Rapport for fordøjelighedsforsøg med ærter til mink. Effekt af befugtning og afgangstemperatur

Transkript

1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- Telefon: Bank: Unibank A/S og Telefax: Bankkto.: Herningvej 112 C, Tvis CVR-nr.: Holstebro Website: Rapport for fordøjelighedsforsøg med ærter til mink. Effekt af befugtning og afgangstemperatur Carsten Hejlesen, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Ærter er en god råkulhydrat- og proteinkilde til minkfoder. Før anvendelse skal ærter varmebehandles for at uskadeliggøre den væsentligste del af de antinutritionelle faktorer som bælgplanteprodukter indeholder, men også for at øge fordøjeligheden af råkulhydratfraktionen. Formålet med forsøget var at måle den tilsyneladende minkfordøjelighed af råprotein, råfedt, råkulhydrat og stivelse i ærter afhængig af behandling. Forsøget er en del af samarbejdsprojektet mellem PFR og DJF, der har til formål at udvikle en in vitro metode til bestemmelse af fordøjeligheds-koefficienter i fodermidler til minkfoder. Materiale og metoder De i forsøgene anvendte ærter (ukendt sort) blev udtaget og varmebehandlet i DanToaster af DLG, Holstebro i september Ærter til de forskellige behandlinger blev udtaget fra samme parti. Behandlingen fremgår af tabel 1. Ærter der ikke blev befugtet havde et vandindhold på ca %. Befugtning i 24 timer resulterede ifølge producenten i et vandindhold på 20-22%. Indtil anvendelse i forsøgene blev ærterne opbevaret i papirsække i frostrum ( 24 C). Ærterne blev formalet i laboratoriemølle ved omdrejninger/min med et 0,75 mm sold. Ærternes temperatur efter formaling var 32 C i F53, mens den var 25 C i de øvrige. Tabel 1. Behandling af ærterne til forsøg Forsøgsnr. F71 F67 F51 F69 F53 Befugtning, timer i støb Vandprocent inden varmebeh., % 1) Afgangstemperatur, C Rå ) Vandprocent er ikke analyseret, men baseret på producentens erfaring Forsøgene blev gennemført som regressionsforsøg med 6 hold á 3 udvoksede minkhanner af farvetypen Wildmink. Iblandingen af ærter var stigende i de 6 blandinger. Ærternes andel af foderets indhold af råprotein, råfedt, råkulhydrat og stivelse fremgår af tabel 2. Ved beregning af råkulhydratfordøjeligheden er der korrigeret for foderblandingernes indhold af cellulose. Forsøgene bestod af en forperiode på 7 døgn efterfulgt af en opsamlingsperiode på 4 døgn. De første 6 døgn fik minkene tildelt 250 kcal pr dyr og døgn, og 200 kcal pr dyr og døgn de sidste 5 døgn. Forsøgene blev udført 14. til 25. august 2000 (F51), 28. august til 8. september 2000 (F53), 2. til 12. januar 2001 (F67), 15. til 26 januar 2001 (F69) og 29. januar til 9. februar 2001 (F71). 1

2 Foderplanerne (før tilsætning af vand) for hold 1 og alle hold 6 fremgår af tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af foderblanding 1 og 6 (% før vandtilsætning) Forsøgsnr. Alle F71 F67 F51 F69 F53 Fodermiddel Hold 1 Hold 6 Hold 6 Hold 6 Hold 6 Hold 6 Ærter 0,0 16,7 19,0 24,7 19,0 24,7 Torskefilét 82,2 67,2 67,2 65,7 67,2 65,7 Majsstivelse 7,5 6,0 3,6 0,0 3,6 0,0 Soyaolie 8,1 8,5 8,6 8,4 8,6 8,4 Druesukker 1,0 0,6 0,4 0,0 0,4 0,0 Cellulose 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 0,5 Vitaminblanding 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Mineralblanding 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Procentandel fra ærter af: Protein Fedt Kulhydrat * Stivelse * * * Andelene er beregnet ud fra råvareanalyser og de i foderet iblandede mængder, idet den blev fejlbestemt ved differensberegning. Resultater Kemisk sammensætning De formalede ærter havde et gennemfald på 0,5 mm sold på 93 til 95% (tabel 3). En analyse af fordelingen af partiklestørrelserne viste, at partikelstørrelsen var kurveliniært faldende med stigende gennemfaldsprocent på 0,5 mm sold (figur 1). 0,25 Gns. partikelstørrelse 0,23 0,21 0,19 0,17 0, Vægtpct. partikler større end 0,5 mmm Figur 1. Når mængden af partikler der er større end 0,5 mm er faldende, falder den gennemsnitlige partikelstørrelse kurveliniært. Den kemiske sammensætning af de anvendte ærteprøver svarer til angivelsen i Råvaretabellen. For alle prøver er sammensætningen ens, idet prøverne oprindeligt blev udtaget fra samme parti. Forskelle i tørstofindhold afspejler befugtningsgrad og varmebehandling. Forskelle i prøvernes indhold af aminosyrer i procent af råprotein afspejler analyseusikkerhed, idet prøverne oprindeligt blev udtaget fra samme parti. Sammenlignet med Råvaretabellens værdier for amino- 2

3 syrer i procent af råprotein indeholdt ærterne fra 1 til 13 procent mere, bortset fra methionin, af hvilken der var 5% mindre. Tabel 3. Kemisk sammensætning af ærteprøverne F71 F67 F51 F69 F53 Tabelværdi 1) % gennem 0,5 mm sold 92,5 94,7 95,1 92,5 93,6 Gns pratikelstr., mm 0,238 0,217 0,181 0,237 0,229 Tørstof, procent 85,2 87,7 88,9 86,0 87,5 89,3 Procent af tørstof Råaske Råprotein (N*6,25) Råfedt Råkulhydrat (beregnet) Stivelse Aminosyrer, % af råprotein 2) Alanin Arginin Asparaginsyre Cystin Glutaminsyre Glycin Histidin Isoleucin Leucin Lysin Methionin Ornithin Phenylalanin Prolin Serin Threonin Tryptofan Tyrosin Valin 3,2 25,2 2,2 69,4 43,8 4,41 9,12 11,80 1,52 16,83 4,48 2,70 4,57 7,20 7,40 0,98 4,86 4,24 5,16 3,81 0,88 3,45 4,80 3,3 25,3 69,1 43,4 4,26 8,84 11,36 1,48 16,18 4,32 2,61 4,52 7,01 7,20 0,91 4,80 4,03 4,90 3,65 0,84 3,37 5,04 3,3 24,5 2,7 69,5 42,7 4,34 8,98 11,61 1,47 16,06 4,40 2,68 4,57 7,10 7,23 0,81 4,88 4,29 5,02 3,79 0,90 3,39 5,04 3,2 24,6 69,8 43,2 4,35 8,95 11,59 1,51 16,39 4,41 2,67 4,47 7,07 7,34 0,95 4,81 3,99 5,05 3,73 0,82 3,39 4,67 3,1 25,0 69,5 43,4 4,25 8,94 11,54 1,44 16,01 4,31 2,72 4,53 7,04 7,06 0,92 4,80 4,41 4,99 3,74 0,86 3,38 4,97 1) Tabelværdi fra WinOpti s råvarenummer 685 2) Aminosyreindholdet er fra Minkmix, der indeholder baggrundsmateriale til WinOpti 3,4 25,6 68,1-4,21 7,91 10,98 1,42 15,53 4,27 2,56 4,10 6,67 6,87 0,96-4,58 4,00 4,77 3,71 0,85 3,24 4,78 Ædelyst og gødning Ædelysten var tilfredsstillende i alle forsøgshold. Gødningens konsistens var god i alle hold, bortset fra hold 6 i F51 og F53, hvor den var mere lind. Da dyrene i dette hold også udviste afvigende fordøjelighed af især råkulhydrat og stivelse blev holdet udeladt af resultatopgørelsen. På baggrund af problemerne med gødningen når ærter blev iblandet med ca 25% (før vandtilsætning) bør ærter i fordøjelighedsforsøg fremover maksimalt udgøre omkring 20% før vandtilsætning. I F71 hold 6 udviste ét dyr stærk afvigende fordøjelighed af råprotein. Dyret er derfor udeladt af resultatopgørelsen for råprotein. Fordøjelighed I forhold til rå ærter havde befugting og varmebehandling en positiv effekt på fordøjeligheden (tabel 4). 3

4 For den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein blev der opnået en forbedring af varmebehandlingen, mens befugtningen igen effekt havde. En afgangstemperatur på 105 hhv 135 C resulterede i at proteinfordøjeligheden steg fra 78 i rå ærter til hhv 82 og 87-88%. Men uanset om afgangstemperaturen var 105 eller 135 C var der ingen effekt af befugtningen. I Råvaretabellen er råproteinfordøjeligheden angivet til 83%, hvilket svarer til resultatet for ærter der er varmebehandlet ved 105 C. At afgangstemperaturen er vigtig for at opnå en høj proteinfordøjelighed kan skyldes at destruktionen af antinutritionelle faktorer ikke er så fuldstændig ved 105 C som ved 135 C. (Trypsininhibitoraktiviteten TIA er ikke målt). Desuden kan det formodes, at proteinet bliver mere tilgængelig for fordøjelsesenzymer når stivelsen sprænges (hydrolyseres) som følge af befugtning og varmebehandling. Tabel 4. Tilsyneladende fordøjeligheder af råprotein, -fedt, -kulhydrat og stivelse i ærter. (Middelværdi ± SEM) Forsøgsnr. F71 F67 F51 F69 F53 Befugtning, timer i støb Vandprocent 1) Afgangstemperatur, C Rå Råprotein 78 ± 2,1 82 ± 2,0 87 ± 1,4 82 ± 1,3 88 ± 1,2 Råfedt 2) 36 ± 8,0 67 ± 4,2 88 ± 7,2 82 ± 6,0 98 ± 8,3 Råkulhydrat 35 ± 1,1 37 ± 1,2 43 ± 2,1 34 ± 1,9 57 ± 0,8 Stivelse 53 ± 1,5 53 ± 1,6 75 ± 2,3 50 ± 3,1 87 ± 0,8 1) Vandprocent er ikke analyseret, men baseret på producentens erfaring 2) Råfedtfordøjeligheden er meget usikker, idet kun mellem 3 og 6% af fedtfraktionen i blandingerne kom fra ærter. For fordøjeligheden af råkulhydrat blev der opnået en forbedring af både befugtning og varmebehandling. Varmebehandlingen havde dog først en positiv effekt ved en afgangstemperatur på 135 C. Ved en afgangstemperatur på 135 C havde en forudgående befugtning til 20-22% vand en positiv effekt på råkulhydratfordøjeligheden i forhold til en befugtning på 14-16% vand. Ved befugtningen trænger der vand ind mellem stivelseskornene. Når ærterne efterfølgende opvarmes sprænges stivelseskornene, men en afgangstemperatur på 105 C var altså ikke tilstrækkelig til at denne sprængning foregik. Det samme ses at de målte stivelsesfordøjeligheder. Den altovervejende del af det potentiel fordøjelige råkulhydrat udgøres af stivelse. En forbedre råkulhydratfordøjelighed sker altså via en øget stivelsesfordøjelighed. Opvarmning til en afgangstemperatur på 105 C havde ingen effekt på stivelsesfordøjeligheden uanset befugtningsgraden. Ved at øge afgangstemperaturen til 135 C blev fordøjeligheden af stivelse forbedret markant. Ved en afgangstemperatur på 135 C havde befugtningen yderligere en positiv effekt på stivelsesfordøjeligheden, idet den steg fra 75 til 87%. Da ærter er fedtfattige kunne fedt fra ærter kun udgøre op til 6% af fedtfraktionen i foderblandingerne. Derfor er de bestemte fedtfordøjeligheder meget usikre (høje SEM-værdier). I Råvaretabellen er råfedtfordøjeligheden i ærter angivet til 79%. Gennemsnittet for de 4 forsøg hvor ærterne er blevet varmebehandlet er 83,5%, og dermed en anelse højere end Råvaretabellens værdi. 4

5 Diskussion Det er tidligere vist, at gennemfaldet på 0,5 mm sold har stor indflydelse på fordøjeligheden af både protein og kulhydrat i ærter (SH 1991). I de her beskrevne forsøg var gennemfaldet på 0,5 mm sold dog stort set ens, og derfor kan gennemfaldsprocenten ikke alene forklare de opnåede forskelle i fordøjelighed. Den gennemsnitlige partikelstørrelse var afhængig af afgangstemperaturen og vandprocenten før varmebehandling. Det er også tidligere set for byg (ikke offentliggjorte resultater). Men da de bestemte fordøjeligheder også er afhængig af partikelstørrelsen er det ikke muligt at afgøre hvor stort en del af de forbedrede fordøjeligheder med stigende afgangstemperatur der forårsages af afgangstemperaturen, og hvor stor en del der forårsages af de mindre partikler med stigende afgangstemparatur. Vurderet ud fra resultater med byg (Glem-Hansen 1981), skønnes forskelle i partikelstørrelsen ikke at kunne forklare de opnåede forskelle i fordøjelighed. I tidligere fordøjelighedsforsøg med ærter til mink har der været fokuseret på effekten af formaling og temperatur, men ikke på ærternes vandindhold før varmebehandling. Resultater fra forsøg med ærter, der kan sammenlignes med ærterne anvendt i F51 og F53, viste fordøjeligheder af råprotein på 83-87%, råkulhydrat på 48-58% (SH 1990, 1991, 1992, 1993 og 1994), og en stivelse på 80% (SH 1990). De opnåede resultater i F51 og F53 var dermed på samme niveau som i de tidligere forsøg. Af analyseresultaterne kan beregnes, at godt 60% af råkulhydratet i ærterne er stivelse, mens resten primært er NSP (ikke-stivelses-polysaccarid), der er utilgængelig for mink. Derfor vil fordøjeligheden af råkulhydrat i ærter maksimalt kunne blive lidt over 60%. I F53 blev de bedste fordøjeligheder af råkulhydrat og stivelse opnået (57% hhv 87%), men teoretisk skulle stivelses kunne fordøjes med 100%. At det ikke var tilfældet ved en befugtning til 20-22% vand med efterfølgende varmehandling til en afgangstemperatur på 135 C indikerer, at ærterne kunne have været behandlet endnu mere optimalt. I Råvaretabellen angives råkulhydratfordøjeligheden til 54,9%. Værdien stammer fra F317 (SH 1991). To senere forsøg (SH 1994) viste også råkulhydratfordøjelighed på samme niveau, men disse ærteprøver var meget fintformalede, og derfor kan disse værdier være høje i forhold til et gennemsnitsprodukt. I tidligere forsøg har ærterne ikke været befugtet før varmebehandling, hvilket pt. også er gældende i praksis. Jævnfør resultaterne fra F51 og F53 er der en positiv effekt på 14 procentenheder af befugtningen. På baggrund af de her præsenterede resultater og tidligere, vurderes at tabelværdien for fordøjelighed af råkulhydrat i ærter er overestimeret. Da der ikke foreligger undersøgelser af en kombineret effekt af befugtning og varmebehandling på fordøjeligheden bør dette undersøges. Resultatet af de her beskrevne forsøg viser altså, at ikke kun varmebehandling og formaling, men også befugtning før varmebehandling er vigtig for at optimere fordøjeligheden af råkulhydrat i ærter. Konklusion På baggrund af de gennemførte fordøjelighedsforsøg med ærter, der blev befugtet og varmebehandlet forskelligt konkluderes, at både befugtning og varmebehandling har en positiv effekt på råprotein-, råkulhydrat- og stivelsesfordøjeligheden. Varmebehandling til en afgangstemperatur på 135 C resulterede i den højeste råproteinfordøjelighed uanset befugtningsgrad før varmebehandling. 5

6 For at opnå den højeste råkulhydrat- og stivelsesfordøjelighed skulle ærterne befugtes inden varmebehandling til en afgangstemperatur på 135 C. Selvom en befugtning med efterfølgende varmebehandling til en afgangstemperatur på 135 C resulterede i de højeste fordøjeligheder viste forsøgene også, at fordøjeligheden af både råkulhydrat og stivelse ikke kom op på det teoretisk mulige niveau. Derfor bør der iværksættes undersøgelse af hvilken procesbehandling der sikre optimal udnyttelse af ærter til mink. Endelig viser forsøgene, at der ikke er klarhed over betydningen af vekselvirkningerne mellem befugtning, afgangstemperatur, partikelstørrelse og fordøjelighed. Disse vekselvirkninger bør undersøges nøjere. Resultaterne af de beskrevne forsøg bør indgå ved en revurdering af Råvaretabellen. Referencer Glem-Hansen Niels, Bør kornet finformales?. Dansk Pelsdyravl, 1981, Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Rapport vedr. fordøjelighedsforsøg med 2 partier varmebehandlede Bodil-ærter (F293 og F294). Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Rapport vedr. fordøjelighedsforsøg med ærter formalet gennem 3 forskellige soldstørrelser (F317). Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Rapport vedr. fordøjelighedsforsøg med ærter varmebehandlet af Superfos ved 2 forskellige temperaturer (F332 og F333). Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Rapport vedr. fordøjelighedsforsøg med ærter varmebehandlet af Superfos (F340). Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Rapport vedr. fordøjelighedsforsøg med 2 partier ærter varmebehandlet af Nordjysk Minkkorn ved 2 forskellige metoder (F346 og F347). C:\DATA\FORSOG\Fordøjelighed\Rapporter\Ærter til mink, F51, F53, F67, F69 og F71.doc 20/09/01 Carsten Hejlesen Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 6