Plan for i dag: Makroøkonomi 1, 4/ Henrik Jensen. 1. Lidt formalia (litteratur, øvelser, hjemmeopgaver, m.m.)

Transkript

1 Makroøkonomi 1, 4/ Henrik Jensen Plan for i dag: 1. Lidt formalia (litteratur, øvelser, hjemmeopgaver, m.m.) 2. Generel introduktion til makroteori og fagets forløb ad) tider Forelæsninger: Mandage kl HER (Aud. 6) Fredage kl i Aud. 8 1

2 Formalia ad) Litteratur Undervisningsnoter: Andersen, Ellen (1989): Analyse af makroøkonomiske modeller. Undervisningsnoter Nr. 2, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Kap. 1-5 og 9-11 (ca. 90 s.) Groth, Christian, Lars Haagen Pedersen og Peter Birch Sørensen (1997): Noter til Makroøkonomi. Makroøkonomi 2. år. Undervisningsnoter Nr. 75, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Kap. 3, 4, 8 og Bilag A (ca. 115 s.). Jensen, Henrik (1996): Mikrofundament for konventionelle makro-adfærdsrelationer. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. (ca. 31 s.) Schultz, Christian (1991): Fastprismodeller. Makroøkonomi 1, Mat-øk. Undervisningsnoter Nr. 29, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.(ca.10 s.). (+ note af C. Groth/HJ om forventnings-differensligninger, som udleveres, når tiden kommer) Alle øvrige noter købes i Studiekontoret, Studiestræde 6 (se plan for åbningstider), til i alt ca. 150 kr. 2

3 Bog: Romer, David (2001): Advanced Macroeconomics. Kap. 5, 6 og 10 (ca. 135 s.) Vil kunne købes i Studenterbogladen, Studiestræde 3 (se plan for åbningstider; Pris: 625 kr. (562,50 efter studierabat). NB! Bogen er også grundbog i Makroøkonomi 2 (her bruges kapitlerne 1, 2, 3, 8, 9) I flere tilfælde vil noterne/bogen indeholde sektioner, som vil være kursorisk litteratur. ad) Ugesedler Kort beskrivelse (v.hj.a. stikord) af det i løbet af ugen gennemgåede stof. (+ evt. uddybende noter, som vil være pensum) 3

4 ad) Øvelser Øvelserne planlægges at foregå Tirsdage kl i E 38A Øvelserne starter senest d. 19/2, og opgaver til øvelser (og hjemmeopgaver) findes i Jensen, Henrik (1998): Opgavesamling til Makroøkonomi 1" ved Matematik-Økonomi studiet. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. (denne købes også på Studiekontoret, Stud.stræde 6) NB: Opgaver indeholder spørgsmål udover pensum. Dvs. variationer/udvidelser af gennemgåede modeller, som med den opnåede indsigt kan løses (jf. at eksamen er med hjælpemidler) PROBLEM: INGEN HAR SØGT INSTRUKTORATET!!!!! INGEN HAR VILLET TAGE TIMERNE!!!! KENDER I NOGEN, SOM VIL????? GIV BESKED HURTIGST MULIGT!!! I TILFÆLDE AF TILSTAND=[INGEN INSTRUKTOR]: ALTERNATIV PLAN UDTÆNKES! NB: INTET SKAL KOMME JER TIL SKADE! DVS. 4

5 EKSAMENSSPØRGSMÅL VIL NATURLIVIS KOMME TIL AT AFSPEJLE ØVELSESFORLØBET ad) Hjemmeopgaver Der stilles tre (ikke-obligatoriske) hjemmeopgaver i løbet af semesteret. Tidspunkter og afleveringsfrister aftales løbende med holdlæreren (hvis en sådan findes; ellers i henhold til den alternative plan) ad) Hjemmeside Løbende informationer (hvor er vi? Hvor skal vi hen?) + ugesedler til downloading m.m.m. Kom gerne med kommentarer til løbende forbedringer af siden! ( til Henrik.Jensen@econ.ku.dk) 5

6 Introduktion til makroteori Makroteoriens to hovedformål: Hovedformål 1: Forklare økonomiske fænomener og sammenhænge på makro-plan Dvs. opnå forståelse for økonomiens funktionsmåde vedr. aggregerede størrelser. Eksempelvis BNP, inflation, obligationsrente, generel arbejdsløshed, betalingsbalance. Eksempler på spørgsmål vedr. funktionsmåde: - Hvorfor varierer BNP over tid? - Hvorfor har nogle lande højere gns. vækst end andre? - Hvorfor har vi (nogengange) arbejdsløshed i Danmark? - Hvorfor var den lavere i 1960'erne end i 1980'erne? - Hvorfor varierer valutakurser nogengange mere end andre gange? - Hvad bestemmer forbrugernes adfærd? - Hvad bestemmer virksomheders adfærd? - Hvorfor er prisen på et hus i Danmark (meget) højere i dag end for 10 år siden? - Hvordan påvirker økonomisk politik centrale økonomiske nøglevariable 6

7 Hovedformål 2: Fremkomme med anbefalinger for den økonomiske politik Eksempler på typer af anbefalinger: - Variationer i BNP udjævnes gennem en aktiv konjunkturmodløbende finanspolitik - En konjunkturmodløbende finanspolitik er uigennemførlig, og vil blot forværre svingninger - Høj økonomisk vækst sikres gennem kraftig offentlig støtte til erhverslivet og universiteterne - Høj økonomisk vækst sikres ved, at den offentlige sektor overhovedet ikke blander sig i noget - Arbejdsløsheden fjernes ved ekspansiv politik - Arbejdsløshed kan ikke fjernes gennem økonomisk politik, da det er et ligevægtsfænomen. Aktiv politik skaber blot inflation og er dermed skadelig. - Arbejdsløsheden er steget siden 60'erne fordi understøttelsen er blevet alt for gavmild. Derfor: Ned med dagpengene! - Arbejdsløsheden er steget p.gr.a. en alt for stram økonomisk politik, og dagpengenes størrelse har ingen betydning overhovedet. - Valutakursudsving er et onde, og derfor skal man have faste kurser; evt. deltage i ØMU en. - Valutakursudsving betyder ikke ret meget, og med flydende valutakurser kan man føre en gunstig pengepolitik for sit land. 7

8 Vigtig advarsel: Der findes - som det antydes - ingen rigtige svar men en masse divergerende!...kun gode spørgsmål og mange mere eller mindre begavede svar. Økonomens opgave er at komme med begavede og velbegrundede svar; som sagtens kan være flertydige alt efter metodologisk udgangspunkt (dvs. økonomisk teoretisk skole )! Lidt om økonomiske skoler (på stærkt forenklet form) Klassikere Markedskræfterne sørger gennem prismekanismen at sikre en Pareto-optimal fordeling af ressourcer (Walrasiansk ligevægt). Produktion bestemmes fra udbudssiden i økonomien. Efterspørgselsorienteret økonomisk politik har ingen virkning (på såvel kort som lang sigt). 8

9 Keynesianere Priser og/eller lønninger er ikke fleksible, så den Walrasianske verden holder ikke. Produktion bestemmes fra efterspørgselssiden i økonomien, og efterspørgselsorienteret økonomisk politik har en vigtig og vedvarende rolle at spille. Ny-klassikere Priser og lønninger er generelt fleksible, men inkomplet nominal tilpasning (eksempelvis s.f.a. informationsproblemer, nominelle kontrakter af en vis varighed o.lign.). Produktion bestemmes generelt fra udbudssiden, Uforudsete ændringer i den økonomiske politik kan have effekt på produktion. Under rationelle forventninger ingen gennemsnitlig, vedvarende effekt af økonomisk politik. Aktiv efterspørgselsorienteret økonomisk politik kan højest virke som stabilisator omkring den naturlige produktion, dvs. det Walrasianske/ klassiske produktionsniveau. 9

10 Ny-Keynesianere Efterspørgselsorienteret politik kan og bør spille en rolle p.gr.a. nominelle stivheder i økonomien (dvs. manglende Walrasianske egenskaber) Inkomplet nominel tilpasning er bevidst, rationelt valg af forudseende agenter. Adskiller sig fra traditionelle Keynesianere ved i højere grad, at give et mikro-fundament for den manglende nominelle tilpasning (dvs. grundlæggende forklaringer på dette: Hvordan opstår de?) Så,.... alt efter teoretisk ståsted vil typen af forståelsesramme for økonomiens funktionsmåde variere, og på samme måde vil anbefalingerne om den økonomiske politik. Som grafikken antyder, er et centralt spørgsmål: ER AS- KURVEN LODRET ELLER EJ? Dvs. har efterspørgselsskift betydning for produktion og beskæftigelse eller ej? Perspektivering: Hvor står den gennemsnitlige danske økonom? De fleste beslutningstagere (siddende regering, opposition, vismænd, større interesseorganisationer (DA, LO, DI, m.fl.)) er: 10

11 Keynesianere på kort sigt, og klassikere på lang sigt Dvs. efterspørgselsorienteret politik spiller en rolle på kort sigt, men ikke på lang sigt, hvor kun udbudsorienteret politik ( strukturpolitik såsom skatteforhold, arbejdsmarkedsforhold, varemarkedsforhold, m.m.) har betydning (politikker, som flytter AS-kurven). Forskelle ligger i hvor kort, man mener kort sigt er, og hvor virkningsfulde givne politikindgreb anses at være. 11

12 Fagets hovedsigte Præsentation af div. teorier om konjunkturelle forhold på det makroøkonomiske plan. Konjunkturelle forhold: De kortsigtede udsving i økonomiens centrale størrelser (udsving i variable fra de gennemsnitlige værdier sfa. forskellige chok ), og, størrelsernes samvaration... i modsætning til... Strukturelle forhold: De langsigtede eller gennemsnitlige egenskaber ved økonomien (gennemsnitlige vækstrater; gennemsnitlig arbejdsløshed; handelsregimer; markedsformer; præferencer hos agenter, o.s.v.) Makroøkonomi 1" præsenterer teorier om økonomiens funktionsmåde på fortrinsvis det korte sigt. Leder til analyser af økonomisk politiks effekter på fortrinsvis kort sigt under alternative forudsætninger ( skoler )... 12

13 ... men også (lidt) fokus på (evt.) langsigts-effekter. Bemærk derfor: Skillelinien mellem kort, mellem-lang og lang sigt er ikke skarp og heller ikke frugtbar. Eksempel: En model til forklaring af forekomst af arbejdsløshed på langt sigt kan vurderes i forhold til dens konjunkturelle implikationer...og omvendt: En (konjunktur-) model kan vurderes i forhold til dens strukturelle implikationer Skilleliniens placering varierer også alt efter økonomisk-teoretisk skole (jf. den danske økonoms ståsted ) Ramme for teorierne i Makroøkonomi 1: Matematisk funderede modeltyper, hver velegnede til deres formål. Dette repræsenterer den væsentlige forskel i forhold til Makrodelen i Økonomi 1 (Mankiw): Mange økonomiske begreber vil (eller bør) faktisk være velkendte, men nu gås der analytisk mere i dybden. 13

14 Modellerne er forskellige, alt efter deres formål. Den alt-favnende økonomiske model findes ikke, men gennem kendskab til flere modeltyper opnås (forhåbentlig) en mere nuanceret opfattelse af makroøkonomiske problemstillinger. Fordelen ved matematisk fundament: a) Det giver overblik over centrale mekanismer i en given model b) Modellens konklusioner fremstår som resultat af klart definerede forudsætninger. Kan man ikke lide en given models konklusion, kan man relativt let overskue den, vurdere dens forudsætninger, og derefter kritisere/angribe/modificere den efter lyst og behov. Uden matematisk fundament er en given konklusion langt sværere at forholde sig til. For hvor kommer den fra og hvorfor? Matematikkens niveau: Niveauet er ikke overvældende højt (dette er jo relativt): Optimering, stabilitetsanalyse af dynamiske systemer, simpel algebra. 14

15 Det væsentlige er også intuitionen bag et givet matematisk udtryk/løsning. Så advarsel: Selvom det er let at regne et udtryk ud, er det ikke nødvendigvis let at give en god verbal forklaring for de økonomiske mekanismer, der leder til resultatet. MEN DEN ER DET VIGTIGSTE! Hvad ser vi ikke på her: Modeller for økonomisk vækst (se Makroøkonomi 2, Dynamisk Økonomi) Modeller for strukturelle fænomener og politik Eks. betydning af udenrigshandelsregimer, betydning af markedsstruktur, betydning af skattesystemets udformning betydning af institutionelle forhold på arbejdsmarkedet (nogle af disse emner dækkes af Makroøkonomi 2) 15

16 1. Modelteknik (ca. 2 uger) Fagets forløb Kausal- og multipliktoranalyse for statiske og dynamiske modeller 2. Fra mikro til makro (ca. 1-2 uger) Fastprismodeller og rationering Mikrofundament for traditionelt postulerede adfærdsrelationer 3. Traditionelle IS/LM modeller (ca. 1-2 uger) Repetition af IS/LM modellen for den lukkede økonomi Den åbne økonomi Faste/flydende valutakurser; kapitalmarkedsimperfektioner; implikationer for finans- og pengepolitik 4. AD-AS modeller: Kort vs. lang sigt (ca. 3 uger) Løn- og prisstivheder og AS-kurver Inflation og Phillipskurven Forventningsudvidet Phillipskurve i dynamisk IS/LM model 16

17 5. Rationelle forventninger og forventningsdifferensligninger (ca. 1-2 uger) Hvad er rationelle forventninger, og hvad er det ikke? Hvordan løser man modeller under R.E. ( Rational Expectations ) Betydningen af forventninger om fremtiden for nutiden 6. Mikrofundament for løn- og prisstivheder (ca. 3 uger) Eventuelt: Nyklassikerne Lucas-kritikken og politikneutralitet Asynkron prisfastsættelse Ny-Keynesiansk økonomi 7. Inflation på lang sigt (ca. 2 uger) Inflation og pengepolitik 17

18 Næste gang: 1. Modelteknik - Klassificering af ligninger i makroøkonomiske modeller - Kausalanalyse - Definition af kausale strukturer - Pileskemaet Litteratur: EA, kap