FG Rapport over udviklingspuljen Projektnummer FOLKE

Transkript

1 FG Rapport over udviklingspuljen Projektnummer FOLKE Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) fik i maj 2014 i alt kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Frie Fagskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet er afviklet i perioden september november DFS valgte at lave en pulje, hvor medlemsorganisationerne kunne søge om tilskud til projekter. DFS fik 17 ansøgninger for et samlet beløb på kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. DFS bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende 7 projekter: DOF Fredericia-modellen for tilskudsafregning DEO Lokale debatter om globale temaer LOF Frivillige i aftenskolerne - rekrutteringsværktøjer til brug for lokale aftenskoler Fritid & Samfund Undersøgelse af, hvordan de kommunale folkeoplysningspolitikker har virket i forhold til den folkeoplysende voksenundervisning og de kulturelle foreninger DAOS Udvikling og afprøvning af koncept for orkestersammenspil med gradueret nodemateriale DOF To Traditioner - ét kursusforløb: AMU og Folkeoplysning Fora Rekruttering, uddannelse og organisering af undervisere til aftenskoleundervisning Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside De komplette rapporter vil kunne rekvireres af alle, der ønsker det. Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt og der er kommet konkrete resultater ud af mange projekter. Udgangspunktet er den lokale folkeoplysning og erfaringerne herfra. Samtidig har der i en række projekter været samarbejde mellem flere forskellige medlemsorganisationer. Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne. De færdige rapporter vil nu blive lagt ud på DFS hjemmeside og vi vil gøre opmærksom på dem gennem vores nyhedsmail. Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder

2 Rapport fra enkeltprojekterne: DOF 0114 Fredericia-modellen for tilskudsafregning Baggrunden for projektet var en oplevelse hos såvel enkelte skoler, landsdækkende organisationer som kommuner af at der har manglet en anvendelig struktur i den måde data om aftenskoleaktivitet indberettes og efterbehandles på. Forskellige metoder til opgørelse af aktivitetsomfang, tilskudsandele, brugerbetaling osv. har gjort det umuligt at sammenligne data på tværs af kommunegrænser, og selv inden for den enkelte kommune forekommer der variationer fra skole til skole og fra år til år. Dette har reelt betydet, at beslutninger om tilskudsramme og fordelingsnøgler i mange tilfælde er truffet på et uklart grundlag. Samtidig har aftenskolernes aktiviteter og organisation aktiviteter de seneste år udviklet sig og til dels fundet nye former, uden at struktur og metoder i indberetninger er blevet opdateret tilsvarende. Indberetningssystemet Der er ingen tvivl om, at vejen frem er et rent elektronisk baseret skema. Et sådant skema skal leve op til nogle krav: - Brugervenlighed, - Sikkerhed, - Fleksibilitet og skalerbarhed, - Omkostningseffektivitet. Samarbejde, kommunikation og tillid Aftenskolerne må påtage sig deres del af ansvaret for, at fordomme og misforståelser nedbrydes. Projektets kortlægningsfase har entydigt vist, at grænsestridigheder mellem foreningslivet, aftenskolerne og kommunen i langt de fleste tilfælde har deres udspring i uvidenhed. Alle de involverede partnere må gøre deres til at flytte situationen bort fra et udgangspunkt, hvor vi ser hinanden som konkurrenter, og i stedet fokusere på de felter, hvor der er muligheder for et samarbejde. Synlighed Tiden er ikke løbet fra papirbårne medier, men tiden er helt klart løbet fra aftenskolekataloger, der ligner reservedelskataloget fra en lastbilproducent. Det moderne aftenskolekatalog (hvad enten det er fælles som i Fredericia eller specifik for den enkelte skole) er et læseværdigt magasin med langtidsholdbart indhold. I stedet for lange beskrivelser af hvert kursus er der udvalgte eksempler og en klar instruktion til, hvordan man finder detaljerne på internettet, hvor man alligevel skal ind for at tilmelde sig. Aftenskolerne inviterer deres samarbejdspartnere, herunder kommunen til at skrive artikler, der sætter aftenskoleaktiviteterne ind i et bredere perspektiv. Debatskabelsen starter allerede med fyndige artikler i magasinet. Med et moderne udtryk går vi fra reklame til branding. Sammenfatning Fredericia kommune er et typisk eksempel på, at systemer og procedurer, der er opstået gennem årene ved knopskydning og justeringer en gang mellem har brug for et grundigt eftersyn, og muligvis en radikal udskiftning med noget helt nyt. Dette gælder såvel det rent tekniske med værktøjet til indberetning af tilskudsregnskaber som hele måden man har indrettet rollefordelingen og samarbejdet med de øvrige aktører inden for folkeoplysningen. Der er generelt opstået en opfattelse af, at aftenskolerne er sådan nogen, der går og passer sig selv, og helst ikke vil have for meget at gøre med andre end deres egne kursister. Det er tydeligt at de samme sagsforhold opfattes vidt forskelligt alt efter hvor man er placeret henne i forhold til dem. Der forestår en stor opgave med at få synkroniseret virkelighedsopfattelsen mellem aftenskolerne, det øvrige foreningsliv, den kommunale forvaltning og det politiske niveau i kommunerne. I den proces er aftenskolerne også nødt til at se indad, og vurdere, om der er nogle tendenser man har fejlfortolket, nogle forskydninger i de helt overordnede samfundsmæssige rammebetingelser, man ikke har været dygtige nok til at tilpasse sig. 2

3 DEO 0514 Lokale debatter om globale temaer Vores plan var at opbygge en ramme for, at folk alle steder i landet kan mødes og tage debatter om spørgsmål vi i Europa står overfor. Og det skal kunne ske overkommeligt og for små midler, på initiativ af bare en enkelt person. Vi forsøgte i flere omgange at skubbe projektet i gang. I oktober-november 2014 gravede vi i et forslag fra EU til en databeskyttelseslov. Vi stillede hovedspørgsmålet Skal data beskyttes? og beskrev problemstillingerne i et temanummer af vores blad. Desuden fik vi udarbejdet konkrete forslag til debat. Vi har desuden i flere omgange arbejdet med præsentationen og fundet lokale kontakter. Men projektet er ikke lykkedes som forventet. Dilemmaet er, at forudsætningen for at kunne gennemføre succesfulde møder uden en egentlig oplægsholder er, at der udvikles et så godt grundmateriale, at det kan erstatte en oplægsholder. Vi har brændt for, at det burde kunne lade sig gøre, og har derfor også forsøgt mange veje til, om det kunne lykkes. Men med skam at melde er det ikke lykkedes os, i den form vi havde satset på. Da det blev aktuelt med en folkeafstemning om det danske retsforbehold, valgte vi derfor at afprøve en anden form, til at sikre at få lokale debatter om globale temaer. For at løfte debatten lidt over et ja eller nej til et dansk retsforbehold, valgte vi at sætte fokus på Hvad er EU s retspolitik? For det giver mening at starte med, at finde ud af hvad det er, vi skal have forbehold eller ej overfor. Vi afholdt dels et tænketankmøde med eksperter for os selv og andre, der skulle deltage i debatten. Desuden udarbejdede vi et temanummer om emnet og planlagde debatmøder i de større byer og en dagskonference i henholdsvis Aarhus og København. Og for at komme bredt ud i landet indgik vi et samarbejde med Efterskoleforeningen om 10 offentlige aftenmøder, hvor DEO holdt det introducerende oplæg, om hvad EU s retspolitik er. Og det efterfulgtes så af en debat mellem tre politikere, som Efterskoleforeningen havde skaffet. Efterskoleforeningen arrangerede det, så de holdt temadag på skolerne om dagen, og afsluttede med dette offentlige møde om aftenen. Vi har vurderet, at det er en form, der bør afprøves til at komme bredere ud med de lokale debatter om globale temaer. Møderne har været fordelt over hele landet uden for de store byer: Sæby, Farsø, Viborg, Ribe, Vejen, Nordborg, Middelfart, Kalundborg, Slagelse, Faxe Ladeplads. Vi har annonceret for møderne for at skaffe en bredere deltagelse end kun eleverne. I kraft af de faste elever, har der pa møderne været unge mennesker samt et antal lærere. Hertil har der varet annonceret, for at skaffe deltagere udefra. Antallene udefra skønner vi har været henholdsvis: 10, 15, 20, 20, 23, 30, 30, 60, 65. Ifølge Efterskoleforeningen så er det væsentligt flere udefra, end de normalt har haft på tilsvarende møder. Så Efterskoleforeningen har været meget begejstret for samarbejdet med DEO og vil meget gerne fortsætte det med flere temaer om globale problemer. Pa baggrund af erfaringerne har debatten på møderne fungeret rigtig godt og i kraft af, at de temamæssigt har arbejdet med det i løbet af dagen, har eleverne været meget aktive med spørgsmål, selv om det var et kompliceret tema. I forhold til at skaffe flere deltagere fra lokalområdet, vil der nogen af stederne godt kunne tages flere initiativer. Så der er udviklingsmuligheder. På nogle af møderne er det lykkedes at sikre referat i de lokale medier, så debattemaet kom ud til en bredere kreds end de deltagende. Det er en tidkrævende aktivitet, men kunne være værd at prioritere. Opsummering: Den oprindeligt beskrevne debat-ide måtte vi konkludere, ikke kunne realiseres, I stedet har vi så afprøvet et samarbejde med landets efterskoler, for at få samfundsdebatten ud i alle egne af landet. Vi plejer, at have held med de udviklingsideer vi har, men efter at have forsøgt den oprindelige ide må vi konstatere, at den ikke var farbar. Til gengæld fik vi så afprøvet formen med samarbejde med efterskoler, hvilket vi forventer at arbejde videre med. 3

4 LOF 0814 Frivillige i aftenskolerne - rekrutteringsværktøjer til brug for lokale aftenskoler Det konkrete formål med nærværende projekt har været at udarbejde metoder, der kunne sikre aftenskolerne værktøjer til at arbejde med den gode historie, med organisering og kompetencer samt med rekruttering. Med en sådan værktøjskasse vil aftenskolen blive i stand til at sætte et større værdimæssigt fokus på identitet (hvem de er), aktivitet (hvad de laver), og sammenhæng (hvad man kan blive en del af som frivillig) og dermed sikre, at en større mangfoldighed af frivillige finder aftenskolen interessant. I den indledende fase af projektet har vi research ed og scannet foreningsverdenen og frivilligverdenen for at samle baggrundsmateriale og inspirationsmateriale til udvikling af værktøjer til aftenskolerne. På mange forskellige niveauer og måder bliver der overalt i den frivillige foreningsverden arbejdet med rekruttering af frivillige, så vores udgangspunkt var at søge efter allerede eksisterende værktøjer, der kunne hjælpe aftenskolerne med de udfordringer i forhold til frivillige, de står over for. Særligt idrætten repræsenteret ved DIF og DGI, men også COOP, Ældresagen og de boligsociale område har værktøjer, der kunne inspirere aftenskolerne. Undervejs i research-fasen fandt vi en række konkrete metoder/værktøjer, som kunne danne basis for vores videre arbejde med at udarbejde konkrete værktøjer til aftenskolerne. For at kunne vurdere værktøjernes konkrete anvendelighed i inviterede vi 6 aftenskoler med i projektet. Deres opgave var at afprøve værktøjerne og give feedback på dem. Fordelen for skolerne var, at de via projektet fik kickstartet en udviklingsproces, som de enten havde givet udtryk for at have behov for eller var motiverede for af interesse. De konkrete resultater af projektet er dels den udvikling og det frivilligfokus, der nu eksisterer i de 6 foreninger, der har deltaget i projektet, dels de konkrete 10 værktøjer og 6 videofilm. Der er ingen tvivl om, at deltagelse i projektet har medført læring og udvikling i foreningerne. Med forskellig vægt på de forskellige værktøjer oplever foreningerne særligt fordelen omkring at få brudt med de tavse mønstre og få sat spot og struktur på tingene. Her kommer tre eksempler på, hvad deltagerne i projektet fortæller, der har betydet noget for deres arbejde i foreningen: Vi har fået øjnene op for vigtigheden i at få talt tingene igennem og få dokumenteret de ting, der føles som selvfølgeligheder i det daglige. I virkeligheden er det ikke alle, der er bekendt med det jeg eller andre har i hovedet. Og det giver også en lettere overgang for nye i bestyrelsen, fortæller skolelederen fra én af foreningerne. Med de 10 udviklede værktøjer, 5 instruktionsfilm og en motivationsfilm forestår nu et stort arbejde med at implementere brugen af værktøjerne dels i egne organisationer, dels inspirere andre oplysningsforbund og folkeoplysende foreninger til anvendelse af materialet. Der er et behov for, at foreningerne lærer at arbejde mere struktureret og strategisk med deres forening og ikke mindst genopfinder et meget stærkere fokus på værdier og vores folkeoplysende formål, end der har været de seneste år. Med en konkretisering og simplificering af mere ordinære værktøjer til organisationsudvikling samt formidlingen af dem i både skriftligt og på film er det vores håb og forventning, at vi har udviklet et materiale, der passer godt ind i aftenskoleverdenen og dens nuværende bestyrelser. Det er dem, der skal løfte arbejdet. Det er dem, der skal sikre udviklingen. Det skriftlige materiale samt videoerne vil blive lagt åbent på henholdsvis DFS, LOFs og Foras hjemmesider til fri afbenyttelse. 4

5 Fritid & Samfund 1014 Undersøgelse af, hvordan de kommunale folkeoplysningspolitikker har virket i forhold til den folkeoplysende voksenundervisning og de kulturelle foreninger Det har været undersøgelsen formål at give information om, hvilken effekt det har haft på den folkeoplysende voksenunderundervisning (herunder de kulturelle foreninger), at kommunerne efter den sidste revisionen af folkeoplysningsloven i 2011, skal lave en folkeoplysningspolitik. De 20 kommuner, der er indgået i undersøgelsen er repræsentativt udvalgt dog med en vægtning af at få alle de største kommuner med, fordi hovedparten af den folkeoplysende folkeoplysnings foregår i de store bysamfund. Undersøgelsen består af tre elementer: * En analyse af folkeoplysningspolitikkerne med henblik på at dokumentere hvilke konkrete målsætninger og handleplaner der er i forhold til området. * En kvalitativ interviewundersøgelse med repræsentanter fra kommunerne i undersøgelsen. Informanterne har primært været fra aftenskoler, kulturelle foreninger og daghøjskoler. * En spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til de kommunale forvaltninger med henblik på at få et billede af, hvordan tilskuddet til området har udviklet sig i perioden fra I forhold til arbejdet med at analysere folkeoplysningspolitikkerne viste det sig hurtigt, at det i hovedparten af kommunerne også var nødvendigt at analysere de kommunale fritidspolitikker, kulturog fritidspolitikken m.m. Årsagen hertil var, at folkeoplysningspolitikkerne ofte er et appendiks til andre kommunale politikker på fritids- og kulturområdet. Gennemgangen af politikkerne viste også, at der stod set ikke stod noget om daghøjskoleområdet, og vi har derfor kun valgt at lave et bilag til undersøgelsen med et interview med en daghøjskolerleder samt en oversigt over, hvor der er særskilte daghøjskolepolitikker i de danske kommuner. Arbejdet med interviewundersøgelsen gik planmæssigt, og der blev også inddraget enkelte repræsentanter fra de kommunale forvaltninger for at nuancere besvarelserne. Der er i interviewundersøgelsen både brugt face to face fokusgruppeinterviews og telefoninterviews. Sidstnævnte viste sig at være lige så effektiv en interviewform som førstnævnte. Besvarelserne fra informanterne indgår som kommentarer til analysen af indholdet i politikkerne samt i nogle overordnede analysetemaer. På grund af at der ikke står meget særskilt om de kulturelle foreninger i de undersøgte folkeoplysningspolitikker, indgår informanterne fra dette område i besvarelserne som en del af aftenskoleområdet. Den største udfordring for undersøgelsen lå i at få besvaret de spørgeskemaer, der blev sendt til de kommunale forvaltninger. Dette arbejde tog længere tid end planlagt, og vi måtte skære ned på ambitionerne, så det kun blev budgettallene, vi fik ind. Det var ingen katastrofe da spørgeskemaundersøgelsen ikke var særlig vigtig for projektet, men vi ville gerne have et konkret talmateriale at holde udsagnene i interviewundersøgelsen op på. Undersøgelsens resultater viste, at der ikke er gennemført ret mange konkrete handleplaner i folkeoplysningspolitikker i forhold til voksenundervisningsområdet, og at de derfor ikke har haft en særlig positiv effekt på området. Kravet om, at kommunerne skal lave en folkeoplysningspolitik, har endnu ikke givet det løft, som mange skoleledere havde håbet på. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune. I nogle kommuner fungerer folkeoplysningspolitikkerne godt og har stor værdi for den folkeoplysende voksenundervisning, i andre har de ingen betydning. At politikkerne ikke fungerer godt i en del kommuner, betyder imidlertid ikke ifølge informanterne, at det ikke mere er nødvendigt at forholde sig til dem. Tværtimod anser et stort flertal af informanter stadig folkeoplysningspolitikken som værende meget vigtig, fordi den bliver brugt at kommunalpolitikerne som et styringsredskab, og fordi den folkeoplysende voksenundervisnings nytteværdi kan synliggøres i den. 5

6 DAOS 1214 Udvikling og afprøvning af koncept for orkestersammenspil med gradueret nodemateriale Et vigtigt folkeoplysningstilbud til klassiske amatørmusikere er sammenspilsmulighed i orkestre, og mange af de danske klassiske amatørorkestre er samlet under Dansk Amatørorkester Samvirke. En af de store udfordringer mht at få nye medlemmer i orkestrene er, at de fleste orkesterværker stiller store krav til de spillemæssige færdigheder. Formålet med projektet har været dels at udvikle en hensigtsmæssig metode til bearbejdning af nodematerialet og dels at afprøve hvordan det vil fungere i praksis, herunder om der er særlige ting man skal være opmærksom på ved brug af gradueret nodemateriale. Graduerede noder er en simplificering af værkets originale stemmer udformet således, at mindre øvede amatørmusikere får mulighed for at spille med i værker, der ellers er af en sværhedsgrad, de ikke umiddelbart ville kunne honorere. Graduerede noder kan være med til at give børn og unge oplevelsen af suset ved at være med til at spille den store musik. Måske kan de også lette voksne amatørers vej tilbage blandt de udøvende efter mange års pause fra instrumentet, hvor fokus har været på karriere og familiedannelse. Endelig kan de graduerede stemmer muligvis fastholde amatører, der ikke har det spillemæssige niveau, der kræves for at spille de originale stemmer. Der blev under projektet udarbejdet gradueret nodemateriale til to heldags orkesterstævner og noderne fra det ene blev desuden afprøvet som bladspil på et strygerstævne. Århus Musikskoles strygerorkester Nedstrygerne spillede sammen med Århus Strygerensemble den 3. oktober med Mette Hanskov som dirigent. Værkerne var af Mozart, Bach, Britten og Leroy Andersson. Mozarts Salzburgersymfoni nr. 1 blev desuden afprøvet som bladspil på DAOS strygerstævnet i Helsingør den 7. november med Marianne Granvig som dirigent. Den 21. november var Nordsjællands Sinfonia vært for et heldagsstævne for fuldt symfoniorkester, hvor der igen med Mette Hanskov på podiet blev spillet 1.sats af Brahms symfoni nr. 1 og Kuhlau Ouverturen til Elverhøj. Efter hver test blev deltagerne bedt om at udfylde et elektronisk evalueringsskema. Der var en entydig positiv indstilling til konceptet og en klar anbefaling af, at DAOS arbejder videre med at skabe muligheder for at orkestrene kan få adgang til gradueret nodemateriale. Desuden gav tilbagemeldingerne værdifulde kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde. Afslutningsvist blev der den 27. november afholdt en workshop med nogle af projektets nøglepersoner. Konklusionen på projektet er, at DAOS absolut bør arbejde videre med konceptet og finde hensigtsmæssige metoder til dels at udbrede kendskabet til mulighederne og dels til at skabe gradueret nodemateriale i større målestok. Projektets forventninger til det graduerede nodemateriales betydning for sammenspils-mulighederne for mindre øvede amatørmusikere i alle aldre blev dokumenteret, og der blev udviklet en hensigtsmæssig metode til bearbejdning af noderne med påpegning af faser i processen, hvor der skal udvises særlig påpasselighed. Det blev samtidig påvist, at det ikke er nok bare at opbygge et arkiv med gradueret nodemateriale, som orkestrene kan trække på. Stævnet i Århus viste klart potentialet i et samarbejde mellem musikskolen og det lokale amatørorkester, men trods ihærdig indsats fra Nordsjællands Sinfonia lykkedes det ikke her at få en eneste af musikskolerne i Nordsjælland gjort interesseret i at medvirke i projektet. Musikskoleeleverne har brug for at opleve, at der er et aktivt amatørmusikliv uden for musikskolen, som de vil kunne deltage i, når de bliver ældre. Her ligger en udfordring, som DAOS vil arbejde med at finde en løsning på. 6

7 DOF 1314 To Traditioner - ét kursusforløb: AMU og Folkeoplysning Projektet ville undersøge, hvordan vi kan kombinere styrken fra arbejdsmarkedsuddannelserne og folkeoplysningen, så der opstår samarbejdsrelationer til gavn for begge områder. Vi ville afdække muligheder og barrierer for et større samspil mellem de to områder og levere både overordnede strategier for et varigt samarbejde, men også konkrete pilotprojekter til afprøvning af mulighederne. Vi startede med at indsamle eksempler på vellykkede forløb vi kunne tage udgangspunkt i. Ud over de forløb, der allerede havde været udgangspunkt for projektansøgningen var det svært at finde overordnede samarbejdsprojekter eller eksempler for et mere formaliseret samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen. De spredte eksempler for et eksisterende samarbejde kan deles i 3 grupper: 1) Enkeltstående tilfælde og kurser, der først og fremmest kunne etableres på grund af personlige kontakter og netværk. 2) En skole eller institution under folkeoplysningsloven der afholder kurser i samarbejde med en godkendt AMU-aktør. 3) De mest vellykkede eksempler findes indenfor FVU. På basis af erfaringsopsamlingen var vi nødt til at starte helt fra bunden og se, om ikke vi kunne etablere et behov for samarbejde med Folkeoplysningen for arbejdsmarkedets parter, uden dog at kunne tage udgangspunkt i allerede eksisterende konkrete kursusforløb. Vi tog udgangspunkt i både fagforeninger og repræsentanter af de faglige udvalg, men ville også etablere konkrete mønsterforløb med udvalgte store virksomheder for at tydeliggøre behovet for et samarbejde med Folkeoplysningen for de faglige udvalg. Vi har haft gode møder med bl.a. Tivoli, Andersen Rengøring, Wake Up hotellerne, International House og COOP. Vi optrådte velforberedte, med et godt tilbud og blev modtaget åbent, men dog også med et vist forbehold. Det er dog ikke lykkedes os at få nogle af de virksomheder, vi har haft kontakt til gjort interesserede i vores ide om at kombinere arbejdsmarkedsuddannelser og folkeoplysning i et pilotprojekt. Det er dermed ikke lykkedes for os at etablere konkrete samarbejdsflader mellem AMU og Folkeoplysningen. Vi har mødt en vis imødekommenhed hos store virksomheder og med en stor ihærdighed er det lykkedes os at blive hørt og etablere konkrete møder. Vi har dog ikke kunne igangsætte et eneste prøveforløb, selv om vi tilbød dem stort set gratis for virksomhederne i projektfasen. På baggrund af mere end et års ihærdig indsats med i praksis at forbinde de gode tanker, der er i både AMU og Folkeoplysning, er det ikke lykkedes os at bryde igennem de vante skel og at få konkrete erfaringer. Vi mener, trods det, stadig at der er et stort potentiale i sådan et samarbejde som vi har argumenteret for ovenfor. Vi mener at både arbejdsmarkedet generelt samt ikke- og kortuddannede ville kunne profitere af det. Vi må dog erkende, at vi ikke selv kan løfte den opgave. Der skal større og mere indflydelsesrige spillere på banen. Vi medvirker meget gerne i sådan et arbejde, hvis udfordringen tages op igen på beslutningstagerniveau. 7

8 Fora 1714 Rekruttering, uddannelse og organisering af undervisere til aftenskoleundervisning Dansk Folkeoplysnings Samråd gav i 2014 støtte til at udvikle nye metoder og organisationsformer i Madskolen Jorden Rundt med fokus på at udvikle metoder og organisationsformer til partnerskaber og undervisningstilbud. Projektet blev gennemført i perioden efterår 2014 til sommer 2015, og det fulgte formål og tidsplan i ansøgningen. I tæt samarbejde med Helhedsplanen Amagerbro, blev der udviklet samarbejder og partnerskaber til mange sider lige fra Miljøpunkt Amager, Boligforeninger, Vildt og til Kvickly alt sammen med henblik på at udvikle folkeoplysende undervisningstilbud til københavnerne. Resultatet blev en række undervisningstilbud, som blev afprøvet i foråret og sommeren 2015, hvor de blev evalueret sammen med partnerne. Dette har resulteret i nye samarbejdsmuligheder på længere sigt, og helt nye metoder til at skabe folkeoplysende tilbud i belastede boligområder. Derudover har det skabt fokus på metoder til at inddrage etniske minoriteter i folkeoplysningen, som undervisere og instruktører. Udviklingsprojektet omkring Madskolen Jorden Rundt har været et krævende og meget lærerigt forløb. Vi har fundet en metode til at gå ind på helt nye områder for samarbejde, partnerskab og nytænkning, har ikke alene sat folkeoplysning på dagsordenen hos boligforeninger, organisationer og NGO er, men skabt en niche for læring som mødested for kulturforståelse, integration og naboskab. Med brugen af de fleksible tilrettelæggelsesformer i boligområdet har vi åbnet for, at mennesker kan dele deres viden og kunnen i en mere uformel ramme end et kursus, og det er håbet at dette fællesskab om at lære sammen kan udvides til flere områder som musik, håndværk og andet. Selve organiseringen af Madskolen Jorden Rundt lykkedes i projektperioden, men skulle vi gøre det igen, ville vi fra starten tilknytte en lille gruppe ressourcestærke frivillige, der som en fast kerne holder kvinderne i Madskolen samlet og i gang, når projektperioden slutter. Efter afprøvning af de borgerrettede aktiviteter i bl.a. boligforeninger kan vi se, at det er muligt at lave økonomisk bæredygtige fleksibelt tilrettelagte aktiviteter med Madskolen Jorden Rundt Sideløbende blev der udviklet en levende kommunikationsplatform, primært på Facebook, hvor der blev skabt interesse for projektet og dets resultater. Resultaterne blev således nået til fulde. 8