleverne ind i en almen fælles kultur og erkendelse. - Undervisningen kobler sagens objektive strukturer med elevens selvvirksomme og subjektive erfaringer for at tage personligt stilling til indholdet. -Parterne søger mulige svar og det gode liv via den dannende samtale. - Læreren mere erfaring med ikke monopol - Peger ud af over læring og ind i elevens livslange personlige dannelsesproces. Kernekompetence i særlig spil. Didaktik/fag didaktik Relationskompetence
13 Hvad skal/kunne didaktiseres i undervisningen? (Efter Klafki. Katogialdannelsesteori) At kategorisere (begrebsliggøres, opdeling, sammenhæng) er en forudsætning for at fortolke og forstå, og forståelse er en forudsætning for dannelse. Når eleven og fagets kategorier mødes åbner eleven sig for verden og verden for eleven. Det eksemplariske princip. Det er af afgørende betydning at læreren vælger eksempler der er eksemplariske for større sammenhæge. Epokale nøgleproblemer (indflydelsen fra kritisk filosofi ): Fagene skal samarbejde om at analysere nøglebegreberne og komme med løsningsbud på fx spørgsmålene: Fredsspørgsmålet og årsager til krig Natur og ressourcer Den samfundsskabte ulighed De elektroniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forholdet mellem subjektet og dets nærmeste medmennesker. Målet er at udvikle elevernes selvbestemmelsesevne, medbestemmelsesevne og solidaritet.
14 6. marts
15 Kommentar Spørgsmål
Læsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereProfessionsdannelse på HF. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Professionsdannelse på HF Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Professionsrettethed som dannelse Det professionsrettede Nyt og gennemgående Fagenes anvendelse i relation til videre
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereKreativitet, leg og digitalisering. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet, leg og digitalisering Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Digitalisering og dagtilbud Hvorfor digitale medier og teknologier i dagtilbud? Generel uklarhed om formålet
Læs mereKreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Kreativitet som dannelsen i dagtilbud og skole - Kreative børn som fremtidens vindere? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Hvorfor er kreativitet vigtigt? Fremtidens beskæftigelse
Læs mereNaturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science
Læs mereMuseet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Museet som sted for inspiration til dannelse? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Indledning Museet som sted for inspiration Oplevelsesrum: Underholde (fx event) Læringsrum: Udvikle
Læs mereTemamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse
Temamøde 4 Udsatte børn og unge har også krav på dannelse KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Ida Thuesen Nielsen Kommunikationschef i KL Læringsmål: Indblik i at dannelse kan have forskellige perspektiver alt
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereDannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018
Dannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018 Ove Christensen Uddannelsesforsker @oveucsj Center for skole og læring Termen digital dannelse
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereHvorfor lære sprog og hvorfor tysk, når teknologien kan oversætte alle mulige sprog?
Afsluttende perspektivering ved konferencen om erfaringer med Tidlig Tysk, den 2. oktober 2018. Ved Prorektor, dr. Pæd. Alexander Von Oettingen, UC SYD. Sprog Tidlig Tysk! I dag afslutter vi et projekt,
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Data og dannelse. en tredje vej. v/niels Tange. 12. november
Gør tanke til handling VIA University College Data og dannelse en tredje vej v/niels Tange 1 Statement Der er i dag et problematisk forhold mellem data og dannelse, som splitter uddannelses-verdenen og
Læs mereLeg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Leg og kreativitet: Hvad er vigtigt at lære i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Arbejdskraft i fremtiden Centralt spørgsmålet for uddannelse Hvordan udvikle den arbejdskraft
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereKreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereProjekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver
Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Projekt Ungeguide Bornholm Formål At
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereDen ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU
Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereDIALOGISK EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER AKTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG RASMUS FINK LORENTZEN CAND.PÆD., PH.D.
DILOGISK EVLUERINGSKULTUR OG ELEVPLNER KTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG 9.10.18 RSMUS FINK LORENTZEN CND.PÆD., PH.D. INDHOLD Filosofien bag Loven bag Det pædagogiske potentiale: meningsfuld undervisning
Læs mereUndervisning af elever med en migrationshistorie
Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereAlmendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Almendannelse og professionsdannelse på gymnasiale uddannelser Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Disposition Indledning Dannelse som begreb Dannelse i dag: Er to ting Bud på
Læs mereLektor Helle Bjerresgard UCSyddanmark Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014
Fælles kursusdag Esbjerg Kommune 8.august 2014 Faget i mennesket Mennesket i faget Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereSTX egenart og dannelse
STX egenart og dannelse Jens Thodberg Bertelsen Rektor, Odense Katedralskole Dansk, religion og filosofi 23. september 2015 Albert Einstein: Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden handler om det
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereKan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef mll@aabc.dk Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Læs mereKreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?
Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereFlemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole
Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereNy Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
Læs mereDirektørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?
Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende? Bud på svar ved: Specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen Center for Handicap og
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereElevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereDansk Løfter 22. marts 2010
Dansk Løfter 22. marts 2010 Dannelse og kommunikationskritisk kompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Manchet Danskfagets dannelsesopgave er på mange måder mere
Læs mereModulevaluering af de pædagogiske diplomuddannelser UCL 2015
Modulevaluering af de pædagogiske diplomuddannelser UCL 2015 Indholdsfortegnelse Praktikvejlederuddannelsen... 4 Pædagogisk viden og forskning... 5 Undersøgelse af pædagogisk praksis... 6 Undersøgelse
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereDet politiske ansvar for børns læring Inspiration, refleksion og handling
KONFERENCE Det politiske ansvar for børns læring Inspiration, refleksion og handling Torsdag 5. april 2018 kl. 9.00-15.30 Vingsted Hotel & Konferencecenter Få indsigt og se muligheder i det skolepolitiske
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereDidaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereBilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag. Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv
Bilag 1 Begrebsafklaring og teoretisk grundlag Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Introduktion... 3 Dannelse... 3 Dannelsesproces og dannelseseffekt... 4 Struktur som dannelsesbetingelse...
Læs mereIt-rådgivningsgruppen. Hvad er digital dannelse i dag?
It-rådgivningsgruppen 26/11 2015 Hvad er digital dannelse i dag? Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Hvad er dannelse? Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereDannelse og Læringsplatforme
Viborgkonferencen Dannelse og Læringsplatforme Hvad er dannelse? Dannelse til manerer Emma Gad Borgerlig dannelse national (høj)kultur Kritisk-konstruktiv dannelse en version af oplysningstidens forståelse
Læs merePh.d. i uddannelsesforskning
Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereDidaktik og dannelse
Småbørns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig belysning og dialog 11. Juni 2013 Didaktik og dannelse Dynamisk demokratisk pædagogisk planlægning Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Læring
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereSæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund
Samskabelse om vidensinformeret skoleudvikling - Hvordan kan pædagogisk forskning, uddannelse og ledelse spille sammen om opgaven? Tid og sted Mandag d. 9. nov. 2015 kl. 8.30 15.30 på VIA Campus C, Aarhus
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKollektive vejledningsformer
Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1 Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift.
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereHvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen
O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles
Læs mereOplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune
Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Læs mereICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Læs mereLæs evt. mere her:
Hvorfor mediepatruljer? Børn og unge i dag bruger helt generelt ganske megen tid med og på digitale medier, platforme og teknologier, og det traditionelle møde ansigt til ansigt er suppleret af virtuelle
Læs mereProfessionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Læs mereInkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereGældende fra den 1. januar. 2018
Antimobbestrategi for Stige skole Gældende fra den 1. januar. 2018 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår altid i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereGymnasier får øjnene op for evidens
26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs merePædagogiske-didaktiske tendenser
Pædagogiske-didaktiske tendenser Perspektiver på - hvad der sker på den pædagogiske-didaktiske arena lige nu? Akademi: Uddannelsespolitiske tendenser som afsæt for næste skridt Uddannelseslaboratoriet
Læs mereIt i folkeskolens matematikundervisning
It i folkeskolens matematikundervisning Læringskonsulenterne Kvalitetsudvikling baseret på data og viden, nationale test og LIS-systemet. Matematik Folkeskolens prøver Talblindhedsprojekt Matematik Ministeriel
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Efterår 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning
Læs mereLærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Læs mere