Kompendium. Til brug for erhvervelse af speedbådskørekort 6. udg. Nautic Marine, Havnevej 4, 2670 Greve Tlf

Transkript

1 Kompendium Til brug for erhvervelse af speedbådskørekort 6. udg. Nautic Marine, Havnevej 4, 2670 Greve Tlf

2 Tilmelding: Nautic Marine på Havnevej Greve Tlf.: Ved tilmelding betales kursusbeløbet. HUSK at læse materialet igennem inden du møder op. Ved afmelding se betingelser på Kursusprisen inkluderer: Indstilling til prøve, undervisning på de valgte dage, udgifter til båd, undervisningsmaterialer, lokaler mm. Kurset er excl. prøvegebyr. Kr. 300,- Forbehold: Nautic Marine er berettiget til at udsætte kurset såfremt vejrforholdene ikke tillader sejlads i speedbåd. Ligeledes at aflyse hvis færre end 3 personer er tilmeldt. Ret til ændringer forbeholdes. 2

3 Kompendium til brug for erhvervelse af speedbådskørekort Nærværende kompendium skal ikke forstås som et selvstudium til erhvervelse af speedbådskørekortet. Såvel den teoretiske som den praktiske del af pensum kræver et kursus med forklarende og udbyggende undervisning ved kompetente instruktører. Kjeld Rützou Indhold Maritim terminologi Kompasset Bådmotoren Udrustning Sejlads og Manøvrering Kuldeskade Internationale Søvejsregler (Vigeregler) (Lydsignaler)... 8 (Skibslys) Farvandsafmærkninger Søkortet Sikker Sejlads Nød- og opmærksomhedssignaler Lokale regler Knob og stik Vindstyrketabel Havmiljøet Søfartsstyrelsens forordning Vigereglerne grafisk Vigeregler for sejlbåde

4 Maritim Terminologi Tank og sæde Bagbord side Ræling el. Lønning el. Essing Agterspejl Dørk Cockpit Fordæk Forstavn Motorbrønd Styrbord side Ræling el. Lønning el. Essing Rat Låring Fribord Bov Vandlinie Agter for tværs om bagbord Tværs om bagbord Foran for tværs om bagbord Agten for tværs om styrbord Tværs om styrbord Foran for tværs om styrbord 1

5 Pulpit Søgelænder Fender Håndlister Kovs og sjækkel Fokkekrog Løjer Skildpadde Klys. Forhindre tovværk i at skamfile båden. Drivanker 3- og 5-skårede taljer LÆ = læsiden LUV = luvart = vindsiden Vind LÆ LUV 2

6 Kompasset Kompasser findes i mange forskellige versioner og til flere forskellige formål. Et typisk styrekompas består af en kompasrose med indbyggede magnetnåle samt et kompashus med en styrestreg. Over styrestregen kan man til enhver tid aflæse den kurs, skibet stævner. Kompasrosen står stille, idet de indbyggede magnetnåle altid peger i retning nord/syd. Kompashuset med styrestregen står derimod i direkte fysisk forbindelse med skibet og drejer sammen med dette. Kompasrosen er inddelt i 360 grader og/eller 32 streger. En streg er lig med 11_ grad. Det er en gammel inddeling, som ikke bruges meget mere. Men den er skyld i, at vi i dag i visse situationer støder på halve grader. F.eks 22_ grad agten for tværs, som er lig med 2 streger agten for tværs. Kompasrosens inddeling minder meget om inddelingen af timetallene på et ur. Den begynder med 0 (eller 12 om man vil) og stiger i retning med uret til 12. Kompasrosens inddeling starter med 0 (eller 360 om man vil) og stiger i retning med uret til 360 grader. 0/360 grader er lig med Nord. 90 grader er lig med Øst. 180 grader er lig med Syd og 270 grader er lig med Vest. At indtage en bestemt kompaskurs er lettere, end man umiddelbart skulle tro. Man sammenligner den øjeblikkelige kompaskurs med den, man ønsker at indtage. Er den ønskede kompaskurs højere end den øjeblikkelige, drejes med uret altså til styrbord og er den ønskede kompaskurs lavere end den øjeblikkelige, drejes mod uret altså til bagbord. Til styrbord drejes rattet med uret og til bagbord drejes rattet mod uret. Eks. 1: Skibet stævner 180 grader. Man ønsker en kompaskurs på 20 grader. Man drejer rattet mod uret. Altså til bagbord. Eks. 2: Skibet stævner 350 grader. Man ønsker en kompaskurs på 20 grader. Man drejer rattet med uret. Altså til styrbord. Et skib styres med agterenden. Når et skib drejes til styrbord, er det ved at agterenden svinges til bagbord. Denne svingning kan ikke stoppes lige på en studs. Det er derfor vigtigt, at man begynder at rette op i god tid, når man nærmer sig den ønskede kurs. Misvisning er forskellen mellem den magnetiske og den geografiske nordpol. Misvisningen er forskellig på forskellige steder på jorden og den ændrer sig med tiden. Den kan aflæses i kompasrosen i et søkort (som altså ikke bør være for gammelt). Deviation er indvirkning på kompasset fra metaldele i skibet. Deviationen er forskellig på forskellige kompaskurser og kan være så stor, at den nødvendiggør udarbejdelsen af en deviationstabel. Men vær opmærksom på, at et stort nøglebundt i bæltet eller en mobiltelefon nær kompasset kan flytte kompasnålen voldsomt, så hold metalgenstande og elektroniske instrumenter i god afstand fra kompasset. Af kompasser til andre formål skal nævnes pejlkompasset. Det er forsynet med et kikkertsigte, hvori man umiddelbart kan læse kompaskursen til det punkt, man har rettet sigtet imod. 3

7 Bådmotoren Bådmotoren findes i mange forskellige udgaver: Indenbords benzin- eller dieselmotor med fast skrue, inboard/outboard benzin eller diesel og påhængsmotor. De to sidste er de mest almindelige på speedbåde. Påhængsmotoren kan være firetakt eller totakt. Er det en totakt motor, er det vigtigt, at man kender smøringen. Kører den med olie i benzinen eller har den separat smøring fra en olietank i motoren eller ved siden af? Når man sætter tændingen til, lyder der en kort alarm (en hyletone). Dette tjener til at sikre, at alarmen er i orden. Hvis den separate olietank er ved at løbe tør, vil hyletonen sætte ind og indikere, at det er på tide at efterfylde med olie. At køre en totakt motor tør for olie er fatalt, så man skal altid have olie med og vide hvor den skal fyldes på. Uanset motortype er det vigtigt, at man skaffer sig kendskab til brændstoftankens kapacitet samt motorens forbrug. Hvor langt sejler den på en liter? På motoren såvel som på kontrolboksen sidder en trimknap, så man kan trimme motoren op eller ned. Man må forsøge sig frem til det rigtige trim, men vil båden ikke plane, skyldes dette ofte, at motoren er trimmet for højt op. Dette kan let ske under manøvrering, hvor man utilsigtet kommer til at påvirke trimknappen. Gas/gear håndtaget på kontrolboksen er ofte forsynet med en sikringsordning (en knap under håndtaget), som skal påvirkes for at sætte i gear. Trækker man håndtaget tilbage fra fremadgående gear, vil det låse sig fast i neutral og knappen under håndtaget må påvirkes for at komme videre til bakgear. Det er desværre ikke alle kontrolbokse, der er udstyret med denne sikkerhedsanordning, så her må man udvise lidt forsigtighed, eftersom et træk direkte fra fuld kraft frem til fuld kraft bak kan få fatale følger for gearkassen. Kontrolboksen er forsynet med en såkaldt dødmandsknap. En strik mellem dødmandsknappen og rorgængeren skal udløse knappen, hvis rorgængeren bliver kastet på dørken eller overbord. Udløsning af dødmandsknappen betyder øjeblikkelig motorstop. Når motoren er startet skal en kølevandsstråle ud fra motorbenets øverste del vise, at motoren får kølevand. Er den stråle ikke til stede, er kølevandsindtaget eller kølevandsgennemgangen antagelig tilstoppet. En plastpose eller lignende, der har suget sig fast til motorbenet er ikke ualmindelig eller det kan være tang eller anden forurening af kølevandsindtaget i bunden af motorbenet. Fejl på motoren, som medfører motorstop, er selvsagt mangeartede, men en ofte forekommen fejl er en for skarp bøjning af benzinslangen eller at denne er kommet i klemme, således at der bliver lukket for benzintilførslen. Hvis motoren hakker i det og ikke rigtig vil tage gassen, skyldes dette i mange tilfælde, at der er kommet vand i brændstoftanken. Går motoren i stå kort tid efter starten, kan det skyldes vakuum i tanken. Er luftskruen på tanken løsnet? Vil motoren slet ikke starte, bør man kontrollere at dødmandsknappen er monteret. Brændstoftilførslen (benzinslange og hertil hørende fittings) bør jævnligt efterses. Den mindste mistanke om skader eller utætheder bør medføre øjeblikkelig reparation/udskiftning, udført af fagmand. Utæthed i brændstoftilførslen betyder nemlig risiko for brand. Maximal Motorstørrelse i Hk før der kræves speedbådskørekort: (3+(Loa)2 )x 1,36 Loa = bådens længde i meter. Eks.: Båden er 5 meter lang. (3 + 25) * 1,36 = 38,08 Hk 4

8 Udrustning I et skib, som anvendes til erhvervsmæssigt formål, (det kan være udlejningsbåd eller skolebåd) kræver loven ( iflg. pjece fra Farvandsvæsenet) følgende udrustning: 1. Typegodkendt redningsvest i rigtig stør relse til hver person i båden. 2. Ankerudrustning 3. Slæbetrosse 4. Årer eller pagajer 5. Lydgiver 6. Vandtæt lygte 7. Øsekar, pøs eller lignende 8. Lanterner 9. Er båden over 6 meter skal den endvidere udstyres med godkendt redningskrans med line. 10. Enhver redningsvest, -krans eller -flåde skal være forsynet med lysreflekterende materiale. Dette gælder for Lille fartsområde, som ikke overskrider 1500 meter fra kysten. I en privatbåd kræver loven kun godkendt redningsvest i rigtig størrelse til hver person i skibet. Men at sejle ud i en tom æggeskal er ikke foreneligt med godt sømandsskab. Ovenstående kan bruges som en ledetråd. Det vil dog være anbefalelsesværdigt at udbygge listen. I den forbindelse er det praktisk at overveje de situationer, man kan komme i og forbinde dem med det materiale, man skal bruge. Nu kan vi kaste anker eller ro os hen til en pæl og vi har mulighed for at blive bugseret. Men vi vil jo gerne have maskinen i gang igen. Hertil kræves: - Ekstra brændstof - Værktøj - Forbindingskasse Vi kan nu fylde brændstof på, hvis det er det motoren mangler. Vi kan rense eller skifte tændrør og vi kan få et plaster på, der hvor vi har slået fingrene. Tåge: - Kompas - Lydgiver Et kompas bør der være i ethvert skib, men specielt i usigtbart vejr er det nødvendigt. En lydgiver er også nødvendig, så man kan afgive tågesignal. Vand i båden: - Øse eller Pøs eller begge dele. Brand, havari eller anden livstruende situation: - Ildslukker(e) - Nødraketter - VHF og/eller Mobiltelefon Et par gode ting at have ved hånden er endvidere en vandtæt lygte og en bådshage. Skal man udenfor lokalt farvand, bør man medbringe søkort. Her er tale om ting, som man kan have fast i båden uden at blive ruineret i tilfælde af tyveri. 4 situationer er typiske: motorstop, tåge, vand i båden og endelig den livstruende situation, som kan være brand, havari, alvorlig tilskadekomst el. l. Motorstop: Hertil kræves tre ting for at stabilisere situationen. - Anker med behørig ankerline. - Årer, pagaj el. l. - Bugserline. 5

9 6

10 Internationale søvejsregler Vigeregler At have vigepligt overfor et andet skib betyder, at man skal vige, hvis der er fare for sammenstød. Om dette er tilfældet, kan man undersøge ved at foretage gentagne pejlinger af det andet skib. (man kan pejle henover kompasset eller ved hjælp af et pejlkompas eller ved blot at pege det andet skib ud over et eller andet punkt på eget skib). Hvis pejlingerne ændrer sig radikalt fra pejling til pejling, så er der ikke fare for kollision med det andet skib. Hvis pejlingerne derimod ikke ændrer sig væsentligt, er det ensbetydende med, at man er på kollisionskurs med det andet skib. Man viger typisk agten om det andet skib og man gør det i god tid og med en tydelig manøvre, således at det andet skib kan se, at man har til hensigt at vige agten om. At have retten til vejen betyder, at det andet skib har vigepligten og at man selv skal holde fart og kurs og skærpet opmærksomhed. Fart og kurs, fordi man ellers kan forvirre det andet skib i dets vigemanøvre og skærpet opmærksomhed for at afgøre, om det andet skib overholder sin vigepligt. Er dette ikke tilfældet, bør man afgive et opmærksomhedssignal, bestående af 5 korte toner. Dette betyder: Jeg er i tvivl om dine hensigter. Hvis dette ikke hjælper kan man, når man kommer tættere på, råbe styrbord. Hjælper dette heller ikke, må man styre sig ud af vanskeligheden. Dette gøres ved at dreje, så man kommer til at sejle parallelt med og samme vej som det andet skib. Dette kan let huskes, idet man herved får lejlighed til at konstatere årsagen til, at det andet skib ikke overholder sin vigepligt. Der kan jo være sket et eller andet, hvor man kan træde hjælpende til. Vi forudsætter at være et maskindrevet skib. Situationerne, hvor vigereglerne kommer til udtryk, kan deles op i 5 dele. Situation nr. 1 er den letteste, idet vi har vigepligten for alt, hvad der måtte komme fra styrbord. Situation nr. 2 giver os retten til vejen overfor maskindrevne skibe, men vi skal vige for alt andet. Situation nr. 3 Vi skal vige til styrbord og forventer, at det andet skib gør lige så. Situation nr. 4 Alt skal vige for os. (Men husk, at vi skal holde fart og kurs!) Reglen Motor viger for sejl gælder altså ikke i situation nr. 4. Skillelinien mellem skærende kurs og indhentende kurs er 22_ grad agten for tværs. Herudover gælder det, at et maskindrevet skib skal gå af vejen for: Et skib, der ikke er under kommando. Et skib, der er begrænset i sin manøvreevne. Et skib, der er beskæftiget med fiskeri. Maskindrevet skib skal endvidere holde afstand på mindst 50 meter fra skib, som fører signalflag A (dykkerflag). Se endvidere vigereglerne grafisk på side 32. Internationale vigeregler må dog betragtes som grundregler, eftersom der gives mange situationer, hvor disse regler ikke er dækkende og må erstattes af godt sømandskab. A B 1. Fartøj kommer på skærende kurs fra styrbord. 2. Fartøj kommer på skærende kurs fra bagbord. 3. Et maskindrevet skib kommer på modsat kurs (eller omtrent modsat kurs) lige imod eget skib. Er det et ikke-maskindrevet fartøj, så gælder situation Fartøj kommer på indhentende kurs. 5. Motor viger for sejl samt ethvert andet fartøj, som ikke er maskindrevet. B A C 7

11 Her er to såkaldte 3-skibs situationer, som man ikke bare kan klare med de almindelige vigeregler. Teksten til situation I: A kan under forudsætning af, at B drejer til styrbord, hvilket tilkendegives ved 1 kort tone med fløjten, og C holder sin kurs, afværge yderligere fare for sammenstød ved at lade sin maskine bakke så meget, det er muligt, uden at ændre sin kurs væsentligt. Manøvren tilkendegives ved 3 korte toner med fløjten. Med mindsket fart kan A lade B og C trække klar af sig. Teksten til situation II: Det antages, at der er fare for sammenstød mellem A og C. A skal gå af vejen, C skal holde fart og kurs. B og C styrer lige mod hinanden på modsatte kurser og skal begge dreje til styrbord. En rimelig afvikling af situationen kan være: A bakker med sin maskine, tilkendegiver dette med 3 korte toner med fløjten og lader B og C trække klar af sig. B drejer til styrbord, tilkendegiver dette med 1 kort tone med fløjten og går foran A. C drejer ligeledes til styrbord og giver 1 kort tone med fløjten. Som tegningen er lavet kan det se ud som om situationen kan klares ved at alle tre skibe drejer til styrbord. Alle giver 1 kort tone med fløjten (se afsnittet Lydsignaler. A og C kan ikke både holde fart og kurs og samtidig dreje til styrbord, så her er begrebet godt sømandskab nødvendigt. Det bedste eksempel på godt sømandskab er forudseenhed. At lure faren i god tid og derved undgå at bringe sig i den vanskelige situation. Lydsignaler Signal (mindst 5) (mindst 5) Andre lydsignaler Signal Betydning maskindrevet skib, der drejer til styrbord maskindrevet skib, der drejer til bagbord maskindrevet skib, hvis maskine går i bak skib, der i et snævert løb har til hensigt at overhale et andet skib på dettes styrbords side skib, der i et snævert løb har til hensigt at overhale et andet skib på dettes bagbords side skib, der i et snævert løb samtykker i at blive overhalet og træffer forholdsregler til at tillade sikker passage skib, der ikke forstår et andet skibs hensigter eller manøvrer, eller som er i tvivl om, hvorvidt det andet skib tager fyldestgørende forholdsregler til at undgå sammenstød skib, der i et snævert løb er ved at blive overhalet, men som er i tvivl om, hvorvidt sikker passage kan finde sted Betydning skib der nærmer sig en krumning i et løb, hvor andre skibe kan være skjult Mit skib ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet (den internationale signalbog) De stævner mod fare (den internationale signalbog) Lydsignalerne må kun bruges af skibe i sigte af hinanden i henhold til de internationale søvejsregler. 8

12 Lydsignaler i tåge Signal Betydning maskindrevet skib, der gør fart gennem vandet maskindrevet skib, der er let, men som ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet skib der ikke er under kommando skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere skib, der er hæmmet af sin dybgang sejlskib skib, der er i færd med at fiske skib, der er i færd med at slæbe eller skubbe et andet skib Tidsinterval højst 2 minutter højst 2 minutter højst 2 minutter skib, der slæbes højst 2 minutter hurtigt i 5 sek. ankerligger, hvis længde er under 100 m højst 1 minut hurtigt i 5 sek. hurtigt i 5 sek. ankerligger, hvis længde er 100 m eller derover højst 1 minut opmærksomhedssignal for ankerligger efter behov 3 hurtigt i 5 sek. 3 skib, der er på grund, og hvis længde er under 100 m højst 1 minut 9

13 Skibslys Reglerne om skibslys skal følges fra solnedgang til solopgang samt i usigtbart vejr. Undtaget fra regl-erne er skib på under 7 meter, såfremt det ikke kan gøre fart over 7 knob. Et maskindrevet skib på under 7 meter skal ifølge reglerne blot vise et hvidt lys, som lyser horisonten rundt og en sejlbåd/robåd o.l. på under 7 meter skal have en lommelygte klar til at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, men eftersom dette ikke fratager skibene for ansvar ved en ulykke, som måtte skønnes at have mangelfuld lanterneføring til årsag, skal det på det kraftigste anbefales, at skibe på under 7 meter fører skibslys efter samme regler som skibe på over 7 meter. Der er to slags skibslys: De, der kan ses horisonten rundt og de, som kun kan ses indenfor en bestemt sektor. Sidelanterner: Grøn lanterne, som lyser fra ret forud til 22_ grad agten for tværs om styrbord. Rød lanterne, som lyser fra ret forud til 22_ grad agten for tværs om bag bord. Agterlanterne: Hvidt lys, som lyser fra 22_ grad agten for tværs om styrbord og agten rundt til 22_ grad agten for tværs om bagbord. Slæbelys: Slæbende skib fører slæbelys, som er et gult lys over agterlanternen med samme lysvinkel som denne. Toplanterne: Hvidt lys, som lyser fra 22_ grad agten for tværs om styrbord og foran om til 22_grad agten for tværs om bagbord. Fra skibe indtil 12 meters længde skal de hvide lys kunne ses i en afstand af 2 sømil og de farvede lys (sidelysene) i en afstand af 1 sømil. Fra skibe over 12 meter, men under 20 meters længde skal toplyset kunne ses i en afstand af 3 sømil. Side og agterlys i en afstand af 2 sømil. Fra skibe over 20 meter, men under 50 meters længde skal toplys kunne ses i en afstand af 5 sømil. Side- og agterlys i en afstand af 2 sømil. Fra skibe over 50 meters længde skal toplys kunne ses i en afstand af 6 sømil. Side- og agterlys i en afstand af 3 sømil. Sammensatte Lanterner: I visse tilfælde er det tilladt (og særdeles praktisk) at sammensætte lanternerne, således at eet filament (een pære) løser flere fomål. Den bedst kendte er sejlbådens lanterne, som kan bestå af eet lanternehus med grønt, rødt og hvidt glas i de rigtige sektorer. En sejlbåd på under 20 meters længde må føre en sådan strømbesparende lanterne i mastetoppen, men er sejlbåden over 20 meter kræves separate lanterner. I et motordrevet skib på under 12 meter må top- og agterlanterne være sammenbygget. Det samme gælder sidelysene, men toplanternen skal sidde mindst 1 meter over sidelysene. (FIG.- 1) Motordrevet skib over 12 meter skal føre separate top og agterlys, idet toplyset skal sidde væsentligt højere end agter- og sidelys. (FIG. 2) Motordrevet skib over 20 meter skal endvidere føre separate sidelys. (FIG. 3) Skibslys skal vises fra solnedgang til solopgang og under nedsat sigtbarhed, når skibet er let. Det vil sige, når det ikke har fortøjning i land, står på grund eller har anker i grunden. FIG. 1 Indtil 12 meter Sejlbåd under 20 m. Sammensat lanterne tilladt. Ingen toplys FIG meter FIG. 1 over 20 meter Sejlbåd for motor skal vise trekant med spidsen nedad under forstaget. Maskin drevet skib under 50 meter Skibe under 50 m der slæber. Er skibet over 50 m eller slæbet over 200 m, føres 3 toplys. Over agterlanternen føres et gult lys. de slæbte fartøjer fører sideog agterlys, men ikke toplys. Maskindrevet skib over 50 m. Skal føre 2 toplys - det ene højere end det andet. Dagsignal 10

14 Skibslys, der lyser hele horisonten rundt Ankerligger under 50 m. Dagsignal Ankerligger over 50 m. Over 100 m føres endvidere dæklys. Dagsignal Skib, som ikke er under kommando. Fører ikke toplys. Dagsignal Skib over 50 meter på grund. Skal føre ankerlys for og bag og tillige dækslys. Dagsignal Skib med begrænset manøvreevne. Dagsignal Skib, der er hæmmet af sin dybgang Dagsignal Minestryger Dagsignal Skib med begrænset manøvreevne, hvor eventuel passage skal foregå i siden med de grønne lys. Et sådant skib fører ikke ankerlys eller kugle, når det ligger til Dykker ude. Signalflag A skal være stift, så det ikke klapper sammen. Skal være belyst. Ankerlys føres ikke. Dagsignaler. Passagen fri i siden med diamanterne. Dagsignal. Ankerkugle føres ikke. Over 50 meter føres endvidere toplys, som skal sidde højere end det grønne lys. Dagsignal Over 50 meters længde føres endvidere toplys, som skal sidde højere end det røde lys. Dagsignal 11

15 Strækker redskaberne sig mere end 150 meter ud i havet føres et hvidt lys ud mod redskaberne. Dagsignal. Ekstra kegle med spidsen opad i siden ud mod redskaberne. Lodsbåd Dagsignal Billederne er af kosmetiske grunde vist med lys i koøjerne. DET MÅ DER IKKE VÆRE! Der må ikke vises lys, som på nogen måde kan forveksles med de regelmenterede skibslys. 12

16 Sideafmærkning Sideafmærkningerne: Man har altid den grønne om styrbord, når man er for indgående og den grønne om bagbord, når man er for udgående. Læg mærke til, at grønne bøjer er spidse i toppen, mens røde bøjer er flade i toppen. 13

17 Midtfarvandsafmærkning Midtfarvandsafmærkning: Står ved begyndelsen til et sejlindløb (en sejlrende) og kaldes en Anduvningsbøje. Som Midtfarvandsafmærkning ses den i Trafiksepareringer, hvor den altid skal holdes om bagbord uanset man er for indeller udgående. Det frarådes på det kraftigste fritidssejlere at benytte trafiksepareringerne, men skal man absolut krydse en sådan, da skal det foregå vinkelret på separeringen og under skærpet udsyn udkig. Isoleret Fareafmærkning Isoleret Fareafmærkning: Står hvor der er fare for grundstødning i et meget begrænset område. Den kan derfor passeres i behørig afstand på alle sider. 14

18 Specialafmærkning 15

19 Båker 16

20 Specialafmærkning Specialafmærkningernes formål kan være angivet i søkortet, således at man kan se hvorledes, man skal tage hensyn til dem. Der kan f.eks. være tale om fredet område med sejladsforbud, skydeområde o.s.v. Med hensyn til båkerne skal man være opmærksom på kabelbåker og rørledninger, at man ikke ankrer op sådanne steder. Endvidere skal man være opmærksom på de gul-/sortstribede, som angiver skyde- og forbudsområder. Vinkelfyr/ledefyr: Vinkelfyr er inddelt i sektorer med forskellige farver. Hvor vinkelfyr er anvendt som ledefyr, leder de hvide vinkler gennem snævre farvande, løb eller render. De hvide vinkler begrænses som regel af grønne vinkler på styrbord- og røde vinkler på bagbord side, når man sejler ind mod fyret. Overgangen fra en fyrvinkel til en anden er i regelen så skarp, at den kan bruges som stedlinie. Fyrkarakteren kan som sædvanligt aflæses i søkortet. Generelt: Læg mærke til alle afmærkningernes symbol i søkortet også fyrkaraktererne. 17

21 Kompasafmærkning Lysets farve: hvidt Topbetegnelse: 2 sorte kegler 18

22 Trafiksepareringssystem mellem Korsør og Sprogø 19

23 Sikker sejlads 100% søsikkerhed findes ikke. Vejret kan en sjælden gang tage fusen på meteorologerne med livstruende situationer til følge. Skibsskroget kan springe læk o.s.v. o.s.v. Det man skal søge er altså at opnå største sikkerhed indenfor mulighedernes og rimelighedernes grænser. At en speedbåd på 5 meters længde skulle sejle rund med redningsflåde, ville jo nok være at betegne som urimeligt. Det grej, som er nævnt under Udrustning, skal tjekkes og bringes på plads inden man sejler ud. Supplement af en eller anden form for kommunikationsmiddel kan øge søsikkerheden ganske betydeligt. Sejler man hovedsagelig langs kysterne, er en mobiltelefon tilstrækkelig, men går man til havs på længere ture, vil en VHF jo nok være at anbefale. Den kræver normalt certifikat, men hvis den skal bruges til nødopkald, er dette tilladt uden certifikat. Man kan ikke lytte til for mange vejrberetninger. Det er vigtigt, at man er så velorienteret om vind og vejr, som overhovedet muligt. Med hensyn til at gå ud i hårdt vejr skal man gå langsomt frem. Man skal lidt efter lidt, ved at prøve sig frem,opnå en sikker fornemmelse af, hvad man selv og båden kan klare, uden at sikkerheden bliver sat over styr. Man skal gøre søklar inden man forlader havnen. Alt skal være på sin plads og ordentligt stuvet og/eller surret. Den faste udrustning må ikke tildækkes af feriegrej og andre ligegyldige genstande, men skal til stadighed umiddelbart være til at få fat i. Tjek af motoren og brændstofbeholdningen er ikke mindre vigtigt. Man går ikke ud med en motor der hakker i det eller på anden måde går ustabilt. Man får rettet fejlen først. Vigtigt: Til sikker sejlads hører sikker fart og behørigt udkig. I situationer med usigtbart vejr og i situationer, hvor man ikke med sikkerhed kan vide, hvad der kan dukke op forude og indenfor standselængden, skal man sætte farten ned, så man har fuldt kontrol over sejladsen. I de samme og mange andre situationer er det nødvendigt at skærpe opmærksomheden. Det vil sige at holde ekstra godt udkig. Man kan gå ud på læns d.v.s. med vinden i ryggen og det hele ligner magsvejr, som man kan klare til enhver tid. Men prøv at ændre kurs 180º og få en fornemmelse af, hvordan vind og sø virkelig er. Det kan måske vise sig fornuftigt at vende næsen hjem igen. Nøglerne til sikker sejlads er altså:orientering om vind og sø. Afpasning af fart i forhold til sigtbarhed og udsyn, behørigt udkig og alt stuvet på sin plads inden man forlader havnen. Motoren går, som den skal og brændstofmængden er i orden. Søsportens Sikkerhedsråd udgiver nogle pjecer, som blandt andet fokuserer stærkt på sikkerhed og havmiljø. Disse pjecer bør man stifte bekendtskab med. Kendskab til omtalte pjecer er for øvrigt et krav fra Søfartsstyrelsen. Elektroniske instrumenter GPS (NAVIGATORER), EKKOLOD, VHF mm. De sidste 20 år har været præget af en rivende udvikling af elektroniske instrumenter. GPS (Global Position System) er baseret på de satellitter, som amerikanerne har sendt i kredsløb omkring jorden. Ved at pejle flere satellitter på én gang er GPS modtageren i stand til at udregne skibets position med ganske få meters nøjagtighed. Dette system bør dog ikke stå alene. Ved strømsvigt, fejlindtastning eller anden uregelmæssighed er man på den, hvis man ikke har fulgt situationen op med terrestrisk navigation, som til stadighed kan bekræfte sandsynligheden af de oplysninger, man indhenter fra de elektroniske instrumenter. VHF (Very High Frequency): Radiotelefon, som til forskel fra mobiltelefonen kan række overalt i danske farvande, eftersom der altid er en relæstation indenfor rækkevidde. Brugen af VHF kræver certifikat undtagen i nødsituation. Ekkoloddet: Måler vanddybden, når skibet ligger stille. Nøjagtigheden falder meget i takt med at farten sættes i vejret. 20

24 Nød- og opmærksomhedssignaler Nødsignaler og opmærksomhedssignaler knytter sig til to forskellige situationer, som man til enhver tid skal sondre skarpt imellem. En nødsituation er en livstruende situation og her anvendes nødsignalerne. Nødsignaler: Nødraketter (orange røgraketter om dagen og røde faldskærmsblus om natten. Signalet SOS (3 korte, 3 lange og 3 korte toner eller lysglimt). Har man VHF, da MAYDAY MAYDAY MAYDAY her er (eget skibsnavn, kaldesignal eller anden identifikation) på kanal 16. Man kan forvente, at en kystradiostation vil overtage ledelsen af videre korrespondance. Når man bliver kontaktet skal man være klar til at identificere sig, opgive position samt den øjeblikkelige nødsituation. På mobiltelefon skal man ringe 112, hvor politiet vil kontakte SOK (Søværnets operative Kommando). Andre mere primitive nødsignaler: Armbevægelser op og ned (helst med et eller andet synligt i hænderne f.eks. redningsveste). Uafbrudt brug af tågehorn. Firkantet flag med en kugle over eller under. Her kan eksempelvis bruges en skjorte med en pøs eller lignende under. Signalflagene N øverst og C underst (se illustration). Nødsignaler efter internationale søvejsregler 1. Nødraketter, som afgiver røde stjerner. (Natsignal) 2. Faldskærmsblus, som viser rødt lys. (Natsignal) 3. Røgsignal, som afgiver orange røg. (Dagsignal) 4. Uafbrudt brug af tågehorn. 5. Skud afgivet med mellemrum af ca 1 minut. 6. Radiotelegrafisk- eller lyssignal bestående af SOS. 7. Radiotelefonisk signal bestående af det talte ord MAYDAY. 8. NC efter internationale signalbog. (Se illustrationen). 9. Et firkantet flag med en kugle eller lignende over eller under. F. eks. en skjorte med en pøs eller andet over eller under. Hvis et skib uden at befinde sig i en livstruende situation ønsker at komme i kontakt med andre med henblik på assistance (typisk motorstop, hvor man ønsker at komme på slæb), kan dette ske ved et hvilket som helst signal, som bare ikke kan forveksles med nødsignal eller søvejsreglernes andre signaler. Signalet V (se ill.) med lydgiveren eller lygte kan f.eks. bruges. Har man skabt kontakt, kan man svinge en tovende over hovedet. Dette er et velkendt signal for Jeg vil gerne på slæb. Raketpencils, som kan opskyde hvide eller grønne lyskugler. Mobiltelefon, hvor man kan ringe til en bekendt på land eventuelt Falck, men ikke til 112, da et sådant opkald vil få politiet til at kontakte SOK. Man kan også anvende VHF eren og bruge den som almindelig telefon. Da der ikke er tale om en nødsituation, kræves dog VHF-certifikat De signaler, som er vist på illustrationen, kendes desværre ikke af mange sejlere. Man da V er et lige så godt signal som ethvert andet (og altså ikke kan forveksles med nødsignal eller søvejsreglernes andre signaler), kan man lige så godt bruge det. 21

25 Lokale regler I henhold til regel 1B i Internationale Søvejsregler kan en lokal myndighed fastsætte særlige regler for red, havn sø, flod eller indre vandveje. Sådanne regler skal dog være i så nær overensstemmelse med de internationale søvejsregler, som muligt. I de fleste danske havne gælder den regel, at indgående skibe har vigepligten overfor udgående. I enkelte havne (hvor søen er særlig grov) er det dog omvendt. Den Danske Havnelods kan give svar på dette og mange andre spørgsmål. Regler for maksimal hastighed i de danske havne vil i mange tilfælde kunne aflæses direkte på et skilt i havnen og ved indsejlingen. Når der er fastsat regler om langsom sejlads i havnene, er det først og fremmest af sikkerhedsmæssige årsager, men også af hensyn til den turbulens, hækbølgen kan give ved hurtig sejlads så uanset skiltning med max. hastighed eller ikke så sejl altid langsomt i havne og ved broer, hvor der ligger andre skibe! Kapsejladsbaner: Finder man, at det er for stor en omvej at sejle udenom en kapsejladsbane, kan man da godt sejle igennem banen, men man bør holde god afstand til de kapsejlende og undgå at lave generende hækbølger. De kapsejlende sejler efter kapsejladsreglerne og man bør ikke påtvinge dem søvejsreglerne (f.eks. ved at skabe en situation som indhentende fartøj ). Når man anløber en fremmed havn, er det anbefalelsesværdigt, at man kontakter havnefogeden (eller dennes mulige stedfortræder) så hurtigt som muligt med henblik på fortøjningsmuligheder og eventuel betaling. Man kan herved undgå en masse unødvendigt vrøvl. Regler for, hvor tæt man må komme kysten i hurtigtgående maskindrevet fartøj, er forskellige fra område til område, men fælles for dem alle gælder det, at hvis man skal ind på kysten, så skal det foregå under skærpet udkig i meget langsomt tempo og vinkelret på kysten. Grænsen ligger som oftest på meter fra kysten og reglerne er til for at beskytte eventuelle badende, men i visse tilfælde også for at beskytte kystlinien. Kender man ikke reglerne for det pågældende om-råde, skal de kunne indhentes ved henvendelse til den lokale politimester. I snævre løb (som ofte er omfattet af lokale regler) holder man så vidt muligt til styrbord, følger eventuelle skillepunkter (se side 14) og iagttager lydsignalerne for overhaling m.v. (se side 9). Søfartsstyrelsens Søvejsregler (50.- kr.) angiver sejladsbetingelser for en række sådanne snævre løb. 22

26 Pælestik, hvormed man kan lave en løkke, som har den fordel, at den altid kan løses igen uanset, hvor hårdt den har været strammet. Råbåndsknob til samling af to tovender af samme tykkelse. Flagknob til samling af to tovender af forskellig tykkelse. Dobbelt Halvstik, som er velegnet til fortøjning på en pæl. Man kan yderligere sikre fortøjningen ved at lade tovet gå engang mere om pælen og lave endnu et dobbelt halvstik om egen part. 23

27 Vindstyrke Vindens afkølende virkning Vindhastighed Lufttemperatur 24

28 Havmiljøet Det er ikke ret mange år siden, at man under Sjælland Rundt i Sejrøbugten under omtrent vindstille kunne se en mange kilometer lang bræmme, bestående af tomme flasker, paptallerkner, plastbægre og sågalt farvede plastik affaldsposer, fyldt med skrald. Det var et festligt syn, men sikke noget svineri. Det er man kommet ud over i dag. For det første er det forbudt, at forurene havet ved at smide affald over bord og for det andet følger fritidssejlerne i dag en uskreven lov der siger: Hvad du tager med ud, det tager du også med hjem. I mange større både findes et søtoilet og vask. Disse må og bør ikke udtømmes i havne. Med hensyn til søtoilettet skal man ud på 12 sømil fra kysten, før det må tømmes og olie og brændstof må slet ikke tømmes ud i havet. Skibe, som bliver liggende i vandet hele sæsonen igennem, skal bundsmøres. De midler, som man har brugt hidindtil er særdeles effektive mod begroning, men de er også særdeles forurenende ikke bare i havet, men også på land, hvor resterne bliver vasket af på bådpladsen under klargøring til næste sæson. Loven forbyder da også anvendelsen af disse giftstoffer, men man er endnu ikke kommet frem til et erstatningsmiddel, som er uskadeligt for miljøet. Antibegroningsmiddel, som ikke er miljøskadeligt ja det er jo nok et paradoks, men der arbejdes til stadighed på sagen. Hvad skal jeg kunne for at bestå prøven? Fartøjskendskab: Du skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer. Inden fartøjet forlader sin plads, skal du vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at du kan forestå klargøring til sejlads. Du skal herunder sikre dig, at sikkerhedsudrustning og redningsmateriel er på plads og i orden, at fartøjet er gjort søklart, at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om an vendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne er klar over deres op gaver under sejladsen. Du må endvidere være klar over, hvilket redningsmateriel og sikkerhedsudstyr, der findes om bord og kunne anvende dette efter deres formål. Søfartsstyrelsens forordning vedrørende Prøven for fører af visse motordrevne fritidsfartøjer. Hvilke emner indeholder prøven? Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af Bevis for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20. Prøven er en praktikprøve omfattende: 1. Søvejsregler. 2. Fartøjskendskab. 3. Styring og manøvrering af hurtiggående motor båd. 4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer. 5. Søsikkerhed. 6. Beskyttelse af havmiljøet. 7. Fritidsfartøjers maskineri. 25

29 Styring, manøvrering og sejlads: Du skal kunne: afgå fra - og anløbe kaj eller bro med pæle, bakke mellem pæle eller bøjer. styre efter kompas og fjerntliggende punkter, accelerere og foretage korrekt hurtig-stop, manøvrere fartøjet i høj fart i frit farvand, omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), indstille evt. trimror, så det passer til aktuel marchfart og bølgehøjde, tage højde for strøm og vinds påvirkning af sej ladsen foretage en mand-over-bord manøvre efter ne denstående retningslinier: Prøveholderen udkaster mand-over-bord bøjen (MOB-bøjen). Samtidig varskos: Bjærgemærs over bord. Der lægges vægt på, at du viser selvstændigt initiativ og foretager følgende: Så hurtigt som muligt kaster en redningskrans ud til MOB-bøjen. Dette kan evt blot markeres. Etablerer udkig efter bøjen. Forbereder grej til indfangning og ombordtag ning af en overbordfalden (line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage). Foretager en sådan manøvre, at fartøjet kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage. Du skal kunne redegøre for/demonstrere/vise, at du: 1. ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe, 2. i tilfælde af fare for sammenstød kan anvende vigereglerne, nævnt i De internationale søvejs regler, 3. er klar over vigtigheden af til stadighed at opret holde behørigt udkig og at sejle med sikker fart, 4. har kendskab til afstandsbedømmelse og standselængde specielt ved høj hastighed, 5. kender betydningen af den lokale farvandsaf mærkning, 6. kender almindelige maritime udtryk som f. eks. styrbord, bagbord, agter, luv, læ osv., 7. har kendskab til lokale sejladsbestemmelser, 8. er bekendt med reglerne for beskyttelse af hav miljøet (olieudslip og affald) og lokale politivedtægter og fredningsbestemmelser. Søsikkerhed Du skal kunne redegøre for: hvorledes en slæbetrosse til/fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, hvorledes anker og evt. drivanker anvendes, fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering om bord er af be tydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr, betydningen af, at være opmærksom på forskel lige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, driv garn, drivtømmer, vejrudsigtens indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde, prøven afholdes i de vigtigste nødsignaler og deres anvendelse. Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person. 26

30 Fritidsfartøjets maskineri: Du skal demonstrere kendskab til: udluftning af evt. motorrum, måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem,nødstop af motoren Du skal være bekendt med: forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt, anvendelse af brandbekæmpelsesudstyr, der er hensigtsmæssigt i mindre fartøjer. Bemærkninger Du skal desuden have et praktisk kendskab til de for denne prøve relevante pjecer, udgivet af Søsportens Sikkerhedsråd. Rammer for prøven Hvilke krav stilles der til prøvefartøjet? Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser: bruttotonnagen skal være under 20 fartøjet skal være planende skroglængden skal være mindst 4 m fremdriftseffekten i kw skal som minimum være lig med eller større end kvadratet på skroglæng den plus 3. 1 kw svarer til 1,36 hk. fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen, og som er velegnet til at styre efter fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter prøveholderens skøn stiller rimelige krav til føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering såvel som de særlige principper, der gælder for manøvrering af den her omhandlede fartøjs type. Personer, der har bestået Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer, anses tillige for at have bestået praktikprøven til Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Personer, der alene har bestået praktikprøven til Duelighedsprøve i sejlads for fritidsfartøjer anses ikke for ar have bestået Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer. 27

31 Vigeregler Maskindrevet skib møder andre fartøjer, som kommer fra forskellige retninger. Hvem har vigepligt? Modsat kurs: Er det en sejlbåd el. l., der kommer på modsat kurs, skal man blot vige til en af siderne. Men husk! maskindrevet skib skal gå af vejen for: et skib, der ikke er under kommando (rorskade, maskinskade el. l.) et skib med begrænset manøvreevne (kabeludlægning, uddybning el. l.) et skib med begrænset manøvreevne på grund af sin dybgang. et skib, der er beskæftiget med fiskeri. Maskindrevet skib skal endvidere holde afstand på mindst 50 meter fra skib, som fører signalflag A (dykkerflag). 28

32 Vigeregler for sejlbåde Storbommens placering bestemmer om et skib sejler på styrbord- eller bagbord halse. Ligger bommen til bagbord, vil det sige, at skibet får vinden ind fra styrbord og at det sejler styrbord halse. Bagbord halse viger for styrbord halse. At et skib ligger til LUV, betyder, at det ligger nærmest til vinden. Luv båd skal gå af vejen for læ båd. I eksempel 3, skal B gå af vejen, hvis han er i tvivl om A sejler styrbord- eller bagbord halse. Men det gælder kun såfremt, B sejler bagbord halse. Sejler han på styrbord halse, har han ubetinget retten til vejen, eftersom A ligger til LUV (ligger nærmest til vinden). 29

33 Duelighedsbevis: Teori kurser. Dette kursus henvender sig til den der allerede har taget speedbådskørekort. Da eksamen består af såvel en skriftlig som mundlig del, må der påregnes en del hjemmearbejde: Ialt. ca. 8 timer. Kurset omfatter hele det pensum som er angivet af Søfartsstyrelsen, og består i hovedepunkterne af følgende emner: Internationale søvejsregler Signalgivning Lanterneregler Nødsignaler Vigeregler Forståelse af søkortet Navigation: Herunder skal der i beregningerne tages hensyn til strøm, vind, misvisning samt deviation (skibsmagnetisme). Tilmelding: Nautic Marine, Havnevej Greve. Tlf eller på Kursusprisen inkluderer: Indstilling til prøve, undervisning på de valgte dage, undervisningsmaterialer, lokaler mm. Kurset er excl. prøvegebyr. Kr. 300,- Søkort nr. 100, passer og kurslineal. 30