Ordinært møde. Dato 11. marts Tid 15:30. Sted Frederikshavn kommunale tandpleje, Hangaardsvej 13 NB. Stedfortræder

Transkript

1 Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 11. marts 2014 Tid 15:30 Sted Frederikshavn kommunale tandpleje, Hangaardsvej 13 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth Bergen (A) Kristina Frandsen (V) Flemming Rasmussen (O) Jytte Høyrup (V)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Introduktion til Sundhedsudvalget - tandplejen Status på budget Status på aktivitetsbestemt medfinansiering samt budgetudfordringer i 2014 og Præsentation af resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen Orientering om KL s nyeste kortlægning af kommunernes sundhedstiltag Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni Høring af Praksisplan Henvendelse fra socialdemokraterne (A) - lokaler vedr. træningsfaciliteter Sygefraværsstatistik i Frederikshavn Kommune Orientering omkring indberetningssag Udvalgsformanden orienterer...20 Underskrifter: Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 2 af 21

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Rev. Udgiftsudvikling SUU pdf /14 Åben Udvikling på Medfinansiering 2014.pdf /14 Åben Undersøgelsesresultater i tabelform - november 2013.pdf /14 Åben Sundhedsaftale skizofreni ny.pdf /14 Åben Frederikshavn U.pdf /14 Åben Bilag 1 - Sygdomsspecifik sundhedsaftale om skizofreni.pdf /14 Åben VS: Høring - praksisplan - Praksisplan - høringsversion pdf /14 Åben VS: Høring - praksisplan - Høringsbrev Praksisplan Region Nordjylland.pdf /14 Åben VS: Dagsorden Adm. gruppe vedr. praksisplan - De nordjyske kommuners svar på høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan vedrørende almen praksis pdf /14 Åben Udkast til høringssvar til Praksisplanen /14 Åben Fagudvalg Sygefraværsstatistik 2013.doc Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 3 af 21

4 1. Introduktion til Sundhedsudvalget - tandplejen Sagsfremstilling Kl orientering om og rundvisning i tandplejens lokaler v/overtandlæge Kirsten Thyø Åben sag Sagsnr: 14/219 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SUU Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Programmet gennemført. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 4 af 21

5 2. Status på budget 2014 Sagsfremstilling I forbindelse med budgetforliget for 2014, blev der indregnet en reduktion på 10 mio. kr. på budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af Regionens sundhedsudgifter, endvidere henstår endnu ikke effektuerede reduktioner på ca. 1,0 mio. kr. vedrørende udvalgets andel af det beregnede rationale ved øget digitalisering. I det samlede budget for Frederikshavn kommune henstår endnu ikke udmøntede besparelser på tværgående centrale konti. Det forventes at udvalget ligeledes skal bidrage med en andel hertil Åben sag Sagsnr: 14/2082 Forvaltning: økc Sbh: bohn Besl. komp: SUU For at sikre budgetoverholdelse, skal der tages initiativ til at der iværksættes tiltag/investeringer for at opnå de indregnede besparelser, og/eller initiativ til en generel udgiftsopbremsning. Administrationen har i vedhæftede bilag, udarbejdet en oversigt over udviklingen på diverse indsatsområder fra regnskab 2012 frem til budget 2014 Administrationen vil på mødet gennemgå det vedlagte bilag med henblik på afklaring af hvilke initiativer samt indsatsområder der skal sikre effektuering af de indregnede besparelser. På mødet vil der endvidere blive udleveret en oplistning af de indregnede reduktioner samt et overslag på de forventede økonomiske konsekvenser ved udmøntningen af reduktionerne fra de tværgående centrale konti. Indstilling Direktøren med ansvar Social og Sundhed indstiller 1. At udvalget tager en generel drøftelse af hvorledes budgetoverholdelse kan sikres i Beslutning Sundhedsudvalget den 11. februar 2014 Orienteringen taget til efterretning. Udvalget finder det på nuværende tidspunkt urealistisk at hente de 10 mio på medfinansieringen. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 5 af 21

6 Indstilling Direktøren med ansvar for Social og sundhed indstiller, 1. At udvalget, på baggrund af den administrative fremlæggelse, tager en drøftelse af hvorledes budgetoverholdelse kan sikres i 2014, samt 2. At udvalget, med afsæt i økonomiudvalgets principper om at reduktionerne i 2015 gennemføres ved at tage udgangspunkt i driftsområdernes serviceniveau og produktivitet, tilkendegiver hvilke indsatsområder der primært skal fokuseres på, således at administrationen efterfølgende kan lave et oplæg til, hvorledes det vil være mest realistisk og hensigtsmæssigt at effektuere reduktionerne. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Drøftet. Administrationen udarbejder til næste møde konkrete besparelsesforslag med et skøn over besparelsespotentiale. Bilag Rev. Udgiftsudvikling SUU pdf (dok.nr.27275/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 6 af 21

7 3. Status på aktivitetsbestemt medfinansiering samt budgetudfordringer i 2014 og 2015 Sagsfremstilling Hermed fremsendes til Udvalgets orientering, oversigt over udviklingen på betaling til den aktivitetsbestemte medfinansiering af de Regionale sundhedsudgifter. Vedhæftede bilag viser udgiftsudviklingen for 2 måneder, i forhold til det periodiserede budget. Åben sag Sagsnr: 14/3351 Forvaltning: ØKC Sbh: bohn Besl. komp: SUU Der ses pt. en merforbrug på 0,8 mio. kr. Grundlaget for at estimere for årets resultat er endnu for spinkelt. Men området følges skærpet. I forbindelse med budgetforliget for 2014, blev der indregnet en reduktion på 10 mio. kr. på budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansiering af Regionens sundhedsudgifter, endvidere henstår endnu ikke effektuerede reduktioner på ca. 1,0 mio. kr. vedrørende udvalgets andel af det beregnede rationale ved øget digitalisering. I det samlede budget for Frederikshavn kommune henstår endnu ikke udmøntede besparelser på tværgående centrale konti. Det forventes at udvalget ligeledes skal bidrage med en andel hertil For at sikre budgetoverholdelse, skal der tages initiativ til at der iværksættes tiltag/investeringer for at opnå de indregnede besparelser, og/eller initiativ til en generel udgiftsopbremsning. I forlængelse af Udvalgets sidste møde vil administrationen gennemgå de reducerede budgetrammer med henblik på afklaring af hvilke initiativer samt indsatsområder der skal sikre effektuering af de indregnede besparelser. Indstilling Direktøren med ansvar for Social og Sundhed indstiller: At udvalget tager en generel drøftelse af hvorledes budgetoverholdelse kan sikres i Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Drøftet. Bilag Udvikling på Medfinansiering 2014.pdf (dok.nr.37050/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 7 af 21

8 4. Præsentation af resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har nu analyseret de første data og modtaget de første resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen fra 2013, hvor ca borgere besvarede spørgsmål om deres sundhed, helbred og trivsel. Under punktet vil der blive givet et oplæg, der formidler de vigtigste resultater og udviklinger siden Åben sag Sagsnr: 12/11692 Forvaltning: CSÆ Sbh: frwo Besl. komp: SUU Birgitte Kvist, leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, og Frederik Wøhlk, ACmedarbejder i Sundhedsfremme og Forebyggelse deltager under punktet. Indstilling Direktøren med ansvar for Sundhed og Ældre indstiller: til orientering. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Orienteringen taget til efterretning. Sundhedsudvalget beder om at få en opfølgning på sundhedspolitikken på et senere møde set i forhold til tallene i sundhedsprofilundersøgelsen. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 8 af 21

9 5. Orientering om KL s nyeste kortlægning af kommunernes sundhedstiltag Sagsfremstilling KL har siden 2012 løbende foretaget spørgeskemaundersøgelser af status for kommunernes sundhedsindsatser. Formålet er at kunne følge op på KL s sundhedsudspil ( Det nære sundhedsvæsen ), økonomiaftalerne for 2013 og 2014 samt de fælles målsætninger for de kommunale sundhedstilbud, som er aftalt i kommunekontaktrådene (KKR). Åben sag Sagsnr: 14/3354 Forvaltning: CSÆ Sbh: frwo Besl. komp: SUU Frederikshavn Kommune har nu modtaget resultaterne af den undersøgelse, der blev foretaget i november Undersøgelsen er opdelt i forskellige fokuspunkter, som vil blive gennemgået ét for ét. Sundhedsplejens første besøg: Sundhedsplejens første besøg ved normale ukomplicerede fødsler ligger på linje med 8 ud af 10 nordjyske kommuner inden for de første ti dage. Rehabilitering for kronikere: Frederikshavn Kommune har rehabiliteringstilbud til alle de kronikergrupper, som indgår i undersøgelsen, det vil sige borgere med hjerte-kar-sygdom, KOL, diabetes 2, kræft og muskel-skelet-lidelser. Det har hovedparten af de andre nordjyske kommuner også. Ventetid på genoptræning: I Frederikshavn Kommune er der relativt lang gennemsnitlig ventetid på genoptræning både ud fra kommunernes egne svar (16 dage mod 8,4 dage i gennemsnit i Region Nordjylland) og Landspatientregistret (37 dage mod 28,5 dage). Hjerneskaderehabilitering: Frederikshavn Kommune har som ca. halvdelen af de nordjyske kommuner et formaliseret samarbejde med andre kommuner om borgere med komplekse hjerneskader. Som i de fleste andre nordjyske kommuner findes også et samarbejde med specialiserede hjerneskadetilbud, en hjerneskadekoordinator og et hjerneskadekoordinerende team. Særligt forebyggende indsatser i ældreplejen og sygelejefaglige akuttilbud med henblik på forebyggelse af indlæggelser: Hvad angår særligt forebyggende indsatser i ældreplejen har Frederikshavn Kommune både tiltag inden for kompetenceudvikling, tidlig opsporing og sårpleje (som næsten alle nordjyske kommuner) samt inden for medicinhåndtering og faldforebyggelse (i lighed med over halvdelen af de nordjyske kommuner). Hvad angår akutteams råder Frederikshavn Kommune over aflastningspladser for færdigbehandlede uden døgndækket sygeplejefaglige kompetencer, men har ellers Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 9 af 21

10 ikke nogen tilbud inden for kategorien, som også rummer akutpladser med døgndækket sygepleje- og terapeutfaglige kompetencer. Over halvdelen af de nordjyske kommuner har nu sådan et tilbud. Psykiatri: Frederikshavn Kommune har ikke akuttilbud inden for psykiatrien og planlagde, da undersøgelsen blev foretaget, heller ikke at etablere det inden for det næste halve år. Seks nordjyske kommuner har en eller anden form for psykiatrisk akuttilbud. Frederikshavn Kommune har heller ikke iværksat tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering inden for psykiatrien. Det er igen et område, hvor ca. halvdelen af de nordjyske kommuner har en eller anden form for indsats. Frederikshavn Kommune har til gengæld et samarbejde med regionen om udredning af psykiatriske patienter som den eneste i Region Nordjylland. Samarbejde på tværs af sektorer Frederikshavn Kommune har indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis efter indlæggelser og har desuden aftaler med regionen om konkret opgaveoverdragelse, lokaledeling og fælles kompetenceudviklingsforløb. Den mest udbredte indsats, som Frederikshavn Kommune ikke har, er fremskudt kommunal visitation (på sygehusene). (Forstærkede) initiativer i 2014 Da undersøgelsen blev foretaget var det i Frederikshavn Kommune planen i løbet af 2014 at forstærke indsatsen inden for rehabilitering og træning, aflastningspladser for færdigbehandlede, kompetenceudvikling i forhold til tidlig opsporing, integrated care (bedre integration mellem de forskellige sektorer) og samarbejde om opgaveoverdragelse. Derimod var der ikke planer om styrket sygepleje inden for akutområdet. Frederikshavn og Brønderslev var de eneste kommuner, der planlagde øget indsats inden for integrated care, men ellers giver undersøgelsen et billede af, at hovedparten af de nordjyske kommuner har prioriteret at forbedre indsatsen på sundhedsområdet i Indstilling Direktøren med ansvar for Sundhed og Ældre indstiller: til orientering. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Taget til efterretning. Bilag Undersøgelsesresultater i tabelform - november 2013.pdf (dok.nr.37123/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 10 af 21

11 6. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni Sagsfremstilling Sagens baggrund Kommunerne skal indgå lovpligtige sundhedsaftaler med regionerne. Aftalerne skal sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af de to myndigheder kommune og region herunder praksisområdet og sygehusene. Åben sag Sagsnr: 14/3027 Forvaltning: CHP Sbh: nikn Besl. komp: SUU Sundhedsaftalen kan suppleres af frivillige tilslutningsaftaler, der bl.a. præciserer arbejdsdelingen mellem de forskellige sektorer indenfor ni kronikerområder, f.eks. demens, KOL og skizofreni. Region Nordjylland har fremsendt en tilslutningsaftale vedrørende en sundhedsaftale for skizofreni. Aktiviteter i aftalen Administrationen vurderer, at de angivne aktiviteter i aftalen kan varetages indenfor rammerne af Frederikshavn Kommunes generelle serviceniveau. Det vil sige, at kommunen som udgangspunkt enten varetager aktiviteterne i henhold til gældende lovgivning, ved allerede igangværende indsatser og tiltag eller har fokus på disse i kommunale politikker. Ikke desto mindre, så er der visse aktiviteter som varetages på anden vis end beskreven i aftalen, her bl.a. ift. børn og unge. Imidlertid, så bygger dette på interne arbejds- og sagsgange men vurderes stadigvæk at opfylde formålet med de aktiviteter som fremgår af aftalen. En nærmere beskrivelse af dette fremgår af Bilag 1 - Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni, som er vedhæftet sagen. Herfor vurderes det umiddelbart, at aktiviteterne i aftalen ikke vil medføre direkte økonomiske konsekvenser eller merudgifter. Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni resumé Den 5. marts 2012 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni. Formålet med aftalen er at tydeliggøre og nuancere beskrivelsen af samarbejdet i forhold til patienter med skizofreni indenfor de rammer, der er aftalt i den generelle sundhedsaftale. Den sygdomsspecifikke sundhedsaftale vedrører alle voksne patienter med skizofreni, og det fremgår at aftalen ikke omhandler børn og unge med skizofreni. Administrationen i Frederikshavn Kommune modtog den af Region Nordjylland underskrevne aftale til politisk behandling i slutningen af januar Nærmere bestemt, så fremgår det af aftalen, at Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland ved aftalens underskrift har indgået aftale om at tilslutte sig den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni fra december 2011 med virkning fra Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 11 af 21

12 Sundhedsfaglig Referencegruppe for Skizofreni Faglig Følgegruppe for Kronisk Sygdom har herudover i oktober 2013 anbefalet, at der etableres en Sundhedsfaglig Referencegruppe for Skizofreni. Kronikerenheden i Region Nordjylland har i den justerede nordjyske kronikermodel lagt op til, at der med tiden skal være fem sundhedsfaglige referencegrupper der dækker områderne: Multisygdom, Demens, Muskel-skelet, rehabilitering i forbindelse med kræft / palliation og endelig skizofreni. Dette medfører, at de fem nuværende tværsektorielle fora skal omdannes til sundhedsfaglige referencegrupper, og at der skal nedsættes to nye. Jævnfør Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme, der er indgået i et mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, blev der lagt op til at der skulle etableres et tværsektorielt forum for hvert sygdomsområde med en frivillig sundhedsaftale. Kronikerenheden lagde i november 2013 op til, at den Sundhedsfaglige Referencegruppe for skizofreni ville kunne starte op i løbet af februar De sundhedsfaglige referencegrupper er sammensat af fagpersoner, og skal primært tage sig af den faglige rådgivning i forbindelse med de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler. Referencegrupperne refererer til den faglige følgegruppe for kronisk sygdom. På denne baggrund har Region Nordjylland fremsendt tilslutningsaftalen til politisk godkendelse i Frederikshavn Kommune. Indstilling Direktøren med ansvar for Social og Sundhed indstiller: At Frederikshavn Kommune tilslutter sig den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Indstillingen tiltrådt. Bilag Sundhedsaftale skizofreni ny.pdf (dok.nr.34156/14) Frederikshavn U.pdf (dok.nr.34155/14) Bilag 1 - Sygdomsspecifik sundhedsaftale om skizofreni.pdf (dok.nr.34151/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 12 af 21

13 7. Høring af Praksisplan Sagsfremstilling Høring af Praksisplan Praksisplan er fremsat til høring i kommunerne. I Frederikshavn Kommune er det Sundhedsudvalgt som har ansvar for at behandle regionale sundhedsplaner og fremsende høringssvar. Åben sag Sagsnr: 14/94 Forvaltning: CSÆ Sbh: bibp Besl. komp: SUU Hvad er en praksisplan, hvem har stået bag den Ifølge Sundhedsloven, skal der i hver region nedsættes en praksisplanudvalg, som i hver valgperiode skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis i regionen. Praksisplanudvalget består af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne, Regionsrådet og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Praksisplanen er lavet på baggrund af en rundspørge hos kommune og de alment praktiserende læger i regionen. I Frederikshavn Kommune har alle centre, som har samarbejde med de alment praktiserende læger i kommunen, haft mulighed for at indmelde de behov de måtte have til den nye praksisplan. Afdelingslederen fra Sundhedsfremme og Forebyggelse har været en del af den administrative gruppe som står bag udarbejdelsen af praksisplanen. Høringsparterne er: Patientinddragelsesudvalget Sundhedskoordinationsudvalget Kommunerne i regionen PLO Nordjylland Samarbejdsudvalget for almen læger Kommunalt-lægeligt udvalg Praksisplanen skal træde i kraft pr. 1. april De centrale emner i Praksisplanen Lægedækning Et væsentligt formål med praksisplanen er at sikre, at der er tilstrækkelig lægekapacitet i hele regionen. Det er Region Nordjylland som har det overordnede ansvar for at sikre at borgerne har en tilstrækkelig lægedækning. Borgerne har forskellige behov og ønsker til den hjælp de får i almen praksis, afhængig af deres sundhed og sociale udgangspunkt. Almen praksis skal derfor planlægges efter at borgerne både har mulighed for at være tilmeldt en læge, men også at denne er tilgængelig i tilstrækkelig grad. I opgørelsen af om der er læger nok i et område, kan ikke kun afgøres af hvor mange der er, men også hvor mange patienter den enkelte læge har tilmeldt og om der er åben eller lukket for tilgang. Dertil kommer patientsammensætningen i et område eksempelvis kræver unge studieaktive patienter meget mindre konsultation og behandling end ældre medicinske patienter. Samlet set i regionen, Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 13 af 21

14 er der en overkapacitet af læger, men store lokale forskelle. Udsnit af relevante data for Frederikshavn kommune: At der er 39 ydernumre (et ydernummer er en tilladelse til at praktisere i et givet område). Af de 39 ydernumre er 35 i brug. Godt halvdelen af almen praksis i kommunen er lukket for tilgang, hvilket kan indikere at praksis er presset. Antallet af borgere der er tilmeldt hver ydernummer, sammenlignet med hvor mange der bør være tilmeldt viser at der stort set er balance. Dette er dog udtryk for praksis samlet set på tværs af kommunen. Der er altså områder i syd, i Frederikshavn by og i nord, hvor der er lukket for tilgang af patienter. En opgørelse af udvalgte aldersgrupper viser, at Frederikshavn Kommune har lidt flere borgere i aldersgrupperne fra og flere borgere med en til flere kroniske sygdomme end eksempelvis Hjørring Kommune. I Frederikshavn kommune er gennemsnitsalderen for lægerne høj, så selv om kommunen demografisk får færre indbyggere i de kommende år, så stiger andelen af borgere som har forholdsmæssig mere brug for lægehjælp i takt med at lægerne når pensionsalderen. De praktiserende læger i Frederikshavn Kommune angiver selv at 30% af dem planlægger at gå på pension inden for de næste 5 år, svarende til ca. 11 læger. Ikke alle læger har svaret på spørgeskemaet, så tallet forventes at være højere. Den beregnede afgang af læger i regionen de næste år er ca. 100, hvorimod den forventede tilgang af nye læger er ca. 80 alment praktiserende læger Konklusionen i Praksisplanen er, at der pt. er balance i Frederikshavn kommune, hvorimod andre kommuner har langt større problemer i forhold til lægedækningen. Det må dog antages, på baggrund af ovenstående tal, at det er en skrøbelig balance som er stærkt afhængig af at det er muligt løbende at rekruttere nye alment praktiserende læger til området. Regionen vil, i situationer med hvor det ikke er muligt at rekruttere eller fastholde læger, benytte sig af muligheden for at oprette midlertidige regionsklinikker Tilgængelighed Dialogen mellem kommune, almen praksis og sygehusene er afgørende i samarbejdet omkring patienterne. I Praksisplanen fremgår det, at der er stor variation i muligheden for at træffe lægen. Størst mulighed er der gennem elektronisk kommunikation, hvorimod telefonisk kontakt kan være svær. I øjeblikket afprøves forskellige muligheder for at gøre tilgængeligheden via telefonisk kontakt større. Det administrative høringssvar fra kommunerne, som danner baggrund for Praksisplanen, handler blandt andet om bedre muligheder for hurtig dialog (se bilag). Derfor er det positivt at det fremgår af Praksisplanen at der arbejdes på at gøre dette muligt. Almen praksis opgaver i relation til arbejdet på tværs af almen praksis, kommune og sygehusene Praksisplanen skal understøtte at langt de fleste patientkontakter kan afsluttes eller færdigbehandles i almen praksis. Almen praksis skal skræddersy løsninger som passer til den enkelte patient, og være tovholder for hele patientens forløb. Det er vigtigt at rollerne i sundhedsvæsenet er klare, især overfor patienten. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 14 af 21

15 Driftsomlægningerne fra akut til planlagt behandling, og fra indlæggelse til ambulant behandling betyder også at der er stort fokus på at fordele opgaverne hensigtsmæssigt mellem alment praktiserende læge, kommune og sygehusene Almen praksis opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen Almen praksis rolle i forhold til samarbejdet mellem praksis, kommune og sygehuse beskrives i sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne er en aftale som indgås mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelsen i regionen. Sundhedsaftalen er en aftale om, hvordan opgaverne i det nære sundhedsvæsen fordeles mellem parterne og hvordan opgaverne skal koordineres. Almen praksis er, via Sundhedsloven, forpligtet til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med Sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftale part i forhold til Sundhedsaftalerne, men en vigtig part i udarbejdelsen af disse. Praksisplanen skal understøtte implementeringen af de kommende Sundhedsaftaler, og Praksisplanen vil blive revideret, når Sundhedsaftalerne er vedtaget. I Sundhedsaftalerne skal der arbejdes på følgende indsatser: Systematisk opfølgning på og implementering af de opgaver som praksis er forpligtede til at udføre i forhold til gældende sundhedsaftale. Styrkelse af almen praksis rådgivning, supervision og tilgængelighed til og fra kommune og sygehus i det enkelte patientforløb Styrkelse af sammenhængen mellem praksis og kommunerne i forhold til medicinhåndtering, sygebesøg samt forebyggelse af uønskede aborter. Fokus på samarbejde omkring ressourceudnyttelse og opgavefordeling mellem almen praksis, kommune og sygehus herunder evt. flytning af opgaver fra almen praksis til kommunernes sundhedstilbud (eksempelvis forebyggelsesindsatser) Systematisk inddragelse af borgernes og de pårørendes perspektiver Temaer fra Sundhedsprofilerne skal indarbejdes (de nye tal offentliggøres 17. marts) Praksisplanen sendes også til høring i KLU. Udkast til høringssvar foreligger inden mødet. Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Sundhed og Ældre indstiller, at forslag til høringssvar drøftes med henblik på godkendelse. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Høringssvar godkendt. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 15 af 21

16 Bilag VS: Høring - praksisplan - Praksisplan - høringsversion pdf (dok.nr.30630/14) VS: Høring - praksisplan - Høringsbrev Praksisplan Region Nordjylland.pdf (dok.nr.30627/14) VS: Dagsorden Adm. gruppe vedr. praksisplan - De nordjyske kommuners svar på høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan vedrørende almen praksis pdf (dok.nr.16989/14) Udkast til høringssvar til Praksisplanen (dok.nr.43236/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 16 af 21

17 8. Henvendelse fra socialdemokraterne (A) - lokaler vedr. træningsfaciliteter Sagsfremstilling Irene Hjortshøj (A) har bedt om at få følgende optaget på dagsordenen: Åben sag Sagsnr: 14/219 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SUU Har forvaltningen bestilt en opgave om at finde evt. ledige lokaler til erstatning af nuværende lokaler vedr. træningsfaciliteter? Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Drøftet. Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 17 af 21

18 9. Sygefraværsstatistik i Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling Sygefraværsstatistik i Frederikshavn Kommune Åben sag Sagsnr: 14/396 Forvaltning: HR Sbh: hahe Besl. komp: SUU Sygefraværet i Frederikshavn Kommune er totalt set faldende. Dette fremgår af fraværsstatistikkens oversigt over Frederikshavn Kommune, hvor sygefraværsprocenten samlet viser en faldende tendens i 2012 og 2013 sammenlignet med Den vedhæftede fraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2011, 2012 samt 2013 i Frederikshavn Kommune. Derudover ses de enkelte centres sygdomsrelaterede fraværsprocent i Der er, som noget nyt, indsat en gennemsnitlig procent for hvert center. Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Månedslønnede er omfattet af statistikken, og den dækker således overenskomstansatte, tjenestemandsansatte, reglementsansatte, funktionæransatte, funktionærlignende ansættelser, elevansættelser, vikaransættelser, løntilskud, jobtræning og fleksjob. Ansættelser i løntilskud, fleksjob, vikar- og elevstillinger er organisatorisk placeret under de respektive centre. Indstilling Direktøren med ansvar for Økonomi og Personale indstiller, at sygefraværsstatistikken tages til efterretning. Beslutning Sundhedsudvalget den 11. marts 2014 Taget til efterretning. Bilag Fagudvalg Sygefraværsstatistik 2013.doc (dok.nr.22008/14) Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 18 af 21

19 10. Orientering omkring indberetningssag Lukket sag Sagsnr: 14/1444 Forvaltning: CSÆ Sbh: bibp Besl. komp: SUU Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 19 af 21

20 11. Udvalgsformanden orienterer Lukket sag Sagsnr: 14/219 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SUU Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 20 af 21

21 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Anders Broholm Irene Hjortshøj Brian Kjær Kenneth Bergen Kristina Frandsen Flemming Rasmussen Jytte Høyrup Sundhedsudvalget - Referat marts 2014 Side 21 af 21

22 Bilag: 2.1. Rev. Udgiftsudvikling SUU pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 27275/14

23

24 Bilag: 3.1. Udvikling på Medfinansiering 2014.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37050/14

25

26 Bilag: 5.1. Undersøgelsesresultater i tabelform - november 2013.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37123/14

27 Tabel 1 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Sundhedspleje 1. besøg Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper 1. besøg dag 1. besøg på 6.dag el. derefter Diabetes Hjerte-kar KOL Kræft Muskel-skelet Landsplan nov % 16% 99% 92% 99% 91% 66% apr % 41% 100% 100% 100% 68% - Hovedstad nov % 21% 97% 76% 97% 86% 55% Sjælland nov % 35% 100% 100% 100% 94% 59% Syddanmark nov % 9% 100% 95% 100% 86% 68% Midtjylland nov % 0% 100% 100% 100% 100% 84% Region Nordjylland apr % 27% 100% 100% 100% 82% - nov % 20% 100% 100% 100% 90% 70% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

28 Tabel 2 Genoptræning og rehabilitering Ventetid på genoptræning Indsatser på hjerneskaderehabiliteringsomådet Formaliseret sam. arb. m. andre kom. om borgere m. komplekse hjerneskader Ja Nej, men planlagt i 13 Samarbejde med specialiserede hjerneskadetilbud Ja Nej, råder selv over nødvendige kompetencer Hjerneskadekoordinatorfunktion Gns. Gns. Ventetid på ventetid på genoptræn. - genoptræn. (kom-munesvarpatient- (landsregistret) Hjerneskadekoordinator Hjerneskadekoodineren-de team Landsplan nov ,7 29,6 45% 7% 95% 4% 73% 72% Hovedstad nov ,5 25,7 28% 3% 97% 3% 72% 62% Sjælland nov ,0 27,5 76% 18% 88% 6% 76% 82% Syddanmark nov ,2 38,0 59% 5% 100% 0% 68% 73% Midttjylland nov ,5 26,0 26% 5% 89% 11% 74% 74% Nordjylland nov ,4 28,5 50% 10% 100% 0% 80% 80% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

29 Tabel 3 Tidlig opsporing i ældreplejen og sygeplejefaglige akuttilbud Særlige forebyggende indsatser i ældreplejen Akuttilbud Opkvalific ering medarb. Tidlig opsporing Særlige indsats sår-pleje Særlig indsats medicinhånd-tering Faldforebyggelse Akutplads døgndæk. Sygepleje Midlert. pl. terapeutfaglig komp. Aflastn. plads færdigbehandlede Har etableret akutteam i 2013 Planlæg. etablere akutteam inden for 6. mdr Henviser almen praksis til akut-tilbud Landsplan nov % 78% 76% 65% 91% 67% 49% 72% 26% 26% 66% apr % 65% 72% 63% 77% - 41% 70% 22% - - Hovedstad nov % 79% 76% 62% 86% 62% 48% 76% 17% 28% 50% Sjælland nov % 94% 88% 82% 100% 65% 35% 65% 12% 29% 53% Syddanmark nov % 77% 73% 59% 86% 68% 45% 59% 32% 23% 71% Midtjylland nov % 58% 79% 58% 95% 84% 63% 84% 37% 16% 94% Region Nordjylland apr % 64% 55% 55% 64% - 45% 45% 27% - - nov % 90% 60% 70% 90% 50% 60% 80% 40% 40% 67% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

30 Tabel 4 Psykiatri Har kommunen akuttilbud? Har kommunen tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndtering? Ja Nej, men planlægger at etablere inden ½ år Ja, kommunen har iværksat tiltag for at styrke kvaliteten Landsplan nov % 9% Hovedstad nov % 7% Sjælland nov % 12% Syddanmark nov % 14% Midttjylland nov % 6% Nordjylland nov % 0% 78% 63% 81% 90% 83% 78% Hvis ja, hvilken type af akuttilbud Akuttilbud med fast åbningstid for tlf. Akuttilbud med overnatning smulighede r Akuttilbud med udgående støtte Efteruddan nelsesforløb Hvilke type tiltag? styrket samarbejde med hjemmesyge plejen kompetenc eprofiler På hvilke omr. Har kommunen tværsektorielt sam.arb. Med regionen shared care samarbejde om udredning fremskudt sagsbehandlin g Landsplan nov % 71% 39% 59% 52% 34% 12% 34% 10% Hovedstad nov % 60% 53% 65% 71% 24% 24% 34% 7% Sjælland nov % 67% 44% 38% 38% 31% 12% 24% 0% Syddanmark nov % 62% 23% 47% 58% 58% 0% 41% 14% Midttjylland nov % 100% 38% 73% 47% 33% 11% 47% 16% Nordjylland nov % 67% 33% 86% 29% 0% 10% 10% 20% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

31 Tabel 5 Samarbejde på tværs af sektorer Opfølgende hjemmebesøg Ja Forventes indført inden udgang af 2013 konkret opgaveover-dragelse lokaledel ing kommunal fremskudt visitation fælles drift af tilbud fælles drift og finansiering fælles adgang til patientdata fælles kompetenceudviklingsforløb følgehjem-ordninger Landsplan nov % 13% 45% 29% 45% 12% 12% 26% 66% 57% apr % 18% 39% Hovedstad nov % 14% 14% 21% 59% 10% 10% 24% 62% 79% Sjælland nov % 0% 18% 35% 35% 6% 12% 29% 53% 71% Syddanmark nov % 14% 68% 32% 32% 14% 5% 18% 64% 23% Midtjylland nov % 0% 84% 37% 42% 21% 21% 21% 74% 58% Region Nordjylland apr % 55% 55% nov % 60% 60% 20% 60% 10% 20% 50% 90% 40% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

32 Tabel 6 Kommunens planlægning for 2014 Rehabilitering og træning styrket sygepleje inden for de akutte aflastningspla ds færdigbehandlede kompetenceudvi kling ift. tidlig opsporing Integrated care samarbejde om opgaveoverdragelse Landsplan nov % 67% 56% 74% 12% 33% Hovedstad nov % 62% 59% 66% 3% 21% Sjælland nov % 71% 65% 82% 6% 6% Syddanmark nov % 59% 41% 73% 14% 27% Midttjylland nov % 74% 47% 79% 26% 63% Nordjylland nov % 80% 80% 80% 20% 70% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

33 Tabel 7 Ledelsesinformation Udarbejdes der systematisk ledelsesinformation til politikene? Ja, om sygehusfor-brug Ja, om sygehusforbrug for modtagere i ældrepleje Ja, om de kommu-nale sundhedsindsatser Ja, om dele af de kommunale sundhedsindsatser Nej, men vi arbejder på at iværksæ tte brugen heraf i Landsplan nov % 31% 39% 42% 32% apr % 25% 39% 47% - Hovedstad nov % 17% 34% 38% 24% Sjælland nov % 24% 29% 47% 29% Syddanmark nov % 50% 50% 41% 41% Midttjylland nov % 26% 37% 42% 37% Region Nordjylland apr % 18% 27% 18% - nov % 50% 50% 50% 30% Kommune Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg I alt

34 Bilag: 6.1. Sundhedsaftale skizofreni ny.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 34156/14

35 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni 1

36 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. psykisk syge med kronisk lidelse - skizofreni Psykiatrien, Region Nordjylland Mølleparkvej Aalborg Jr. nr Udgivelsesdato: December 2011 Læs mere om Region Nordjylland på 2

37 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Indholdsfortegnelse 1. Indledning Forekomst og aktivitet Stratificering Stratificeringskriterier for patienter med skizofreni i den kroniske fase (fase 3) Opgave- og ansvarsfordeling Tovholderfunktion Opgave- og ansvarsfordeling... 7 Aktivitet: Opsporing... 8 Aktivitet: Udredning... 8 Aktivitet: Medicinering... 9 Aktivitet: Pårørende, herunder børn af psykisk syge... 9 Aktivitet: Psykoedukation Aktivitet: KRAM Aktivitet: Opfølgning Aktivitet: Forebyggelse og rehabilitering Tværgående aktiviteter vedr. KRAM-indsatsen for mennesker med skizofreni Kompetenceudvikling Estimat af antal patienter indenfor stratificeringsniveauerne (kvantificering) Forløbskoordinator Økonomiske konsekvenser Organisering og implementering Etablering af et tværsektorielt forum

38 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni 1. Indledning Denne sygdomsspecifikke sundhedsaftale vedrører alle voksne patienter med skizofreni (patienter med en lidelse indenfor DF i ICD-10), da der indenfor netop denne patientgruppe er forholdsvis flest patienter med kroniske forløb. Aftalen omhandler ikke børn og unge med skizofreni af følgende grunde: 99 % af alle patienter i Region Nordjylland med en registreret aktions- eller bidiagnose indenfor skizofreni er voksne over 18 år. Børn og unge med skizofreni skal ikke defineres som kroniske syge patienter. I Region Nordjylland er kun 1 % af patienterne med en skizofrenidiagnose under 18 år. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i 2004 har udarbejdet et referenceprogram vedrørende skizofreni, hvor der er foretaget en systematisk gennemgang af eksisterende evidensbaseret viden. 2. Forekomst og aktivitet Af Sundhedsstyrelsens referenceprogram (2004) fremgår det, at der diagnosticeres ca. 500 nye tilfælde hvert år. Hertil kommer, at ca patienter er i behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge eller er ubehandlet. Prævalensen vurderes at være ca. 0,5 % (antal personer der på et givent tidspunkt har sygdommen). Undersøgelser af personer med debuterende skizofreni viser, at ca % har et godt forløb med næsten komplet remission (gradvis aftagen af sygdomssymptomer), mens 50 % har et moderat forløb med tidvis psykotiske gennembrud og % har kroniske symptomer Stratificering Udgangspunktet for stratificering af indsatsen for mennesker med skizofreni er sygdommens sværhedsgrad/kompleksitet (jf. Kronikerpyramiden) 2 : Niveau 1: Velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer Niveau 2: Kronisk sygdom med stor risiko for/eller med komplikationer Niveau 3: Kompleks kronisk sygdom ofte flere sygdomme Stratificeringen skal bidrage til at sikre, at patienter med skizofreni får optimal indsats i forhold til sygdomsniveauet. I udgangspunktet er behov for samarbejde mellem/involvering af såvel primær sektor som sekundær sektor der i alle faser og på alle niveauer i patientforløbet (jf. figur 3.1). 1 Referenceprogram for skizofreni, Sundhedsstyrelsen 2004 side Kronisk sygdom, Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen, 2005 side 43. 4

39 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Figur 3.1: Stratificering af indsatsen for patienter med skizofreni med kroniske symptomer Patienter med kompleks kronisk sygdom Niveau 3 Før sygdomsdebut Udredning og stratificering Patienter med kronisk sygdom med stor risiko for/eller med komplikationer Niveau 2 Patienter med velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer Niveau 1 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Faser i det kroniske patientforløb 4. Stratificeringskriterier for patienter med skizofreni i den kroniske fase (fase 3) Niveau 1: Velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer Patienter med ukompliceret debuterende sygdom eller velbehandlet udredt sygdom uden betydelige komplikationer. Patienterne har god sygdomsindsigt, god egenomsorg og god evne til at følge den anbefalede behandling samt evne til at møde til ambulant behandling. Endvidere en gruppe patienter med sygdomsindsigt og evne til stabilt at følge den anbefalede behandling (komplet adherence), men hvor egenomsorgen er utilstrækkelig og derfor støttekrævende. Efterbehandling/vedligeholdelsesbehandling kan normalvis foregå ved praktiserende læge. Når det er relevant foregår behandlingen i samspil med kommunale foranstaltninger. Niveau 2: Kronisk sygdom med risiko for/eller med komplikationer Patienter med debuterende sygdom med komplicerende faktorer, der har behov for igangsættelse af 5

40 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni behandling Patienter med kroniske sygdomsforløb, hvor behandlingen er svær at iværksætte og vedligeholde som følge af komplicerende faktorer/symptomer Ovennævnte patientgrupper er præget af en eller flere af følgende faktorer: Mangelfuld sygdomsindsigt Mangelfuld evne til at følge den anbefalede behandling (partiel adherence) Mere udtalte skizofrenisymptomer Utilstrækkelig effekt af den medicinske behandling Behov for en tværfaglig behandlingsindsats Forekomst af psykisk komorbiditet Samtidig anvendelse af misbrugsstoffer Behandlingen foregår i udgangspunktet i behandlingspsykiatrien (sekundær sektor) i sjældne tilfælde hos praktiserende speciallæge. Når det er relevant foregår indsatsen i behandlingsforløbet i samarbejde med kommunale foranstaltninger. Niveau 3: Kompleks kronisk sygdom ofte flere sygdomme Patienter med sværere kroniske patientforløb, hvor behandlingen er kompliceret af følgende faktorer/symptomer: Denne patientgruppe er præget af en eller flere af følgende faktorer: Mere udtalt mangel på sygdomsindsigt Ringe eller knapt eksisterende evne til at følge den anbefalede behandling (mere begrænset adherence eller non-adherence) Meget udtalte skizofrenisymptomer Behov for mere specialiseret medicinsk behandling Behov for en tværfaglig behandlingsindsats Forekomst af udtalt/mere kompleks psykisk komorbiditet Mere udtalt samtidig anvendelse af misbrugsstoffer Behandling foregår i behandlingspsykiatrien (sekundær sektor). Indsatsen i behandlingsforløbet foregår ofte i samarbejde med kommunale foranstaltninger. Patienter med sværere kompliceret skizofreni, der ikke kan udredes og behandles i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland, henvises til højt specialiseret behandling i en anden region. 5. Opgave- og ansvarsfordeling 5.1 Tovholderfunktion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med kronisk sygdom har en tovholder, der har ansvar for følgende 3 : At sikre koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats At vurdere patientens helbred løbende At følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats 3 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, 2008 side 30. 6

41 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni At bidrage til fastholdelse af behandlingsmål Tovholderfunktionen i det kroniske patientforløb Fase Tovholder Fase 1 Praktiserende læge Fase 2 Fase 3, Niveau 1 Fase3, Niveau 2 Fase 3, Niveau 3 Den primære behandlende instans. Praktiserende læge: Efter afsluttet ambulant forløb eller udskrivning efter indlæggelse Behandlingspsykiatrien: Ved indlæggelse/indskrivning i ambulant behandling Praktiserende læge Den primære behandlende instans. Praktiserende læge: Efter afsluttet ambulant forløb eller udskrivning efter indlæggelse Behandlingspsykiatrien: Ved indlæggelse/indskrivning i ambulant behandling Den primære behandlende instans. Praktiserende læge: Efter afsluttet ambulant forløb eller udskrivning efter indlæggelse Behandlingspsykiatrien: Ved indlæggelse/indskrivning i ambulant behandling Behandlingspsykiatrien har tovholderfunktionen for de retspsykiatriske patienter, da alle patienter med en behandlingsdom skal have en behandlingsansvarlig overlæge. Behandlingsforløbet foregår i samarbejde med de for den enkelte patients relevante samarbejdspartnere. 5.2 Opgave- og ansvarsfordeling Denne sygdomsspecifikke sundhedsaftale fokuserer på arbejdsdelingen, hvor der er behov for tydeliggørelse af det tværsektorielle samarbejde, eller hvor der er parallelle forløb i sektorerne. Aftalen skal sikre sammenhæng og kvalitet i det tværsektorielle patientforløb i forhold til følgende indsatser: Opsporing Udredning Medicinering Pårørende, herunder børn af psykisk syge Psykoedukation KRAM Opfølgning Forebyggelse og rehabilitering De nedenfor angivne aktiviteter er gældende for patienter på alle tre stratificeringsniveauer (niveau 1, 2 og 3 i den kroniske fase 3). Det er vigtigt, at der løbende sker en vurdering af, hvilket niveau patienten er på for at sikre, at patienten får den mest optimale behandling. Indsatsen skal udføres på det laveste effektive omsorgsniveau (LEON) således, at et stort specialiseret behov bliver mødt med en høj specialiseret indsats og et mindre specialiseret behov bliver mødt med en mindre specialiseret indsats. Den henvisende instans (praktiserende læge/-speciallæge) vil således i højere grad henvise patienter på niveau 3 til 7

42 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni behandlingspsykiatrien end patienter på niveau 1, der oftere modtager tilbud fra kommune eller praktiserende læge. Aktivitet: Opsporing Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Overordnet ansvar for den folkeoplysende virksomhed. Fokus på børn, unge og voksne med afvigende adfærd. Ved mistanke om en psykisk lidelse og /eller dårlig trivsel hos børn og unge sker der hurtigt inddragelse af den praktiserende læge eller fremsendes en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Ved henvisning direkte til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, tilstræbes det, at kommunen orienterer den praktiserende læge allerede ved henvisningstidspunktet. Kommunerne tilbyder allerede eller stiler mod på sigt at tilbyde undersøgelses- og behandlingsforanstaltninger til børn og unge i risikogruppen/begyndende afvigende adfærd. Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien Ved mistanke om begyndende skizofreni henvises til nærmere udredning i Psykiatrien (>18 år voksenpsykiatrisk afdeling, <18 år Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling). Som supplement til kommunens generelle folkeoplysende virksomhed yder behandlingspsykiatrien oplysning og rådgivning om psykiske lidelser, herunder skizofreni blandt andet gennem Psykiatriens Informationscenter (Psyk-Info.) Aktivitet: Udredning Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Påbegynder så tidligt som muligt i patientforløbet at etablere relevante tilbud og ydelser i henhold til Serviceloven. Forbereder initiativer i forhold til personens eventuelle tilbagevenden til skole/uddannelse eller arbejde. Praktiserende læge Tilstræber hurtig undersøgelse/afklaring af patienter ved mistanke om skizofreni/tidlige tegn på skizofreniudvikling. Ved mistanke om begyndende skizofreni henvises patienten til udredning i behandlingspsykiatrien eller ved praktiserende speciallæge. Med patientens accept kan den diagnostiske afklaring faciliteres ved supplerende oplysninger fra forældre, samlever, kommunen m.v. Behandlingspsykiatrien Foretager psykiatrisk, social og somatisk udredning af henviste patienter med henblik på diagnosticering og stratificering og planlægning af behandlingsforløbet. Sikrer let adgang til behandlingspsykiatriens beskrivelser af henvisningskriterier Sikrer mulighed for hurtig vurdering ved mistanke om begyndende skizofreni Sikrer at praktiserende læge kan rette kontakt til behandlingspsykiatrien med henblik på rådgivning/vejledning med kort responstid 8

43 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Aktivitet: Medicinering Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Observerer adfærdsændringer hos borgere, der er visiteret til et socialpsykiatrisk tilbud, herunder at være opmærksom på, at borgeren tager den ordinerede medicin. Ved kendskab til eller mistanke om, at patienten er ophørt med at tage lægeordineret medicin, der administreres via hjemmeplejen, skal relevante samarbejdspartnere kontaktes. Dette kræver som udgangspunkt patientens samtykke med mindre det vurderes nødvendigt af væsentlige hensyn til patienten eller andre (jf. betingelserne i Sundhedslovens 41 stk. 2 nr. 1 eller nr. 4) Har fokus på at anvende understøttende ny teknologi, herunder f.eks. MobilPlanForAlle, som bistår borgeren med blandt andet medicinhåndtering. Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien Tovholderen i patientforløbet/den primære behandlende instans er ansvarlig for den medicinske behandling, herunder receptfornyelse. Aktivitet: Pårørende, herunder børn af psykisk syge Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Ved mistanke om psykiatrisk lidelse er der fokus på at give relevante tilbud til de pårørende, herunder børn med en psykisk syg forælder og søskende til psykisk syge børn og unge. Iværksætter undersøgelser af behov for støtte omkring barnet og iværksætter nødvendige, støttende og forebyggende tiltag. Udarbejder pårørendepolitik med formålet at: - Informere de pårørende om støttemuligheder - Forbedre den samlede støtte til borgeren - Fremme dialog og afdække gensidige forventninger og behov for personer med sindslidelse, deres pårørende og medarbejderne imellem - Give mulighed og retningslinjer for oprettelse af Pårørenderåd Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien Afdækker patientens familiære forhold og underretning til kommunen, hvor der er børn med behov for støtte. Som minimum tilbydes alle børn i alderen 4-18 år, hvor forælderen er indlagt i Psykiatrien, en samtale med formålet at give børnene en bedre forståelse af forælderens psykiske sygdom. Derudover kan der henvises til Team Børn af psykisk syge - jf. Team Børn af psykisk syge 9

44 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Aktivitet: Psykoedukation Ansvarlig for at udføre Kommune Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien Beskrivelse af aktiviteten Socialpsykiatrien tilbyder psykoedukation (herunder undervisning i KRAM og sund livsstil) til beboere i socialpsykiatriske boformer og pårørende som supplement til den psykoedukation, der tilbydes i behandlingspsykiatrien. Varetagelse af psykoedukation kræver en specialkompetence. Kommunen har særlig fokus på borgere, som ikke får et tilbud om psykoedukation via behandlingspsykiatrien. Praktiserende læger tilbyder ikke psykoedukation men giver information til patienten vedrørende sygdom, behandling og medicinering. Som en integreret del af behandlingen tilbyder behandlingspsykiatrien psykoedukation (undervisning i psykisk sygdomme inkl. KRAM-faktorerne) til alle patienter (indlagte og ambulante) og deres pårørende efter fastlagte programmer enten individuelt eller i gruppeforløb. Aktivitet: KRAM Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Tilbyder forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer i relation til KRAM for alle borgere. Har fokus på at tilbyde målrettede KRAM-tilbud til borgere med særlige behov/ sygdomsspecifikke handicap, som ikke kan rummes indenfor de generelle KRAM-tilbud. Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien For patienter der udredes og behandles i behandlingspsykiatrien, kan praktiserende læge henvise til forebyggelsestilbud i Psykiatrien. For borgere der ikke er i et udrednings-/behandlingsforløb i behandlingspsykiatrien informerer og rådgiver den praktiserende læge patienten om henvisningsmuligheder i hjemkommunen i forhold til KRAM. Ved opstart af antipsykotisk behandling rådgiver/motiverer den praktiserende læge patienten til at anvende kommunens forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud med henblik på forebyggelse af metabolisk syndrom og livsstilssygdomme. Hvis patienten er henvist fra praktiserende læge/-speciallæge til behandlingspsykiatrien er det behandlingspsykiatriens opgave løbende at sikre, at patienten har viden om KRAM-faktorernes betydning for patientens almene sundhedstilstand. Ved opstart af antipsykotisk behandling tilbydes ambulante patienter rådgivning med henblik på regulering af sundhedsadfærd til forebyggelse af hjerte-kar lidelser og diabetes. Trin 1: Behandlingspsykiatrien identificerer sundhedsmæssig risiko/foretager KRAM-screening. Trin 2: Behandlingspsykiatrien monitorerer og intervenerer på baggrund af identificerede sundhedsmæssige risikofaktorer, herunder metabolisk syndrom ved patienter i antipsykotisk behandling. 10

45 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Aktivitet: Opfølgning Ansvarlig for at udføre Kommune Beskrivelse af aktiviteten Kommunen varetager den socialpsykiatriske indsats i forhold til mennesker med en sindslidelse i henhold til Serviceloven, Aktivloven, Beskæftigelsesloven og Pensionsloven. Kommunen sikrer, at der forefindes de fornødne sociale tilbud til mennesker med sindslidelse. Praktiserende læge Viderefører behandling efter patientens udskrivning samt sikrer somatisk opfølgning og kontrol af den medicinske behandling. Behandlingspsykiatrien Ansvarlig for, at patienten ved udskrivning fra indlæggelse har en aftale om tid til første ambulante besøg. Ansvarlig for, at patienten ved udskrivning har en aftale med praktiserende læge om første opfølgnings-/ kontrolbesøg. Sikrer at epikrisen indeholder forslag om somatisk opfølgning og kontrol af den medicinske behandling for at hindre udvikling af følgesygdomme. Formidler kontakt til kommunen om eventuelle støttebehov Aktivitet: Forebyggelse og rehabilitering Ansvarlig for at udføre Beskrivelse af aktiviteten Kommune Praktiserende læge Behandlingspsykiatrien Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har aftalt, at kommunernes og sygehusenes tilbud om forebyggelse og rehabilitering er synlige på infomationsportalen Målgruppen er sundhedsprofessionelle, patienter og borgere. Parterne har fokus på at synliggør og opdaterer deres tilbud på informationsportalen således, at der kontinuerligt sikres gennemsigtighed og synliggørelse. Kommunerne har fokus på indbyrdes og eventuelt i samarbejde med regionen at udvikle projekter med henblik på styrkelse af indsatsen i forhold til borgere med skizofreni. Praktiserende læge kan henvise til forebyggelses- og rehabiliteringstilbud i kommunen. 5.3 Tværgående aktiviteter vedr. KRAM-indsatsen for mennesker med skizofreni Mennesker med skizofrenilidelser har generelt signifikant flere kroniske somatiske sygdomme end den øvrige befolkning. Levealderen er endvidere kraftigt reduceret for mennesker med skizofrenilidelser, idet den gennemsnitlige levealder er reduceret med mere end 20 år. Følgende faktorer er medvirkende til reduceringen af den gennemsnitlige levealder: Medicin der medfører vægtstigning Ophobning af KRAM-faktorer (forkert kost, rygning, forbrug/misbrug af rusmidler som selvmedicinering, mangel på motion) Metabolisk syndrom, der omfatter tilstande som overvægt, hypertension (blodtryksforhøjelse), forstyrrelser i fedtstofskiftet og prædiabetisk tilstand (mindskning af organismens evne til at omsætte sukker) Ovennævnte tilstande medfører øget sygelighed hos mennesker med skizofrenilidelse, og hermed øget dødelighed som følge af somatiske lidelser såsom hjerte-karsygdomme og diabetes 2. Det er bl.a. forhold som disse, der skaber behov for udvikling af et tværsektorielt samarbejde vedrørende en forebyggende og 11

46 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni sundhedsfremmende indsats for patienter med skizofreni. Idet antipsykotisk medicinering er en risikofaktor for udvikling af somatiske lidelser hos mennesker med skizofreni, anbefales det, at der i den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for Type 2 Diabetes, Hjerte og Kar sygdomme og KOL er fokus på, at skizofreni er en risikofaktor for udvikling af diabetes, hjerte-kar lidelser og KOL, og der derfor tages højde for dette i den tværsektorielle organisering af aftalerne. 5.4 Kompetenceudvikling Via det tværsektorielle Uddannelses- og Kompetenceforum (nedsat i regi af 2. generationssundhedsaftalen) sættes der fokus på kompetenceudvikling af relevante medarbejdere i forhold til viden om psykofarmakas virkning og bivirkning samt fokus på nyeste forskning og viden indenfor skizofreniområdet. Kommunerne vil fortsat eller fremadrettet have fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til tidlig opsporing og symptomer på psykisk lidelse. Praktiserende læger og behandlingspsykiatrien opdaterer løbende viden om tidlig opsporing og behandling af psykiatriske lidelser, herunder skizofreni. 6. Estimat af antal patienter indenfor stratificeringsniveauerne (kvantificering) Patientgrundlaget indenfor ovennævnte stratificeringsniveauer kvantificeres for at vurdere kapacitets- og ressourcebehovet i forhold til aktiviteterne i patientforløbet. Estimering af antal patienter i fase 3, niveau 1: Antallet af velregulerede patienter uden komplikationer registreres ikke i almen praksis, og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Antallet af patienter, der har afsluttet behandling i Psykiatrien i 2010, vil ikke være dækkende, da det udelukkende viser antallet af velregulerede patienter, der har haft kontakt til Psykiatrien gennem det seneste år. Ved at gå flere år tilbage mistes eventuelle forandringer i forhold til sygdomsudvikling (herunder genindlæggelser, fraflytning, dødsfald og helbredelse). Estimering af antal patienter i fase 3, niveau 2: Antallet af patienter, der udredes og behandles i Psykiatrien med en DF aktions- eller bidiagnose ekskl. antallet af patienter i fase 2 og fase 3, niveau 3. Estimering af antal patienter i fase 3, niveau 3: Antallet af patienter med skizofreni i behandling i opsøgende psykoseteam og dobbeltdiagnoseteamet i Det bemærkes, at der hertil kommer et antal beboere med kompleks skizofreni i regionale og kommunale boformer, hvilket kan medføre, at antallet kan forventes at være større end angivet. Tabel 6.1: Estimat af antal patienter i fase 3, den kroniske fase Kommune Niveau 1, velreguleret uden komplikationer Niveau 2, risiko for komplikationer Niveau 3, kompleks kronisk sygdom 12

47 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni Antallet af personer i fasen forud for sygdomsdebut registreres ikke og er derfor forbundet med så stor usikkerhed, at det ikke giver et realistisk billede af antallet af borgere. Antal pt. der udredes/behandles i Psykiatrien med en F20 diagnose ekskl. antallet i fase 2 og fase 3 niveau 3 Antal pt. med skizofreni i behandling i opsøgende psykoseteam og dobbeltdiagnoseteamet Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø 1 0 Mariagerfjord 49 7 Morsø Rebild 19 6 Thisted Vesthimmerland 51 7 Aalborg I alt Generelle forbehold: Der er i regi af Danske Regioner udarbejdet en benchmarking-analyse af Psykiatrien, herunder i forhold til udvalgte diagnosegrupper som skizofreni (hele skizofrenispektret DF20-29). Analysen viser bl.a., at Region Nordjylland har det laveste antal patienter i henhold til befolkningsgrundlaget, samt det laveste antal indlæggelser pr indbyggere (30 % færre end landsgennemsnittet), hvorfor udrednings- og behandlingsbehovet reelt kan være større end angivet. Der er øvrige patientgrupper indenfor skizofrenispektret (DF21-29), der har de samme problematikker som patienter indenfor DF , hvorved antallet af patienter kan være større end angivet. Estimeringen af antallet af patienter i fase 2 og 3 er baseret på antallet af patienter, der har været i kontakt med behandlingspsykiatrien. Der skal tages forbehold for, at antallet af patienter kan ændres fremadrettet som følge af demografiske forhold, sygdomsudvikling m.v. 7. Forløbskoordinator Med kronikerpuljemidlerne er der i regi af Kronikerenheden Nordjylland igangsat et udviklingsprojekt vedrørende forløbskoordination. Projektet har til formål at belyse, hvordan forløbskoordinationsfunktionen fremover bør organiseres og løftes. Konklusionerne fra projektet afventes før der træffes beslutning om, hvorvidt der skal etableres en forløbskoordinationsfunktion i forhold til patienter med skizofreni. 13

48 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med kronisk lidelse skizofreni 8. Økonomiske konsekvenser Der vurderes ikke at være direkte økonomiske konsekvenser/merudgifter forbundet med de angivne aktiviteter, der vurderes at kunne varetages indenfor rammerne af det generelle serviceniveau i henholdsvis kommuner og region. 9. Organisering og implementering Arbejdsgruppen anbefaler, at der er fokus på implementering af den sygdomsspecifikke sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni. Det anbefales, at kontaktudvalgene indenfor psykiatriområdet inddrages i implementeringsprocessen, idet kontaktudvalgene består af repræsentanter fra den psykiatriske afdeling og kommunerne i det enkelte optageområde samt repræsentation fra almen praksis/praksiskonsulenten. 9.1 Etablering af et tværsektorielt forum Jf. Generel rammeaftale om sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske sygdomme, der er indgået i et samarbejde mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen, etableres der et tværsektorielt forum for hvert sygdomsområde med en frivillig sundhedsaftale. Arbejdsgruppen anbefaler således, at der nedsættes et tværsektorielt forum for Psykiatri - skizofreni I henhold til rammeaftalen har Kronikerenheden ansvar for implementering, monitorering og kvalitetssikring af den sygdomsspecifikke sundhedsaftale. De Tværsektorielle Fora har følgende sammensætning: 1 vidensansvarlig sundhedsfaglig formand (frikøbt til opgaven) (speciallæge) 1 sundhedsfaglig repræsentant fra behandlingspsykiatrien (sygeplejerske) 1 repræsentant fra hver kommune, der har tiltrådt aftalen. 1 repræsentant fra regionens SPK 2 repræsentanter fra Almen Praksis 1 repræsentant fra relevant patientforening. Repræsentation fra Kronikerenheden, sekretariatsfunktion Kronikerenheden sekretariatsbetjener det tværsektorielle forum, og er ansvarlig for, i dialog og samarbejde med kommunerne og regionen, at den rådgivning, de anbefalinger og de beslutninger, der er resultatet af arbejdet i det tværsektorielle forum, bliver forelagt til beslutning på det rette organisatoriske niveau og efterfølgende omsat til relevante handlinger. Det tværsektorielle forum skal drøfte Sundhedsstyrelsens aktuelle og kommende anbefalinger vedrørende patienter med skizofreni samt belyse og afklare, hvorledes der kan ske en kvalificering af indholdet i indsatsen og tilbuddene til mennesker med skizofreni. Det tværsektorielle forum giver den administrative styregruppe råd og vejledning, hvis det vurderes, at der er grundlag for at justere gældende aftaler vedrørende skizofreni. 14

49 Bilag: 6.2. Frederikshavn U.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 34155/14

50

51

52 Bilag: 6.3. Bilag 1 - Sygdomsspecifik sundhedsaftale om skizofreni.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 34151/14

53 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni Dato: 18. februar 2014 Formålet med aftalen er at tydeliggøre og nuancere beskrivelsen af samarbejdet i forhold til patienter med skizofreni indenfor de rammer, der er aftalt i den generelle sundhedsaftale. Aftalen vedrører alle voksne patienter med skizofreni, dvs. patienter over 18 år med specifikke skizofreni lidelser (indenfor DF i ICD-10), og det fremgår at aftalen ikke omhandler børn og unge med skizofreni. Forfatter: Haukur S. Thorsteinsson Emne: Sygdomsspecifik sundhedsaftale for psykisk syge med skizofreni Stratificering Indsatsen for mennesker med skizofreni er stratificeret efter sygdommens sværhedsgrad/kompleksitet i tre niveauer: Niveau 1: Velreguleret kronisk sygdom uden komplikationer Behandling foregår normalvis ved praktiserende læge Når det er relevant foregår behandling i samspil med kommunale foranstaltninger Niveau 2: Kronisk sygdom med stor risiko for/eller med komplikationer Behandlingen foregår i udgangspunktet i behandlingspsykiatrien (sekundær sektor) i sjældne tilfælde hos praktiserende speciallæge Når det er relevant foregår indsatsen i behandlingsforløbet i samarbejde med kommunale foranstaltninger Niveau 3: Kompleks kronisk sygdom ofte flere sygdomme Behandling foregår i behandlingspsykiatrien (sekundær sektor) Indsatsen i behandlingsforløbet foregår ofte i samarbejde med kommunale foranstaltninger Patienter med sværere kompliceret skizofreni, der ikke kan udredes og behandles i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland, henvises til højt specialiseret behandling i en anden region Tovholderfunktion Tovholderfunktionen i det kroniske patientforløb ligger primært ved den praktiserende læge, dvs. for borgere på niveau 1-3, men hos behandlingspsykiatrien efter afsluttet ambulant forløb eller udskrivning efter indlæggelse for borgere på niveau 2-3. Opgave og ansvarsfordeling Sundhedsaftalens afsnit 5.2 beskriver arbejdsdelingen mellem de tre sektorer, dvs. kommune, almen praksis og behandlingspsykiatrien (Region Nordjylland). Aftalen skal sikre sammenhæng og kvalitet i det tværsektorielle patientforløb i forhold til følgende indsatser: Opsporing Udredning Medicinering Pårørende, herunder børn af psykisk syge Psykoedukation KRAM Opfølgning Forebyggelse og rehabilitering

54 I følgende gennemgås ovenstående indsatser med fokus på de aktiviteter som Frederikshavn Kommune vil påtage sig ansvar for at udføre ved tilslutning af tilslutningsaftalen om skizofreni. Side2/6 Opsporing Det fremgår af aftalen at kommunen har: 1. Overordnet ansvar for den folkeoplysende virksomhed. 2. Fokus på børn, unge og voksne med afvigende adfærd. a. Herudover, at der ved mistanke om en psykisk lidelse og /eller dårlig trivsel hos børn og unge sker der hurtigt inddragelse af den praktiserende læge eller fremsendes en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Ved henvisning direkte til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, tilstræbes det, at kommunen orienterer den praktiserende læge allerede ved henvisningstidspunktet. b. Kommunerne tilbyder allerede eller stiler mod på sigt at tilbyde undersøgelses- og behandlingsforanstaltninger til børn og unge i risikogruppen/begyndende afvigende adfærd. Ad pkt. 1, Det fremgår af gældende lovgivning, at det overordnede ansvar for den folkeoplysende virksomhed ligger ved kommunalbestyrelsen, jfr. LBK nr 854 af 11/07/2011 (folkeoplysningsloven). Ad pkt. 2.a. Center for Familie (CF) oplyser, at der er i centret fokus på børn og unge med afvigende adfærd, men at deres sagsgang ikke helt er den samme som beskrives i ovenstående. Hvis der er mistanke om at et barn eller ung har en psykisk lidelse eller er i dårlig trivsel indledes der ofte et samarbejde mellem familien, skolen og Familierådgivningen jfr. det samarbejde som fremgår af Familien i centrum samarbejdet. Alternativt, så undersøges sagen enten nærmere i Familierådgivningen, enten ved samtaler med barnet/den unge og familien, eller der iværksættes en Børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50 for at afdække hvilke problemer /vanskeligheder der er, for derved at komme frem til, hvilke foranstaltninger der kan være nødvendige. Ligeledes inddrages centrets egne psykologer ofte i lignende sagsforløb og der er også mulighed for at henvise barnet til enten psykologisk undersøgelse eller til samtaler hos PPA. Hvis der opstår behov for henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling laves henvisningen oftest af psykolog fra PPA, som i forvejen har lavet egen undersøgelse. Alment praktiserende læge kan også henvise til udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, men CF s erfaring er, at sagen tit tilbagesendes til kommunen med et ønske om at kommunens egen psykolog laver en psykologisk undersøgelse. Til gengæld inddrages alment praktiserende læge ofte, hvis der er tale om en akut situation.

55 Ad pkt. 2, b. Familierådgivningen i tilbyder råd og vejledning til alle børn/unge/familier hvor der bl.a. er trivselsproblemer. Familien i centrum har til hensigt, at der så tidligt som muligt opspores børn og unge, der er i dårlig trivsel, mhp. en tidlig indsats. CF har mulighed for at henvise barnet til psykologisk undersøgelse eller psykologisk behandling. CF udarbejder ofte en Børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50, den kan også munde ud i behandlingsforslag i forhold til barnet eller i forhold til hele familien. Side3/6 Udredning Det fremgår af aftalen at kommunen: 1. Påbegynder så tidligt som muligt i patientforløbet at etablere relevante tilbud og ydelser i henhold til Serviceloven. 2. Forbereder initiativer i forhold til personens eventuelle tilbagevenden til skole/uddannelse eller arbejde. Ad pkt. 1 Kommunen har fokus på, at sikre borgerne mulighed for relevante tilbud og ydelser i henhold til Serviceloven så tidligt som muligt. Ad pkt. 2 Center for Arbejdsmarked orienterer, at der igangsættes de relevante initiativer for at understøtte borgernes eventuelle tilbagevenden til skole/uddannelse eller arbejde. Dette er afhængigt af flere faktorer, f.eks. borgerens alder, livssituation mv. Medicinering Det fremgår af aftalen at kommunen: 1. Observerer adfærdsændringer hos borgere, der er visiteret til et socialpsykiatrisk tilbud, herunder at være opmærksom på, at borgeren tager den ordinerede medicin. Ved kendskab til eller mistanke om, at patienten er ophørt med at tage lægeordineret medicin, der administreres via hjemmeplejen, skal relevante samarbejdspartnere kontaktes. Dette kræver som udgangspunkt patientens samtykke med mindre det vurderes nødvendigt af væsentlige hensyn til patienten eller andre (jf. betingelserne i Sundhedslovens 41 stk. 2 nr. 1 eller nr. 4) 2. Har fokus på at anvende understøttende ny teknologi, herunder f.eks. MobilPlanForAlle, som bistår borgeren med blandt andet medicinhåndtering. Ad pkt. 1 Observering af ændringer adfærd hos borgere, der er visiteret til et socialpsykiatrisk tilbud, herunder opmærksomhed omkring, at borgeren tager den ordinerede medicin er en del af det arbejde som udføres i Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune. Ligeledes at der tages kontakt til relevante samarbejdspartnere ved kendskab til eller mistanke om at borgere er ophørt med at tage ordineret medicin. Ad pkt. 2 Center for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi oplyser, at der er fokus på anvendelsen af nye teknologier der understøtter kommunens borgere. Her er der f.eks.

56 igangværende en afprøvning af lignende teknologier i Handicapafdelingen og kommunen deltager i et samarbejdsprojekt på tværs af de nordjyske kommuner omkring medicinpåmindelser. Side4/6 Pårørende Det fremgår af aftalen at kommunen: 1. Ved mistanke om psykiatrisk lidelse er der fokus på at give relevante tilbud til de pårørende, herunder børn med en psykisk syg forælder og søskende til psykisk syge børn og unge. 2. Iværksætter undersøgelser af behov for støtte omkring barnet og iværksætter nødvendige, støttende og forebyggende tiltag. 3. Udarbejder pårørendepolitik med formålet at: Informere de pårørende om støttemuligheder Forbedre den samlede støtte til borgeren Fremme dialog og afdække gensidige forventninger og behov for personer med sindslidelse, deres pårørende og medarbejderne imellem Give mulighed og retningslinjer for oprettelse af pårørenderåd Ad pkt. 1 og pkt. 2 Center for Familie orienterer, at der i Familierådgivningen er stor opmærksomhed på, at børn af psykisk syge forældre har brug for særlig støtte. Der henvises ofte til Team Børn af psykisk syge. Der hvor det er relevant vil der typisk udarbejdes en børnefaglig undersøgelse for at kunne komme med forslag til støtteforanstaltninger for den samlede familie evt. familiebehandling. Ad pkt. 3 Arbejdet med udarbejdelse af en pårørendepolitik er i gang i Center for Handicap og Psykiatri. Psykoedukation Det fremgår af aftalen at: 1. Socialpsykiatrien tilbyder psykoedukation (herunder undervisning i KRAM og sund livsstil) til beboere i socialpsykiatriske boformer og pårørende som supplement til den psykoedukation, der tilbydes i behandlingspsykiatrien. Varetagelse af psykoedukation kræver en specialkompetence. Kommunen har særlig fokus på borgere, som ikke får et tilbud om psykoedukation via behandlingspsykiatrien. Ad pkt. 1 Socialpsykiatrien tilbyder allerede psykoedukation til borgerne, og der er fokus på at sikre de borgere, som ikke får et tilbud om lignende i behandlingspsykiatrien, de relevante tilbud. KRAM Det fremgår af aftalen at kommunen: 1. Tilbyder forebyggelse og sundhedsfremmende initiativer i relation til KRAM for alle borgere.

57 2. Har fokus på at tilbyde målrettede KRAM-tilbud til borgere med særlige behov/ sygdomsspecifikke handicap, som ikke kan rummes indenfor de generelle KRAM-tilbud. Side5/6 Ad pkt. 1 Jf. Sundhedslovens 119, så har kommunalbestyrelsen ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis og ligeledes at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ad pkt. 2 Afdelingen for Sundhedsfremme og forebyggelse har igangværende tilbud til borgere med særlige behov/ sygdomsspecifikke handicap med fokus på KRAM faktorerne. Opfølgning Det fremgår af aftalen at: 1. Kommunen varetager den socialpsykiatriske indsats i forhold til mennesker med en sindslidelse i henhold til Serviceloven, Aktivloven, Beskæftigelsesloven og Pensionsloven. Kommunen sikrer, at der forefindes de fornødne sociale tilbud til mennesker med sindslidelse. Ad pkt. 1 Frederikshavn Kommune opfylder de lovmæssige forpligtigelser i forhold til, at sikre mennesker med en sindslidelse de fornødne sociale tilbud i henhold til de nævnte lovgivninger. Forebyggelse og rehabilitering Det fremgår af aftalen at kommunen: 1. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har aftalt, at kommunernes og sygehusenes tilbud om forebyggelse og rehabilitering er synlige på infomationsportalen Målgruppen er sundhedsprofessionelle, patienter og borgere. Parterne har fokus på at synliggøre og opdatere deres tilbud på informationsportalen således, at der kontinuerligt sikres gennemsigtighed og synliggørelse. 2. Kommunerne har fokus på indbyrdes og eventuelt i samarbejde med regionen at udvikle projekter med henblik på styrkelse af indsatsen i forhold til borgere med skizofreni. Ad pkt. 1 Frederikshavn Kommune arbejder for, at løbende synliggøre og opdatere egne tilbud på informationsportalen Sundhed.dk. Ad pkt. 2 Der vil i regi af Socialpsykiatrien løbende vurderes om det er hensigtsmæssigt, at der udvikles interne projekter mhp. styrkelse af indsatsen i forhold til borgere med skizofreni eller at der indgås samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner om dette.

58 Kompetenceudvikling Det fremgår af aftalen at: 1. Kommunerne vil fortsat eller fremadrettet have fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til tidlig opsporing og symptomer på psykisk lidelse. Side6/6 Ad pkt. 1 Det vurderes, at medarbejderne i Socialpsykiatrien har de nødvendige kompetencer ift. tidlig opsporing og symptomer på psykisk lidelse, hvilket gør ekstra kompetenceudvikling unødvendig. Ikke desto mindre, så er der løbende fokus på medarbejdernes kompetencer generelt, og især ift. at sikre at nye medarbejdere har de nødvendige kompetencer. Sundhedsfaglig Referencegruppe for Skizofreni Som førnævnt, så fremgår det af aftalen at der etableres en Sundhedsfaglige Referencegruppe for Skizofreni. Dette vil kræve deltagelse af én repræsentant fra Frederikshavn Kommune når kommunen tiltræder aftalen.

59 Bilag: 7.1. VS: Høring - praksisplan - Praksisplan - høringsversion pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 11. marts Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30630/14

60 HØRING Praksisplan Almen praksis i samarbejde med det regionale og kommunale sundhedsvæsen Udarbejdet af Praksisplanudvalget, 1. udgave

61 Primær Sundhed Almen praksis Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf Version: 12. februar 2014

62 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1: Indledning... 5 Baggrund... 5 Tidsplan... 5 Praksisplanudvalget... 5 Indledende høring... 6 Høringsparter... 7 Lovgrundlag mv Kapitel 2: Planens emner og opbygning... 9 Planens emner og opbygning... 9 Kort om de enkelte kapitler... 9 Borgernes perspektiver Datagrundlag Kapitel 3: Lægedækning og tilgængelighed Analyse og planlægning af lægedækning Den aktuelle lægedækning 14 Kommunale sammenligninger 15 Opsamling på analysen af lægedækning i Region Nordjylland 25 Yderligere indsatser omkring planlægning af lægedækningen 26 Indsatser til øget kapacitet i almen praksis rekruttering og fastholdelse Udvikling, organisering og optimering af almen praksis 27 Yderligere indsatser omkring kapacitet og rekrutteringen til almen praksis 31 Tilgængelighed i almen praksis Tilgængelighed for borgere 32 Tilgængelighed for andre sektorer 33 Yderligere indsatser omkring tilgængelighed i almen praksis 34 Kapitel 4: Almen praksis opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen Sammenhæng mellem almen praksis og det regionale sundhedsvæsen Planlægning af det regionale sundhedsvæsen Særlige indsatser og målgrupper Akutområdet 38 Side 3 af 52

63 Kvalitetsarbejde og patientsikkerhed i almen praksis Yderligere indsatser omkring almen praksis rolle og opgaver i det regionale sundhedsvæsen Kapitel 5: Almen praksis rolle i relation til det tværsektorielle samarbejde - sundhedsaftaler Sundhedsaftaler Gældende sundhedsaftaler Frivillige sundhedsaftaler - Den nordjyske Kronikermodel Underliggende aftaler ( 2 aftaler) Kommende sundhedsaftaler Yderligere indsatser omkring almen praksis rolle og opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde Kapitel 6: Opsamling - yderligere indsatser i planperioden Opsamling Planlægning af lægedækningen Kapacitet og rekruttering Tilgængelighed Almen praksis rolle og opgaver i det regionale sundhedsvæsen Almen praksis rolle og opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde - sundhedsaftaler Bilagsoversigt Side 4 af 52

64 Kapitel 1: Indledning Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal der i hver region nedsættes et praksisplanudvalg, der i hver valgperiode skal udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis området. Praksisplanen udgør en del af regionens sundhedsplan. Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger. Tanken er, at praksisplanen skal understøtte almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen. De politiske visioner for almen praksis området vil blive formuleret i planperioden og vil have en tæt sammenhæng med indsatserne i praksisplanen. Nærværende praksisplan er derfor udformet som en rammeplan, der angiver, hvilke yderligere indsatser, der skal arbejdes videre med i planperioden. Der foreligger en opsamling i det afsluttende kapitel 6. Tidsplan Praksisplanen udarbejdes af praksisplanudvalget minimum én gang i hver valgperiode. Den første praksisplan efter den nye lovgivning skal foreligge den 1. maj 2014 og er gældende i perioden Der kan der i løbet af planperioden opstå nye situationer omkring udviklingen af almen praksis, som indebærer en ændring eller udvidelse af praksisplanen. Praksisplanudvalget Praksisplanudvalget består af 5 medlemmer udpeget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunerne i regionen, 3 medlemmer fra Regionsrådet og 3 medlemmer udpeget blandt alment praktiserende læger. Praksisplanudvalget i Region Nordjylland består af følgende medlemmer: - Pernille Buhelt, regionsrådsmedlem (formand) - Lene Linneman, regionsrådsmedlem - Gunhild Olesen Møller, regionsrådsmedlem - Mads Duedahl, rådmand Side 5 af 52

65 - Jørgen Christensen, kommunalbestyrelsesmedlem - Henning Sørensen, kommunalbestyrelsesmedlem - Birgit Hansen, borgmester - Viggo Vangsgaard, kommunalbestyrelsesmedlem - Annemette Knudsen Alstrup, PLO-Nordjylland - Karen Margrethe Bjerre, PLO-Nordjylland - Vivi Jørgensen, PLO-Nordjylland Regionsrådet varetager formandskabet og sekretariatsbetjener udvalget. Er det ikke muligt at opnå enighed, tilfalder den endelige beslutning vedrørende praksisplanens udformning Regionsrådet. Dog skal parterne, i de situationer, hvor det undtagelsesvist måtte vise sig, at der ikke kan opnås umiddelbar enighed om den endelige udformning af praksisplanen, udfolde store og vedvarende bestræbelser på at nå frem til et kompromis, som parterne hver især kan stå inde for. Praksisplanudvalget er et stående udvalg, der er ansvarlig for udarbejdelse og revidering af praksisplanen, og udvalget skal forestå det kommende arbejde med de aftalte indsatser i planperioden. Det har først været muligt at nedsætte praksisplanudvalget ultimo januar 2014 på grund af konstitueringen i kommuner og region. På baggrund af den stramme tidsplan har der været nedsat en administrativ gruppe med repræsentanter fra region, kommuner og PLO Nordjylland, der har forestået den indledende høringsproces og udarbejdet oplæg til praksisplanudvalget. Indledende høring Forud for udarbejdelse af praksisplanen er der sket en høring blandt kommunerne i regionerne og en høring blandt de lægepraksis i regionen, der har ydernummer. Formålet med høringen har været at få relevante forslag fra almen praksis og kommuner til indholdet af den kommende praksisplan, herunder viden om særlige udfordringer som bør håndteres. Høringssvarene vil indgå i den videre proces omkring praksisplanen. Kommunernes høringssvar er primært funderet omkring det tværsektorielle samarbejde, og vil naturligt blive indarbejdet i processen omkring arbejdet med sundhedsaftaler. Høringen af de praktiserende læger var udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede spørgsmål. Resultaterne fra den del af spørgeskemaundersøgelsen, der vedrører lægedækning og tilgængelighed er behandlet i kapitel 3. Der er som bilag vedlagt en opsamling på de lukkede spørgsmål. Side 6 af 52

66 De resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, der vedrører de åbne spørgsmål, vil blive samlet i et idekatalog, og alle resultaterne fra både høringen af kommunerne og spørgeskemaundersøgelsen blandt praktiserende læger vil indgå som en central del i det videre arbejde med praksisplanen. Høringsparter Inden vedtagelsen af praksisplanen skal der ifølge lovgivningen ske en høring af følgende parter: Patientinddragelsesudvalget (nuværende Sundhedsbrugerråd) Sundhedskoordinationsudvalget Endvidere vil der ske en høring af følgende parter: Kommunerne i regionen PLO Nordjylland Samarbejdsudvalget for almen læger Kommunalt-lægelige udvalg Høringsudkastet skal forelægges Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning. Praksisplanen skal endeligt godkendes i regionsrådet. Patientinddragelsesudvalget og sundhedskoordinationsudvalget vil endvidere blive involveret i processerne omkring de indsatser, der skal arbejdes videre med i planperioden Patientinddragelsesudvalget forventes nedsat forår 2014 og er et nyt udvalg, som skal nedsættes i alle regioner i henhold til ændringen af sundhedsloven. Udvalget vil have en central rolle, idet det indtænkes som noget centralt, at borgernes og pårørendes perspektiver inddrages i udviklingen af sundhedsvæsenet. Sundhedskoordinationsudvalgets rolle vil være at sikre sammenhæng til sundhedsaftalerne, den regionale sundhedsplan og det øvrige koordinerende arbejde på tværs af kommuner, regioner og praksissektor. Lovgrundlag mv. Følgende lovgrundlag mv. lægger til grund for praksisplanen. Lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Side 7 af 52

67 Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis, Sundhedsstyrelsen 20. december 2013 Bekendtgørelse nr af 16/ og Vejledning nr af 20/ om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Overenskomst om almen praksis, april 2011 Pt. afventes bekendtgørelse om praksisplanudvalg og patientinddragelsesudvalg. Ifølge udkast til bekendtgørelse om praksisplanudvalg for almen praksis kan praksisplanudvalget formelt nedsættes pr. 15. marts 2014, ligesom det fremgår af udkastet, at der skal udpeges en regional næstformand for udvalget. På grund af den korte tidsfrist for udarbejdelse af praksisplanen har det kommende praksisplanudvalg haft et forberedende møde, hvor høringsudkastet til praksisplanen er blevet behandlet. Parterne er pt. i forhandling omkring ny overenskomst vedrørende almen praksis som følge af ændringen af sundhedsloven. Det er derfor endnu ikke afklaret, hvilke planlægningsområder i forbindelse med almen praksis, der vil blive reguleret af overenskomsten, og hvilke planlægningsområder, der vil blive reguleret af andre bestemmelser. Side 8 af 52

68 Kapitel 2: Planens emner og opbygning Planens emner og opbygning Ifølge vejledning fra Sundhedsstyrelsen (af 20. dec. 2013) har praksisplanen til formål at beskrive følgende emner, som hører under praksisplanudvalgets kompetence: - Lægedækning og tilgængelighed - Almen praksis opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde - Almen praksis opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen (sundhedsaftaler) I den indledende høring af almen praksis (spørgeskemaundersøgelse) og kommunerne har input til disse emner derfor været i fokus. På grund af den stramme tidsplan er det vigtigt at påpege, at dette oplæg til praksisplan er udarbejdet som en rammeplan, der angiver hvilke indsatser der skal arbejdes videre med i planperioden. En del af høringssvarene vil dermed først blive udfoldet, når det videre arbejde er i proces. Dette gælder i særlig grad indsatserne omkring sammenhængen med sundhedsaftalerne (kap. 5). Praksisplanen skal dermed fungere som et dynamisk arbejdsredskab for planlægningen omkring almen praksis. Derfor er der under hvert emne beskrevet en række yderligere indsatser, som praksisplanudvalget vil arbejde med i planperioden. Nærværende oplæg til praksisplan har fokus på området vedrørende lægedækning og tilgængelighed. Et væsentligt formål med praksisplanen er at sikre, at der er tilstrækkelig lægekapacitet i hele regionen. Nordjylland er udfordret på lægedækningen i visse egne af regionen, og det er derfor væsentligt, at planlægningsgrundlaget på dette område er på plads. Kort om de enkelte kapitler Kapitel 3 om lægedækning og tilgængelighed indeholder en beskrivelse af den aktuelle lægekapacitet, en analyse af den fremtidige kapacitet på baggrund af høringssvar fra almen praksis, et afsnit omkring rekruttering og fastholdelse samt tilgængelighed. Afslutningsvist beskrives de yderligere indsatser, som praksisplansudvalget igangsætter efterfølgende. Kapitlet er detaljeret beskrevet på det tekniske plan og giver konkrete anvisninger til de kommende indsatser. Kapitel 4 beskriver almen praksis opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen i forhold til relevante patientgrupper og indsatser. Et væsentligt element heri er at sikre sammenhæng til de Side 9 af 52

69 øvrige planer for det samlede regionale sundhedsvæsen. Det er centralt, hvordan der arbejdes videre med at sikre, at regionen understøtter almen praksis i deres opgavevaretagelse. I kapitlet indgår der overvejelser omkring kvalitetssikring og udvikling af almen praksis, specielt omkring planlægningen af implementering og opfølgning på de opgaver, der indgår i praksisplanen. Kapitlet er beskrevet som en rammeplan og vil have tæt sammenhæng til udarbejdelsen af det øvrige plangrundlag for regionens sundhedsvæsen. Der lægges derfor op til en proces med involvering af de berørte parter i et tæt samarbejde med praksisplanudvalget, hvor der arbejdes videre med indsatserne i planperioden. Kapitel 5 om almen praksis opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde er ligeledes beskrevet som en rammeplan, hvor der arbejdes videre med indsatserne i planperioden. Praksisplanen skal understøtte implementeringen af de kommende sundhedsaftaler, og praksisplanen vil derfor blive udvidet, når de foreligger. Kapitel 6 samler op på de indsatser, praksisplanudvalget skal arbejde videre med i planperioden, ligesom der beskrives en tidsplan for, hvornår i perioden de enkelte indsatser planlægges igangsat. Borgernes perspektiver Det indtænkes som noget centralt, at borgerne inddrages i udviklingen af sundhedsvæsenet. For borgerne er det afgørende, at hele sundhedsvæsenet spiller godt sammen, og borgerne er i sagens natur den væsentligste kilde til at få informationer om, hvordan sundhedsvæsenet opleves fra borgerens perspektiv. Planen skal understøtte det tværsektorielle samarbejde i de borgernære sundhedstilbud, herunder at de involverede sektorer og borgere samarbejder om sundhed og behandling. Det vil derfor være et gennemgående element, at der i planperioden arbejdes med en systematisk inddragelse af borgernes perspektiver i de tiltag, der omfattes af praksisplanen. Datagrundlag Der er anvendt følgende datagrundlag ved udarbejdelse af praksisplan 2014: Kommunernes høringssvar af 17. januar 2014 De nordjyske kommuners svar på høring i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan vedrørende almen praksis Side 10 af 52

70 Høringssvaret indeholder en række konkrete forslag til indsatser, som i relevant omfang er medtaget i praksisplanen. Indsatserne omkring almen praksis opgaver og rolle i det regionale sundhedsvæsen vil blive medtaget i forbindelse med udarbejdelse af de kommende sundhedsaftaler. Praktiserende lægers høringssvar Spørgeskemaundersøgelse (benævnt survey ) indsamlet fra 14. til 21. januar 2014 blandt de praktiserende læger i regionen. Spørgeskemaet omfatter dels spørgsmål til den enkelte læge og dels spørgsmål vedrørende praksis. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen indgår i praksisplanen i forbindelse med emnet lægedækning og tilgængelighed. Endnu ikke behandlede data fra undersøgelsen vil indgå i det videre arbejde omkring alle planens emner. Lægedækningsberegning (også benævnt kapacitetsundersøgelse ) Der er i efteråret 2013 gennemført en høring af regionens eksisterende lægepraksis i et samarbejde mellem PLO Nordjylland og regionen. Dette er et krav i henhold til overenskomsten, idet der hvert år inden udgangen af december skal træffes beslutning om, hvor mange lægekapaciteter, der ønskes nedsat i regionen pr. 1. april det følgende år. Formålet er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Lægedækningsberegningen omhandler det antal sikrede, som hver praksis ønsker tilknyttet, og den indgår i praksisplanen i en revideret udgave, hvor svarene fra de praksis, der er fungerende pr. 1. januar 2014 indgår, imens nye praksis antages at ønske det antal sikrede, som de dækker pr. 1. januar Sundhedsatlas Som et led i Sundhedsplanen for 2012 har Region Nordjylland udviklet Sundhedsatlas. Sundhedsatlas er et interaktivt kort, hvor der findes informationer om blandt andet nordjyders forbrug af sundhedsydelser og om forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme i Nordjylland. Formålet med sundhedsatlas er, at dele data om borgernes forbrug af sundhedsvæsenet med kommuner og andre sundhedsinteresseret og herigennem kunne medvirke til at udvikle og forbedre det nordjyske sundhedsvæsen. Sundhedsatlas kan findes på regionens hjemmeside via CSC Notus Regional Regionens program Notus Regional indeholder objektive data om læger og praksis, som er hentet fra CSC s database via programmet. CSC Targit Regionens program Targit indeholder data vedrørende almen praksis antal ydelser, som er hentet fra CSC s database via programmet. Side 11 af 52

71 Danmarks Statistik Objektive data om befolkningen er hentet fra dst.dk via Databanken. Der er dels indhentet oplysninger om det nuværende antal borgere i region/kommuner, og dels benyttet Danmarks Statistiks beregninger på befolkningsudviklingen. Side 12 af 52

72 Kapitel 3: Lægedækning og tilgængelighed Regionen har det overordnede ansvar for at sikre lægedækning til alle borgere i regionen. Praksisplanen skal udmønte grundlaget herfor, og i dette kapitel behandles både den aktuelle lægedækning og planlægningen af den fremtidige lægedækning, herunder rekrutteringsmæssige indsatser for at sikre lægedækning i hele regionen. Derudover behandles emnet tilgængelighed til almen praksis. Som borger er det afgørende, at man er tilmeldt en almen praksis, som kan varetage ens behov for almen lægehjælp. Borgere kan have forskellige behov og ønsker til den hjælp de får afhængig af blandt andet deres sundhed og sociale udgangspunkt. I udviklingen af almen praksis er det vigtigt at inddrage borgernes ønsker til sektoren, således at flest muligt oplever, at almen praksis dækker deres behov både for behandling, men også i forhold til tilgængelig. Det vil understøtte, at alle borgere - også borgere med særlige behov - gør brug af det almene lægetilbud, når det er nødvendigt. Spørgsmålet om inddragelse af borgere behandles særligt under afsnittet om tilgængelighed. Analyse og planlægning af lægedækning Et af formålene med praksisplanen er at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen. Derfor fokuserer nærværende afsnit på at identificere de områder, der enten er udfordrede, eller ser ud til at blive udfordrede, på lægekapaciteten. Analysen af den nuværende såvel som fremtidige situation er foretaget med udgangspunkt i det datamateriale, der er beskrevet i kapitel 2. Kombinationen af de forskellige data har den fordel, at lægedækningssituationen kan belyses fra forskellige synsvinkler. Den årlige lægedækningsberegning er den, der mest præcist kan pege på, om der på kort sigt er en kapacitetsudfordring, idet lægerne her selv indrapporterer, hvor mange borgere de ønsker tilmeldt deres praksis. I det svar må antages, at lægerne har taget højde for alle de faktorer, som påvirker deres mulighed for at have flere eller færre borgere tilmeldt. Lægedækningsberegningen siger imidlertid ikke noget om det længere sigte, og om den nuværende praksis også i fremtiden vil kunne dække det givne område. Til at analysere dette bruges derfor registerdata og prognoser samt eksempelvis information om eventuelle planer for ophør fra den praktiserende læge. Planlægningen af lægedækningen i regionen skal også tage højde for, at kapaciteten i almen praksis er geografisk fordelt i regionen. Til det formål er det hensigtsmæssigt at opdele regionen i et antal planlægningsenheder i form af praksisområder. I den nuværende praksisplan er praksisområderne identisk med kommunerne. Denne enhed er valgt, fordi kommuneniveauet også anvendes i forhold til planlægningen af sundhedstilbud på en række andre områder. Det giver således god mulighed for koordinering på tværs af sektorerne. Grundet kommunernes størrelse, Side 13 af 52

73 er det dog væsentligt, at man særligt i forhold til lægedækningen er opmærksom på kommunernes geografi og behovet for fordeling af kapaciteten i almen praksis indenfor kommunen. I praksisplanens første udgave foretages planlægningen på kommuneniveau, men det bliver et indsatsområde for praksisplansudvalget at udarbejde plangrundlag indenfor de enkelte kommuner. Den aktuelle lægedækning I de tidligere praksisplaner er der udarbejdet en vurdering af behovet for praktiserende læger samt en fastsættelse af antallet af ydernumre 1 og fordelingen af disse i regionen på praksisområderne. Dette er hvert år fulgt op af en status på situationen og en vurdering af behovet for justering af antallet af ydernumre og fordelingen af disse. Det aktuelle antal ydernumre og fordelingen af disse er som vist i tabellen nedenfor. Tabel 1 - Fordeling af ydernumre pr. 1. januar 2014 Kommune Ledige Disponerede I brug Kapaciteter i alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Region Nordjylland Kilde: CSC. Grundlaget for vurderingen af behovet for kapaciteter i regionen har i den seneste overenskomstperiode været den årlige undersøgelse af kapaciteten i almen praksis. Den seneste lægedækningsberegning fra 2013 viser, at de praktiserende læger i regionen samlet set har et lille overskud på kapaciteten. Således meldte praksis ind med en nettoekstrakapacitet på i forhold til antallet af sikrede borgere pr. 1. januar Samtidig ses det ved nedenstående kort, at hele regionen er dækket ind af almen praksis, hvis der tages udgangspunkt i forudsætningen om, at der højst må være 15 kilometer til nærmeste læge og dermed ikke mere end 30 kilometer mellem to praksis. 1 Et ydernummer er en tilladelse til at praktisere som almen læge under overenskomsten for almen praksis og dermed tilbyde borgere almen lægehjælp mod refusion fra regionen. Et ydernummer betegnes også som en kapacitet i lægedækningen. Side 14 af 52

74 Des mere mørkeblå radius-cirklerne er, des flere praksis er der om at dække området. En helt lyseblå radius-cirkel angiver derimod, at kun én enkelt praksis dækker området. Samtidig er der på kortet angivet om praksis er henholdsvis åben for tilmelding af borgere (grøn) eller lukket for tilmelding af borgere (rød), eller om der er flere praksis på samme adresse, hvor der ikke kan skelnes mellem åben eller lukket (sort). Figur 1 - Oversigt over praksis i regionen med angivelse af 15 km's radius i fugleflugt samt åben/lukke-status Grøn angiver at praksis er åben for tilgang, rød at praksis er lukket, og sort at der er flere ydernumre på adressen (opgjort pr. 1. januar 2014). Kilde: CSC. Kortet viser således også, at nogle områder er tyndere besat af praksis, og flere sammenhængende angivelser af lukkestatus kan indikere, at visse områder også er pressede på kapaciteten. Kommunale sammenligninger I det følgende analyseres lægedækningen på kommunalt niveau, svarende til planlægningsenhederne i denne praksisplan. Formålet er at få et overblik over variationer i befolkningens, lægernes og praksis karakteristika, som der bør tages højde for i vurderingen af, hvorledes den enkelte kommune er udfordret på lægekapaciteten. Som det ses på kortet ovenfor (Figur 1) er der områder, hvor flere praksis i samme område er lukkede for tilgang, og derfor kan det indikere, at områderne er udfordrede. Nedenstående Figur 2 viser andelen af åbne og lukkede praksis i kommunerne. Side 15 af 52